|
Nyhedsarkiv 2007
Fritekstsøgning: CTRL+F
22.12 - Nye tiltag
21.12 - Stewarts gay moments
19.12 - Homotema i 3. sæson af Anna Pihl
16.12 - Jodie hopper officielt ud
16.12 - Pilgaard stopper på Go' aften Danmark
15.12 - Læg mærke til Beautiful Boxer
15.12 - Idol for syvende gang
15.12 - Anna Pihl tilbage i nyt job
15.12 - Happinessnyt
08.12 - Glenn Close indsat på 3+!
07.12 - Ingen Glenn Close!
06.12 - HomoTv spiller bold med nye farver
05.12 - Homokys i 2900 Happiness
30.11 - De hedeste lesbiske kys
25.11 - Anmeldelse: Death Proof
23.11 - Anja Andersen i ny skærmfarve
16.11 - Få billetter til melodunsen
14.11 - Evig Kærlighed i aften på DR2
11.11 - Ny anmeldelse under Filmarkivet
09.11 - Der står to mænd på gaden og kysser!
08.11 - Ny sektion på HomoTv
07.11 - Homonyheder som format en realitet
06.11 - Send et tip!
03.11 - Hollywood strejker
03.11 - Familien Gregersen i fem afsnit søndag
02.11 - Hvor blev HomoHollywood af?
26.10 - Spørg Fogh og Helle via video!
24.10 - Grænsebryderpris på Brunch
22.10 - Ian McKellen måske som Gandalf igen
18.10 - Nyt udstyr og lidt forsinkelse
15.10 - Deltag i SnikSnak, brug en fumle-adresse!
14.10 - Tv-ugen med hængepatter og troldehår!
11.10 - Svensk soap viser biseksualitet
09.10 - Køb pap og støt mayabørn
05.10 - Ikke Joost homoseksuel, meeen...
30.09 - Hvad skal du se på tv?
28.09 - Seriesektionen opdateret
25.09 - Tvangssport: 400 kr.!
18.09 - Årets CGLFF-program er ude!
16.09 - Bill Holmberg som Zulu-racer
14.09 - Send et tip!
11.09 - Dårlig Dannelse på lørdag
10.09 - CIFF for femte gang
09.09 - 2900 Homoness?
06.09 - Graham vender stærkt tilbage på Zulu
05.09 - Ellen i en sydvester???
04.09 - Hænderne op! Reno 911 er her!
03.09 - Top Charlie med dansktoppen
02.09 - Ny omgang Spørg Charlie
01.09 - Desperate husmødre er tilbage
31.08 - TV2 afliver myte om tv-forbrug blandt unge
31.08 - Sæsonpremiere på QAF på Canal+
30.08 - Tarnation på svensk tv
26.08 - Top Gun Kelly McGillis i LW5
23.08 - DR2 har vist mere end 10 homoprogram..
20.08 - Fortællingen om Madame Arthur
17.08 - Ny millionær-sæson
17.08 - Familien Gregersen som tv-serie
15.08 - Kanaler a la carte, ja tak!
12.08 - 30 dage med en bøsse
10.08 - Melodunsen får en dansepartner
10.08 - O'Donnell byttes ud med Whoopie
07.08 - Send et tip!
05.08 - Anmeldelse: The Page Turner
03.08 - Det ser vi også: danske film!
31.07 - Jodie Foster: Interessant sammentræf
31.07 - Cheryl Dunyes 'Stranger Inside' på SVT2
28.07 - USA: Politikere positive overfor homoægte..
20.07 - Kolde gys her i sommervarmen!
20.07 - Vi er trætte af DR!
09.07 - Noget at kigge på,.. for lesbiske!
04.07 - Strandløven Borat findes skam på Roski..
03.07 - Kontroversiel sex-video sælger EU
01.07 - Melinda Doolittle blandt de sidste tre
29.06 - Open Air film igen i år en bøssefilm
29.06 - Marija tager til Pride-Sverige
27.06 - Prison Break-skuespilleren måske bøsse
27.06 - Pris til Sarah Waters
23.06 - Den jævne homodag
21.06 - Rome, QAF og Chloë Sevigny
18.06 - IKEA vinder reklamepris igen
14.06 - Send et tip!
12.06 - Er straffen for hård?
12.06 - Homofobi straffes i Hollywood
11.06 - Premiere: Talkshow med Graham Norton
06.06 - Sacha Baron og Will Farrell med årtiers kys
04.06 - Frasier-stjerne springer ud
04.06 - Censur-Polen fortsætter
29.05 - Eh-oh, Teletubbies står for skud igen
27.05 - Antenne i flagstangen
22.05 - Brothers & Sisters er taget til Norge
21.05 - Lidt om seriesektionen
18.05 - Ellen måske gennem censurcirkus
17.05 - DQ og Marija var i Aftenshowet
14.05 - Lesbisk kys i Ugly Betty
13.05 - Marija vandt Melodi Grand Prix
10.05 - Hvem vinder semi?
09.05 - Serbien synger lesbisk
08.05 - Ugly Betty, betydningsfuld!
07.05 - Aftenshowet jagter look-alikes – er det dig?
07.05 - Sidste afsnit af Will & Grace
29.04 - Laura Dern blev arbejdsløs
17.04 - Ugly Betty – på din skærm snart
11.04 - Tv kunstigt dyrt
03.04 - Homoseksuelle i terapi
30.03 - René Fris på amerikansk tv
29.03 - Dig & mig og Jimmi & Jesper
24.03 - Oraklerne - nyt DR-talkshow
19.03 - Link-siden opdateret
15.03 - Sidste afsnit - Specialerweize i morgen
15.03 - Folk gider ikke klassisk og sport
08.03 - Clara Sheller til Skandinavien!
05.03 - Store navne gæster 'Scenen er din'
02.03 - Grønt lys til TV2 Sport
01.03 - Alexander, 5. marts!
28.02 - TV3 lancerer 'sæbe' til efteråret
28.02 - Nephew er 'Årets Danske Gruppe'
27.02 - Fik du ikke set Oscar-showet?
26.02 - Foredrag i Studenterhuset for filmelskere
25.02 - Nyt Homosite – HomoDebat!
22.02 - Hans Pilgaard styrer fortsat showet!
21.02 - Ellen, årets Oscar-vært
08.02 - Sæson to af Anna Pihl på mandag!
02.02 - Mere sport – og det koster!
30.01 - HomoTv er på!
26.01 - HomoTv modtager fortsat ikke mails
24.01 - DMGP07 i 3 dele
24.01 - HomoTv modtager ikke mails
21.01 - Ellen vinder folkets opbakning, igen!
19.01 - Angelina Jolie og Clive Owen i storfilm
16.01 - Ny serie: Brothers & Sisters
11.01 - LW-afsnit blev rykket!
10.01 - Gus Van Sants "Elephant" på DR1
10.01 - Dårligt nyt til OC-fans
08.01 - Sæsonpremiere på Six Feet i aften
07.01 - Line of Beauty på svensk tv
07.01 - Hells Kitchen programsat!
06.01 - Året der gik - 2006
03.01 - Følg med i homotv-statistikken!
02.01 - LW, Hell's og Under Kitlen
|
[22. dec 2007, 15:24]
Nye tiltag
|
SnikSnak var ingen succes! Den fjernes i menuen i det nye år og erstattes med en statistikside, der indeholder årets og forrige års homoprogrammer. (Bemærk, at der i det nye år udgives en rapport, der samler op på dette års tv-stats). Se i øvrigt Tv-stats i bunden.
Der vil til gengæld være en kommentarboks på forsiden. Om hvorvidt den bliver hængende vides endnu ikke. Det er stadig på forsøgsbasis. Lige nu pillet ned, men kommer op igen, så snart der er hul igennem til applikationsudbyderen. Jeg håber på at få den op at køre, inden jeg tager på juleferie 24. december.
Gennemgang af årets tv-begivenheder publiceres mellem jul og nytår.
