Tilbage til forside
HOMOFILM & WEBSERIER     NYHEDSARKIV     HOMOTVSTATS     KONTAKT    

ARKIVÅR | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |

Nyhedsarkiv 2006   Fritekstsøgning: CTRL+F


29.12 - Opdateringer i Seriesektionen
23.12 - Tv-serierne holder også jul
23.12 - Forsker giver igen overfor anti-gruppe
19.12 - Der er ikke længere noget, der er "Gay"..
18.12 - L Word nedlægges
18.12 - Farlige stavgængere og lesbiske giraffer
15.12 - Hans Pilgaard vil være millionær!
07.12 - 'Desperate Housewives'-spil ude nu!
04.12 - Send et tip!
01.12 - De sidste bøsser i Torshavn

29.11 - Line of Beauty premiere
28.11 - Dagbogstema på DR2
27.11 - Madonna - hende ser vi også!
27.11 - Homoplan for 2007
24.11 - Indsend dine ønsker til DR
23.11 - Almodóvar's 'Volver' garanteret Oscar
22.11 - Send et tip!
21.11 - De tre famøse LW-afsnit bliver vist!
20.11 - Bøssen Jan er til salg – skynd dig!
19.11 - Endelig afkræftes Velvet-nyhed
13.11 - Boom i hopud
13.11 - Rygte ruller om ny "Velvet"-version
12.11 - L Word springer over
09.11 - SERIENYT: Rome, Housewifes, Ellen og H..
07.11 - Lesbiske Cissi videre i Idols
06.11 - Ny dokuserie: Bøsselobbyen
03.11 - Fødselsdag på TV2film

29.10 - Matador-musical udsolgt
26.10 - Indsend dine ønsker til DR
24.10 - Matador som musical
24.10 - Hollywood bag Hillary
23.10 - Tilbage efter kort ferie
17.10 - HomoTv delvis ferielukket
16.10 - Ny Matador-bog
11.10 - Perverse Rupert Everett klar med bog!
11.10 - Send et tip!
09.10 - Pony-folket med ny gakket serie
01.10 - 4 x Tom Ripley

30.09 - TV3+ fortsætter L Word
30.09 - Snutten kan også i Sverige
26.09 - My Summer i R2-format
25.09 - Matador fortsat et hit
24.09 - Cglff-program udkommet
24.09 - Mens vi venter på Anna Pihl sæson 2
24.09 - Nyt homohit: King and the Clown
22.09 - Hella Joof i dommerpanel
22.09 - Anmeldelse af D.E.B.S.
19.09 - Mandagshygge med rabarberklubben
18.09 - Et svært farvel til NRK1
15.09 - To film i et hug med CGLFF
15.09 - Stor håndfuld homofilm på CIFF
14.09 - Send et tip!
12.09 - Brokeback med på kysseliste
11.09 - DeGeneres vært for Oscar
11.09 - Ny Capote-film på vej
02.09 - Nyt fra Hollywood

31.08 - USA har købt 'Småbritannien'
25.08 - Fingersmith i LBL-Caféen
24.08 - 'Rome'-premiere 31. august
23.08 - Håndboldklubben Raballder på svensk tv
22.08 - Glemmer du HomoTv?
21.08 - Anmeldelse: Imagine Me & You
20.08 - Hans Pilgaard, årets mandlige tv-vært
18.08 - Brunch til alle
16.08 - Camilla og Rikke, nye tv-værter på TV3+
16.08 - Anja smutter til Roskilde
14.08 - HomoBrunch, 10:50 alle hverdage
13.08 - Anmeldelse: Saving Face
13.08 - Konservativ sjov i ny sitcom
13.08 - Pedro Almodóvar-tema i Dagmar
09.08 - Open-air bøssefilm gratis i HCØ
07.08 - Pink Generation – de "normale" børn
07.08 - Anmeldelse: Poseidon
06.08 - Serier: Dawsons, Sharon Stone og F5
06.08 - Vild med Philip Seymour Hoffman?
05.08 - Desperate Housewives - 3. mest sete serie
01.08 - HomoTv-nyhedsbrev en realitet

31.07 - En hel uge med Ozon
31.07 - Abba-musical filmatiseres
30.07 - Årets Tv-pris på TV3
21.07 - Send et tip!
20.07 - Anna Pihl søger statister
19.07 - Brand selv dvd-film fra nettet, helt lovligt
18.07 - Tornfugle-stjerne i Nip/Tuck som bøsse
12.07 - Homofilm forbliver den ægte vare
11.07 - Norsk charterferie for lesbiske
09.07 - Fobisk Buju Banton til København
09.07 - Amelie Mauresmo Wimbledon champ!
06.07 - Weekenden står på sport
04.07 - Wimbledon Widunder
03.07 - Amelie klar til quarterfinals
03.07 - Thirteen: sublim dramafilm med Holly Hu..

28.06 - Wimbledon er skudt i gang!
26.06 - Alan Hollinghurst på BBC
24.06 - Mere håndbold til din skærm
24.06 - Spelling, tv-kassens hit-mager, bortgået
22.06 - Premiere på tysk homofilm
21.06 - Gratis film under åben himmel
20.06 - Anjas liga- og tv-planer på standby
19.06 - Tv française pour de le frankofile!
19.06 - SFU: Til familiemiddag hos the Fishers..
13.06 - Tema: Kvinder i Mellemøsten
10.06 - Nyt om kanalerne
08.06 - Doctor Who lander i Danmark
04.06 - CNN klipper og klistrer
02.06 - Gense L-Word fra første sæson på TV3+

28.05 - DR-tv når det passer dig!
22.05 - Alarmerende mørk tid for lesbisk identitet
21.05 - Afstemning flyttet
21.05 - CiC filmatiseres
19.05 - Sexskolen søger homopar til næste sæson
18.05 - Den ultimative Grand Prix stemning
17.05 - "Dårlig Dannelse" på FILM2 og 3
16.05 - 6x Streep på DR2 hver onsdag
16.05 - 3. sæson af LW til Norge
08.05 - Ellen, Skum… Serieopdateringer
07.05 - Orange County allerede påbegyndt
05.05 - Orange County på vej!
05.05 - Xena bytter plads
01.05 - Feel-good-film The Family Stone på dvd

30.04 - Følg med i One Tree Hill fra begyndelsen
26.04 - Børn har ikke godt af at se homokys!
20.04 - Skift mellem Stor/Lille bibeholdes
19.04 - Premiere: Commander in Cheif på TV2
19.04 - Send et tip!
15.04 - TStensikker lesbisk sex på dvd
14.04 - Tv-serier er "in" - også i morgen!
12.04 - Barbra sagde nej til Will
10.04 - HomoTv tester en ny finesse
10.04 - Hæderspris til Theron og Etheridge
09.04 - Se Breakfast on Pluto i Empire
05.04 - TvDk lukker, Kanal 4 åbner

31.03 - USA censurerer lesbisk sex
31.03 - Flere Anna Pihl-sæsoner på vej
29.03 - Jodie Foster i ny spændingsdrama
29.03 - Snart kan du spille 'Desperate Housewife'!
25.03 - Svada, et nyt seriøst ungdomsformat
25.03 - Homofilm på Natfilmfestival
23.03 - Den absolutte største homodag!
22.03 - Brokeback Mountain på dvd
20.03 - Ellen, F5, OC, CiC, Hells og lidt QAF
19.03 - Tv-premiere på Monster
13.03 - Frontløberen filmatiseres
08.03 - Summer of Love, this week-end!
08.03 - Seymour knust – Swank trøster
08.03 - Kina begejstrede for Ang Lees Oscar...
07.03 - 1400-tallets islam var homo-venligt
07.03 - Oscars: Kontroversielle emner er hip
01.03 - 5. marts – den helt store prisfest
01.03 - Ny Desperate Housewives sæson på trap..

27.02 - Jodie Foster besøger Ellen DeGeneres
26.02 - Heath Ledger bioaktuel i Casanova
24.02 - Sarah Waters klar med ny bog
24.02 - Milla vender tilbage i ny Resident Evil
24.02 - Grøn bøssehulk, dog kun i sjov
21.02 - Moss og Theron i lesbisk Ang Lee-film
18.02 - Heath Ledger i ny bøssefilm
18.02 - DR2 snart til alle
16.02 - Norah Jones udvider karrieren
14.02 - Dianas liv og tragiske død skal nu filmati..
13.02 - Will chokerer og gifter sig
13.02 - Amerikansk Melodi Grand Prix på trapperne
12.02 - Birthe Kjær vender snart tilbage til tv
12.02 - 17-årige Sidsel vinder dansk Grand Prix
08.02 - Fine Almodóvar-perler tre onsdage i træk
07.02 - Deltag i Oscar Night!
06.02 - Sammensæt selv din kanalpakke!
03.02 - LW: Stor succes – 4. sæson sikkert

31.01 - 8 Oscars i udsigt
30.01 - Samarbejde med Out & About
29.01 - Årets Saks 2005 overrækkes til…
27.01 - Whooptidupti, her kommer DeGeneres!
27.01 - Will & Grace slutter efter otte sæsoner
27.01 - Lidt guf om Rome
26.01 - Se Rent i biffen
24.01 - Kulturkanonen rulles ud på gaden
23.01 - Tv-kassen stjæler billedet
21.01 - The Matthew Shepard Story 27. jan.
20.01 - Billie Jean King er fortsat "in"
20.01 - Shane "outes"!
19.01 - Geena Davis som præsident på dansk tv
19.01 - Golden Globes revet væk af homovenlige...
16.01 - DeGeneres vinder fortsat pris
16.01 - Sony Music starter et homo-pladeforlag
14.01 - QAF USA sendes på tysk kanal
13.01 - L Word sendes ikke på søndag!
12.01 - Mere Clement-show på vej!
12.01 - TDCs dør alligevel åben for TV2
11.01 - 'Gods and Monsters' flyttet
11.01 - TV2s kanal-eventyr slukket
09.01 - Årets Saks 2005 - De nominerede...
09.01 - Rufus Wainwright i Musikprogrammet
09.01 - Nyheder under LW
07.01 - OBS: To afsnit af CiC
06.01 - 'Rome' med lesbisk forbehold på vej!
05.01 - Opslag opdateret med Hell's Kitchen
04.01 - Kevin Arnold som bøsse
04.01 - Ny brevkasse for unge
03.01 - Genudsendelse af L word
02.01 - Det vilde af 2005

[29. dec 2006, 15:00]
Opdateringer i Seriesektionen
Endnu en gang er der sket væsentlige ændringer i Seriesektionen. Husk, at tjek din serie!

Serie vises - Serie vises ikke.

Seriesektionen er opdateret til og med torsdag den 4. januar.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. dec 2006, 15:00]
Tv-serierne holder også jul
Husk, at tjekke Seriesektionen. Der er en håndfuld serier, som ikke sendes på grund af jul.

Serie vises - Serie vises ikke.

Seriesektionen er opdateret til og med torsdag den 28. december.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. dec 2006, 14:24]
Forsker giver igen overfor anti-gruppe
James Dobson, formand for en anti-gay gruppe i USA "Focus on the Family", har flere gange på ukorrekt vis brugt forskningsmateriale til at understøtte kampen mod regnbuefamilier.
I Time Magazine for nylig, som kritik mod den amerikanske vicepræsident Dick Cheney’s lesbiske datter, der har planer om at forøge familien med en lille en, brugte han udsnit af en undersøgelse fortaget af psykolog Carol Gilligan New York Universitet og medforsker Kyle Pruet fra Yale.

YouTube er godt for meget, og med løbestorm tog Carol Gilligan til genmælde overfor Dobsons tåbelige brug af hendes arbejde. Den lille film, der blot er en uge gammel, er med rekordfart blev en varm kartoffel og Dobson må i grunden have rødere ører end Rudolf nogensinde har haft.

God jul :-)

- ch
kilde: HomoTv.dk, pinknews


[19. dec 2006, 23:49]
Der er ikke længere noget, der er "Gay" på BBC
BBC giver klagere medhold i at det ikke er i orden at omtale en bil for "gay" i udsendelser som 'Top Gear'.
I sommers udbrød et af publikummerne at en given bil var "gay", hvorefter værten Jeremy Clarkson kommenterede "a bit gay, yes very ginger beer", - hvor beer er kendt slang for 'queer'.

Efterfølgende klagede fire til BBC, som fik medhold, i at den slags ikke er i orden at sige på tv, og at det muligvis kan fornærme nogle.

Det er estimeret at BBC årligt modtager 200 mio. pund fra homoseksuelle licensbetalere.

- ch
kilde: HomoTv.dk, rainbownetwork


[18. dec 2006, 20:13]
L Word nedlægges
L Word subsitet, som du finder øverst i menuen, vil blive nedlagt i det nye år.

Der er en masse besøgende på subsitet, men ikke rigtig nogen, der deltager. HomoTv er naturligvis bekendt med at serien fortsat er populær, men da tv ikke støtter LW, er det svært at holde liv i kludene. Subsitet vil derfor blive erstattet med et andet homotema, - der foreligger dog ingen konkrete beslutninger om hvilket endnu.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[18. dec 2006, 19:21]
Farlige stavgængere og lesbiske giraffer
Man tror næsten det er løgn, når DR2 smider en ny kavalkade med kvindesatire på banen! Det er som om, kvinder hverken må, eller kan være sjove på DR, mens drengerøvsheteroprogrammerne florerer i stor stil.

Nuvel, det dybt sortsatiriske program Normalerweise returnerer med dugfriske parodier i en ny udgave!

Stavgængere gør livet farligt i storbyen, vejrnegeren får nye udfordringer og det er skuespillerne Lærke Winther og Anna Neye Poulsen, der med passiv hårdhed kaster sig ud i en ny omgang. Som også byder på et glædeligt gensyn med det lesbiske par, der slås med parforholdsproblemer, som vi alle kender fra vores eget liv. Denne gang forsøger de at løse dem ved hjælp af empatisk kommunikation: Girafmetoden!

Og som noget, der passer lige ind i homoskabet, så spædes Normalweise skisma også med selveste Hella Joof!

Normalerweise, sæson 2, sendes første gang fredag 5. januar 21:35.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[15. dec 2006, 11:23]
Hans Pilgaard vil være millionær!
Hans Pilgaard bliver den nye vært i TV2s 'Hvem vil være millionær?', men stopper dog ikke på 'Go' aften Danmark', som han på ingen måder er blevet træt af.

Pilgaard glæder sig til at gå i krig med millionær-udsendelserne. Ifølge ham et fantastisk program, som han har haft lyst til at lave, lige siden han så programmet i sin engelske version.

Eneste problem er, at Pilgaard har overordentlig let til latter, og med et så seriøst quiz-format kan det måske gå helt galt. Her i december sad Pilgaard over for Hella Joof og specielt husker vi Monrad og Mogens, som egentlig kun var sjove, idet Hans Pilgaard knækkede sammen af grin og helt glemte sine spørgekort.

Er vi nu helt sikker på at det her lykkes?

- ch
kilde: eb, HomoTv.dk


[7. dec 2006, 11:41]
'Desperate Housewives'-spil ude nu!
Har du Windows XP, Pentium 4, 1,4 GHz, 256 MB RAM og 2,5 GB HD-plads så kan du spille Desperate Housewives, som blev smidt på gaden i mandags. På Wisteria Lane flytter du ind og med i bagagen har du en mand og en søn. I et univers af hemmeligheder, intriger, og muligheden for at stikke hinanden i ryggen, er din opgave som i enhver anden The Sims, at opfylde menneskets mest basale behov og styre dig igennem intrigerne. Er man til The Sims, er dette en udgave man bare må have.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. dec 2006, 12:02]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[1. dec 2006, 11:00]
De sidste bøsser i Torshavn
DR2 åbner vinduet til Færøerne, hvor der lige nu raser stor debat om homoseksuelles eksistensgrundlag. Det færøske samfund er et kristent samfund, men skal Bibelen styre lovgivningen, spørger mange færinger hinanden om nu. Samtidig tordner både fanatiske præster og politikere imod accepten af de homoseksuelle og lovforslaget, som skaber dybe kløfter i det lille samfund.

Følg Rasmus der groft blev overfaldet i Torshavn og nu har psykiske problemer til følge. Mike, der holder fanen højt uden at lægge det mindste skjul på, at han er bøsse. Og frisøren Carsten der med bøn er omvendt og nu er til kvinder. Alt imens verdenspressen kontakter de sidste bøsser på Færøerne.

Se med 6. december og læs mere i programmet.

