Tilbage til forside
Er en 180 kr bøssefilm, du ikke selv har valgt, for dyr?
[CH, 15. november 2011, 16:03]

TV2film er færdig som filmkanal hos YouSees storpakkekunder, der dog senere vil kunne tilføje kanalen, hvis man synes, det er en fair pris at give 180 kr. for en homofilm. Vidunderligt nyt er også, at du tvinges til tre nye kvalmekanaler.

"Tv-distributøren YouSee har valgt fra nytår at fjerne TV2film fra sine programpakker, men det bremser ikke udviklingen af Danmarks mest sete filmkanal," overdriver TV2, der ikke har opnået nogen nævneværdig share i de år kanalen har eksisteret.
TV2film, der har forsøgt sig med heterotemapakker og i år garderet sig med heterofilm i ungernes ferier, vil nu forsøge sig med en stribe danske heterofilm, - dog ikke noget YouSee vil vente på.

Lige siden tidernes morgen, har TV2film satset massivt på mainstream heterofilm. Det vil sige, at de seneste fem år HomoTv har kørt statistik over kanalen, er der blot vist 12 homofilm. Halvdelen af dem har også været vist på andre kanaler, nogle af titlerne er kun vist enkelte gange og hvoraf blot en film, nemlig 'Lost & Delirious', har været for lesbiske. Regner HomoTv rigtigt, giver det 2,4 homofilm om året; Vi runder ned til to.

Hvem af YouSee-kunderne tilkøber kanalen med blot to homofilm om året? Nu ved vi endnu ikke, hvor meget kanalen kommer til at koste, men et slag på tasken kunne måske være 30 kr. pr. md. Det svarer til ca. 180 kr. pr. bøssefilm, som du altså så ikke selv kan vælge og helt givet tidligere har set. Overordentlig interesseret? ...Som lesbisk?

Det er ikke alt; YouSee varsler nye tvangskanaler, nemlig endnu en juniorkanal for de 2-6-årige, kvindekanalen TLC med forholdsvis tæt på talentløs heterokvalmt husmoderindhold og TNT7, der er 'åh, så dygtige' til det efterhånden fortærskede serie-format. Og, nå jo, så er der hovedkanalen TV2, som også ender som tvangskanal.

Hele herligheden igangsættes sidst i november og vil komme til at koste dig 10 kr. mere pr md. Så kan vi godt, så småt, finde den flamboyante ja-hat frem og feste!


Kilde: HomoTvs homotvstatistik, tv2, yousee

Husk, at dine selvalgte dvd-film kan købes hos Proud!