God jul smukke!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[21. dec 2007, 19:37]
Stewarts gay moments
|
AfterElton har sammenfattet en fremragende artikel om Jon Stewart fra The Daily Show med de bedste homoseksuelle indslag. Det er en brillant og til tider underholdende artikel inkluderet streamet bider, der går i dybden med alle de særheder politiske homofobiske aktører har disket op med gennem de seneste år.
Snyd ikke dig selv for denne lækkerbisken, som du kan finde på www.afterelton.com.
The Daily Show blev vist i de sene aftentimer på DR2. DR lover nye afsnit i det nye år.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[19. dec 2007, 18:03]
Homotema i 3. sæson af Anna Pihl
|
Peter Mygind fortsætter i tredje sæson af Anna Pihl som husvært og ven. Og sammen med sin lesbiske veninde Therese (Anne-Grethe Bjarup Riis) har de fået en lille datter, som hedder Molly.
Der er altså lagt op til mere homoindhold i Anna Pihl-serien, som i øvrigt mandag 7. januar på TV2 påbegynder tredje og sidste sæson.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2
|
[16. dec 2007, 14:13]
Jodie hopper officielt ud
|
Så skete det længe ventede, Jodie Foster hopper ud af skabet. Jodie modtog en pris ved "Women in Entertainment" 4. december, og gav en varm takketale bl.a. til hendes partner Cydney Bernard, som hun har været sammen med siden 'Sommersby' i 1993.
- ch kilde: HomoTv.dk, afterellen
|
[16. dec 2007, 14:13]
Pilgaard stopper på Go' aften Danmark
|
Hans Pilgaard stopper som vært efter seks år på 'Go' aften Danmark'. Det sker et sted i februar eller marts i det nye år. Hans Pilgaard fortsætter som vært for ’Hvem vil være millionær’, og så kigger han sig om efter nye interessante programformater at prøve kræfter med.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2
|
[15. dec 2007, 20:17]
Læg mærke til Beautiful Boxer
|
Læg mærke til, at Svensk 2, torsdag d. 20. december, sender Beautiful Boxer, der har modtaget ganske mange homopriser og er baseret på en virkelig historie.
Husk nu lige den der toiletrulle at gnide øjne i og gerne flere. Den har ikke bare scoret topkarakter, men er også en bevægende historie om en Muaythai-bokser, der gennemgår en kønsskifteoperation.
Se mere under 'Det ser vi også' nederst på siden.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[15. dec 2007, 19:59]
Idol for syvende gang
|
7. sæson af verdens måske største talentkonkurrence, 'American Idol' er på trapperne og bliver vist på TV3 i det nye år. Og TV3 agter, som noget helt nyt, at sende udsendelserne tæt på liveudsendelserne i USA.
1000vis af amerikaner møder op hver gang, der er audition – og som seer bliver man vidne til både de helt utrolig talentfulde sangere - og alle dem, hvor man som seer slet ikke forstår, at de selv kan tro, de har en chance.
Alle gode gange syv, og lad os SÅ se en homovinder denne gang!
- ch kilde: HomoTv.dk, tv3
|
[15. dec 2007, 19:52]
Anna Pihl tilbage i nyt job
|
Mandag 7. januar vender skuespilleren Charlotte Munck tilbage i de sidste ti afsnit af dramaserien 'Anna Pihl' på TV2. Anna har fået nyt job i efterforsknings-afdelingen. Et job, der er mere råt og actionpræget end hendes tidligere funktion som forhandler.
Kæreste Martin (Claes Bang) vender tilbage til politiet og er dermed også tilbage i Annas hverdag. Noget, de begge har lidt svært ved at forholde sig til. Om Jan er at finde i de nye afsnit vides endnu ikke.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2
|
[15. dec 2007, 19:26]
Happinessnyt
|
TV3 og Nordisk Film er blevet enige om at sætte nye 47 afsnit af 2900 Happiness i produktion. Optagelserne påbegyndes i februar og vil blive vist på TV3 i efteråret 2008.
Så må vi håbe, at der bliver mere skuespil og mindre "manus-oplæsning" i de nye afsnit, der i øvrigt godt kunne tåle noget voksenindhold.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv3
|
[8. dec 2007, 17:23]
Glenn Close indsat på 3+!
|
Glenn Close dukker trods alt op, denne gang på 3+. Fortsat samme tid. Se mere under "Det ser vi også!".
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[7. dec 2007, 11:41]
Ingen Glenn Close!
|
Læg mærke til, at der på søndag skulle have været vist 'Damages' med Glenn Close i hovedrollen. Men som beskrevet under "Det ser vi også!" er serien pillet af programmet igen, og det vides ikke hvornår den så starter.
Til gengæld kan det fortælles, at der på Zulu 2. juledag vises afsnit 1-15 af 'Ugly Betty', skulle du have tabt et afsnit eller to, eller aldrig fik set serien eller noget helt tredje, simpelthen bare gerne vil udødeliggøre Betty samlet på harddisken. Meget mere om Betty-pigen til den tid.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[5. dec 2007, 15:43]
Homokys i 2900 Happiness
|
Så lykkedes det skisma TV3s soap-serie '2900 Happiness', at nå frem til de "hemmelige" homoscener! Jeg var lige ved at tro, at det var fis i en hornlygte, men vi skulle altså også helt frem til andet sidste afsnit af sæson 1.
Homokyssescenen står mellem Jens Erik, der leder byens fitnesscenter og lægen Thomas. Og der er kyssesnask for alle pengene!
Den omtalte scene genudsendes i dag 19:00, hvorefter dagens nye og i øvrigt sidste afsnit af den første sæson umiddelbart følger. De seneste afsnit kan også ses på TV3s site.
Sæson to sendes til efteråret 2008.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. nov 2007, 13:45]
De hedeste lesbiske kys
|
The Sun har udfærdiget en liste over de hedeste lesbiske kys på din skærm.
Den mest omtalte er Portia de Rossi og Joely Richardsons kyssescene i den nyeste sæson af Nip/Tuck. En serie som handler om to plastiskkirurgers ve og vel. Men også Mischa Barton og Olivia Wildes strandflirt i OC er der blevet lagt mærke til. – For en gangs skyld blev 'OC' spændende, skrev The Sun om kyssescenen.
Madonna og Britney skal man ej glemme, der blev talt meget om efter MTV Video Music Awards i 2003.
Anna Freil og Nicola Stephensen har glædet mange briter med deres kys i den engelske soap Brookside. Keeley Hawes og Rachael Stirling stod muligvis for tidens mest overhypede lesbiske kys i den britiske TV-serien Tipping The Velvet.
På film gælder det Sarah Michelle Gellar og Selma Blairs kys i Cruel Intensions og Neve Campbell og Denise Richards' hede scener i Wild Things. Penelope Cruz og Charlize Therons sengehygge i Head In The Clouds og Jennifer Garner og Natassia Malthes dødskys i Elektra er også med på listen.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2.no
|
[25. nov 2007, 20:32]
Anmeldelse: Death Proof
|
HomoTv har anmeldt endnu en film – denne gang b-filmen "Death Proof" – der i sin totale grind-house-stil, rammer endnu et skarpt Tarantino-hjørne! Årets tøsefilm!
Læs anmeldelse under Filmarkivet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[23. nov 2007, 16:22]
Anja Andersen i ny skærmfarve
|
Efter sommeren 2008, skal vi ikke længere følge Anja Andersen på skærmen, som træner for Slagelse, men for FCK.
Anja Andersen har skrevet fire-årig kontrakt med Flemming Østergaard, og tanken er at gøre FCK Håndbold til verdens bedste håndboldklub.
- ch kilde: HomoTv.dk, bt
|
[16. nov 2007, 16:38]
Få billetter til melodunsen
|
Regner du med at sidde på stolerækkerne ved næste års danske melodigrandprix 2. feb., så skal du være yderst hurtig på aftrækkeren. Fra på mandag går salget i gang, og der er KUN 3000 billetter til deling!