- ch
kilde: dr2, HomoTv.dk


[29. nov 2006, 06:16]
Line of Beauty premiere
Er du en af de få bøsser, der kan se NRK1, ja, så er du heldig. På fredag starter nemlig BBCs tredelte drama-miniserie 'The Line of Beauty' om Nick Guest (Dan Stevens) fra Oxford Universitet, der flytter ind hos universitetsvennen Toby Fedden (Oliver Coleman), søn af en konservativ velhavende politiker.

BBC-produktionen er baseret på Alan Hollinghursts roman som fik Booker-prisen i 2004.

Læs meget mere om miniserien 'The Line of Beauty' og skuespillerne på BBC og ser mere i Programmet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[28. nov 2006, 05:40]
Dagbogstema på DR2
DR2 blænder 9. december op for en temaaften, der ser nærmere på dagbøger.

Første dokumentarfilm er den svenske prisvinder 'Du ska nog se att det går över' om tre piger My, Joppe og Natalie, og deres besværligheder med at spring ud overfor familie og venner.

Der bliver også kigget nærmere på internetfænomenet blog, og så har tilrettelægger Dorte Palle optaget hele sit teenageliv på kassettebånd - og de er nu blevet til en personlig og original dokumentar.

Læs mere i programmet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. nov 2006, 07:03]
Madonna - hende ser vi også!
Madonna taler ud med Oprah, mens Operation X finder en frugtjuice, der kan helbrede hiv. Milla Jovovich og Michelle Rodriguez (Girlfight) spiller sammen i Resident Evil. Scissor Sisters giver koncert og kvinder fortæller om deres sorger og glæder over deres store bryster, mens Jodie Foster begaver os med naturbarnet Nell..
Se mere under "Det ser vi også".

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. nov 2006, 07:03]
Homoplan for 2007
Enkelte kanaler har vist nogle af deres programplaner for 2007 frem, og der er ikke meget andet at hente end et par film og nogle serier, der også kan have homoseksuelles interesse.

Kanal5 forventer at vise Alexander, mens Kanal4 fortsætter endeløst med unge mødre. TV2 sender Familie Gregersen i fem dele, samt en ny omgang Scenen er din, Desperat Houseviwes og Anna Pihl.

Der er dog også nytænkning på programmet; Hans Otto Bisgaard fra Charlie, vil gå uprøvede veje med Charlies Varieté og præsentere klip fra seneste forestillinger inden for dansk revy, teater og musical fra hele landet.

Læs anmeldelse af Alexander og Familie Gregersen under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. nov 2006, 10:34]
Indsend dine ønsker til DR
Husk, det er fuldt legalt at indsende programønsker, f.eks. homofilm og dokumentarer, til DR.
Er vi flere, der ønsker at se homofilm i kassen, er der måske en større chance for, at vi rent faktisk kommer i mangfoldighedens betragtning, som DR år efter år, så pænt skriver om i deres Public Service-aftale.

Kom ud af busken, indsend dine ønsker til DR.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. nov 2006, 05:05]
Almodóvar's 'Volver' garanteret Oscar
Ifølge branchefolk er Penelope Cruz garanteret en Oscar i kategorien "Bedste skuespillerinde" for hendes rolle i Pedro Almodóvars tragikomiske drama 'Volver'. Det til trods for Helen Mirrens formidable portræt af Queen Elizabeth II i 'The Queen'.

Cruz har i øvrigt allerede vundet i både Cannes og ved European Film Awards.

- ch
kilde: HomoTv.dk, jam!


[22. nov 2006, 18:53]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. nov 2006, 17:25]
De tre famøse LW-afsnit bliver vist!
HomoTv har haft en snak med TV3 om serierne Ellen Talkshow, Rome og L Word. Den sørgelige nyhed først. Der bliver ikke indkøbt flere sæsoner af Ellen Talkshow. Den vi kigger på lige nu, er sæson 2005.

Den store tv-satsning Rome er veloverstået. Cæsar blev dræbt med indtil flere sikre knivstik, Lucius’ kone begik selvmord og Titus genvandt sindsroen efter at have slagtet indtil flere spændende personager i datidens amfiteater. Det lesbiske forhold forbliver tilsyneladende hvad det er – kvinder der dyrker sex med tøj på, og så er det jo netop spændende at se, hvad de disker op med i sæson to. TV3 overvejer i øjeblikket, om de vil købe den næste sæson. Husk, at du allerede nu kan købe første sæson på dvd!

Sæson 3 af L Word kommer definitivt ikke til din skærm! Til gengæld er det sikkert og vist, at de sidste tre famøse afsnit af sæson 2 vil blive vist på 3+. Tredje sidste afsnit sendes 18. december og de sidste to i uge 2 og 3 af det nye år. Men bare rolig, HomoTv holder dig løbende ajour med dato og tid.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. nov 2006, 19:30]
Bøssen Jan er til salg – skynd dig!
I forbindelse med årets World Aids dag den 1. december, kan du, via auktion hos lauritz.com, blandt andet vinde Anna Pihls sambo, bøssen Jan, aka Peter Mygind.

I to dejlige timer synger "Jan" ægte kærlighedsserenader og han tager selv alt udstyret med, så ud med dankortet og knast dine cifre ind. Lige nu ligger højeste bud på kr. 10.500 – det må vi da kunne gøre bedre!

Lauritz.com donerer auktions-salæret til AIDS-Fondet, så alle penge går til kampen mod aids.

Se også alle de andre lækre varer, der er sat på auktion i forbindelse med World Aids dag.

- ch
kilde: HomoTv.dk, aids-fondet


[19. nov 2006, 17:33]
Endelig afkræftes Velvet-nyhed
Eva Longoria afkræfter rygtet om, at hun og Beyonce skulle spille hovedrollerne i en ny version af 'Tipping the Velvet'. "Believe me, I would love to work with Beyonce one day. She's so talented. But this is definitely not something we are doing together. It's completely and absolutely not true," siger Longoria til det amerikanske magasin People.

Mange af de lesbiske "ønske-nyheder" sættes ofte i relief med 'Brokeback Mountain'. En ordsammensætning som efterhånden er letgenkendelig, og derfor gør det nemt at spotte de urigtige nyheder. Man skulle næsten tro, at det er samme person, der med jævne mellemrum skriver… Selvfølgelig er det irriterende at skulle filtrere nyheder på den måde, men på den anden side er det også interessant at se hvordan mænds fantasier, kan have så stor en effekt, at nyheder af den slags, på ganske få dage når jorden rundt 40 gange og oven i købet i Ekstra Bladet med den på, at "Så bliver det vist ikke meget bedre for de lumre mænd derude i stuerne."

- ch
kilde: HomoTv.dk, people, afterellen


[13. nov 2006, 21:59]
Boom i hopud
"Doogie Howser" er blevet en voksen mand på 33, der efter mange rygter har valgt at hoppe ud af skabet. Der er naturligvis tale om den lækre fyr Neil Patrick Harris.

Også "Grey"-skuespilleren T.R. Night sprang for nyligt ud. I selve serie, brugte hans karakter meget krudt på aflive myten om at være bøsse.

Vi kan håbe flere kendte homoseksuelle tør følge efter :-)

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. nov 2006, 00:55]
Rygte ruller om ny "Velvet"-version
Rygtet siger at R&B stjernen Beyoncé Knowles og Desperate Housewife Eva Longoria påtænker hovedrollerne i en ny version af Sarah Waters "Tipping the Velvet", der skal instrueres efter ønske af Sofia Coppola.

HomoTv tvivler på rigtigheden af nyheden, som hverken er opslået på IMDb eller gengivet på nogle af USA største film- og tv-sites. Ville det i øvrigt ikke være synd at lave en amerikansk version af en udmærket velfungerende BBC-produktion, og hvorfor ikke producere noget nyt, når der nu synes at være penge til det?!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. nov 2006, 15:25]
L Word springer over
L Word sendes ikke i morgen nat, men er tilbage igen mandagen efter dvs. d. 20. på 3+.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[9. nov 2006, 01:40]
SERIENYT: Rome, Housewifes, Ellen og Hell´s
I aften sendes andet sidste afsnit af sæson 1 af Rome, herefter skal vi kigge meget langt efter sæson 2, der først er færdigproduceret i starten af 2007. Rome har budt på kærlige blikke og "heftige" homosexscener.. specielt de to flittigt sammenklippede sexscener mellem Servilia og Octavia i sengen med tøj på og den hede nøgenleg mellem Cæsar og Cleopatra. Hvis vi ikke vidste at lesbiske kan dyrke sex med tøj på, så ved vi det i al fald nu! Vi må jo erkende, at det er fantastisk farligt at vise to nøgne kvinder sammen, jo!

Også Desperate Housewives på TV2 er i denne runde slut, og mon ikke vi får lov at se en ny sæson inden længe?

Morgenshowet med Ellen DeGeneres på TV3 har for et par uger siden vendt bøtten i vejret og genudsender nu alle afsnit. HomoTv er ved at undersøge, om der er en ny sæson på vej, eller om vi for alvor må tage gamle brugte udsendelser til takke.

Hell's Kitchen sæson 2, har premiere torsdag den 16. 20:00 på TV3. Om der, ligesom i sæson 1 med bøssen Dewberry og den lesbiske JC, er nogle homoer med i denne sæson vides ikke. Men HomoTv har, trods manglende info, alligevel valgt at medtage den i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. nov 2006, 15:33]
Lesbiske Cissi videre i Idols
I Sverige har Idol kæmpemæssig seertilslutning med næsten euforisk stemning omkring sanglærkerne.
Det svenske Idol er en tro kopi af American Idol, her blot med svenske stemmer, der har sunget med sved, tåre og hjerte gennem endeløse uger.
Nu er der kun fem finalister tilbage, heraf tre unge mænd og to kvinder, en af dem lesbisk!

"It must have been love", sang Cissi i fredags, og bragte sig dermed videre i finalen. Cissi er blot 20, har kæreste på, holder af god mad og elsker at se en solnedgang. Læs meget mere om Cissi i det svenske Idol og se hende på scenen hver fredag på svensk TV4 20:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. nov 2006, 16:00]
Ny dokuserie: Bøsselobbyen
Svensk dokumentarserie med start i aften fortæller i otte afsnit om bøssekulturen. I første afsnit af Bøsselobbyen (på svensk Böglobbyn) skal vi en tur gennem parken og den historiske strid mellem offentligheden og bøssernes fristed. Parkerne er oplyst, buskene er blevet klippet og toiletterne fjernet. Tag med Bøsselobbyen op en historisk vandring hver mandag 20:30 på Svensk TV2.

Har du ikke mulighed for at se Bøsselobbyen på tv, kan du se dem på SVTs hjemmeside, som har oprettet Bøsselobbyens egen side. Du kan allerede nu se første afsnit.

Serien, der er på otte spændende afsnit, er indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[3. nov 2006, 16:26]
Fødselsdag på TV2film
TV2film havde i går torsdag 1 års fødselsdag og trods kanalens formaninger om, at homofilm ikke er noget der vil blive satset på, så har der alligevel været enkelte film med homorelevant indhold at se.

Det har på ingen måder været de store velkendte eller nye film med en smule indhold for homoseksuelle, men dertil kan man jo heller ikke sige, at kanalens samlet udbud af film har været af den kaliber, der jo primært sender film af ældre dato.

Vi kan dog alligevel håbe, at TV2film i det nye år, i større grad, tør indkøbe film efter kvalitet og indhold, og ikke bare optager endnu en plads på kabelnettet for at score kassen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. okt 2006, 02:00]
Matador-musical udsolgt
Fans af tv-serien Matador udplyndrede billetlugen for næste års musical.

På blot få dage, er der stort set udsolgt, kun enkelte ståpladser er at finde tilbage. Ikke kun HomoTv, men også instruktør Peter Landal er overbevist om, at ledelsen helt sikkert nok vil overveje at udvide antallet af opførsler.

Matador får premiere i Det Kongelige Teater søndag d 10. juni 2007, og spiller frem til d 1. juli. Den ene enkelte sommermåned i 2007 gør det bare ikke, for folks store interesse for Danmarks mest succesrige folkehistorie!

HomoTv tipper en årlang kæmpesucces!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[26. okt 2006, 01:50]
Indsend dine ønsker til DR
Husk, det er fuldt legalt at indsende programønsker, f.eks. homofilm og dokumentarer, til DR.
Er vi flere, der ønsker at se homofilm i kassen, er der måske en større chance for, at vi rent faktisk kommer i mangfoldighedens betragtning, som DR år efter år, så pænt skriver om i deres Public Service medieaftale.

Kom ud af busken, indsend dine ønsker til DR.

OBS! DR sender ikke svar tilbage på din mail!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. okt 2006, 15:37]
Matador som musical
Matador bliver lavet om til en musical-version. Billetter sælges allerede fra i morgen!

Det er Peter Langdal, der er manusforfatter og instruktør på musicalen, som Bent Fabricius-Bjerre skriver musikken til. Teksterne leveres af rapperen Clemens.
Jens Jørgen Spottag får rollen som Mads Skjern, mens Kaya Brüel skal spille hans kone, Ingeborg. Sonja Richter skal give den i rollen som Agnes, mens Flemming Enevold skal spille bankdirektør Varnæs. Hans sarte kone, Maude, skal spilles af Lotte Andersen, mens Tommy Kenter går Buster Larsen i bedene og får rollen som grisehandleren.

Matador får premiere i Det Kongelige Teater søndag den 10. jun 2007, og den spiller frem til den 1. jul.

Billetterne til musicalen bliver solgt fra i morgen, onsdag den 25. okt, via Billetnet, DR Butikken og Det Kongelige Teaters billetcenter. Skynd dig, for der bliver nok udsolgt indenfor ganske få dage.

- ch
kilde: dr presse


[24. okt 2006, 11:59]
Hollywood bag Hillary
Hollywood-stjernerne står sammen om Hillary Clinton som USAs næste præsident. Skuespillere som Tom Hanks, Reese Witherspoon, Robert De Niro og Bette Midler, er blot en lille buket af mange, der gerne så at Hillary Clinton traf den endelige beslutning, at stille op til præsidentvalget i 2008.

Ifølge ny meningsmåling foretaget af Fox News, er de demokratiske vælger også pro Clinton, og overraskende nok er der også blandt republikanerne en velvilje at spore.

Clinton har i mange år været pro homoseksuelles rettigheder, dog med det twist, at hun er mod homoægteskab, men for partnerskab af samme køn. – Der er udsigt til en spændende valgkamp om to år, når der skal findes en afløser til Bush.

- ch
kilde: HomoTv.dk, webavisen, planetout


[23. okt 2006, 22:11]
Tilbage efter kort ferie
HomoTv er tilbage efter en kort ferie. Oktober måned har været udsøgt kedeligt, vel nok den kedeligste måned overhovedet i HomoTvs historie. Lad os håbe, at der, i den nærmeste fremtid, kommer væsentlige flere homorelevante programmer i kassen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. okt 2006, 16:05]
HomoTv delvis ferielukket
Der vil ikke være adgang til HomoTV fra torsdag d. 19. til og med søndag d. 22. Serveren, hvorpå HomoTv ligger, skal bruges til andet projekt.

HomoTv vender tilbage efterfølgende mandag morgen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. okt 2006, 15:20]
Ny Matador-bog
DR er klar med ny Matador-bog, der disker op med alt det historiebøgerne ikke fortæller. I bogen får man mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med hverdagshistorien fra tv-serien Matador's tid - mere præcist fra 1929 til 1947.

Hvordan var de fine fruer og de jævne koner for eksempel på den tid, hvordan var maden, hvordan levede borgerskabet, hvordan var det at være homoseksuel dengang og hvordan havde det tjenende folk det?

Bogen hedder 'Matador - Hverdagshistorie 1929-1947' og kan købes i DRs online butik.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[11. okt 2006, 22:25]
Perverse Rupert Everett klar med bog!
Filmskuespilleren Rupert Everett fra 'The Next Best Thing' og 'Shakespear in Love', er klar med bog: 'Red Carpets and Other Banana Skins', en selvbiografi, der blandt andet afslører, at han hoppede ud af skabet i Hollywood i 1992, og efterfølgende blev stemplet som "pervers" uden mulighed for de store roller. Selvom Sharon Stone på et tidspunkt foreslog Everett i en rolle, - lød svaret: "Oh no, he’s not playing that role — he’s a pervert."

