Tilbage til forside

  Homotvstatistik
Forord - opråb!
Homotvstatistik i år
Årsstatistik 2011
Årsstatistik 2010
Årsstatistik 2009
Årsstatistik 2008
Årsstatistik 2007
Datagrundlag
Generel statistik
Klagevejledning
Klager
Ordforklaring & links
 
 
Læs også om
årets tv-begivenheder
Året der gik 2009
Året der gik 2008
Året der gik 2007
Året der gik 2006
Året der gik 2005
Året der gik 2004
Statistik 2008

I 2008 blev der vist 31 homoudsendelser gennem året, hvoraf 52% af udsendelserne var for bøsser, 35% for lesbiske og 13% for begge køn.
Som noget nyt overgår TV2 lige akkurat DR med to udsendelser. Svære er det at forstå, at TV2 på deres hovedkanal slet ikke sender noget for lesbiske.
SBS skrabede bunden med blot en udsendelse trods to kanaler at gøre godt med.


Læs meget mere om årets statistik, der gennemgår

  • Antal udsendelser defineret på køn og total
  • Antal udsendelser fordelt på alder
  • Antal udsendelser defineret på kanaler og stationer
  • Antal udsendelser fordelt på type
  • Fordeling af udsendelser gennem året
  • Antal genudsendelser kontra nyindkøb og nyproduktion
  • Årets sidste ord


Antal udsendelser defineret på køn og total
HomoTvs tv-statistik angiver hvilke kanaler, der i løbet af et kalenderår, viser x-antal udsendelser for homoseksuelle. Volumen af homorelevant indhold i en given udsendelse, skal kvantitativt fylde mindst 4/5 af en given udsendelse før den anerkendes og markeres som en homoudsendelse.
Der er altså tale om en statistik, der kompilerer data på udsendelser, der primært eller kun henvender sig til homoseksuelle.

Der blev registreret 31 udsendelser for homoseksuelle, hvoraf 16 af udsendelser var for bøsser, 11 udsendelser for lesbiske og fire udsendelser for både bøsser og lesbiske.

Anerkendte homoudsendelser:
-30.12 DOK
Den mest forhadte familie
--------
-25.10 SERIE
L Word
--------
-10.09 DOK Homo, Himmel eller Helvede (2)29.12 FILM I skøn-hedens tjeneste 1+2
-------
-09.09 DOK Homo, Himmel eller Helvede (1)27.12 FILM
En kort, en lang
-------
-08.06 DOK Homo i hymens lænker14.10 DOK
Ole Henriksen
---19.06 FILM Wedding wars 03:3512.10 FILM DEBS--
-23.03 DOK Homo, himmel eller helvede (2)12.04 FILM Männer wie wir-20.12 SHOW Stand-up Ellen DeGeneres-31.05 FILM
A Home at the End of the World
11.10 FILM Gia--
09.10 SERIE Sugar Rush16.03 DOK Homo, himmel eller helvede (1)24.03 DOK På udebane (1:6)-17.02 FILM Männer wie wir12.08 FILM Cowboys & Angels12.02 FILM Kissing Jessica19.03 FILM DEBS--
09.06 DOK Åben kærlighed12.03 FILM Monster15.02 FILM Before Night Falls07.02 MINISERIE I skønhedens tjeneste11.02 SHOW Stand-up - Ellen DeGeneres07.02 FILM Cowboys & Angels02.01 FILM Saving Face18.03 FILM Touch of Pink10.12 SHOW QTV: Lidt lesbisk er man vel altid-
DR1DR2TV2ChaZuluTV2filmTV33+Ka4Ka5

For bøsser 16/52%   - For lesbiske 11/35%   - For begge 4/13%   = I alt: 31


Igen i år blev der vist mærkbart flere udsendelser for bøsser. 52% af alle homoudsendelser var for bøsser. Lesbiske tegnede sig for 35% af alle homoudsendelser og 13% af udsendelserne var for begge køn.
Der blev altså vist 17% mere tv for bøsser end for lesbiske. Til sammenligning med forrige år, er der tale om nøjagtig samme procentdifference, 17% mere tv for bøsser. Måske er der allerede nu tale om en tendens?

Piller man alle musikudsendelser ud af forrige års statistik, ender man med dette års 31 mod forrige års 44 udsendelser (3 musikudsendelser er pillet ud). I år blev der sendt væsentlige færre Elton John, George Michael og Queen-portrætter, ingen af dem er medtaget i statistikken i år. Strippet for musik, er der fortsat sendt væsentligt færre udsendelser af den samlede homoflade i år.


Antal udsendelser fordelt på alder
Hvis tv afspejler samfundet, så findes der ingen homoseksuelle børn eller pensionister. Der var nemlig, ligesom forrige år, kun en udsendelse, der eventuel kunne have interesse for børn under 12 eller ældre over 65. I år var der tale om Homo i hymens lænker (Tying the knot), som helt fantastisk også favnede ældre homoseksuelle.