Salget foregår gennem Fona og Billetlugen fra kl. 10.
Det tager vel en fire-fem minutter at gøre kål på de billetter.
- ch kilde: HomoTv.dk, Fyens
|
[14. nov 2007, 12:29]
Evig Kærlighed i aften på DR2
|
Evig Kærlighed, der sendes i aften på DR2, er et trekantsdrama efter novelle af den britiske forfatter Ian McEwan. Hans bedste arbejde nogensinde, mener flere.
Ian McEwan deltog i arbejdet for sikre bogens visuelle kvalitet slog igennem i filmen.
"Der er specifikke scener, som kun kan lade sig gøre, vægter man de visuelle elementer først, derefter følger den emotionelle aura, konflikten og kærligheden, som vokser ud af det visuelle. Man skal huske på, at det visuelle optager en tredjedel af vores hjerner. Vores sprog er baseret på visuelle metaforer. Literatur var en visuel metafor længe før film!" forklarede Ian McEwan i et interview til Bold Type.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[11. nov 2007, 12:09]
Ny anmeldelse under Filmarkivet
|
Ny dvd-anmeldelse ude, denne gang af den britiske "Notes on a Scandal" fra 2007 med den fantastiske Judi Dench.
Se mere under Filmarkivet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[9. nov 2007, 14:00]
Der står to mænd på gaden og kysser!
|
Fire personer havde anmeldt kysseriet, men ifølge politiet, foregik der ikke noget ulovligt, da den amerikanske kanal ABC undercover båndede folks reaktioner til skuespillers kysseri.
Ifølge ABC er de i gang med et socialeksperiment, som søger at samle offentlighedens reaktion til homoseksuelle, der kysser hinanden på gaden.
ABC er kendt for at lave kontroversielle tv-reportager om homoseksuelle, og GLAAD bifalder deres metoder.
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[8. nov 2007, 18:21]
Ny sektion på HomoTv
|
Ny sektionen på HomoTv.dk ser dagens lys. Der er tale om en nyhedssektion. Egentlig har den været her før, men nu får den en fast plads. Læs om Panbladet der lukker, om partiernes holdning til homospørgsmål og om Phelps efterladte, der har fået en bøde på 10,9 mio dollar. Nyhedssektionen findes under Seriesektionen her på forsiden.
Indsend gerne tips til denne sektion.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[7. nov 2007, 14:47]
Homonyheder som format en realitet
|
Den amerikanske tv-station CBS går sammen med LOGO om en halv times homonyheder på LOGO, samt i streamet form på 365gay.com. Nyheder om og for homoseksuelle er der nok af, ifølge de to samarbejdspartnere.
Interessant udvikling, i erkendelse af at homonyheder næsten aldrig kommer i de almene medier.
Hvorvidt vi, på 365gay.com, vil kunne komme til at se nyhedsprogrammet herhjemme vides endnu ikke.
LOGO ejes af Viacom´s MTV og gik i luften 2005.
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[6. nov 2007, 23:12]
Send et tip!
|
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[3. nov 2007, 14:11]
Hollywood strejker
|
Fra på mandag strejker 12.000 manusforfattere, der skriver til film, tv-serier og talkshows. Det er første gang i 20 år! Forfatterne har usle vilkår og kræver højere løn og en del af dvd-kagen. Man forventer at strejken vil vare længe og at den amerikanske filmbranche vil tabe fem mia. kr.
Mens instruktører, producenter og skuespillerer scorer kassen, er der ikke ret meget til forfatterne bag. HomoTv hopper med på vognen, og viser kun manusforfatterens navn under de udsendelser, der vises under Program, denne og hele næste uge.
Læs også Hvor blev HomoHollywood af?
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[3. nov 2007, 12:00]
Familien Gregersen i fem afsnit søndag
|
I morgen er der dømt Den store Homodag og det helt store trækplaster er naturligvis Familien Gregersen efter roman af Christian Kampmann, som vises på TV2 skåret ud i fem afsnit.
De første to afsnit vises i morgen. Vi følger blandt andet sønnen Bo, spillet af Thomas Levin, som er bøsse, gennem et liv med uforpligtende sex og kærlighedskvaler.
Læs også anmeldelse af filmen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[2. nov 2007, 15:20]
Hvor blev HomoHollywood af?
|
Næsten to år efter Brokeback Mountain gaflede 178 mio dollar på verdensplan, er der ingen store filmselskaber, der har givet grønt lys til nye homofilm. Brokeback Mountain har dermed ikke flyttet et eneste bjerg!
Læs artiklen om HomoHollywood og de manglende film.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[26. okt 2007, 11:38]
Spørg Fogh og Helle via video!
|
På dr.dk/valg kan danskerne stille deres egne videospørgsmål til toppolitikerne. DR bruger derefter udvalgte spørgsmål i valgprogrammerne.
Metoden har været brugt i USA, hvorfra det er en klar erfaring, at politikerne bliver anderledes berørt af spørgsmål direkte fra deres vælgere, end af spørgsmål fra journalisterne.
'Mød partierne' sendes første gang søndag den 28. okt. 21:40 - derfor er der god grund til allerede nu at klikke ind på dr.dk/valg og stille sine egne spørgsmål til Fogh, Thorning-Schmidt, Kjærsgaard, Vestager, Søvndal m.fl.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr
|
[24. okt 2007, 21:42]
Helle fik topkarakter!
|
Danskerne skal stemme tirsdag d. 13. nov. meddelte statsminister Fogh i dag. Det udmøntede sig i nogle lyndebatter på TV2 og DR1 her til aften. Og allerede på første valgaften, fik DR1 banket dr.dk/valg op hvor en afstemning pågår, og TV2|Nyheder har uddelt karakter af aftenens kandidater, hvor Helle Thorning-Schmidt i selvsikker stil fik højeste karakter, skarpt efterfulgt af Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2, dr
|
[24. okt 2007, 02:30]
Grænsebryderpris på Brunch
|
Bladet 'Cosmopolitan' gav i torsdags priser til ni kvinder for en ekstraordinær indsats på deres felt. Og i går i Brunch på TV2 Lorry fortalte Nanna Moe fra LBLs ungdomsafdeling om sin "Grænsebryderpris".
Du kan se indslaget for 23. oktober på TV2 Lorry’s hjemmeside: lorry.dk/NetTV.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2lorry
|
[22. okt 2007, 11:20]
Ian McKellen måske som Gandalf igen
|
Gandalf vender tilbage på det hvide lærred og det gør den 68-årige Ian McKellen måske også. Filmatisering af J.R.R. Tolkiens 'Hobitten' bliver en realitet, dog uden instruktør Peter Jackson bag kameraet, hvorfor det ikke er sikkert at Ian får rollen.
– Jeg er glad for, at planerne ser ud til at blive til noget, og selvfølgelig bliver jeg skuffet, hvis de ikke vil have den rigtige Gandalf tilbage. Hvis jeg stadig er rask og rørig, gentager jeg gerne rollen, fortæller Ian i et interview med Reuters.
- ch kilde: HomoTv.dk, eb
|
[18. okt 2007, 19:02]
Nyt udstyr og lidt forsinkelse
|
Nyt adsl-abonnement, ny router og nyt toilet for at det ikke skal være løgn, har gjort at HomoTv, har været nede et døgns tid. Yderligere er der først tid til en opdatering i morgen. Men så får den også fuld skrue.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[15. okt 2007, 15:29]
Deltag i SnikSnak, brug en fumle-adresse!
|
SnikSnak har pt. fire aktive emner, der savner din berigelse! Blandt andet om håndbold, bøsseudsendelser, homogenet og filmen Talented Mr. Ripley.
Omkring email-adressen: Det kan måske afskrække nogen, at email-adresse skal indtastes. Det skal du bare sk… højt og flot på og indtaste en fumle-mail, f.eks. en sindssyg tal-kombination og derefter ticke "Min mailadresse skal ikke vises i debatten" af. HomoTv bruger nemlig ikke din mail-adresse til en fløjtende fis.