Cirka halvdelen af Hollywoods studios ejes af religiøse højrefløjsfolk, hvilket desværre begrænser homoseksuelles tilgang til lærredet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pinknews


[11. okt 2006, 16:11]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. okt 2006, 23:43]
Pony-folket med ny gakket serie
Under kitlen - ny prisbelønnet komedieserie af holdet bag Smack the Pony

"Den bedste komedieserie nogensinde", skrev Sunday Times om den gale og geniale britiske hospitalsserie 'Under kitlen', der snart indtager DR2.

Det kræver et godt helbred at være syg. Især hvis man skulle være så uheldig at blive indlagt på det engelske hospital East Hampton Hospital Trust. Her huserer Englands mest bizarre lægestab.

Ligesom 'Smack the Pony' kombinerer serien på bedste britiske vis det elegante og sofistikerede med det platte og sexfikserede. Seriens humor er aldeles respektløs, og det er ikke helt tilfældigt, at den har fået den danske titel 'Under kitlen'...

Serien har premiere på DR2 fredag d. 20. 21:40

- ch
kilde: dr


[1. okt 2006, 18:25]
4 x Tom Ripley
Endnu en gang sender SVT2 en spændende filmserie. Denne gang gælder det fire film om den koldblodige morder Tom Ripley. De to første er 'The talented Mr. Ripley', 'Hed Sol' fra 1960 med Alain Delon i rollen som unge Tom Ripley, der får til opgave at hente en jævnaldrende jet-setter hjem fra Italien. Den anden er den velkendte 'The talented Mr. Ripley' med Matt Damon i hovedrollen og Jude Law, Gwyneth Paltrow og Philip Seymour Hoffman i birollerne.

De efterfølgende to film er 'Den amerikanske ven' fra 1977. Ripley, spillet af Dennis Hopper, er blevet ældre men fortsat morbid nok til at få en døende mand til at begå mord for penge. Ligeledes er der også lavet en nyere version, - det i 2002 med John Malkovich i hovedrollen.

Se mere under Cremen og efterfølgende under Program/Det ser vi også, når vi når så langt.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. sep 2006, 14:06]
TV3+ fortsætter L Word
TV3+ fortsætter tv-serien L Word med sæson 2 uden pause. Derfor er der meget mere L Word hver mandag nat, for de der kan holde sig vågen, eller har noget at optage med.

Lad os så håbe, at vi også får de sidste tre berømte afsnit med af sæson 2 i denne omgang.

Se seriesektionen

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. sep 2006, 13:42]
Snutten kan også i Sverige
Den danske politiserie med snut og mamma Anna Pihl havde en forrygende start på svensk tv. 820.000 svensker så med ved premieren på svensk TV4 i mandags.

Se seriesektionen for mere info.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[26. sep 2006, 21:57]
My Summer i R2-format
My Summer of Love udkommer i dag på dvd i R2-format med danske undertekster. HomoTv.dk har anmeldt. Se Filmar-kivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[25. sep 2006, 19:39]
Matador fortsat et hit
1.383.000 seere – eller som DR regner sig frem til, 70,3 procent af alle med fjernsynet tændt på det tidspunkt - fulgte 'Matador' i lørdags. Premieren på serien blev samtidig ugens mest sete tv-udsendelse ifølge Gallups tv-meter.

"Tallene viser tydeligt, at 'Matador' stadig fylder en masse i danskernes bevidsthed, og jeg er specielt tilfreds med, at der er så mange unge, der har set ’Matador’ - for en dels vedkommende for første gang. Det var blandt andet dét, vi gerne ville opnå ved at genudsende serien," siger DR1-chef Ulla Pors Nielsen.

- ch
kilde: dr


[24. sep 2006, 18:29]
Cglff-program udkommet
Programmet for Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival (CGLFF) er udkommet. Festivalen begynder 20. oktober og byder på en blanding af forrige års film, helt nye film og genganger fra CIFF-festivalen som i øjeblikket kører. Glædeligt er det at se en håndfuld træfsikre dokumentarer, som også har fundet vej ind i programmet i år.

- ch
kilde: HomoTv.dk, cglff

[24. sep 2006, 18:26]
Mens vi venter på Anna Pihl sæson 2
Fik du ikke set alle afsnit af Anna Pihl-serien, er der nu mulighed for at følge med på svensk TV4, hvor der netop er premiere på politiserien i morgen mandag.

Se mere i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. sep 2006, 04:08]
Nyt homohit: King and the Clown
Hvad kan sælge 12 millioner billetter? Det kan en sydkoreansk homofilm – og det med både homo- og heteroseksuel opbakning!

Den Oscar-indstillede Foreign Movie 'King and the Clown', fortæller historien om et gadeteater bestående af tre mænd (to af dem i et forhold), der under satiriske toner gør nar af kongen. Ikke noget kongen bryder sig om, hvorfor de tre teatergutter slæbes op til paladset med trussel om henrettelse – de får dog en chance, hvis de kan få kongen til at le!

Sydkorea, der ellers indtil for ganske nylig slettede homoseksualitet af ikke-acceptabel-listen, satser stort på at deres konge-film banker Brokeback Mountain ved næste Oscar-show! Sådan!

- ch
kilde: HomoTv.dk, imdb, pinknews


[22. sep 2006, 18:37]
Hella Joof i dommerpanel
Næste lørdag tager TV3 hul på endnu en premiere ud i underholdnings-branchen, denne gang med Hella Joof i dommerpanelet og Thure Lindhardt på de skrå brædder.

'Gu'ske lov du kom' med Mads Vangsø som vært, inviterer fire kendte gæster i studiet, der alle udsættes for improvisations-opgaver. Vinderen udvælges af Hella Joof og Sebastian Dorset, som er en del af det eneherskende dommerpanel.

De første gæster er Toyota-Simon, Wilbek, Mia Lyhne (Klovn, Fidibus) og Thure Lindhardt, der ifølge Dansk Film Skat sprang ud for fire år siden og har spillet med i Nordkraft og Edderkoppen.

Se med fra 30. september og ellers hver lørdag 21:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv3


[22. sep 2006, 16:16]
Anmeldelse af D.E.B.S.
Lambda News har begået endnu en filmanmeldelse, denne gang en af lidt ældre model, nemlig D.E.B.S. – En sjov og velproduceret tongue in cheek-film, ifølge anmelder.

Læs anmeldelse under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. sep 2006, 12:52]
Mandagshygge med rabarberklubben
Rabarberklubben samlede sig mandag aften for i samspild at dømme Robinson, Nynne, Adam og den helt igennem usynlige Eva ud i kloakmosaikken.

Læs berettelsen om mandags-hygge med rabarberklubben.

- ch
kilde: rabarberklubben


[18. sep 2006, 15:04]
Et svært farvel til NRK1
I dag 18. sep. stopper TDC Kabel TV med at sende NRK1. Kanalen må vige pladsen til fordel for de digitale versioner af DR1, DR2, TV2 og Tegnsprogskanalen. Da NRK1 har de laveste seertal, er valget faldet på den kanal.

Århus og Fyn får nye pladser til SAT1 og NDR. I Århus gælder det at SAT1 får NRK1s plads (S13) og på Fyn overtager NDR NRK1s plads (S16).

Kabel-tv-kunder skal have en digitalmodtager fra TDC for at modtage de nye kanaler. Folk med digitalmodtageren Sagem 60 kan se med uden brug af Selectorkort. Folk med ældre modtagere skal have et Selectorkort for at se de nye kanaler.

De fire kanaler lanceres digitalt 1. oktober 2006.

- ch
kilde: tdc kabel tv


[15. sep 2006, 14:56]
To film i et hug med CGLFF
Er du rå, kan du lør 23. okt deltage i "homoernes aften" i Empire Bio og se '2 Girls' og 'Keiller’s Park' samme aften. Herlighederne starter 19:30 og billetter á 129 kr. (inkl drinks) bestilles hos Empire Bio på 3536 0036. Læs mere om filmene som vises på CIFF. - Eventen er et samarbejde mellem CGLFF og CIFF.

- ch
kilde: HomoTv.dk, ciff, cglff

[15. sep 2006, 14:28]
Stor håndfuld homofilm på CIFF
Årets første film-festival i København står på Copenhagen International Film Festival, som åbner 21. september og lukker 1. oktober. For første gang i mange år, byder festivalen på lige dele bøsse og lesbiske film og HomoTv.dk har samlet det bedste bud på film - Læs meget mere om den store håndfuld.

- ch
kilde: HomoTv.dk, ciff

[14. sep 2006, 18:25]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. sep 2006, 14:19]
Brokeback med på kysseliste
Så skete det igen, nogen eller noget har samlet en liste over filmhistoriens bedste kys.

Heath Ledger og Jake Gyllenhaal hede favntag i "Brokeback Mountain" giver femtepladsen i en meningsmåling om filmhistoriens bedste kys.

Resultatet stammer fra tandklinikken Glee i London. Ud fra den tanke, at smukke tænder og lækre kys hører sammen, er klienterne blevet spurgt og det er der kommet denne lille top fem ud af:

1. Burt Lancaster og Deborah Kerrs i "Herfra til evigheden" (1953)
2. Tobey Maguire og Kirsten Dunst i "Spider-Man" (2002)
3. George Peppard og Audrey Hepburn i "Pigen Holly" (1961)
4. Patrick Swayze og Demi Moore i "Ghost" (1990)
5. Heath Ledger og Jake Gyllenhaal i "Brokeback Mountain" (2005)


- ch
kilde: tv2


[11. sep 2006, 15:02]
DeGeneres vært for Oscar
Ellen DeGeneres har med stor begejstring takket ja til at være vært for Oscar 2007 (vises 25. februar). Tre gange tidligere har hun med succes stået som vært ved uddeling af Emmy-priserne.

"Ellen DeGeneres er født til at være vært for Oscarshowet. Der findes ikke et mere udfordrende job i showbusiness. Det kræver en fremragende entertainer at bevarer overblikket og holde showet i bevægelse. Ellen rammer helt plet," siger Oscar-producer Laura Ziskin om valget.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[11. sep 2006, 15:00]
Ny Capote-film på vej
Daniel Craig kan snart opleves i en ny film om Capote. I 'Infamous' spiller den britiske skuespiller Toby Jones Capote, som forelsker sig i Daniel Craig, og de to ender med at kysse hinanden, forlyder det. Også Sandra Bullock og Gwyneth Paltrow ses i filmen, der i USA har premiere 13. oktober.

Oplev iøvrigt Daniel Craig som James Bond i 'Royal Casino', der har premiere i Europa 17. november.

Den "gamle" Capote-film, der havde dvd-premier 5. september, kan erhverves ude i landets dvd-butikker i R2 dvd-format allerede nu.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. sep 2006, 14:27]
Nyt fra Hollywood
Hollywood Film Festival overrækker hædersbevis til 'Alexander'-instruktøren Oliver Stone som Årets instruktør.

Ellen DeGeneres behøver ikke at være nervøs for sit job, NBC har skrevet kontrakt med talkshow-værtinden frem til år 2010.

De heteroseksuelle kan også. Bree og kæreste fra 'Desperate Housewives' fik editeret en sexscene ud efter klager fra Walt Disney.

Som tidligere nævnt, er der kun en lesbisk rolle at finde i efterårets amerikanske tv-program. Heller ikke bedre for bøsserne, hvor 1,3% af den samlede programpakke indeholder bøsseroller.

Sidst men ikke mindst, Karina Lombard returnerer i 'L Word' sæson 4...

- ch
kilde: HomoTv.dk


[31. aug 2006, 14:21]
USA har købt 'Småbritannien'
Den amerikanske kanal HBO har købt rettighederne til tv-satiren 'Småbritannien'. Med serien følger David Walliams og Matt Lucas, der skal lære amerikanerne den britiske homoristiske jargon, mens serien naturligvis vil dreje sig om det ærkeamerikanske.

Serien har været vist på BBC America, og ad den vej opnået væsentlige seertal i USA.

- ch
kilde: webavisen


[25. aug 2006, 16:53]
Fingersmith i LBL-Caféen
Føler du dig uheldigt stillet med kabelpakken og ser ikke skyggen af kanalen Hallmark, der ind imellem sender helaftensfilmen Fingersmith? Ja, så er der i aften mulighed for at se filmen (uden danske undertekster) i L+ hos LBL i aften kl. 19:30. Husk popcorn!

Adresse: LBL-Caféen, Teglgårdstræde 13, København K, baghuset, stuen.

Har jeres forening et film-arrangement, så husk at tippe HomoTv.dk!

- ch
kilde: lbl


[24. aug 2006, 16:50]
'Rome'-premiere 31. august
'Rome' er sagaen om to romerske soldater Lucius og Titus og deres familier. Vi befinder os i en tid, hvor en republik falder og et nyt imperium begynder. Serien starter i år 52 f.Kr. hvor Cæsar vender hjem efter otte års krig. Med sig i tasken har han en populistisk agenda om en radikal ændring af samfundet.

Der er ikke sparet på noget i de tolv afsnit, der er skabt af BBC og HBO, som er verdens dyreste serie nogen sinde lavet til tv. Dens mange detaljer, krigsscener og kostumer, giver seerne en lækker totaloplevelse.

HomoTv.dk har luret de første fem afsnit af, hvor homoseksualitet strejfes som almen praksis af overklassen. Sex mellem mænd berøres og senere udspilles også et lesbiske forhold mellem Servilia (Lindsay Duncan) og hendes elskerinde Octavia (Kerry Condon).

Se med torsdag 31. august på TV3 22:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk, 'Rome'-site hos HBO.


[23. aug 2006, 14:43]
Håndboldklubben Raballder på svensk tv
Homoseksualitet og idræt er en kombination, som volder problemer. Mange homoseksuelle har mødt afsky, fordomme og til og med vold inden for deres sportsgren. Den norske håndboldklub Raballder blev dannet for at give homoseksuelle håndboldspillere en chance for fællesskab i en homofobifri zone.

Gennem et år blev Håndboldklubben Raballder og spillere fulgt i tykt og tyndt, i med- og modgang, og blev senere til en spændende tv-serie på hele seks afsnit. Serien er tidligere vist på TV2 Norge, men sendes snart på SVT2 - første gang 30. august. Se mere i seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[22. aug 2006, 00:38]
Glemmer du HomoTv?
Glemmer du ind imellem HomoTvs eksistens, er det måske en god idé at tilmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere under "Om HomoTv" til venstre.

For resten, er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. august 2006, 12:06]
Anmeldelse: Imagine Me & You
Rachel har aldrig troet på ideen om den store og lidenskabelige kærlighed ved første blik. Hendes venskab med Hector har udviklet sig til et trygt kæresteskab, og det veletablerede og karriere-succesfulde unge par står nu for at skulle giftes. Men på vej mod alteret får Rachel i et glimt øjenkontakt med en uventet gæst...

Læs anmeldelse af Imagine Me & You fra Lambda News under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. august 2006, 14:38]
Hans Pilgaard, årets mandlige tv-vært
Tv-prisen 2006 blev uddelt i fredags og årets mandlige tv-vært blev Hans Pilgaard med hans mangeårige indsats i Go’ aften Danmark. Cecilie Frøkjør fra Go’ morgen Danmark vandt som Årets kvindelige tv-vært.

Paradise hotel, tog Årets reality-pris foran Skønheden og nørden, Gay army, FC Zulu II og Syv sure mænd. Bubbers Scenen er din fik Årets underholdningspris og årets dokumentarpris gik til Den sorte boks, modtaget af ingen ringere end Lisa Klit.

Anna Pihl trak også en pris hjem, nemlig helt som vi regnede med for Årets tv drama. Årets tv-program, gik ikke til Anna Pihl, men til DR's dramaserie Ørnen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[18. august 2006, 13:41]
Brunch til alle
Fik du ikke set Brunch, er der alligevel rig mulighed for at komme til at se alle indslag. Smut ind på TV2 Regionernes Net-tv, og vælg den dato og det indslag du vil se (klik på selve titlen).

Se Brunch på NetTV
Om homoprisen, Thomas Bickham musik, hiv-smittede, kristen homoer, spring ud og en masse andre lækkerier.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. august 2006, 16:48]
Camilla og Rikke, nye tv-værter på TV3+
TV3+ scorer Camilla Andersen og Rikke Hørlykke til at kommenterer liga-håndbold, skriver BT i dag.
1. september er startskuddet for årets håndboldsæson på TV3+, hvor i alt 48 liga-kampe i løbet af vinteren transmitteres. Hver fredag vises henholdsvis en herre- og kvindekamp, hvor Rikke og Camilla naturligvis sidder klar i studiet som tv-værter.