En udsendelse kan fordele sig over flere aldersgrupper:
Børn tom. 12000%
Unge 13-231755%
Voksne 24-642581%
Ældre 65+0103%
Hvert procenttal er beregnet efter det totale antal af homoudsendelser.

Dawsons Creek, Orange County og Desperate Housewives og mange andre serier, gav de unge noget at spejle sig i – desværre var indholdet alt for ofte, alt for flygtigt og overfladisk. I år skete der heldigvis en lille forbedring på den front. 55% af den samlede homoflade tilegnes de unge. Sugar Rush, The L Word, Cowboys & Angles, A Home at the end of the World, D.E.B.S. og Saving Face er blot nogle af de mange serier og film, der i år henvendte sig til unge homoseksuelle. Måske kunne man godt ønske sig en serie kun for unge bøsser ligesom Sugar Rush og The L Word var det for lesbiske, også selvom de store mainstreamserier, har en tendens til kun at beskæftige sig med bøssetematik. Dette gælder både danske serier som udenlandske serier.

Der var en klar overrepræsentation af voksenudsendelser med hele 81% af den totale homoflade. 24-64-kategorien er også den største aldersgruppe af statistikken.


Antal udsendelser defineret på kanaler og stationer



DR: 32% (10)
TV2: 39% (12)
SBS: 3% (1)
VIASAT: 26% (8)
  Programmer totalt: 31
DR1 havde på det nærmeste glemt, at der eksisterede homoseksuelle medielicensbetalere – to homoudsendelser fandt vej. Og det var først seks måneder inde i året, at DR1 sendte sin første homoudsendelse. Sugar Rush var den anden udsendelse som fandt vej på DR1 – desværre sendt tæt på midnat på en hverdag, der hvor landets unge for længst er gået i seng, skal de have noget fornuftigt ud af næste skoledag, men det er åbenbart ikke så vigtigt for landets homoungdom, ifølge DR1. DR2 markerede sig med 8 homoudsendelser og tegnede sig dermed for 26% af homofladen. Sammenlagt viste Danmarks Radio 32% af den samlede homoflade.

Hovedkanalen TV2 sendte 6 udsendelser, Charlie kun 1, Zulu 3, TV2film 2 udsendelser og sammenlagt gav det i alt 12 udsendelser, altså 39% af den samlede homoflade.

TV2 landede dog hårdt, når de med deres hovedkanalen kun viste tv for bøsser. Ud af i alt 12 udsendelser fordelt på hovedkanalen og nichekanalerne, blev der blot vist 2 udsendelser for lesbiske. Her var der tale om Ellen DeGeneres standup-show, vist to gange og som oven i købet er en genganger fra forrige år og forrige og... Så selvom TV2 sender 2 udsendelser mere end DR, er der bestemt ikke noget at være stolt over her. Den ene homoseksualitet skal vel, i kampen for ligestilling, aldrig udelukke den anden?!

VIASATs kanaler, TV3 og TV3+, viste 4 udsendelser hver og snuppede i alt 26% af homofladen. TV3 glimrede ved, på deres hovedkanal, at vise et ligeligt antal homoudsendelser baseret på køn, mens 3+ viste 3 udsendelser for lesbiske og 1 udsendelse for bøsser. Men i forhold til forrige år, hvor 3+ slet ikke viste nogle homoudsendelser overhovedet, havde de netop i år oppet sig.

Helt anderledes mærkeligt stod det til med SBS med deres Kanal4 og Kanal5. Kanal4 sendte kun 1 udsendelse, der oven i købet blot var en genudsendelse fra forrige år, mens Kanal5 helt havde mistet grebet og slet ikke viste noget for homoseksuelle på et helt år.
Forrige år boykottede HomoTv Kanal5s skandinaviske udsendelse "Gay Army", der med al tydelighed var skabt som billig underholdning for almenheden. I medierne påstod Kanal5, at de tog homoseksuelle seriøse, men hvis man tager et segment seriøst, skal man så ikke også vise det? Man kan vel ikke påstå, at man tager homoseksuelle seriøse, sender man slet ingenting for homoseksuelle?! Med andre ord, her ser vi altså hvordan deres pladderudtalelser i medierne, på ingen måder holder vand. Hvor dybt kan man synke? SBS synkede samlet set helt ned til 3% af den samlede homoflade!