Hvis du der imod gerne vil have den service, at en mail sendes af sted til dig, når der er kommet nyt i en given tråd, råder HomoTv dig til at bruge en hotmail-adresse eller noget i den dur, for de har som regel et højt niveau af spamfilter.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[14. okt 2007, 15:42]
Tv-ugen med hængepatter og troldehår!
|
HomoTv graver dybt i folks tv-vaner, og denne gang fortæller Monika om nærsyn, hængepatter, troldehår og om alvoren i tv. Læs Monikas tv-uge 42.
Skulle du have lyst til, at deltage med din tv-uge, så send en spæd mail til HomoTv og få tildelt et ugenummer!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[11. okt 2007, 18:55]
Svensk soap viser biseksualitet
|
Ny svensk soap 'Andra Avenyn' introducerer én af sine hovedpersoner, Kim, som biseksuel. Læs alle detaljerne om den nye serie flot leveret af læseren Lars Christensen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[9. okt 2007, 18:55]
Køb pap og støt mayabørn
|
Pssst! Få så lige købt den der papkalender fra DR til dig og ungerne i år – pengene går til Guatemalas mayabørn.
Og nej, der er ikke chokolade i, ej heller krimskrams til en ti'er stykket, men til gengæld, og som noget helt nyt, følger en cd-rom med. En skive indeholdende otte spil til de mindste og for de større børn muligheden for at spille 'Mayas Eventyr' online.
Kalenderen, der kan købes fra på mandag, koster 40 kr. og passer naturligvis til årets tvkalender 'Jul i svinget', som også sendes i de andre nordiske lande.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr
|
[5. okt 2007, 19:16]
Ikke Joost homoseksuel, meeen...
|
Det nye underhold-ningsmekka, Joost, med spandevis af doks og film i alle afskygninger, havde sin åbenbaring i mandags, og HomoTv har naturligvis allerede været inde og luret. Læs anmeldelse af Joost og dens spæde start ud i film og musik.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. sep 2007, 15:56]
Hvad skal du se på tv?
|
Ny artikelserie på HomoTv graver dybt i folks tv-vaner.
HomoTv spørger forskellige mennesker, hvad de skal se. Og den første gæst i studiet er Nick på 33 fra København, der følger med i Greys hvide verden, House, The Norton Graham Show og har også valgt ugens film The River King' på DR1 på lørdag. Læs Tv-uge 40.
Skulle du have lyst til, at deltage som ugens gæst, så send en spæd mail til HomoTv og få tildelt et ugenummer!
Læs Tv-uge 40
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[28. sep 2007, 14:22]
Seriesektionen opdateret
|
Ungdomsserierne One Tree Hill, Hex, Joan of Acardia, Vores vilde liv, samt reality-serien Work Out er i dag indsat under seriesektionen.
Er der andre serier, HomoTv mangler at få med, så send blot et tip!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[25. sep 2007, 14:32]
Tvangssport: 400 kr.!
|
TDC Kabel TV har indgået en aftale med TV 2 om distribution af den dyre TV2-Sport-kanal. Aftalen betyder, at kunder med fuldpakken kan se frem til en prisstigning til næste år.
TDC lover at prisen på fuldpakken i 2008 snart bliver offentliggjort, men mediesitet Mir2.dk kan allerede fortælle, at der er tale om, at fuldpakken stiger med omkring 3-400 kr. næste år.
"Et naturligt alternativ ville have været ikke at indgå nogen aftale, men vi er kommet frem til, at vi ville tjene vores kunders interesse bedst ved at indgå en aftale," fortæller adm. direktør i TDC, Niels Breining, i en pressemeddelelse.
Jeg går stærkt ind for det naturlige alternativ – 400 betonkroner for tvangssport – har de fuldstændig tabt bolden?
- ch kilde: HomoTv.dk, mir2, tdc
|
[18. sep 2007, 11:53]
Årets CGLFF-program er ude!
|
Og her er selvfølgelig tale om Cph Gay and Lesbian Film Festival 2007, der løber fra 19. til 28. okt.
Programmet byder bl.a. på Loving Annebelle, No Regret, Echo Park, L.A. (Quinceañera), Imagine Me & You. Desuden er der i år en samling kortfilm for bøsser 'Boys Short' og en samling for lesbiske 'A Tribute to Femme'.
Men ligesom de forgangene år, er det hurtigt ude, skal du erhverve dig nogle af de eftertragtede billetter. Forsalg starter nemlig allerede 20. september.
Læs meget mere på CGLFFs egen hjemmeside.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[16. sep 2007, 12:32]
Bill Holmberg som Zulu-racer
|
Der er dømt heftig motorsport, hvor tunede biler kører om kap med deltageren Bill Holmberg og 39 andre kendte danskere i 2. sæson af Zulu Djævleræs.
Deltagerne i første program af denne sæson er Thomas Bo Larsen, Helle Dolleris, Johny Bredahl, Anne Lindfjeld, Krede, Neel Rønholt, Jesper Skibby, Heidi Frederikke Rasmussen, Bill Holmberg og Xenia Lach-Nielsen.
Se premieren på onsdag 20:50 på Zulu.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[14. sep 2007, 15:35]
Send et tip!
|
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
OBS: Adressen til HomoTv, kan du, selvom du ikke bruger outlook, fortsat se i Outlook, og dermed kopiere hen i det mailprogram du benytter.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[11. sep 2007, 19:15]
Dårlig Dannelse på lørdag |
Læg mærke til Dårlig Dannelse af Pedro Almodóvar, som sendes på SVT2 på lørdag. Her er tale om en stor film, med store følelser og en mindst ligeså tung historie.
Med fokus på mishandling indenfor det katolske skolesystem, rammer Almodóvar et tabubelagt emne, som har vundet intet mindre end 11 priser og 29 nomineringer, blandt andet fra BAFTA, GLAAD og European Film Awards.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[10. sep 2007, 16:54]
CIFF for femte gang |
Den 20. september lyder startskuddet til den 5. udgave af Copenhagen International Film Festival, og i løbet af 10 dage vises 147 film, af dem kunne HomoTv finde 7-8 film der er mere eller mindre interessante for homoseksuelle.
For bøsser gælder det The Bubble, Saturno contro, Vivere og The Witnesses, og så er der også en dokumentar om Brando på programmet. For lesbiske gælder det Nina's Heavenly Delights, og så er der mindre lesbiske temaer at spore i Karamel og Pudor.
Læs mere om titlerne på CIFFs site.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[9. sep 2007, 12:45]
2900 Homoness? |
Ikke til at vide, for på spørgsmålet om, der er noget for homoer i den efterhånden vældig opreklamerede ’2900 Happiness’ af interesse, var der ikke meget andet svar fra TV3 end, at man netop ikke vil løfte sløret for hvad, der kommer til at ske i serien.
"Men jeg er forholdsvis sikker på, at vi kommer til at berøre emner, dine læsere vil synes er interessante. Mere kan jeg desværre ikke sige på nuværende tidspunkt." fortalte TV3 HomoTv.
På spørgsmålet om, der er tale om et helt tema eller blot en kort passage, herskede der tavshed som en tom madkasse efter frokost.
2900 Happiness har premiere 17. sep. 19:30 på TV3 og efterfølgende alle hverdage undtaget fredag.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[6. sep 2007, 18:19]
Graham vender stærkt tilbage på Zulu |
Er du Graham Norton-fan ligesom HomoTv er det, så frygt ej, for den aktuelle og yderst populære talkshowvært vender tilbage på Zulu allerede fredag 14. september. Her fortsætter vi med afsnit 12, hvor skuespilleren Joan Collins kommer på besøg.
Talkshowet løber frem til og med afsnit 23. Tillige er der genudsendelse hver lørdag aften.