- ch
kilde: bt

[16. august 2006, 16:48]
Anja smutter til Roskilde
Slagelse-træneren Anja Andersen indtræder i ny tre uger gammel bestyrelse, der hedder Roskilde DT A/S (DT=Dream Team). Derfor ser det ud som om, at Anja Andersen fortsætter sin håndboldkarriere i Roskilde, men kan først forlade sit trænerjob i Slagelse om 10 mdr.

I øjeblikket er Anja Andersen sammen med Slagelse DT på træningslejr i Frankrig.

- ch
kilde: bt


[14. august 2006, 00:23]
HomoBrunch, 10:50 alle hverdage
Hver dag kl. 10:50, serverer TV2|Lorry 'Brunch' gennem hele pride-ugen. Hver dag en ny brunch-tallerken med råvarer fra blandt andre Mikael Boe Larsen, Lars Næsbye Christensen, Sophie Aller og Jesper Kiby Denborg.

I dag, mandag, er der således besøg af et forældrepar i anledning af Spring-ud-dagens tema. Læs mere i programmet om hver enkelte dag.

- ch
kilde: tip fra en seer


[13. august 2006, 21:00]
Anmeldelse: Saving Face
Wil (Michelle Krusiec), der er en fingernem kirurg, bosiddende på Manhattan, chokeres da hendes mor (Joan Chen) en fyraften pludselig sidder på trappen foran hoveddøren med 24 nyindkøbte toiletruller, røde gardiner og en kuffert blandet tøj.
Datteren Wil derimod, har lige mødt den smukke balletdanser Vivian (Lynn Chen) og har naturligt nok ikke stor interesse i at dele lejlighed, netop nu, med hendes noget komplicerede mor.

Læs om følsomme Wil og hendes hemmelige kæreste, under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. august 2006, 21:00]
Konservativ sjov i ny sitcom
TV2-Premiere: Han er søn af en pub-ejer med konservative holdninger. Hun er datter af en stenrig forretningsmand, der er sprunget ud som bøsse og flyttet sammen med en mand. Hvis lige børn leger bedst, så vent bare til svigerforældrene møder hinanden!

'It's All Relative' kan følges hver tirsdag på TV2, 23:45.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. august 2006, 21:00]
Pedro Almodóvar-tema i Dagmar
I forbindelse med premiere på 'Volver' fra Pedro Almodóvars hånd er der lagt op til tema af samme instruktør i Dagmar i Kbh. 'Kødet skælver' er blevet vist, men du kan endnu nå 'Alt om min mor', 'Tal til hende' og 'Dårlig dannelse', der vises 14., 21. og 28. aug. 16:40. Billetpriserne er kr. 55 og inkludere et glas spansk rødvin.

'Volver' har snigpremiere 31. aug. Læs meget mere om Volver-kampagnen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. august 2006, 14:11]
Open-air bøssefilm gratis i HCØ
Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival præsenterer i samarbejde med Copenhagen Pride også i år en bøssefilm i Ørstedsparken 13. august. Forrige år var det den spanske bøssefilm 'Bear Cup', i år gælder det endnu en spansk bøssefilm, nemlig 'Reinas' fra 2005 (på engelsk 'Queen').

Bøssefilmen, der starter 21:15, handler om tre bøssepar, der ved deres fælles massebryllup, vil give hinanden deres "ja", mens deres seks mødre er imod og meget hurtigt stjæler hele billedet. Copenhagen Pride opfordrer til at troppe op før bøssefilmforestilling og fortære en madkurv, hvor salg af øl og vand allerede begynder kl. 17.

Bøssefilmen er i år gratis!

- ch
kilde: HomoTv.dk, copenhagen pride


[7. august 2006, 21:12]
Pink Generation – de "normale" børn
Det er den omvendte verden, når den franske dokumentar tager hul på regnbuefamilier i den homoseksuelle San Francisco-bydel. Ung kvinde oplevede, at mange tog afstand fra hende som lesbisk, og det gik op for hende at man helst ville have "normale", det vil sige heteroseksuelle børn, fordi det beviste over for omverdenen, at de var gode nok som forældre.

Se med søndag 13. august, som også er ”Den store homodag” her på HomoTv.dk.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. august 2006, 21:12]
Anmeldelse: Poseidon
Poseidon rammer bredt med single-mor, farmand Kurt Russell og den homoseksuelle Richard Nelson, der har, i en yderst presset situation, fornuft nok til akavet score-replikker som "Thank you, gorgeous!" i forbifarten.. Læs anmeldelse i det nyrenoveret Filmarkiv.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[6. august 2006, 13:49]
Serier: Dawsons, Sharon Stone, Rent Fup og F5
Dawson's Creek er tilbage på DR1 og sendes, ligesom før sommeren, hver dag 15:10. Torsdag morgen d. 10. får Ellen besøg af Sharon Stone og Whoopi Goldberg. Ny amerikansk serie, mest for bøsser, får premiere om en uges tid på TV2.

Fra 4. september vil vi kunne stifte bekendtskab med en ny omgang Robinson med kendte sportsfolk. Rent Fup, hvor venner fupper kendte, returnerer efter mere end seks års ferie. Og De Fantastiske Fem slår til i efteråret, denne gang i 'kærlighedens tjeneste'.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. august 2006, 12:52]
Vild med Philip Seymour Hoffman?
Efter endt sommer-ferie, er Cinemateket i København igen åbent, og august-programmet indeholder en bunke film med den Oscar-belønnede Philip Seymour Hoffman, kendt fra Mr. Ripley, Flawless og senest portrætfilmen om forfatteren Truman Capote.

Cinemateket har også, sidst på måneden, et særarrangement for medlemmer om Truman Capote med oplæg af Bo Green Jensen, der viser to spillefilm og byder på lidt forfriskninger.

- ch
kilde: HomoTv.dk, cinemateket


[5. august 2006, 16:03]
Desperate Housewives - 3. mest sete serie
Ifølge analyse fra Radio Time Magazin baseret på 20 lande, finder man "Desperate Housewives" på en 3.plads over mest sete serier. "Lost" sikre sig andenpladsen og "CSI: Miami" er kåret som verdens mest populære tv-serie.

Helt ukendte spansktalende serie finder også ind på top 10-listen, som er som følgende:
1. CSI: Miami
2. Lost
3. Desperate Housewives
4. Te Voy a Ensenar a Querer
5. The Simpsons
6. CSI: Crime Scene Investigation
7. Sporløst forsvundet
8. Inocente de Ti
9. Anita, No Te Rajes!
10. The Adventures of Jimmy Neutron: Boy Genius

- ch
kilde: bbc


[1. august 2006, 14:45]
HomoTv-nyhedsbrev en realitet
Tilmeld dig allerede nu og modtag næstkommende nyhedsbrev om opdateringer af HomoTv.dk. Læs mere eller klik i venstre talon under "Om HomoTv".

- ch
kilde: HomoTv.dk

[31. juli 2006, 16:57]
En hel uge med Ozon
Svensk tv skyder en filmserie i gang 7. aug. med den franske homo-instruktør Francois Ozon. Der vises seks film og et antal kortfilm.

Ozon er kendt for sine provo-kative filmprojekter om tabu og seksualitet – hans film omtales ofte som en veksling af relationsdrama, erotisk thriller og komedie.
Homoerotiske toner er en gennemgående tendens i næsten alle film. I 'Swimming Pool' spionerer en forfatterinde en påtrængende ung kvinde. 'Vanddråber på brændende sten' omhandler en ung fyr og ældre bøsse, der flytter sammen. I 'A Summer Dress' er to bøsser på ferie, hvoraf den ene påtænker at springe i seng med... en kvinde.

Se listen af film under "Det ser vi også". Enkelte film vil også, efterhånden som vi når dertil, være at finde i program-talonen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, Francois Ozon officielle site


[31. juli 2006, 01:08]
Abba-musical filmatiseres
Mamma Mia-musical filmatiseres af Tom Hanks' produktions-selskab og det bliver med Michelle Pfeiffer i hovedrollen som Dancing Queen. Hvem der skal spille de andre roller vides endnu ikke.

'Mamma Mia' får biografpremiere i slutningen af 2007.

- ch
kilde: daily mail


[30. juli 2006, 15:11]
Årets Tv-pris på TV3
Traditionen tro bliver tv-prisen uddelt ved den årlige Gallafest som afslutning på Tvfestival.dk. I år er det Operaen, der danner den smukke ramme om festlighederne og sendes direkte på TV3 midt august.

Der uddeles priser i 21 kategorier, og Scenen er din, Vild med dans, Clement Direkte, Gay Army, Dinas Dates, Go Aften Danmark med Hans Pilgaard, Anna Pihl og Charlotte Munck er blandt de nominerede.

- ch
kilde: tvfestival.dk, tv3


[21. juli 2006, 16:31]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. juli 2006, 19:56]
Anna Pihl søger statister
Kunne du tænke dig, at blive set på tv i Anna Pihl-serien, så har du nu muligheden idet TV2 søger statister til den nye sæson. Alle aldre, størrelser og køn har interesse til optagelser, der finder sted fra juli til december i år.

Yderligere info findes på www.fjernsynet.dk.

- ch
kilde: tv2


[19. juli 2006, 16:34]
Brand selv dvd-film fra nettet, helt lovligt
Snart bliver det muligt at hente film inkl. bonusmateriale ned og selv brande til dvd. Filmselskaberne Sony, Disney, Universal, Lions Gate og MGM har indgået aftale med CinemaNow, hvor en film kommer til at koste mellem 9 og 15 dollars (54-90 kr).

Hidtil har download af film været begrænset til, at man kun kunne se dem på sin computer, mens den nye aftale åbner mulighed for at se film på tv i dagligstuen.

I første omgang bliver der tale om lidt ældre film, mens man prøver forskellige typer software af, der alle har til formål at forhindre ulovlig massekopiering. Senere bliver det naturligvis også muligt at hente spritnye film hjem.

- ch
kilde: jp


[18. juli 2006, 19:39]
Tornfugle-stjerne i Nip/Tuck som bøsse
Tornfugle-stjernen Richard Chamberlain, rystede Hollywood for tre år siden, da han sprang ud af skabet. I et par afsnit af "Nip/Tuck" skal Chamberlain, for første gang, spille bøsse. Han indtager rollen som homoseksuel rigmand, der er besat af tanken af, at hans unge elsker skal ligne ham selv. Ifølge producenten baseres handlingen på den farverige homoseksuelle pianist Liberace.

- ch
kilde: webavisen

[12. juli 2006, 17:54]
Homofilm forbliver den ægte vare
Directors Guild of America har vundet sag ved domstolen. Nu må dvd-virksomheder ikke længere editere eller fjerne sex, vold og bandeord før dvd-premiere.

Balladen startede helt tilbage i 1998, hvor en nøgen Kate Winslet fra 'Titanic' blev editeret ud, med den begrundelse at det ikke var noget at vise som familiefilm. Siden hen greb det om sig, så meget at sammenslutningen trak en flok virksomheder for retten.

Virksomhederne skal omgående indstille deres aktiviteter, blev kendelsen, mens dommen efterfølgende er blevet anket.

Nu er det i al fald garanteret, at de homofilm vi køber på dvd, er den ægte vare, sådan som instruktøren har haft det for øje, når han eller hun har instrueret filmen.

- ch
kilde: webavisen


[11. juli 2006, 20:07]
Norsk charterferie for lesbiske
TV3 Norge producerer snart en lesbisk serie som modpol til de mange udsendelser med bøsser, som De Fantastiske Fem, Gay Army og Raballder mv..

'Charterfeber' er navnet på serien, der i sin første sæson gik som varm brød, hvorfor man nu leder efter lesbiske, der vil være med til be- og afkræfte norske rejsevaner med et glimt i øjet. Samtidig opfordres det til, at deltagerne ønsker at aflive en myte eller to om lesbiske.

Et kamera følger kvinderne en uge på Kreta.

Er du nordkvinde og interesseret, kontakt da TV3 Norge.

- ch
kilde: gaysir


[9. juli 2006, 09:44]
Fobisk Buju Banton til København
Den verdenskendte homofobiske reggae-musikere Buju Banton kommer til København og skal spille på The Rock på tirsdag 11. juli. Det har skabt en overvældende debat og et ønske om at få aflyst koncerten.

I "Boom bye bye" synger han at homoseksuelle skal skydes i hovedet og dø.

LBL og enkeltpersoner som blandt andet Simon Simonsen har kæmpet for at få aflyst koncerten, og Enhedslisten støtter op om budskabet om nul tolerance "Folk må bolle med hvem de vil".

Fredag d. 7. juli bragte TV2 Lorry et indslag om Buju Banton. Her udfrittes blandt andet formanden Mikael Boe Larsen fra LBL, samt The Rock manager Niels Krøyer.

LBL opfordrer til moddemonstration – se mere på LBL.

- ch
kilde: HomoTv.dk, lbl, simon simonsen, tv2


[9. juli 2006, 09:40]
Amelie Mauresmo Wimbledon champ!
Så skete det endelig.. Amelie Mauresmo blev i går Wimbledon-mester. I finalen besejrede hun belgier Justine Henin-Hardenne 2-6, 6-3, 6-4 efter en kamp med svingende kvalitet. Det var Amelie, der i flere situationer tog initiativ og gik til nettet, og det gav altså bonus i sidste ende.

Amelie Mauresmo blev den første franske kvinde, der vandt damesingle i 81 år.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. juli 2006, 20:05]
Weekenden står på sport
Amelie tæskede tennisbolden videre til finalen, som sendes direkte på TV2 lørdag kl. 15.00. I finalen skal hun møde den stærke Justine Henin-Hardenne i et intens opgør om titlen og en plads i sportens historiebøger. Se mere i programmet!

Husk i øvrigt også verdensmesterskabet i bold søndag, samme kanal, kl. 19.50 hvor Frankrig møder Italien.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[4. juli 2006, 17:53]
Wimbledon Widunder
HomoTv så kampen mellem Amelie og A. Myskina (6-1, 3-6, 6-3) via Wimbledons eget site. Nu det danske kanaludbud ikke kan leverer varen, er Wimbledons kompensation ren luksus!

Wimbledon.org bliver bedre år for år. Nu kan man saftsusme selv dreje spillepladen efter hvilken vinkel man vil se spillet i. Det er ikke det levende billede men animation af boldens linje og løbende info om vundet point, mens kampen naturligvis spilles derovre i England.

Skulle næste kamp med vores allesammens lesbiske heltinde sidde over på Zulu, er her altså et heftigt alternativ.

- ch
kilde: HomoTv.dk, wimbledon.org


[3. juli 2006, 19:34]
Amelie klar til quarterfinals
I morgen 4. juli gælder det quarterfinals for Amelie Mauresmo, der på fornemmeste vis har vundet samtlige fire kampe.

Det er endnu ikke lykkedes at finde et tv-program, dog skal hun i morgen spille mod Anastasia Myskina fra Rusland. Wimbledon vises hver dag på Zulu 14:00. Desuden rundes der, på TV2 hver aften, af med Quiet Please og MOTD (Match of the Day). Om Amelie bliver vist her, vides ikke.

Finalerne i såvel damesingle (8. juli) og i herresingle (9.juli), sendes dog på TV2.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2, wimbledon.org


[3. juli 2006, 18:12]
Thirteen: sublim dramafilm med Holly Hunter
Med Holly Hunter som flagholder, der fornemt blev nomineret til en Golden Globe og en Oscar i 2004 for rollen som single-mor i teenagefilmen 'Thirteen', sender TV3 nu onsdag endelig en af de mere sublime dramafilm for unge...

Tracy og Evie bliver hurtigt de bedste veninder. Meget skal nås og afprøves, mens det for Tracy handler om accept, løber hun langt for at opnå samme, hvoraf indgår sex, stoffer og shoplifting, står det helt anderledes til med hendes mor, der i skarp kontrast til det eventyrlige forsøger at holder alle ti negle i sin datter.

Et lille kys sniger sig ind mellem de to teenagepiger, der dog ikke gør sig videre bekymringer om homoseksualitet, hvilket i øvrigt er en gennemgående ideologi for hele filmen. Thirteen er en skøn lille film, der trods prædikatet, kan ses af alle aldre.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[28. juni 2006, 15:30]
Wimbledon er skudt i gang!
Amelie Mauresmo, der 5. juli fylder 27 og fortsat indtager verdensranglistens førsteplads, har i dag spillet mod den ukendte Ivana Abramovic og efter blot 39 mins. givet den kroatiske spillere to æg, 6-0, 6-0.