Antal udsendelser fordelt på type



Film: 55% (17)
Dok: 29% (9)
Show: 10% (3)
Serier: 6% (2)
  Programmer totalt: 31
Der blev sendt 17 homofilm i løbet af året, dvs. 55% af homofladen var homofilm. Af de 17 homofilm var 13 af dem forskellige, resten var genudsendelser. Sugar Rush og The L Word tegnede sig for de to serier i lagkagen og dermed 6% af homofladen. Dokumentarerne havde en andel på 29% med 9 af slagsen. 5 dokumentarer var forskellige og 4 genudsendelser var fra indeværende år. HomoTv registrerer ikke længere Elton John, Queens og George Michael-udsendelser, og der var heller ingen andre bud på homomusiske indslag i løbet af året. Shows, som kan være quizzer, talkshow og anden underholdning, tog 10% af homofladen med 3 udsendelser.


Fordeling gennem året
I Januar, april, maj, juli, august og november blev der sendt en enkelt eller slet ingen udsendelser. Der var faktisk tale om et halvt år sammenlagt hvor homoseksualitet ikke eksisterende.
Året startede fornemt ud med homofilmen Saving Face, efterfulgt af 6 udsendelser i både februar og marts. Derefter blev der relativt stille.
En stor del af forrige års homoflade blev vist i sommermåneder – sådan blev det ikke i år - som homoseksuel var der ingen antydning af sommermånedernes ellers så klassiske genudsendelsesmareridt.
Sidste år toppede december med flest udsendelser, mens der i år kun blev sendt halvt så mange udsendelser. Dog var det fortsat måneden, hvor der blev sendt forholdsvis mange udsendelser ud af den samlede homoflade. Februar og marts deler i år førstepladsen med flest udsendelser for en måned.


Antal genudsendelser kontra nyindkøb og nyproduktion
I år tæller nyindkøbte udsendelser; Sugar Rush, The L Word, Homo i hymens lænker (Tying the knot), Den mest forhadte familie, Männer wie wir, Cowboys & Angels, Saving Face, A Home at the End of the World, Wedding wars og D.E.B.S.

Tidligere viste udsendelser fra forrige år:13
Nyindkøb/nyproduktion:14
    Nyindkøb 10
    Dansk nyproduktion 4
Antal genudsendelser samme år med min. 6 mdr. mellemrum7 (i alt 14 udsendelser)


Homo, himmel eller helvede afsnit 1+2, blev vist med seks måneders mellemrum og tæller derfor for 2x2 udsendelser, som tilfalder dansk nyproduktionskategorien. Derfor er der i virkeligheden kun tale om en enkelt dansk nyproduktion om og for homoseksuelle på et helt år.

Der var i alt 7 genudsendelser inden for samme år, dvs. 23% af årets samlede homoflade. 42%, eller det der svarer til 13 udsendelser, er alene genudsendelser fra forrige år.

Skal man beskæftige sig med årets nye film, ikke tidligere vist på tv, fik vi chance for at kaste øjnene på; Männer wie wir, Cowboys & Angels, Wedding wars, A Home at the End of the World, Saving Face, D.E.B.S. og Touch of Pink. I alt 7 homofilm, hvoraf 5 er bøssefilm og 2 tilfalder lesbiske. Til sammenligning, forrige år var der tale om 4 nye homofilm, 3 bøssefilm og 1 lesbisk film. Så selvom vi i år havde færre udsendelser at gøre godt med, var der trods alt flere spritnye film at glæde sig over.


Årets sidste ord
Når det gælder film, er homoseksuelle måske nok det mest altfavnende filmkulturelle folk, der findes. Vi ser alle film, uanset er det kinesisk, svensk, tysk, dansk eller australsk. Og vi læner os ingenlunde op ad kun en genre, men gaber over flere. Alt lige fra prekære voldsorgier til behagesyge kærlighedsdramaer. Man skal langt omkring, for at finde et lignende folkefærd. Det gør, med andre ord, ikke noget at en film er på kinesisk, så længe der er tale om kvalitet. Omvendt vil vi også gerne have kvantitet – vi vil gerne have mere tv for os. Man kan sige, at hverken kvalitet eller kvantitet kan stå isoleret hen.

Med blot 31 homoudsendelser i år 2008 er det lige til at overskue, at pinpointe de kanaler, der trods alt har givet os lidt kvalitet og kvantitet for vores penge. Baseret på dette års statistik, mediernes og flertallets holdninger, har HomoTv, som et sidste farvel til 2008, forsøgt at klistre et par mærkater på årets bedste homotv-indslag:


Årets bedste tv-station - DR
Årets værste tv-station - SBS

Årets bedste tv-kanal - DR2
Årets værste tv-kanal - Kanal5

Årets kvantespring - TV3+
(Årets kvantespring er den kanal, som har forbedret sig væsentligt i forhold til sidste år),

Årets bedste lesbiske homofilm - Saving Facing /TV3
Årets bedste homofilm for bøsser - Männer wie wir /TV2-Zulu

Årets bedste dokumentar - Homo i hymens klæder (Tying the Knot) /DR2
Årets bedste homoserie - The L Word /DR2