Læs mere i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[5. sep 2007, 16:17]
Ellen i en sydvester??? |
Forestil dig Ellen DeGeneres i en gummigul sydvest i stiv kuling! Kan du se det? Du griner sikkert allerede.. Det må opleves, tænker du, og læg så lige mærke til den lille feel-good-film med DeGeneres i 'The Love Letter', som sendes lørdag eftermiddag på norsk TV2.
Det er ikke en storfilm, men er man Ellen-fan, så bør man naturligvis også have denne søde kærlighedsfilm med i sin samling.
Læs om filmens handling i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[4. sep 2007, 00:27]
Hænderne op! Reno 911 er her! |
Der er vanvittige gags og skør komik i vente, når Zulu blænder op for den nye, amerikanske komedieserie 'Reno 911', 10. sep.
Serien følger livet på en politistation i en lille flække i Reno, USA, hvor de ansatte nok skulle have været alt andet end betjente! Stationen ledes af den kugleskøre og temmelig bøssede Jim Dangle, der - iklædt lidt for stramme shorts - har sit hyr med at holde styr på sin deling af mere eller mindre vanvittige betjente.
Se mere under Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2
|
[3. sep 2007, 15:06]
Top Charlie med dansktoppen |
Fra lørdag 8. sep er det så Keld Heicks tur til sæsonpremiere - og
en ny serie portrætter. Hver lørdag byder han velkommen til Damhuskroen, når tre kendte dansktopstjerner spiller op til dans i Top Charlie, der også byder på fan-interviews og akustisk
jamsession. Blandt perlerækken er Birthe Kjær, Brødrene Olsen, Søren Poppe, Dario Campeotto, Jette Torp, Grethe Sønck og Torben Lendager & Walkers - samt den irske Grand Prix-veteran Johnny Logan.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2 medienyt
|
[2. sep 2007, 14:10]
Ny omgang Spørg Charlie |
Fra 5. september er Spørg Charlie tilbage med en ny runde spørgsmål. Pernille Højmark, Erik Clausen og Tommy Kenter er nye deltagere i panelet sammen med de fire veteraner, Jens Gaardbo, Ulla Terkelsen, Niels Hausgaard og Signe Svendsen, der svarer på seernes indsendte spørgsmål og dilemmaer.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2 medienyt
|
[1. sep 2007, 13:40]
Desperate husmødre er tilbage |
Verdens mest elskede husmødre, Gabrielle, Susan, Lynette, Bree og Edie, er tilbage,
når Desperate Housewives 5. sep indtager TV2 og hver onsdag 20:35.
Se mere i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[31. aug 2007, 16:30]
TV2 afliver myte om tv-forbrug blandt unge |
Det er en myte at de unge mellem 12 og 20 år styrtløber væk fra tv og hen til internettet. Ifølge nye tal fra Gallup, har tv-forbruget været stabilt de sidste fire år. I alt 1 time og 40 min. pr. dag, bruger de unge på tv.
- Der er intet, der tyder på, at et øget forbrug af nye medier hos unge sker på bekostning af traditionelle medier - tværtimod. Vores analyser viser, at de unges stigende forbrug af internettet og nye teknologier blot stimulerer det samlede forbrug, siger TV2s analyse- og mediedirektør, Majbritt Krogh.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2 medienyt
|
[31. aug 2007, 09:51]
Sæsonpremiere på QAF på Canal+ |
Sæson 4 af Queer as Folk har premiere på Canal+ fredag 7. september. Men også anden sæson af Rome 3. september og så er der to nye serier på vej, nemlig komedieserien '30 Rock' med Alec Baldwin og dramaserien 'The Black Donnellys'.
QAF og Rome indføres i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. aug 2007, 12:44]
Tarnation på svensk tv |
Kan det lade sig gøre at lave en film for under 2000 kr.? Ikke umiddelbart! Men det er faktum for en ung bøsse, som i 2003 havde en abnorm stor succes med sin dokumentarfilm. Navnet er Jonathan Caouette og hans film, der hedder 'Tarnation', er en autobiografi, fortalt gennem collager af smukke billeder, krydret med stemningsmusik og en masse super-8 hjemmevideo. Filmen, der havde premiere i Danmark nov 2004, blev kaldt for et lille mirakel og vises for første gang på SVT2, 9. september.
Læs mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[26. aug 2007, 10:04]
Top Gun Kelly McGillis i LW5 |
Kelly McGillis fra bl.a. Top Gun, The Monkey’s Mask, Witness og The Accused med Jodie Foster (rygter siger at de to havde et og andet kørende under indspilningerne til den film), skal spille militæradvokat i The L word sæson fem, med en "Don't Ask, Don't Tell"-sag for øje.
- ch kilde: HomoTv.dk, afterellen.com
|
[23. aug 2007, 14:57]
DR2 har vist mere end 10 homoprogrammer |
DR2 har, som den første danske kanal, formået at hamre knappen på homotv-statistikken i top. Det giver en gul knap, og det betyder, i al sin enkelthed, at DR2 i år og indtil videre, har vist mere end 10 homoprogrammer..
Men inden vi begynder at juble, er mere end 90% af programmerne altså genudsendelser fra forrige år, og forrige år og forr...
En længere årsrapport af statistikken kan først læses sidst på året eller umiddelbart efter nytår, år 2008. Du kan dog allerede nu se flere detaljer om pågående statistik, ved at følge linket aller nederst på denne side. (Der er tale om at din browser skal tillade popups for at kunne se siden).
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[31. aug 2007, 16:30]
TV2 afliver myte om tv-forbrug blandt unge |
Det er en myte at de unge mellem 12 og 20 år styrtløber væk fra tv og hen til internettet. Ifølge nye tal fra Gallup, har tv-forbruget været stabilt de sidste fire år. I alt 1 time og 40 min. pr. dag, bruger de unge på tv.
- Der er intet, der tyder på, at et øget forbrug af nye medier hos unge sker på bekostning af traditionelle medier - tværtimod. Vores analyser viser, at de unges stigende forbrug af internettet og nye teknologier blot stimulerer det samlede forbrug, siger TV2s analyse- og mediedirektør, Majbritt Krogh.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2 medienyt
|
[31. aug 2007, 09:51]
Sæsonpremiere på QAF på Canal+ |
Sæson 4 af Queer as Folk har premiere på Canal+ fredag 7. september. Men også anden sæson af Rome 3. september og så er der to nye serier på vej, nemlig komedieserien '30 Rock' med Alec Baldwin og dramaserien 'The Black Donnellys'.
QAF og Rome indføres i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. aug 2007, 12:44]
Tarnation på svensk tv |
Kan det lade sig gøre at lave en film for under 2000 kr.? Ikke umiddelbart! Men det er faktum for en ung bøsse, som i 2003 havde en abnorm stor succes med sin dokumentarfilm. Navnet er Jonathan Caouette og hans film, der hedder 'Tarnation', er en autobiografi, fortalt gennem collager af smukke billeder, krydret med stemningsmusik og en masse super-8 hjemmevideo. Filmen, der havde premiere i Danmark nov 2004, blev kaldt for et lille mirakel og vises for første gang på SVT2, 9. september.
Læs mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[26. aug 2007, 10:04]
Top Gun Kelly McGillis i LW5 |
Kelly McGillis fra bl.a. Top Gun, The Monkey’s Mask, Witness og The Accused med Jodie Foster (rygter siger at de to havde et og andet kørende under indspilningerne til den film), skal spille militæradvokat i The L word sæson fem, med en "Don't Ask, Don't Tell"-sag for øje.
- ch kilde: HomoTv.dk, afterellen.com
|
[23. aug 2007, 14:57]
DR2 har vist mere end 10 homoprogrammer |
DR2 har, som den første danske kanal, formået at hamre knappen på homotv-statistikken i top. Det giver en gul knap, og det betyder, i al sin enkelthed, at DR2 i år og indtil videre, har vist mere end 10 homoprogrammer..
Men inden vi begynder at juble, er mere end 90% af programmerne altså genudsendelser fra forrige år, og forrige år og forr...