Amelie, der for første gang er topseedet i Wimbledon, har indtil nu vundet 22 titler. I 2006 er det ud over Australian Open blevet til førstepladser i Paris Indoors samt i Antwerpen. I Wimbledonregi var hun tabende semifinalist i 2002, 2004 og 2005.

HomoTv håber på at indfange Amelies tv-spilleplan næste uge hvor de mere spændende kampe spilles.

- ch
kilde: HomoTv.dk, wimbledon.org


[26. juni 2006, 16:08]
Alan Hollinghurst på BBC
Det er ikke kun lesbiske Sarah Waters, BBC åbner døren for, men også Alan Hollinghurst med hans novelle 'The Line of Beauty' har netop fået chancen. Det er nemlig ikke længe siden, at BBC Two sendte den tredelte miniserie om Nick Guest (Dan Stevens) fra Oxford Universitet, der flytter ind hos universitetsvennen Toby Fedden (Oliver Coleman), søn af en konservativ velhavende politiker.

Læs meget mere om miniserien 'The Line of Beauty' og skuespillerne på BBC.

- ch
kilde: HomoTv.dk, bbc


[24. juni 2006, 14:33]
Mere håndbold til din skærm
Mens Anjas planer om privatliga er gået i vasken, opruster TV2 med 50 mio. kr. til dansk håndbold og forbund. Med en ugentlig håndboldaften, der dækker en herre- og en kvindekamp, vil der for fremtiden blive brugt væsentlig mere sendetid på håndbold. En anden aftale fra TV2, giver TV3 mulighed for at købe og vise to ugentlige kampe – her er dog kun tale om en 1-årig kontrakt.

Alle parter er bevidste om, at Anjas liga-planer er årsagen til, at der pludselig er kommet skred i tv-håndbolden, og FCK-formand Flemming Østergaard ikke blot håber, at Anja Andersen vil deltage, men finder også, at hun er en vigtig spiller for fremtidig dansk håndbold.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. juni 2006, 13:39]
Spelling, tv-kassens største hit-mager, bortgået
Aaron Spelling, tv-serie-guruen over alle, døde i går 83 år gammel. Spelling har lavet bunker og atter bunker af serie-hits, sammenlagt mere end 3000 afsnit, som blandt andet Beverly Hills - 90210, Melrose Place, Dollars, Dallas og Love Boat. Tillige producerede han mere end 150 spillefilm.

Uden en krone på lommen kom Aaron Spelling til Hollywood i 50ernen, 30 år senere havde han omkring 300 mio. dollar i pengetanken.

- ch
kilde: jam!


[22. juni 2006, 12:16]
Premiere på tysk homofilm
Ny homofilm får tv-premiere i Danmark – den tyske 'Männer wie wir' også kendt under titlen 'Balls' – som man dog kunne ønske blev vist på det store TV2, så alle kunne se med, bliver dog kun sendt på Zulu.

Ecki er målmand på byens hold, men da han bliver taget i at kysse en holdkammerat, bliver han sparket af holdet. Med sit helt eget homohold klør Ecki på med masser af entusiasme, og snart oprinder den store dag, hvor det nye homohold skal op imod Eckis gamle hold.

Se med torsdag d. 29. på Zulu og læs mere om filmen i programmet med link til anmeldelse.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. juni 2006, 17:53]
Gratis film under åben himmel
Zulu inviterer endnu engang filmfreaks og andre med hang til udendørsfornøjelser til en af sommerens hyggelige traditioner: Gratis film under åben himmel - Zulu Sommerbio. Og i år når Zulu Sommerbio også omkring Odense, Århus og Ålborg!

8. juli vises der 'Nynne' foran Frederiksberg Rådhus, men også uhyggeren 'Saw II', 'Good Night and Good Luck', 'Adams Æbler', 'Crash', 'Sin City' og 'Kiss Kiss Bang Bang' med Robert Downey Jr og Val Kilmer som bøsse, finder vej rundt i landet.

Se programmet på Zulus site.

- ch
kilde: HomoTv.dk, zulu


[20. juni 2006, 10:12]
Anjas liga- og tv-planer på standby
TV3 var ellers klar til at kaste millioner efter Anjas planer om en helt ny liga, men tv-selskabet trak sig i går, og det er noget Anja ærgrer sig over.

- Eftersom tv-selskabet henvendte sig til mig og ikke omvendt, skuffer det mig naturligvis, at tv-selskabet ikke ville være med alligevel. Nu skal en række andre muligheder undersøges. Til det skal jeg bruge tid, og derfor er sagen foreløbig sat i bero, citeres Anja Andersen for i en meddelelse af pressechef fra Slagelse, Henrik Madsen.

8 danske hold og 5 udenlandske var ellers klar til at bryde ud af den etablerede håndboldverden og indgå i Anjas planer. Nu må det hele vente, til Anja kan finde en kanal, der vil bringe håndbolden videre ud i stuerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. juni 2006, 14:50]
Tv française pour de le frankofile!
Clara Sheller deler lejlighed med sin bedste ven JP i denne franske serie. Sammen er de på jagt efter prinsen på den hvide hest. JP har den ene fod ud af skabet, mens omgivelserne, inklusiv hans forældre, tror, at han har et forhold til Clara.
I tykt og tyndt, er Clara og JP hinandens bedste venner, selvom det ind imellem kan gøre nas, når den anden pludselig synes at have held med den hvide hest.

Tune ind på NRK1 hver fredag 23:35 og følg med i de to venners turbulente søgen efter den store kærlighed.
Tiden vil for fremtiden variere med ca. fem mins., tjek derfor Seriesektionen hver fredag!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. juni 2006, 09:02]
SFU: Til familiemiddag hos the Fishers..
Tidens mest roste dramaserie 'Six Feet Under' tager hul på anden årgang søndag 25. juni.

I det første afsnit forsøger Fisher-familiens overhoved, mor Ruth, stadig at fordøje nyheden om, at hendes pæne og velfriserede søn, David, er bøsse. Hvordan skal hun forholde sig til det?
Hun ønsker at være åben og imødekommende, og derfor indkalder hun alle sine tre børn til en familiemiddag - med partnere.

Se med på Zulu hver søndag 17:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. juni 2006, 17:00]
Tema: Kvinder i Mellemøsten
De er lesbiske, bliver skilt, tager kørekort og lever med og uden slør. DR2s sommer-tema 'Bag sløret' giver ordet til Mellemøstens kvinder fra 26. juni, og sætter fokus på de historier om livet i Mellemøsten, der normalt ikke bliver fortalt.

Specielt den israelske dokumentar "Tavshed er ikke guld" (Keep Not Silent) tager os med på en rejse mellem det ultraortodokse jødiske samfund og konsekvensen, når man nu er lesbisk. De tre kvinder, Yehudit, Ruth og Miriam Ester, bliver anset for at være syndere. De kæmper på hver deres måde for retten til at leve med deres seksualitet uden at gå på kompromis med deres religiøse overbevisning. Se med 9. juli på DR2 kl. 21:35.

"Tavshed er ikke guld" sættes på senere under Program, mens du allerede nu kan se listen af de mange spændende dokumentarer under 'Det ser vi også'.

Læs mere på 'DR – Mennesker i Mellemøsten', som også har en artikel i webmagasinet 'Fatima' om bøsser, der lever et dobbeltliv.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[10. juni 2006, 10:12]
Nyt om kanalerne
Charlies seniorklub kan næsten ikke få armene ned. Den netop overståede maj måned blev kanalens bedste nogensinde. I sin primære målgruppe, danskere over 50 år, havde Charlie i maj en seerandel på 3,4%, hvilket gør den til den fjerdemest sete tv-kanal i målgruppen.

Mens Charlies arme forbliver oppe, lover TV3 nu at skrue ned for deres tv-reklamer, som i mange år har haft et chikanerende højt lydniveau, der hvis du kom til at falde i søvn i sofaen, med garanti fik dig op af bare chok.

DR står netop og jubler over medieforliget, der byder på husstandslicens på alle apparater, der kan vise tv, inkl. mobiler og net (mindst 256 kbit/s). Det giver DR 400 mio kr ekstra i kassen om året. Måske er der snart råd til at købe et par homofilm?

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. juni 2006, 15:58]
Doctor Who lander i Danmark
Engelsk tv's største kultfigur, Doctor Who, vises snart på dansk tv i dens nyeste udgave.

Husker man tilbage på tørklæde og telefonboks, vil mange få flashbacks til de sene 70'ere. Her huserede Doctor Who på DR med Tom Baker, indviklet i et gigantisk tørklæde om halsen, rejsende gennem tiden.

Ligesom den gamle version, indeholder den nye version også mange direkte og indirekte humoristiske indslag for bøsser og lesbiske. Første afsnit sendes 27. juni DR1 ved 23-tiden sommeren over.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[4. juni 2006, 13:04]
CNN klipper og klistrer
Forrige uge viste CNN en reportage fra marchen i Moskva. Der var ingen drags eller nøgne fyre i nærheden, alligevel valgte CNN, at klippe fremmed materiale ind i deres reportage.

Mens indholdet var i god form, gav indpakningen problemer. Flere amerikanske bøsser er vrede over, måden CNN klippede reportagen sammen på, med sekvenser af drag-queens og halvnøgne bøsser, som slet ikke var til stede i Moskva. Og i årevis har amerikanerne ellers forsøgt at bekæmpe mediernes sensationsjournalistisk.
AfterElton.com har meget mere på emnet også med henvisninger til blogs og klip. Læs også en reportage af marchen på GayRussia.ru.

- ch
kilde: Afterelton.com


[2. juni 2006, 14:06]
Gense L-Word fra første sæson på TV3+
Godt nyt til 'L-Word'-fans, for fra 26. juni viser TV3+ 'L Word' fra første sæson, hver mandag aften ved midnatstid.

Sendetiden kan dog risikere, at ændre sig i de følgende uger, fortæller TV3 overfor HomoTv, der i øvrigt pt. ikke kan sige om sæson to så også bliver vist i sin fulde udstrækning, endsige om sæson tre arriverer.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. juni 2006, 01:45]
Send et tip!
HomoTvs mail-adresse fungerer atter igen!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du mere end velkommen til at indsende et tip.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[30. maj 2006, 15:43]
Mail funker ikke!
HomoTvs mail-adresse fungerer ikke pt. Den er atter funktionsdygtig om et par dage!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[28. maj 2006, 18:05]
DR-tv når det passer dig!
"Nu er det slut med at gå glip af noget," som DRs tv-kampagne netop dikterer, for 1. juni åbnes en helt ny tv-kanal på nettet: dr.dk tv, der via din computer giver mulighed for at se over 200 udsendelser fra DR1 og DR2, vel og mærke når det passer dig.

Med en samlet indgang til alle af DRs tv-udsendelser, giver det dig ubegrænset frihed til at vælge og vrage, når det passer dig. Fire gange bedre billedkvalitet, lover DR, der også altid vil have den seneste udgave af TV-Avisen eller Deadline.

- ch
kilde: dr


[22. maj 2006, 11:42]
Alarmerende mørk tid for lesbisk identitet
Næsten ti år efter Ellen hoppede ud af skabet, er der på det nærmeste ikke sket nogen udvikling i amerikanske komedie- eller dramaserier. AfterEllen har ikke kunne finde en eneste lesbisk karakter i nogle af de mange nye sæsoner og serier, som kommer efter sommeren på tv... Læs hele artiklen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen.com

[21. maj 2006, 23:30]
Afstemning flyttet
Den ugentlige afstemning, som lige nu går på Violet og Corky fra filmen Bound, findes sidst på siden. HomoNyt-spalten er i samme ombæring lagt i fryseren.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[28. maj 2006, 18:05]
DR-tv når det passer dig!
"Nu er det slut med at gå glip af noget," som DRs tv-kampagne netop dikterer, for 1. juni åbnes en helt ny tv-kanal på nettet: dr.dk tv, der via din computer giver mulighed for at se over 200 udsendelser fra DR1 og DR2, vel og mærke når det passer dig.

Med en samlet indgang til alle af DRs tv-udsendelser, giver det dig ubegrænset frihed til at vælge og vrage, når det passer dig. Fire gange bedre billedkvalitet, lover DR, der også altid vil have den seneste udgave af TV-Avisen eller Deadline.

- ch
kilde: dr


[22. maj 2006, 11:42]
Alarmerende mørk tid for lesbisk identitet
Næsten ti år efter Ellen hoppede ud af skabet, er der på det nærmeste ikke sket nogen udvikling i amerikanske komedie- eller dramaserier. AfterEllen har ikke kunne finde en eneste lesbisk karakter i nogle af de mange nye sæsoner og serier, som kommer efter sommeren på tv... Læs hele artiklen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen.com

[21. maj 2006, 23:30]
Afstemning flyttet
Den ugentlige afstemning, som lige nu går på Violet og Corky fra filmen Bound, findes sidst på siden. HomoNyt-spalten er i samme ombæring lagt i fryseren.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[21. maj 2006, 22:30]
CiC filmatiseres
Dramaserien 'Commander in Chief', der i øjeblikket ses på TV2, fik for nylig kniven i USA, men bliver muligvis i stedet til en tv-film.

Den amerikanske tv-station ABC aflivede serien på grund af lav seertal. De sidste tre afsnit, der er indspillet, sendes i USA i juni, og så skulle det være slut.

ABCs talsmand Steve McPherson fortæller, at man netop nu forhandler med seriens skaber Rod Lurie om en tv-film med Geena Davis som USAs første kvindelige præsident. "Rod har en fantastisk historie og der er immervæk stadig et loyalt kernepublikum", siger McPherson.

- ch
kilde: TV2


[19. maj 2006, 11:15]
Sexskolen søger homopar til næste sæson
TV3 søger et homopar til anden runde af sexskolen. Har du og din partner det godt sammen, og har I lyst til at udvide jeres kendskab til forførelsens kunst og sexlivets mange facetter? Så er det måske jer, TV3 søger!

I programserien, som optages i aug/sep i år, bliver parrene guidet gennem et undervisningsforløb med sexologen Joan Ørting. Undervisningen foregår i et ”klasselokale”, men ”lektierne” foregår hjemme hos de medvirkende.

Vil du høre mere om hvor og hvordan så smid en mail til Martin Heurlin på mah@koncern.dk eller ring på tlf. 35860562.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[18. maj 2006, 16:25]
Den ultimative Grand Prix stemning
Som noget helt nyt, skal vi stifte bekendtskab med det europæiske melodi grand prix! Siger ikke noget?! Tænkte det nok! Denne ultimative sangkonkurrence, som ikke findes noget andet sted i verden, er faktisk temmelig HOT!

Du er nok ikke vandt til, at der bruges ufatteligt meget krudt på, at sætte folk i den rette Grand Prix stemning, og her på HomoTv, er det naturligvis ingen undtagelse…

Lad os hoppe lige ud i det. Grand Prix´et er delt op i to. En Semifinale og en Finale. Semifinalen sendes i aften på DR1 kl. 21.00. En dag imellem og allerede d. 20. maj sendes Finalen, samme tid. Sidsel, som repræsenterer Danmark, synger 'Twist of love' som nr. 9 i rækken.

Mangler du noget grandprix-underholdning fredag, er det måske en idé, at tjekke ind på ’aHa Grand Prix’ på DR1, som sendes d. 19., kl. 20:00. Ingen interesse? Hvad så hvis HomoTv nævner Birthe Kjær, der dyster om den røde gummibåd?

- ch
kilde: HomoTv.dk


[17. maj 2006, 15:54]
"Dårlig Dannelse" på FILM2 og 3
Pedro Almodóvars "Dårlig Dannelse" fra 2004, vises i øjeblikket på Canal+, FILM 2 og 3.

Filminstruktøren Enrique mindes sin barndom, da han laver en film baseret på sin opvækst på en katolsk skole i 60'ernes Spanien. Det bliver en hudløs fortælling om Ignacio og Enrique kærlighed og frygt i en kristen skole, mens fader Manolo, der er skolens rektor, både iagttager og deltager aktivt i drengenes opdagelser.

"Dårlig Dannelse" sendes på flere forskellige tidspunkt gennem maj og juni måned.

17.05 02:45 - Canal+ Film3
18.05 11:30 - Canal+ Film2
23.05 22:00 - Canal+ Film2
28.05 19:30 - Canal+ Film3
29.05 09:35 - Canal+ Film2

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. maj 2006, 15:03]
6x Streep på DR2 hver onsdag
Superfan af Meryl Streep? The Hours indleder Meryl Streep-kavalkade på DR2!