En længere årsrapport af statistikken kan først læses sidst på året eller umiddelbart efter nytår, år 2008. Du kan dog allerede nu se flere detaljer om pågående statistik, ved at følge linket aller nederst på denne side. (Der er tale om at din browser skal tillade popups for at kunne se siden).
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[20. aug 2007, 12:12]
Fortællingen om Madame Arthur |
Madame Arthurs dragshows var centrum for Københavns vilde natteliv i 80'erne. Det var en fest, som aldrig stoppede, men pludselig kom aids. Danmark var i chok og Madame Arthur blev katastrofalt ramt.
Mange af de involverede har ikke ønsket at fortælle deres historie før nu, og blandt de medvirkende er komikeren Audrey Castañeda, tv-vært Bill Holmberg, dansktopsanger Susanne Lana, foredragsholder Lotte Heise, kosmetolog Dennis Knudsen, frisør Tage Frandsen og Vesterbro-legenderne 'Marquis' Marcel de Sade og transvestitten Sandra Day.
Dokumentaren er på en gang et kig ind i et helt særligt københavnsk subkulturelt miljø, og et samfundshistorisk dokument om aids indtog i lille Danmark.
Se med 27.08 - læs mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr-presse
|
[17. aug 2007, 09:58]
Ny millionær-sæson |
Hans Pilgaard er tilbage som vært i en ny sæson af 'Hvem vil være millionær?'
Der er stadig 10 deltagere, 3 livliner og 15 spørgsmål op til millionen, når Hans Pilgaard vender tilbage på TV2 23. august.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2|medienyt
|
[17. aug 2007, 09:57]
Familien Gregersen som tv-serie |
Senere i efteråret viser TV2 en biograffilm som tv-serie. Det sker, når
Christian Kampmanns familiekrønike om den velhavende, men ikke just vellykkede
Familien Gregersen bliver vist i seks dele. Serien er et billede af det indre
og det ydre Danmark fra midten af 1950’erne til 70’erne og er instrueret af
Charlotte Sachs Bostrup.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2|medienyt
|
[15. aug 2007, 22:02]
Kanaler a la carte, ja tak! |
I forlængelse af aftens program Magasinet Penge på DR1 viser det sig, at politikerne allerede har opstillet krav til fri kanalvalg på det digitale net, som skal dække Danmark 100% ved år 2009.
Politikerne ser altså gerne, at vi har a la carte - man skal derfor kun betale for de kanaler, man har krydset af på betalingslisten!
Problematikken pt. er at finde den rette administrator eller Gatekeeper, som man i fagsprog kalder det. Men et er vilje. Et andet spørgsmål er, om den nye gatekeeper kan få overtalt tv-kanalerne til, at de skal ud af pakkerne og i stedet kun kunne ses, af dem, der vil have dem.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr magasinet penge
|
[12. aug 2007, 12:53]
30 dage med en bøsse
|
Tilbage i 2005, skrev HomoTv om 'Super-size Me'-Morgan Spurlocks planer om at ville lave en tv-serie, der skal få folk til at lære af andre mennesker og deres livsstil.
Serien '30 dage' er nu kommet til Norge, og på onsdag blændes op for seriens homotema. Ryan, en heteroseksuel kristen mand, rejser til San Franciscos homomiljø, og bor sammen med en åben bøsse i 30 dage.
Serien sendes i øvrigt hver onsdag 22:30 på norsk TV2, og hver gang med et nyt tema. Læs mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[10. aug 2007, 11:42]
Melodunsen får en dansepartner
|
Ny Eurovision Grand Prix ser dagens sollys - det Europæiske Melodi Grand Prix har nemlig fået en dansepartner – Europæisk Danse Grand Prix!
En dansekonkurrence med nuttede Sisse Fisker som vært med indledende nationale show, deres finalist-par til den internationale finale i London 1. september, og sprængfyldt med flotte kjoler og smarte dansetrin...
De danske deltagere er sportsdansere, og DR1 følger i 5 udsendelser tre par, som skal kæmpe om danskernes gunst. På Rådhuspladsen 24. aug, stemmer seerne om, hvem af de tre, der skal med til den europæiske finale.
Danse Grand Prix på DR1: Optakt i Aftenshowet på DR1 17. aug. 18:00. Præsentation og portræt i Aftenshowet 20-24. aug.18:00. Votering fra Rådhuspladsen 24. aug. 20:00 og endelig
Europæisk Danse Grand Prix direkte fra London 1. sep. 21:00. Tid og dato vises senere under 'Det ser vi også'.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr presse
|
[10. aug 2007, 01:18]
O'Donnell byttes ud med Whoopie
|
Whoopie Goldberg er ny vært på det amerikanske talkshow 'The View', der med sit kvindepanel gennemgår dagens nyheder.
Whoopie skal erstatte den fallerende, lidt klodsede Rosie O'Donnell, som på det seneste har fået modvind efter stærkt nedsættende, fordomsfulde udtalelser og efterfølgende heftige diskussion med producenterne bag.
'The View' vises ikke herhjemme og kommer sandsynligvis heller aldrig til det. Til gengæld kan man se flere af udsendelser på et af de efterhånden mange video-sites som f.eks. YouTube.
- ch kilde: HomoTv.dk, hollywood.com
|
[7. aug 2007, 16:52]
Send et tip!
|
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
OBS: Adressen til HomoTv, kan du, selvom du ikke bruger outlook, fortsat se i Outlook og dermed kopiere hen i det mailprogram du benytter.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[5. aug 2007, 09:45]
Anmeldelse: The Page Turner
|
Læs dvd-anmeldelse af den nye franske thriller 'The Page Turner' fra 2006 under Filmarkivet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[3. aug 2007, 14:15]
Det ser vi også: danske film!
|
Frem til 12. august, hvor der er tv-premiere på den knalddejlige kærlighedskomedie 'Kinamand' (Snyd ikke dig selv!), viser HomoTv kun danske film under "Der ser vi også!" op til premieren.
Læs mere under 'Det ser vi også!'
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[31. juli 2007, 18:02]
Jodie Foster: Interessant sammentræf
|
Som sikkert alle ved, har Jodie Foster to sønner, Charles og Kit på 9 og 6, undfanget via anonym donor og hvad endnu flere ved, så er Jodie Foster lesbisk, skønt hun aldrig officielt, og med tyk streg under, har erklæret at hun hælder til det kvindelige køn. Faktisk har Jodie Foster jo altid værnet om sit privatliv, og i den grad ladet os andre hænge i gardinerne.
De fleste rygter går dog på at Jodie Foster har et alvorligt forhold til producerveninden Cydney Bernard. I hvert fald åbnede Jodie Foster for nylig et helsecenter i Californien, og ved indgangen til centret hænger to plader med Jodies ungers håndaftryk. Lidt interessant er det da, at under ungernes aftryk står både Fosters og Bernards efternavne! Selvfølgelig kan Bernard fortsat bare være en hammergod veninde, men hvor sandsynligt er det at netop urokkelige superseriøse Jodie Foster, nogensinde skulle lade sig romantisere ud i at indføre blot en god venindes eftermæle på ungernes "stamtavler"?! Hmm…
Fem spændende Jodie Foster film er for resten på beddingen, men HomoTv tipper, at vi i Danmark først får lov at se dem i slutningen af 2008 og starten af 2009. Næsten trist!
Se pladen med ungernes aftryk!
- ch kilde: HomoTv.dk, blikk, afterellen
|
[31. juli 2007, 02:19]
Cheryl Dunyes 'Stranger Inside' på SVT2
|
Læg mærke til at Sverige 2 på torsdag, viser den bittersøde HBO-drama 'Stranger Inside', instrueret af Cheryl Dunye, der også står bag en Teddy Bear for 'The Watermelon Woman' og "box office"-filmen 'My Babys Daddy'. Filmen er lavet gennem et fire år langt samarbejde med indsatte fra The State Facility for Women, og blev indstillet til tre priser af Independent Film Project's.