En skæbnesvanger dag i tre kvinders tilværelse, hvor de må afgøre, om livet er værd at leve. Meryl Streep, Nicole Kidman og Julianne Moore tager sig af hovedrollerne i "The Hours", der er spædet med et lesbisk tema, og har vundet et væld af priser. Blandt andet den danske Robert-pris og en Golden Globe for bedste drama.

17.05 - 20:00 The Hours
24.05 - 20:00 The River Wild
31.05 - 20:00 Smil - vi er på
07.06 - 20.00 Døden klæ’r hende
14.06 - 20.00 Hun-djævelen
21.06 - 20.00 Orkidé-tyven

"The Hours" finder du i Programmet, resten er lagt under "Det ser vi også".

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. maj 2006, 14:35]
3. sæson af LW til Norge
Bor man i Norge og kan se norsk TV3, ja, så er man heldig! 22. maj, kl. 22:30 sender norsk TV3 nemlig 3. sæson af L Word!

Bor man i Danmark, kan man til gengæld finde sig et sugerør at trutte i! TV3 DK har hverken indkøbt, eller har tænkt sig at vise 3. sæson. De sidste to afsnit af sæson 2, er ej heller programsat.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. maj 2006, 10:25]
Ellen, Skum… Serieopdateringer
Læg mærke til, at Skum er røget ud af programmet og fra og med i morgen tirsdag, sendes Ellens talkshow hver morgen kl. 6.20.

Tjek Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. maj 2006, 15:35]
Orange County allerede påbegyndt
En skarpsindig seer har øjnet, at Orange County allerede er startet. Følg med hver onsdag på Kanal 4, 20:00 – og så du ikke det første afsnit af den nye sæson, kan det ses i dag kl. 18:10 – samme kanal. Se mere i Seriesektionen.

Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du mere end velkommen til at indsende et tip.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. maj 2006, 21:07]
Orange County på vej!
Ny sæson af Orange County er på trapperne – det vides dog endnu ikke om ungdomsserien sendes på Kanal 4 (det tidligere TvDanmark) eller Kanal 5.

The O.C. – som serien hedder i USA - er et lille celebert samfund med nogle af Californiens bedste badestrande domineret af smukke unge badenymfer og solbrune surfere. Problemer, dilemmaer og parforhold som seriens unge støder ind i, forekommer både realistiske og vedkommende, siger kritikere om serien.

Stay tuned for mere info asap!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. maj 2006, 21:07]
Xena bytter plads
Det ser ud til, at eventyrserien Xena, der i længere tid blev vist hver søndag, skifter kanalfart og i stedet sendes alle hverdage – det fra d. 8., kl. 7:15. Her er serien nået til afsnit 58.

Opdatering af Seriesektionen følger!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[1. maj 2006, 10:55]
Feel-good-film The Family Stone på dvd
En håndfuld utålelige situationer, en stærk uvilje overfor andres tilstedeværelse og en interessant samtale om homoseksualitet, viser 'The Family Stone' – en amerikansk feel-good-film med Diana Keaton og Sarah Jessica Parker i rollerne – hvordan tolerance kan smutte fra os, når tingene sættes på en spids.

Læs anmeldelse af 'The Family Stone' under Filmarkivet. Dansk dvd-premiere 9. maj.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. april 2006, 15:43]
Følg med i One Tree Hill fra begyndelsen
Fik du ikke fat i starten af ungdomsserien "One Tree Hill", der har enkelte bi/lesbiske temaer, kan du fra mandag 8. maj følge med fra aller første afsnit.

Serien sendes alle hverdage 16:05 på TV3. Se Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[26. april 2006, 21:59]
Børn har ikke godt af at se homokys!
Studievært i et norsk børneprogram på NRK1 brugte to barbiedukker, dvs. to kvinder, til et indslag om det at kysse. Det fik pr-chef Espen Ottosen fra Norsk Luthersk Misjonssamband op af stolen, og erklærer at "programmer som handler om, at homoseksuelle forelsker sig kan forvirre børn og unge.” Ottosen er endvidere "usikker på hvorvidt børn og unge har godt af at stille sig selv den slags spørgsmål."

Studieværten, Gjertrud Eia, brugte med vilje to barbiedukker som illustration, og synes netop at "børn har godt af at stille sig den slags spørgsmål."

Norsk medieforsker og forfatter, Karin Hake tror, at fremtiden vil byde på flere børneprogrammer med homotemaer og mener "ikke at vi kan lukke den dør for børn".

Se omtalte indslag, der ikke andet end kan trække på smilebåndet.

- ch
kilde: nrk


[20. april 2006, 14:05]
Skift mellem Stor/Lille bibeholdes
Mange positive tilbagemeldinger på den lille indbygget finesse, der gør det muligt at skifte mellem stor og lille tv-pakke i Program-talonen, har speedet beslutningsprocessen op. Det er nu en sikker del af HomoTv.

Tak for de mange glade kommentarer :^)

- ch


[19. april 2006, 17:30]
Premiere: Commander in Cheif på TV2
Lørdag 6. maj 21:00 er der premiere på den prisbelønnede amerikanske dramaserie 'Commander in Chief' på TV2.

Serien, som også vises på svensk TV4, dog med en lille pause i øjeblikket, har Geena Davis i hovedrollen som USA's første kvindelige præsident, Donald Sutherland i rollen som formand for Repræsentanternes Hus og assistenten Vince spillet af Anthony Azizi, der springer ud af skabet, og senere "outes" som hiv-smittet.

På premiereaftenen vises to afsnit.

- ch
kilde: TV2 Presse, HomoTv.dk, Se opslag


[19. april 2006, 15:24]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i pro-gramomtalen eller seriesektionen, er du mere end velkommen til at indsende et tip.

- ch

[15. april 2006, 17:36]
Stensikker lesbisk sex på dvd
For de fans, der er ked af de manglende lesbiske sex-scener i den nye film 'Basic Instinct 2', som vises i biffen 21. april, foreslår Sharon Stone noget ganske utraditionelt; "hvis du gerne vil se det", siger hun, "så ved jeg, at klippet findes på nettet."

Og ellers er det garanteret, at dvd-udgaven indeholder alle sex-scener netop for, at sælge så mange kopier overhovedet muligt.

Læs også nyhed af 31. marts under Nyhedsarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[14. april 2006, 14:20]
Tv-serier er "in" - også i morgen!
Amerikanske tv-serier slår den amerikansk biograffilm med flere meter, og trenden dikterer, at vi, trods vanskelighederne ved at forestille os det, bliver oversvømmet af endnu flere amerikanske tv-serier.

Læs meget mere om trenden i morgen inden for amerikanske tv-serier.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. april 2006, 14:45]
Barbra sagde nej til Will
Den fabelagtige sangerinde Barbra Streisand har sagt nej til at gæsteoptræde i 'Will og Grace', og selvom producerne bag, af flere omgange, har forsøgt at få hende med, var der ingen kære mor. Også Meryl Streep har takket nej, til sidst er man endt med Bernadette Peters til rollen som Karen Walkers søster.

Allersidste afsnit af 'Will og Grace' indspilles netop i denne uge.

- ch
kilde: eb


[10. april 2006, 11:27]
HomoTv tester en ny finesse
Ny finesse gør det nemmere, for dig der har den lille kanalpakke hurtigt, at overskue hvilke homorelevante udsendelser, der vises inden for den kommende tid.

I Program-talonen i midten er der indsat to knapper; lille og stor. Vælg mellem den Lille pakke, der indeholder dr1, dr2, tv2, svt1, svt2, tv2no, nrk1, tvdk, ard og zdf, mens den Store pakke indeholder alle kanaler.

Husk, at det kun gælder Program og altså ikke Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. april 2006, 10:16]
Hæderspris til Theron og Etheridge
I lørdags uddelte GLAAD, i Kodak Theatre, deres mediepriser, og i år fik Charlize Theron og Melissa Etheridge en hæderspris hver. Outstanding film gik til Transamerica, The L Word fik en Outstanding Drama Series pris og Outstand Comedy Series tog Will & Grace atter igen. Læs alt om uddelingen på GLAAD.

- ch
kilde: glaad

[9. april 2006, 14:51]
Se Breakfast on Pluto i Empire
Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival viser i samarbejde med Oscar og Empire Bio 'Breakfast on Pluto' 20. april. Der er også mulighed for at vinde billetter – se omtale, bestilling mv. under Filmarkivet.

- ch
kilde: cglf

[5. april 2006, 09:53]
TvDk lukker, Kanal 4 åbner
Efter en årrække med stort underskud og lav seertal, slukkes TV Danmark. I stedet åbner koncernen i London Kanal 4, der primært vil vise tv for kvinder. Fra 1. januar 2007 vil den nye kanal, med reklame-breaks og brugerbetaling, blive distribueret via kabel og satellit, som det allerede er tilfældet med Kanal 5.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[31. marts 2006, 19:10]
USA censurerer lesbisk sex
Lesbisk sex er tilsyneladende så saftigt, at det må censureres!

Sharon Stones nye film 'Iskoldt begær 2' (Basic Instinct 2), der har bif-premiere herhjemme i april, lider netop den skæbne. Amerikansk censur tvinger producenterne til at klippe nogle sexscener væk, før filmen får lov at finde vej ud til publikum.

Dermed får vi ikke lov til at se den temmelig omdiskuterede sekvens med Sharon Stone og den franske skuespiller Anne Caillon på det hvide lagen.

Gad vist hvorfor de amerikanske producenter ikke vælger at flytte deres selskaber til Europa?!

- ch
kilde: blikk.no


[31. marts 2006, 15:03]
Flere Anna Pihl-sæsoner på vej
Syv af første sæsons ti afsnit er nu løbet over skærmen og med 1,4 millioner seere, der følger Anna Pihl på tæt hold, er der 10 nye afsnit på vej, som vises i begyndelsen af 2007, mens man lige nu forhandler om yderligere en sæson.

Hvad der skal ske med hovedpersonen i de nye afsnit, er indtil videre hemmeligt, men Anna Pihl fortsætter som betjent på Bellahøj, hvor hendes karriere tager en ny betydningsfuld drejning. Charlotte Munck fortsætter naturligvis som Anna Pihl.

- ch
kilde: tv2


[29. marts 2006, 01:41]
Jodie Foster i ny spændingsdrama
På fredag er Jodie Foster aktuel i 'Inside Man', som ses i mørket landet over.

Et bankrøveri udvikler sig til et nervepirrende gidseldrama. Betjent Frazier (Denzel Washington) er på banen, og skal forhandle med den begavede bankrøver Dalton (Clive Owen), mens Madaline (Jodie Foster) sætter ind som dagens wildcard.
Det lyder som en banal historie – det er det ikke – filmen har det eftertragtede thriller-kys, der vil tryllebinde dig til klapstolen alle 129 minutter.

Spike Lee har stået for kommandolinjen - nu mangler filmen bare dig som indsatsstyrke!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. marts 2006, 00:30]
Snart kan du spille 'Desperate Housewife'!
Helt vild med 'Desperate Housewife'? Er husmor dit drømmejob? Well, snart er det muligt spille husmor på din pc! Walt Disney udgiver sidst på året, gennem deres virksomhed Buena Vista Games Inc., et 'Desperate Housewife'-spil til din puter!

Og hvad går det så ud på? Du indtager rollen som husmor, og skal bruge al din kreativ sans på at gøre livet surt og skandaløst for dine omgivelser på det ellers så idylliske Wisteria Lane.

Spillet bliver meget lig den slags simulation, som man kender det fra SIMs-spillene.

- ch
kilde: news.yahoo


[25. marts 2006, 15:09]
Svada, et nyt seriøst ungdomsformat
Svada er det nye ungdomsprogram fra DR1, der udfylder hullet efter Rundfunk. Udgangspunktet er almindelige unge med helt ualmindelige erfaringer, hvor store og vigtige temaer vendes på hovedet og holdninger bliver sat på en spids.

Lige nu efterlyser Svada, homoseksuelle gæster i studiet. Blandt andet indvandrere, der er homoseksuelle og homo- eller biseksuelle, der har skiftet deres kæreste ud med en af eget køn. Læs meget mere om hvilke gæster Svada søger på 'Svada efterlyser'.

Ungdomsprogrammet, der er indsat i Seriesektionen, sendes live hver onsdag 16:00 og genudsendes lørdag 15:00.

- ch
kilde: HomoTv


[25. marts 2006, 00:50]
Homofilm på Natfilmfestival
En spæd håndfuld homofilm er klemt ind i Natfilm-programmet. Læs HomoTvs bud.

- ch
kilde: HomoTv

[23. marts 2006, 00:05]
Den absolutte største homodag!
Vi skal meget langt tilbage, før vi finder en lige så stor homo-dag, som den vi fin-der d.27. - faktisk hele to år. Og den gang var det slet ikke muligt at se homotv hele dagen!

Start ud med den charmerende Sharon Stone, der besøger Ellen, switch så over til Le Placard, der med Gérard Depardieu, giver den fuld skrue på fransk manér. Eftermiddagsfilmen Higher Learning for de unge om racisme, homofobi og identitetsproblemer, kan varmt anbefales, men husk lige den der rulle toiletpapir at snøfte i.

Med Anna Pihl er der denne gang lagt op til lidt lesbisk fnuller. Ikke meget, men i al fald nok til, at Jan søger efter en lesbisk.. mor, for nu vil han være far. Og så sker det endeligt, Fingersmith kommer på tv med danske undertekster de næste to mandage. Læs anmeldelse af 'Fingersmith' under Filmarkivet!

Natfilmen, for både bøsser og lesbiske, står i kærlighedens tegn. Selvom David og Candy går hver til sit, er det måske ikke ligefrem den store skuffelse (for os), da begge nemlig falder i armene på en af eget køn. Nåja.. så handler Kærlighedens sande natur også om et mord.

Må dine øjne blive firkantet ;-)

- ch
kilde: HomoTv


[22. marts 2006, 11:02]
Brokeback Mountain på dvd
Så lykkedes det at få sat nogle dvd-datoer på Brokeback Mountain, der i USA i deres R1-format udgives 4. april. 24. april udkommer den i Europa i R2-format, mens den med danske undertekster udkommer 4. juli.

Se iøvrigt filmarkivet for flere opdateringer.

- ch
kilde: HomoTv


[20. marts 2006, 12:15]
Ellen, F5, OC, CiC, Hells og lidt QAF
'Ellen Talkshow' er fjernet fra TV3s 19-blok, og sendes nu kun om morgenen. I stedet vises den amerikanske version af 'De Fanatiske Fem'.

Den amerikanske ungdomsserie 'Orange County' er blevet pillet af. Det vides endnu ikke, om der er en ny sæson på vej. Men mon ikke?

Svenske TV4 holder pause fra 'Commander in Chief' og kommer tilbage i maj måned. I stedet er der premiere på miniserien 'Forsvundet, men ikke glemt' med Brooke Shields (fra 'What Makes a Family'), hvis det kan have interesse for nogen. Se med på TV4 kl. 20:00 hver mandag.

TV3 overvejer i øjeblikket at indkøbe anden sæson af 'Hell’s Kitchen', men dette er endnu ikke 100% afgjort.

Sidst men ikke mindst, er der Digital+, som snart påbegynder den amerikanske version af 'Queer as Folk'. Serien indsættes hurtigst muligt!

- ch
kilde: HomoTv


[19. marts 2006, 11:29]
Tv-premiere på Monster
DR2 viser "Monster" med Charlize Theron næste måned.

"Dette er én af de største præstationer i filmens historie".

Så fornemt bedømmer den anerkendte filmkritiker Roger Ebert Charlize Therons opsigtsvækkende præstation i dramaet "Monster", der siden hen indkasserede en Oscar for samme. Theron lader os komme helt ind under huden på den prostituerede Aileen Wuornos, der i 2002 blev henrettet for mordene på syv mænd efter 12 år på dødsgangen.

Se med onsdag 5. april 20:00.

- ch
kilde: dr


[13. marts 2006, 10:54]
Frontløberen filmatiseres
Efter Brokebacks store succes i Hollywood, er der nu meget stor sandsynlighed for, at novellen Frontløberen (The Front Runner) fra 1974 af Patricia Nell Warren endelig bliver til en film.

Frontløberen, der blandt mange homoseksuelle er favoritten på bogreolen, handler om et kærlighedsforhold mellem to bøsser, en løber og hans træner, og deres fællesskab omkring sporten og OL, afdækkes det amerikanske samfundshad til homoseksuelle, kulminerende med mord.