Læs mere om filmens handling i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[28. juli 2007, 17:14]
USA: Politikere positive overfor homoægteskab
|
YouTube-brugere havde fornyelig, muligheden for at udspørge USA's demokratiske præsidentkandidater – det kom der 3000 spørgsmål ud af i et show arrangeret af CNN og You Tube.
Et lesbisk par fra New York og en præst fra sydstaterne spurgte om politikernes syn på homoægteskab.
Og mange var positive stemt overfor mulighederne. Blandt andet Dennis Kucinich, som meget firkantet sagde, at når det i grundloven står, at alle er skabt lige, så betyder det lige netop hvad det siger. At vores brødre og søstre, der tilfældigvis er bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, har samme rettigheder som alle andre, og det inkludere muligheden at blive gift.
Se CNNs indslag på YouTube.
Se også indslaget om "Don't ask don't tell"-loven.
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[20. juli 2007, 18:48]
Kolde gys her i sommervarmen!
|
Scor et psykodramatisk gys under "Det ser vi også!", som i aften byder på to hårdtslående heltinder Milla Jovovich (5th Element) og Michelle Rodriguez (Girlfight), i en guerillakrig mod onde kødspisende mutanter (begge biseksuelle i øvrigt, og her er ikke tale om mutanterne, altså ;-). Senere på måneden er der den lidt ideforladte film 'Gargantua', som dog udmærker sig ved netop at have bøssen Adam Baldwin i hovedrollen.
De helt gode gys kommer sidst på måneden og i starten af aug. 'Resurrection' med bøssen Christopher Lambert er et godt bud på iskold gys, hvor detektiv John finder lig af mand uden højre arm sammen med "hæmoglobinreklamen" 'He Is Coming!' Sidst men ikke mindst 'Underworld', som har Kate Beckinsale i hovedrollen (set i rollen som bi i anden film). Og læg mærke til, at HomoTv tidligere har reklameret for en film af samme navn – her er tale om en helt anden film og i dracula-genren!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[20. juli 2007, 18:12]
Vi er trætte af DR!
|
Ifølge en menings-måling udarbejdet af analyseinstituttet Zapera, synes 45% at DR skulle laves om til en valgfri betalingskanal. De mange genudsendelser er en torn i øjet og storproduktionerne "Krøniken" og "Matador", er slet ikke nok til at folk vil bibeholde DR. Kun 40% mener til eksempel, at Public Service bør bevares.
Desuden finder kun 23%, at DR-licensen er rimelig. Vi betaler 2150 licens-kroner om året, den højeste i verdenen, men det er slet ikke DR, vi skal skæve surt til – i forhold til andre lande, er der nemlig moms på licensen, og det er altså staten, der trækker guldet.
I en nær fremtid forventer op mod 25% af befolkningen, at slukke for sit tv og udelukkende lade sig underholde på nettet!
- ch kilde: HomoTv.dk, mir2, tvnyt.com, bt
|
[9. juli 2007, 17:51]
Noget at kigge på,.. for lesbiske!
|
LWord-producenterne har længe lovet et site for lesbiske, der ville ændre enhver tidligere forestilling om community-konceptet.
HomoTv har været forbi en håndfuld gange over et par måneder, og det er ikke fordi siden sprænger alle rammer, men de har i al fald formået at fylde et gebommerligt tomrum. OurChart.com leverer indhold til lesbiske, der savner noget at kigge på – simpelthen – noget, tv kedeligt nok ikke magter! Indsigelser kan man nærmest ikke gøre sige i, selvom sitet tydeligt promovere L Word og indkøb.
På OurChart.com kan du se doks, små spillefilm og underholdning for alle dine fuldkomne gratis penge! Se til eksempel 'My Address', en serie i fem dele, der handler om hjemløse homoteenagere med Katherine Moennig ved roret. Husk også traileren til LW5.
Og så er blogs en stor del af sitet, ligesom forumet, hvor emner som L Word, karriere, kultur og familie livligt diskuteres.
Spark foden ind, bland dig i trafikken.. "Build your chart!".
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[4. juli 2007, 18:00]
Strandløven Borat findes skam på Roskilde Festival!
|
Det kan nok være der er drenge, der har fundet Borat-kostumet frem på årets Roskilde Festival... I hvert fald viser de "næsten" bar røv frem, og indbyder iøvrigt til bordtennis, voldtægt og diskodans. Se Borat i aktion!
Fik du ikke set filmen om den kasakhiske Borat, der også sparker til homoseksualiteten, kan filmen ses på dvd.
Desuden forlyder det, at Borat (aka Sacha Baron Cohen) alligevel ikke skal spille hovedrollen som Queens frontfigur Freddie Mercury, trods de mange internet-rygter herom. Læs mere om sagen på MTV.
- ch kilde: HomoTv.dk, eb, mtv
|
[3. juli 2007, 12:32]
Kontroversiel sex-video sælger EU
|
18 par i alle aldre, race, seksualitet, hetero som homo, dyrker sex i en ny kampagnefilm, som har til formål at vise EUs mangfoldighed.
Trods at filmen 'Love' kun varer små 44 sekunder, og er et sammenklip af en pose allerede udgivet europæiske film, er enkelte lande alligevel stødt over indholdet. Specielt over scenerne med to mænd sammen.
Den svenske EU-kommisær Margot Wallström står bag EU-MEDIA-kampagnen og mener, at filmen viser hvad EU laver: nemlig at bringe folk sammen på tværs af forskelligheder.
Sex-videoen er en del af en pakke på 50 film, som via YouTube forklarer hvad EU arbejder med.
Se filmen på EUtube.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr, eu
|
[1. juli 2007, 15:10]
Melinda Doolittle blandt de sidste tre
|
Bliver den næste amerikanske 'idol' en åben homo? Lesbiske Melinda Doolittle er i al fald blandt de sidste tre sanglærker i American Idol, og det skal blive spændende at se de sidste afsnit på lørdag, er du ikke blandt dem, der har snydt og tiltusket dig vinder-info via nettet!
Melinda tjente tidligere sine kroner som prof korsanger, tog så chancen med American Idol og sang for et par uger siden 'My Funny Valentine', som hun officielt dedikerede til hendes nærmeste "gayrls"-veninder. Hun havde også nerver til lige at bytte "he" ud med "she" i rock og rull-balladen "'As Long As (s)He Needs Me'.
Læs mere i Programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[29. juni 2007, 18:45]
Open Air film igen i år en bøssefilm
|
Som altid er der ved årets Pride en film i Ørstedsparken – og ikke overraskende er det endnu en gang en film for bøsser. Ifølge de projektansvarlige for Priden er det irrelevant hvilken seksualitet filmen henvender sig til, vigtigst er at filmen er homoseksuel. Sjovt nok er der dog hvert år kun tale om en film for bøsser! Og således er det også gældende i år...
'Another Gay Movie', handler om en 18-årig fyr, der er hoppet ud af skabet og bare venter på den første store oplevelse i sengen. Det er, hvad skal man sige, en ok b-film, hvis man blot vil underholdes med nogle billige grin og et par hø-hø hist og her.
Skuffende!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[29. juni 2007, 16:55]
Marija tager til Pride-Sverige
|
Pridefestivalen i Stockholm har været heldige og gaflet Serbiens Marija Šerifovic, der vandt dette års Melodi Grand Prix. Marija trykker den af i Pride-parken 1. august.
- Vi er utrolig glade for at Marija kommer, fortæller projektleder for Priden Håcan Andersson til Expressen. Selv glæder Marija sig til en tur til Skandinavien og håber på at blive her lidt længere end sidst.
Så er du Marija-fan og ikke skal noget særligt starten af august, så er det op på pedalerne og en smuttur til Stockholm.
Læs mere om det schvenske Pride-program.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[27. juni 2007, 01:35]
Prison Break-skuespilleren måske bøsse
|
Ifølge rygte er Prison Break-skuespilleren Wentworth Miller kæreste med Brothers & Sisters Luke McFarlane, det skriver Pink News. McFarlane har tidligere datet TR Knight fra Greys hvide verden.