Det har hele tiden været ideen, at der skulle laves en film over novellen, budgettet har bare aldrig været interresant og stort nok ifølge forfatteren. Flere interessante samarbejdspartnere har nu, efter Brokeback, budt sig ind på filmprojektet. Projektet er også for nylig indtastet på IMDb.com.

- ch
kilde: rainbownetwork, HomoTv.dk


[10. marts 2006, 23:30]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i pro-gramomtalen eller seriesektionen, er du mere end velkommen til at indsende et tip.

- ch

[8. marts 2006, 17:25]
Summer of Love, this week-end!
Så er det lige med at få de tynde tromme-stikker ud af ærme-hulerne og ringe til Gloria, for nu skal der reserveres billetter á 40 kr (tlf.: 33 12 82 32)! Til hvad monstro så? Forpremiere af 'My Summer of Love' som vises i Gloria nu Torsdag 9. marts 21:30. Billetterne skal hentes tre kvarter før, men så kan du også muntre dig med en gratis velkomstdrink. Skynd dig, for der er næsten udsolgt!

Alternativt kan du se premieren fredag 10. marts kl. 20:00, hvor der indtil videre er masser af plads.

Gloria håber på at billetsalget går så godt, at filmen kan vises et par uger frem i tiden.

Filmen har også premiere fredag i Øst For Paradis i Århus og i Biffen i Aalborg.

- ch
kilde: Tip fra søde-Oscar, Gloria


[8. marts 2006, 14:26]
Seymour knust – Swank trøster
Baglandet er tilsyneladende ikke så vigtigt, når det gælder karrieren.

I hvert fald var Philip Seymour Hoffman (Capote) knust over at have glemt at takke sin kæreste, ligesom Hilary Swank begik samme "bommert" i 2000 i forbindelse med 'Boys Don't Cry', hvor hun helt glemte hendes mand. Men idet Swank overrakte prisen til Seymour, havde han heldigvis et erfarent menneske til at trøste.

- Det skal du ikke være så ked af. Folk forstår det godt. Det ved jeg af egen erfaring, skal Swank have sagt til Seymour, da de forlod scenen.

Swank fik dog gjort op med bommerten i forbindelse med 'Million dollar baby', hvor der nærmest ingen grænser for kærlige ord var.

- ch
kilde: webavisen.dk


[8. marts 2006, 13:03]
Kina begejstrede for Ang Lees Oscar...
... mens 'Brokeback Mountain' censureres!
- Ang Lee er det kinesiske folks stolthed. Han gør den kinesiske filmkunst ære, skrev China Daily, der glemte at fortælle læserne, at Brokeback Mountain på ingen måder vises i Kina og pt. kun kan ses på pirat-dvd. Også Ang Lees takketale blev censureret af den statsejede tv-station, hver gang talen faldt på filmen eller homoseksualitet.

Selv forlyder det at Ang Lee er i chok over ikke have vundet for 'bedste film'. - Akademiets medlemmer stemte ikke på 'Brokeback Mountain', men jeg fatter ikke hvorfor, sagde han dagen derpå, fortsat stolt over sin film. Manuskriptforfatteren Larry McMurty er overbevist om, at der er fordomme indenfor akademiet.

- ch
kilde: webavisen.dk


[7. marts 2006, 11:20]
1400-tallets islam var homo-venligt
- Synet på homosek-sualitet under islams storhedstid var meget mere afslappet end i dag, siger den hol-landske instruktør Eddy Terstall. Han mener også, at "højreekstreme imamer burde læse flere bøger om islams historie før de udtaler sig næste gang!"

Terstall, som tidligere har arbej-det med Theo van Gogh, plan-lægger at lave en film om homo-seksualitet blandt 1400- og 1500-tallets muslimske ledere baseret på novellen 'Male Harem' af forfatteren Vinco David.

- ch
kilde: dagbladet.no


[7. marts 2006, 10:55]
Oscars: Kontroversielle emner er hip
Selvfølgelig kunne man ønske, at Broke-back tog alle otte Oscars, men på den anden side, var vi for en gangs skyld vid-ende til en mere fuldvægtig for-deling og rart at se at Oscars kan være mere og andet end eventyr-film, og gav virkelighedsnære og kontroversielle emner noget lys.

Crash, der omhandler klasse-forskel og allerede findes ude på dvd, blev årets bedste film. Brokeback fik en bedste instruk-tion. The Constant Gardener, der viser medicinalindustriens uhumane metoder i den tredje verden, gav Rachel Weisz bedste birolle. Philip Seymour Hoffman modtog bedste hovedrolle for homoforfatteren Capote.

Det er som oscarmusik i mit øre, naturligvis leveret af Brokeback!

- ch
kilde: HomoTV.dk


[1. marts 2006, 18:19]
5. marts – den helt store prisfest
Først uddeles de eftertragtede Bodil-statuetter i Kbh. Derefter er der Oscar-prisuddeling i Los Angeles. Tag plads i sofaen og deltag i den helt store og glamourøse prisuddelingsfest på DR2, der sendes fra kl. 21:00. Se mere i programmet.

Nå ja, og så har undertegnede også fødselsdag, og holder den helt store modtagelsesfest – lykønskningspriser modtages gerne ;-)

- ch
kilde: HomoTV.dk, dr.dk/Oscar, læs også om de homo-nominerede film


[1. marts 2006, 00:26]
Ny Desperate Housewives sæson på trapperne
Den amerikanske dramasoapkomedie-serie 'Desperate Housewives' påbe-gynder ny sæson.

Følg den 16-årige biseksuelle Andrew Van De Kamp og alle de andre karakterer i serien med start onsdag d. 8. marts på TV2.

- ch
kilde: HomoTV.dk


[27. februar 2006, 16:13]
Jodie Foster besøger Ellen DeGeneres
Jodie Foster har altid værnet meget om hendes privatliv. Meget sjældent har hun givet interview. De seneste år har hun dog åbnet lidt op for godteposen, blandt andet for at promovere de film hun er med i.

Således er det lykkedes Ellen DeGeneres, at lokke Jodie Foster i studiet i aften i forbindelse med Flightplan.

Se 'Ellen – Talkshow' på TV3 i aften 19.00.

- ch
kilde: HomoTV.dk


[26. februar 2006, 12:20]
Heath Ledger bioaktuel i Casanova
Oscarnominerede Heath Ledger er bioaktuel i Casanova, som har premiere i landets biografer fredag 3. marts. Casanova er en komedie, der tager udgangspunkt i den klassiske historie om den legendariske kvindebedårer Giacomo Casanovas liv.

- ch
kilde: HomoTV.dk

[24. februar 2006, 16:26]
Sarah Waters klar med ny bog
Forfatteren, Sarah Waters, der har skrevet tre bøger blandt andet 'Tipping the Velvet', som man i øjeblikket kan følge på BBC Prime, og 'Fingersmith', som du kan læse en anmeldelse af under Filmarkivet, er klar med en fjerde bog: 'The Night Watch'.
Ultrakort fortalt handler den om tre kvinder og en mand, hvoraf der udspiller sig et passioneret forhold mellem to af kvinderne under 2. verdenskrigen og Londons bombardementer.

Hvornår den udkommer på dansk, eller filmatiseres af BBC vides endnu ikke.

- ch
kilde: sarahwaters.com


[24. februar 2006, 00:55]
Milla vender tilbage i ny Resident Evil
Milla Jovovich, der forresten ifølge ny sladder har et forhold til biseksuelle Courtney Love, vender tilbage med nye hårdtslående kræfter i en 3er af 'Resident Evil'. Kameraet ruller allerede til april og det er Russel Mulcahy (Highlander), der denne gang står bag. Filmen kommer til at hedde 'Resident Evil: Extinction' og de to forrige film har til sammen indbragt 3,7 mia. kr. - ikke så lidt endda!

- ch
kilde: tv2

[24. februar 2006, 00:55]
Grøn bøssehulk, dog kun i sjov
Brokeback Mountain instruktøren Ang Lee fik et interessant brev fra Marvel Comics fornyelig.

Ang Lee, som tidligere har instrueret den store grønne mand 'The Hulk', fik et forholdsvist lille brev fra Marvel Comics, hvori de lykønskede instruktøren for hans nylige succes. I et PS i bunden stod der:

"Hvis Hulken bliver bøsse, vil du så komme tilbage og lave en 2er?"

- ch
kilde: nydailynews


[21. februar 2006, 18:15]
Moss og Theron i lesbisk Ang Lee-film
Ny film af Ang Lee om biseksuelle Dusty Springfield, der døde af brystkræft i 1999, indeholder et lesbisk forhold mellem supermodellen Kate Moss og hovedrolleindehaveren Charlize Theron.

Dusty har i 70´erne beskrevet sin seksualitet som biseksuel:
- Jeg kan falde for både en fyr og en pige. Flere og flere mennesker har det sådan, så det kan jeg ikke se noget galt i.

Der vil højst sandsynligt være seksuelle scener i filmen, siger kilder tæt på det nye projekt.

Dustys vel nok mest kendte evergreen er 'Son of a Preacher Man'.

- ch
kilde: bt - Update: nyheden var falsk!


[18. februar 2006, 13:45]
Heath Ledger i ny bøssefilm
Heath Ledgers kar-riere går strygende. I øjeblikket forhandler naturtalentet om en hovedrolle som Rock Hudson. Hudson var til mænd men skjulte sin seksualitet. Før hans død af aids, hoppede han dog ud af skabet. Ledger skal spille bøsse, der lever et evigt skabsliv, og tager udgangspunkt i et heteroseksuelt forhold.

- ch
kilde: webavisen

[18. februar 2006, 13:05]
DR2 snart til alle
Snart kan alle se 'Clement Direkte', 'Arrested Develop-ment', 'Deadline', 'Temalørdag' og kanalens andre programmer.

Muligheden byder sig fra den 31. marts, når det såkaldte jordbaserede digitale sendenet, DTT, åbner. De der har haft et uklart DR2, kan også se frem til at modtage et mere klart signal.

Baggrunden for åbningen er Folketingets beslutning om, at Danmark skal have jordbaseret digitalt tv, og at det analoge sendenet skal slukkes den 1. november 2009.

Læs mere på digi-tv.dk

- ch
kilde: dr


[16. februar 2006, 17:50]
Norah Jones udvider karrieren
Den amerikanske sanger Norah Jones, har skrevet kontrakt, og debuterer på det hvide lærred i "My Blueberry Nights", der instrueres af HongKong-instruktøren Wong Karwai.

Norah Jones vandt otte Grammys i 2003 med hendes debutalbum "Feels Like Home", som er en blanding af jazz og pop.

- ch
kilde: bbc news


[14. februar 2006, 13:03]
Dianas liv og tragiske død skal nu filmatiseres
Ikke nok med det, vil hendes trafikulykke i 97, blive skildret som et mord. Filmen, der kommer til at hedde "Hidden Truth”, baseres nemlig på Jon King og John Beveridges bog "Princess Diana: The Hidden Edvidence", som mener at den britiske efterretningstjeneste og FBI står bag.

Hvem der skal spille Diana, har man endnu ikke fundet ud af. Men man har afsat 2,8 millioner pund til at lave filmen for.

- ch
kilde: webavisen.dk, www.princessdianamovie.com


[13. februar 2006, 15:04]
Will chokerer og gifter sig
Will & Grace planlæg-ger at chokerer USA i deres sidste sæson, men kan amerika-nerne tåle det?

Taye Diggs (Kevin Hill) gæster som James, Wills nyeste fling. Grace går med til at blive gift med James, så han kan blive boende i USA, hvorefter James og Will tager af sted på bryllupsrejse.

Serien pingler ud, der hvor Will og James kysser, og som den amerikanske presse beskriver, i et "interracial, homosexual kiss." Åbenbart er dobbelteffekten for amerikanerne fortsat noget ekstremt. Selv er McCormack (Will) mere end glad og tilfreds: "Jeg har fortjent det!"

- ch
kilde: jam!showbiz


[13. februar 2006, 15:04]
Amerikansk Melodi Grand Prix på trapperne
"Eurovision er bedste-faderen indenfor ta-lentshows," anerken-der amerikanerne, der med tv-stationen NBC, vil lave deres egen version af det Europæiske Melodi Grand Prix.

De forenede stater vil, i stedet for Europas lande, være deltagerne. Og vinderen, som kan være alt fra amatør til professionel, vinder en pladekontrakt, og stemmerne tælles blandt andet sammen over internettet.

Så må vi håbe, at deres vote-ringssystem fungerer til den tid
;-).

- ch
kilde: jam!showbiz


[12. februar 2006, 16:40]
Birthe Kjær vender snart tilbage til tv
Når der atter igen er sæsonpremiere på 'Scenen er din' med Bubber fredag d. 24. februar, sker det sammen med Birthe Kjær.
Birthe Kjær har sagt ja til at være en del af dommerpanelet, der også består af sangeren Jette Torp, balletdanser Peter Bo Bendixen, og så kommer skuespilleren Therese Glahn tilbage i panelet. Etta Cameron, der vil være på turné i de første fire udsendelser, kommer tilbage senere og bytter med Jette Torp.

- ch
kilde: tv2

[12. februar 2006, 16:40]
17-årige Sidsel vinder dansk Grand Prix
Den kun 17 år gamle debutant og århusianer Sidsel Ben Semmane, vandt i går det danske melodi Grand Prix med den country-inspirerede rock-sang 'Twist of Love'. Samtlige fire landsdele var enige og gav toppoint til Sidsel.

Med Jakob Sveistrups stemme, der var forrige års vinder, går Danmark direkte i finalen ved Eurovision Song Contest i Athen 20. maj.

Lyt til 'Twist of Love'

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. februar 2006, 00:02]
Fine Almodóvar-perler tre onsdage i træk
Er man til den span-ske homo-instruktør Pedro Almodóvar, der hellere end gerne blander lidt homoten-denser i ellers stort anlagte heterofilm, så sender DR1 tre filmperler af instruktørens mest roste og prisbelønnede værker tre onsdage i træk.

Onsdag d. 8. vises "Tal til hende" fra 2002, onsdag d. 15. "Alt om min mor" 1999 og onsdag d. 22. "Kødet skælver" fra 1997 med blandt andet Penélope Cruz i de sidste to nævnte film.

Hans film har vundet næsten alle de filmpriser, man har hørt om, inklusive Oscar, Bodil, Robert, Goya, European Film Award, César, Bafta, Golden Globe og prisen som bedste instruktør i Cannes. Det er endvidere de tre film, som ligger umiddelbart forud for "Dårlig dannelse", Almodóvars seneste mesterværk.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. februar 2006, 20:40]
Deltag i Oscar Night!
Fire af Nordisk Films biografer bringer dig igen et skridt nærmere stjernerne, når den prestigefyldte Oscar-statuette uddeles natten mellem 5. og 6. marts. Biograferne er Imperial i København samt BioCity i Aalborg, Odense og Århus.

Programmet:
23:00 slås dørene op med drinks.
23:20 bydes velkommen i salen.
23:30 vises "Match Point".
01:30 Oscar pre-show fra LA.
02:00 starter selve Oscarshowet.
05:30 afsluttes natten med gratis morgenmad.

Billetterne til Oscar Night koster 150 kr. pr. stk., men VIP-medlemmer kan slippe med at betale 125 kr. pr. stk. Billetter kan bestilles fra onsdag 8.02, 9:30 på telefon 70 13 12 11.

- ch
kilde: nordisk film


[7. februar 2006, 15:43]
Send et tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i pro-gramomtalen eller seriesektionen, er du mere end velkommen til at indsende et tip.

- ch

[6. feb 2006, 13:44]
Sammensæt selv din kanalpakke!
Det er ikke længe siden undertegnede brokkede sig til kabeludbyderen for de lidet flatterende programpakker, hvor man er tvunget til 10-11 skodkanaler – dog uden synderligt held eller forståelse. Men nu er det snart slut vurderer medieforskere, for om få år kan man selv sammensætte og betale for lige nøjagtig de kanaler, man er interesseret i.

Det har selvfølgelig også nogle konsekvenser. De små kanaler trækker ikke nok seere, dør hen og kanal-udbudet bliver naturligt mindre. Men friheden til selv at vælge som forbruger, må være det absolut vigtigste parameter.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[3. feb 2006, 13:35]
LW: Stor succes – 4. sæson sikkert
Sæson tre har flere seere end nogensinde før, fortæller Showtime, som er den amerikanske tv-station, der står bag deres mest succesrige tv-serie The L Word. Derfor har Showtime netop lige bestilt 12 nye afsnit af en 4. sæson! Produktionen påbegyndes denne sommer og vises i 2007.

Og selvom det er slut med nye sæsoner af LW herhjemme – med mindre en anden station tør tage over – så har vi trods alt en anden chance for at se serien, nemlig ved at støtte serien og købe dvd-skiverne!

- ch
kilde: afterellen, HomoTv.dk


[31. jan 2006, 15:50]
8 Oscars i udsigt
Brokeback Mountain er blevet nomineret til 8 Oscars. Bøssefilmen er blandt andet nomineret i kategorien "bedste film", sammen med Crash, Good Night, and Good Luck, Munchen og Capote.

Oscar-uddelingen finder sted 5. marts.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. jan 2006, 01:57]
Samarbejde med Out & About
HomoTv.dk har indgået samarbejde med homobladet 'Out & About' og leverer homorelevant tv-indhold til deres website.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[29. jan 2006, 16:38]
Årets Saks 2005 overrækkes til…
DR, TV2 og TV3 var indstillet til at modtage Årets Saks 2005. Nu har HomoTv overrakt prisen. Læs med og se svarene på de spørgsmål, HomoTv stillede den middelglade vinder!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. jan 2006, 14:00]
Whooptidupti, her kommer Ellen DeGeneres!
Man skal blot klage sin nød på HomoTv, så sker der ligesom noget! Det er nemlig ikke mere end 11 dage siden, at HomoTv beklagede sig over Ellen DeGeneres hypersuccesrige talkshow, som har fået en rygsæk fuld af blandet priser, ligesom manglede at blive vist på dansk tv!

Whooptidupti, hvad ser vores øjeæbler i en fjern afkrog, monstro? Omtalte talkshow med premiere på TV3 tirsdag d. 31. januar. Og så tænker man, er det så kun én gang om ugen eller hva`? Niksen biksen, venner – kl. 19 hver dag – det er da service, det der!

Se Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. jan 2006, 12:37]
Will & Grace slutter efter otte sæsoner
Efter otte succesrige sæsoner, er det slut for Will & Grace, der i USA udløber til maj. Man har længe snakket om at 8. sæson skulle være den sidste, men det er først her for et par dage siden, at NBC officielt har erklæret serien slut.

Eric McCormack er ved at indspille 'Lovespring for Lifetime'. Megan Mullally får sit eget talkshow og Sean Hayes vil prøve producer-faget, mens Debra Messing giver sig i kast med en filmkarriere.

Will & Grace, der har vundet 14 Emmy Awards, har herhjemme først lige skudt 7. sæson i gang. Se Seriesektionen.

- ch
kilde: rainbownetwork


[27. jan 2006, 11:55]
Lidt guf om Rome
Den danske instruk-tør og filmfotograf Mikael Salomon, der har arbejdet på mange store, både danske og amerikanske film og serier (The Abyss, Always, Far and Away, Alias), har instrueret et afsnit af Rome. Mikael Salomon er ikke med i anden sæson, men skal blandt andet i gang med en filmatisering af Røde Orm, som forventes at have premiere et sted i 2008.

Romes første sæson er på otte afsnit og udkommer på dvd om et halvt års tid. Anden sæson er i pre-produktion og man forventer at filme i april måned. En tredje sæson er ikke på tegnebrættet.

Rome, der indeholder et lesbisk forhold, vises på TV3 en gang til sommer. Se nyhed af 6. januar under Nyhedsarkivet.

- ch
kilde: dagbladet.no, HomoTv.dk


[26. jan 2006, 18:00]
Se Rent i biffen
Barometer har begået en anmeldelse af Rent, som har premiere i biograferne 3. marts. Læs mere under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[24. jan 2006, 19:07]
Kulturkanonen rulles ud på gaden
I dag blev kulturka-nonen offentliggjort. Den består af otte lister indenfor for arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik, scenekunst og børnekultur og rummer i alt 96 kunstværker. Der er valgt 12 værker inden for hvert område, undtaget musik, der er opdelt i partiturmusik og populærmusik og rummer hver deres 12 hits.

Kanon for Film findes på side 32 i den offentlig tilgængelige pdf-fil. Bennys badekar, Matador, Babettes Gæstebud og Pelle Erobreren er blandt budene.

- ch
kilde: kum.dk


[23. jan 2006, 13:35]
Tv-kassen stjæler billedet
I Politiken kunne man før weekenden læse at der er udarbejdet en undersøgelse af folks sex-liv, når der er et tv i soveværelset. Det er den italienske sexolog Serenella Salomoni, der har spurgt til 523 italienske pars sexliv og konkluderer, at hvis der ikke er et tv i soveværelset, fordobles samleje-frekvensen.

HomoTv opfordrer naturligvis alle, der ikke har et plasma-tv i soveværelset, hurtigst muligt at anskaffe sig et ;-).

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. jan 2006, 03:40]
The Matthew Shepard Story 27. jan.
"The Matthew Shepard Story", på dansk "Mordet på Matthew Shephard", vises på Kanal5 27. januar, 11:30.

Filmen skal ikke forveksles med "The Laramie Project" vist på svensk tv i 2005. "The Matthew Shepard Story" havde premiere på NBC 12. marts 2002, en uge efter HBO havde premiere på deres "The Laramie Project".

Begge anmelderroste tv-film er af samme gode kvalitet, har fået samme anmelderkarakter, men fortæller historien om Matthew Shepards tragiske liv på hver deres måde.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. jan 2006, 13:54]
Billie Jean King er fortsat "in"
HBO har sparket en ny produktion om Billie Jean King i gang. Dokumentaren, der har premiere i april, dykker ned i Kings personlige liv og professionelle karriere, og berør blandt andet kampen mod chauvinist Bobby Rigs fra 1973, der resulterede i mere spotlight til prof kvindelige tennis-spillere. King, var den første prof-atlet overhovedet, der stod frem som homo.

Imens vi venter, kan vi se dokumentar-serien "Billie Jean King - helt privat", som vises på BBC Prime i morgen kl. 21.30. Se mere i programmet.

- ch
kilde: afterellen, HomoTv.dk


[20. jan 2006, 13:22]
Shane "outes"!
Jennifer Beals taler over sig – Katherine Moenning, som spiller Shane, "outes"! Læs mere under LWord-subsitet.
- ch
kilde: afterellen

[19. jan 2006, 15:12]
Geena Davis som præsident på dansk tv
TV2 har sikret sig den amerikanske kanonsucces 'Commander in Chief', der ifølge TV2 sendes en gang i den nærmeste fremtid. 'Commander in Cheif' kan i øjeblikket følges på svensk TV4. Har du ikke fulgt med fra start, er det måske værd at vente til serien har premiere på TV2.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[19. jan 2006, 14:42]
Golden Globes revet væk af homovenlige hænder
Desperate fik globen som bedste kome-dieserie. Mens Marcia, Teri, Eva og Felicity fejdede om en statuette, nuppede Mary-Louise Parker (Fried Green, Boys on the side) statuetten for øjnene af dem, for serien Weeds som pt. kører påDigital+.
Brokeback neglede super-globen for bedste film, Ang Lee for bedste manus/instr. Filmens soundtrack (findes i handlen), vandt for bedste sang 'A Love That Will Never Grow Old'.
USAs præsident Geena Davis blev årets kvindelige tv-drama-skuespiller for Commander in Chief.
Felicity Huffman tog bedste kvindelige skuespiller-statuette for hendes rolle i Transamerica, mens bedste mandlige skuespiller gik til Philip Seymour Hoffman i filmen Capote.

Hele herligheden kan ses på Zulu og TV2 i februar og Oscar-showet fløjtes i gang i marts, stay tuned!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. jan 2006, 16:30]
DeGeneres vinder fortsat priser
Ellen DeGeneres vandt atter i år to People's Choice Awards, den ene som 'bedste talk show host' og den anden som 'sjoveste kvindelige stjerne'. Skønt hun fik de samme to priser forrige år, har vi ikke set skyggen af Ellen DeGeneres talkshow herhjemme, som i øvrigt længe har været et af USA bedste shows indenfor sin genre. Måske er vi heldige i år!?

- ch
kilde: 365.com

[16. jan 2006, 16:08]
Sony Music starter et homo-pladeforlag
Sony Music starter et pladeforlag, Music with a Twist, der kun udgiver homomusik. Det nye pladeforlag drives blandt andet af Matt Farber, som også står bag MTVs homo-tv-kanal Logo.

- ch
kilde: k-online

[14. jan 2006, 10:52]
QAF USA sendes på tysk kanal
Læg mærke til at den tyske kanal Pro7 sender den ameri-kanske udgave af 'Queer as Folk' fra mandag d. 16. januar, kl. 23:45. (Indsat i Seriesektionen).

Vi følger livet mellem venner og nye bekendtskaber i Pittsburgh, en dramaserie med masser af sex, kærlighed, venskab og eventyr.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. jan 2006, 16:36]
L Word sendes ikke på søndag!
Mens 'L Word's andet afsnit ikke sendes på søndag, har TV3 til gengæld valgt at sprænge rammerne. LW1 sendes fra 22. januar og efterfølgende på forskellige tider lørdag og søndag nat. Dato og tider er listet under LWord subsitet, som du fanger i menuen i toppen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[12. jan 2006, 12:50]
Mere Clement-show på vej!
Clement havde succes med første runde af sit talkshow, hvorfor det har banet vej for en ny sæson med start 20. januar. 43 gæster er inviteret i studiet, og vi skal blandt andet stifte bekendtskab med Bjørn Lomborg, Søren Krarup og Eva Kjer Hansen.

- ch
kilde: dr.dk/clement

[12. jan 2006, 12:50]
TDCs dør alligevel åben for TV2
Der er efter alt at dømme alligevel ikke nogen lukket dør til TDC. "TV2-kanaler er hjertens velkomne på vores kabelnet, vi har bare et pladsproblem", sagde direktør Niels Breining fra TDC Kabel-tv. Der var i alle medier altså tale om misfortolkning af gårsdagens udtalelser fra TDC.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[11. jan 2006, 21:32]
'Gods and Monsters' flyttet
'Gods and Monsters', som skulle have været sendt 13. januar, er blevet rykket frem til sidst på måneden og sendes således først den 28. januar.

Programmet er opdateret.

- ch
kilde: Tip fra en vaks seer


[11. jan 2006, 11:40]
TV2s kanal-eventyr slukket
TDC Kabel-tv har lukket muligheden for TV2 at udvide deres ekspanderende kanalportofølge. Kanal-udbyderen, der i forvejen sender TV2, Zulu, Charlie og den nyeste TV2film fra TV2, har kun to kanalpladser tilbage, som adm. direktør Niels Breining ikke mener, tilkommer TV2. En lancering af f.eks. TV2 Historie, som blandt andet har været på tale, vil derfor være fuldstændig urealistisk, uagtet TV2s klare ønsker.

Som tidligere nævnt på HomoTv, er det på det nærmeste underordnet hvad man sender på sin kanal, så længe man blot ligger på TDCs kabelnet, er man garanteret en stor indtjening. Derfor er nogle kanalers udbud af udsendelser også derefter! Læs mere i nyhed af 18.11.05 – "Seere har ingen betydning".

- ch
kilde: Børsen, HomoTv.dk


[9. jan 2006, 16:24]
Årets Saks 2005 - De nominerede...
"Årets Saks", som er en ny pris på HomoTv, der kun uddeles en gang årligt, overrækkes til den tv-station eller medieprofil, der har jokket eftertrykkeligt i antenneledningen, og dermed vanskeliggjort eller ligefrem sakset muligheden for os at se homorelevant tv.

Læs meget mere om "Årets Saks 2005" og de nominerede...

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. jan 2006, 14:02]
Rufus Wainwright i Musikprogrammet
"At være bøsse i USA i dag er politisk. De mennesker, der har valgt George W. Bush til præsident, er generelt dybt homofobiske og mener, at bøsser er Satans venner," Sådan sagde Rufus Wainwright til Barometer, da han besøgte København i maj sidste år.

'Musikprogrammet' på DR2 sætter 20. januar spot på Rufus og kollegaen Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons og scenen omkring de to new yorker-homoer.

Se mere i programmet.

- Søren Bygbjerg
kilde: Barometer


[9. jan 2006, 13:52]
Nyheder under LW
Der vil igen være nyheder at læse under subsitet LWord. Har du tips, eller vil du selv skrive et par nyheder, er du mere end velkommen til at sende ind.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[7. jan 2006, 14:05]
OBS: To afsnit af CiC
Læg mærke til, at der på mandag sendes to afsnit efter hinanden af den nye serie Commander in Chief. Der vil højst sand-synlig være en reklameblok på fem minutter mellem de to afsnit.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[6. jan 2006, 10:55]
'Rome' med lesbisk forbehold på vej!
Endnu en stor dramatisk serie er på vej. Denne gang gælder det 'Rome', en saga fortalt om de sidste år af Julius Cæsars regeringstid, centreret omkring to soldater Lucius og Titus og deres familier.

Der er ikke sparet på noget som helst i de tolv afsnit som udspiller sig i årene 52-44 f. kr. Serien er skabt af BBC og HBO, er verdens dyreste serie nogen sinde og skudt over to år. I en scene er der brugt over 750 statister, 4.000 kostumer er syet af de naturmaterialer, som blev brugt af den tid og krigsscenerne, med dens mange detaljer, giver seerne en total autentisk oplevelse.

Når man tænker Rom og den tid, så tænker man også automatisk homoforhold. Derfor lurede HomoTv serien af, og det viser sig også, at vi i serien finder et lesbisk forhold udspillet mellem Servilia (Lindsay Duncan) og hendes elskerinde Octavia (Kerry Condon). Men når Servilia og Octavia dyrker sex, skal vi desværre gætte os til det meste, mens der ikke er sparet på krudtet mellem mand og kvinde på lagnet. Desværre – men lad ikke dette afholde dig fra at se serien alligevel – 'Rome' skulle efter alt at dømme være specielt god.

TV3 sender 'Rome' til sommer, mens Digital+ allerede sender serien fra 18. januar.

Se også det flotte officielle 'Rome'-site hos HBO.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. jan 2006, 14:08]
Opslag opdateret med Hell's Kitchen
Seriesektionens 'Op-slag' er opdateret. Læs meget mere om Hell’s Kitchen, som sendes i aften på TV3 22:00, under Opsla-get. Linket finder du under Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. jan 2006, 14:09]
Kevin Arnold som bøsse
Kevin Arnold fra den populære serie "Mine glade 60’ere" skal spille hjemvendt homoseksuel søn i ny tv-serie. Serien, som hedder "Crumbs", sendes på den amerikanske tv-station ABC, og bliver det et hit, er der helt sikkert ikke lang vej hjem til en dansk kanal.

Kevin, som i virkeligheden hedder Fred Savage, er i dag 29 år gammel.

- ch

kilde: eb


[4. jan 2006, 11:35]
Ny brevkasse for unge
DR, der ellers har valgt ikke at satse på de unge, har efter brok fra politikerne skyndt sig, at stable et program på benene. Det er blevet til Hjerteflimmer med blandt andet David Owe i panelet, en brevkasse for unge, der ikke fik scoret, eller scorede den forkerte, jokkede i spinaten eller simpelthen bare søger råd om kærligheden.

Hjerteflimmer starter 16. januar og sendes hver mandag kl. 16:00.

- ch

kilde: HomoTv.dk


[3. jan 2006, 12:26]
Genudsendelse af L word
Så skete det nærmest umulige, TV3 genudsender L Word fra afsnit 1. Vi skal altså stifte bekendtskab med Bette og Tina, der gerne vil starte en familie sammen og naboen Tim, der er i færd med at flytte sammen med kæresten Jenny - en talentfuld forfatterspire. Der går dog ikke lang tid, før Jenny begynder at tilbringe en del tid sammen med Bette og Tinas mange lesbiske veninder.

Stå tidligt op mandag morgen 9. januar, eller alternativt gå meget sent i seng søndag. LW starter nemlig 05:15.

- ch

kilde: HomoTv.dk


[2. jan 2006, 15:45]
Det vilde af 2005
HomoTv ser på årets tv-myndebomber, årets genudsendelser og klip, og de obligatoriske forblændet episoder af LW2, HCA, ALEX, HOUSE, SPORT, EN NY KANAL, ARMY, DE UNGE og DET VILDE af 2005.. Læs årets gennemgang anno 2005.

- ch