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[27. juni 2007, 01:35]
Pris til Sarah Waters
|
Sarah Waters er nomineret til Englands ældste bogpris ”James Tait Black Memorial Prize” for hendes novelle The Night Watch, der omhandler homoseksualitet i Londons 1940erne. Vi glæder os til tv-serien!
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[23. juni 2007, 09:08]
Den jævne homodag
|
Det er efterhånden længe siden, at der på en enkeltstående dag kunne findes et så massivt program frem, at 'Den store homodag' kunne blive en realitet. Men den snyder også, for er man ikke til Elton John, der sammen med Queen er blevet vist igen og igen, så er der ikke ret meget at komme efter. Det er ikke en fuldblods homodag, som vi kender fra foregående år.
Om eftermiddagen kan du se Dronningens søster og Huset i Toscana, der er baseret på bog af samme navn. Den lesbiske veninde Patti, sender Frances på rekreationsferie i Italien, og på sin rejse køber hun hus. Mens hun istandsætter sit nye hjem - finder hun livsglæden igen - og den store kærlighed! Og Patti besøger også det lille idyl. Dronningens søster, biseksuelle Prinsesse Margaret, lever sit liv til det yderste med fester og hemmelige elskere. Margaret planter et lesbisk kys eller to i denne film, der dog ikke er kvalitetsdrama på højt niveau.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[21. juni 2007, 15:10]
Rome, QAF og Chloë Sevigny
|
Til september viser Canal+ nye afsnit af Rome, fjerde sæson af Queer as Folk og HBO-serien Big Love med blandt andre Chloë Sevigny.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[18. juni 2007, 16:49]
IKEA vinder reklamepris igen
|
Det svenske møbelhus IKEA blev endnu en pris rigere, denne gang i New York.
Blandt flere hundrede reklamebureauer overrakte Commercial Closet Association IKEA prisen for bedste homoreklamekampagne, der kunne ses på print, net og tv: "Why shouldn't sofas come in flavours, just like families?"
IKEA vandt også samme pris tilbage i 1994.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[14. juni 2007, 23:00]
Send et tip!
|
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[12. juni 2007, 15:02]
Er straffen for hård?
|
Ingen tvivl om at Isaiah Washington fra 'Greys hvide verden' har sagt noget dumt, men er hans straf for homofobiske skældsord ikke for hård? Deltag med din mening i det nye SnikSnak!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[12. juni 2007, 14:53]
Homofobi straffes i Hollywood
|
Kan man ikke holde sproget rent for homofobiske gloser, ja, så er det ud af vagten!
Isaiah Washington fra 'Greys hvide verden', lærte lektien på den hårde måde. Han havde tidligere i år kaldt homoseksuelle TR Knight for 'faggot' både på settet og ved en senere Golden Globe-uddeling. Isaiah angrede, undskyldte i medierne og overfor GLAAD, udsendte en PR mod hate speech, tillige gik han i terapi. Men lige lidt hjalp det.
'Greys hvide verden' er den mest sete serie i USA, og når serien blev kommenteret af medierne, blev også Isaiah-sagen nævnt hver gang. Det blev for meget for ABC, der til sidst gav ham fyresedlen!
TR Knight har just genunderskrevet kontrakt med ABC og får 125.000 dollar pr afsnit.
- ch kilde: HomoTv.dk, hollywood.com news
|
[11. juni 2007, 14:12]
Premiere: Talkshow med Graham Norton
|
Irske Graham Norton er både sjov, aktuel, yderst populær og ikke mindst homoseksuel. Den til tider kugleskøre seermagnet har alverdens gæster i studiet, som Orlando Bloom, Joan Rivers, David Tennant, Tori Amos, Matt Lucas og Joan Collins krydret med både store og små, aktuelle emner på programmet. Og så har Graham med sit show endog scoret en Emmy og fire BAFTA-priser.
Se med hver mandag på Zulu 22:45 og 23 afsnit frem.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[6. juni 2007, 13:18]
Sacha Baron og Will Farrell leverer årtiers kys
|
MTV Film Awards bød på årets vel nok største homokys, hvis ikke ligefrem årtiernes bedste kys - et "nu skal der ikke herske nogen tvivl om at to mænd kysser foran et homoforskrækket publikum"-kys!
Sacha Baron Cohen og Will Ferrell modtog de gyldne popcorn for bedste filmkys og fortsatte legen, der ender helt nede på gulvet i rullende affektion.
Se klippet på MTV!
- ch kilde: HomoTv.dk, eb
|
[4. juni 2007, 17:56]
Frasier-stjerne springer ud
|
Efter mange års "hemmeligholdelse" er det endelig lykkedes den kække 'Frasier'-stjerne David Hyde Pierce at springe ud.
David har ellers aldrig villet tale om sin seksualitet, trods de mange rygter. Og hvem pokker har ikke haft deres gaydar til at bippe vildt?!?
I et interview med CNN.com får stationen lov til at nævne Davids samlever, skuespilleren, forfatteren og produceren Brian Hargroves navn. - Han er taget!
- ch kilde: HomoTv.dk, webavisen
|
[4. juni 2007, 17:29]
Censur-Polen fortsætter
|
Sidst var det Teletubbies, denne gang Little Britain, som har fået editeret en sekvens af et minuts varighed ud, der viser to mænd, Daffy og hans kæreste, kysse.
Den statsejede polske tv-station TVP, finder at dele af seriens indhold ikke matcher visionen om public service, og derfor er alt for kontroversielt for polske seere.
Det er tilsyneladende den omvendte verden i andre EU-lande.
- ch kilde: HomoTv.dk, pinknews
|
[29. maj 2007, 15:33]
Eh-oh, Teletubbies står for skud igen
|
Mens den polske regering flere gange har været kritiseret for at være homofobiske, går den polske ombudsmand, Ewa Sowinska, alligevel ud og proklamerer Teletubbies uegnet for børn. Ifølge hende gemmer Teletubbies på en homoagenda. Det er specielt TinkyWinky, der i lilla outfit og med trekantlignende antenne på hovedet, lunter rundt med dametaske.
Den nu afdøde "præst" Jerry Falwell var den første, der var ude med riven. Han mente ligeledes at Teletubbies var skidt for børn at se pga. homo-TinkyWinky.
BBC fandt Jerry Falwells påfund fuldstændig unødigt og latterligt.
"Så vidt vores interesse, så er TinkyWinky bare en lille, sød, teknobaby med en magisk taske," erklærede BBC tilbage i '99.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr, bbc
|
[27. maj 2007, 13:11]
Antenne i flagstangen
|
To danske opfindere fik den knaldgode idé at lave flagstangen om til en antenne, uden at man dog kan se, at der er blevet lavet om. Nu er flagstangen en teknisk mulighed for de, der enten ikke må eller ønsker at opsætte traditionelle antenner på deres hustage.
Den nye antenne kan modtage (DVB-T) Digital TV,(DAB) digital radio, samt FM signaler, dvs. DR1. DR2, TV2 og tegnsprogstolkning. Mange steder i landet vil den kunne modtage 20-30 andre programmer afhængig af den geografiske placering.
Prisen er 2195 kr. Antennen passer til 90% af alle glasfiberflagstænger i længder fra 8 op til 12 m.
Se mere på tertek.dk.
- ch kilde: HomoTv.dk, Tertek
|
[22. maj 2007, 16:37]
Brothers & Sisters er taget til Norge
|
Nåede du ikke at følge Brothers & Sisters, som blev vist her i foråret på Kanal 4, har serien premiere på TV2 Norge i morgen 22:30.
Følg den californiske Walker-familie, som består af et forældrepar og fem meget forskellige voksne børn, herunder advokat Kevin, der er bøsse.
Se seriesektionen!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[21. maj 2007, 12:00]
Lidt om seriesektionen
|
På HomoTv.dk kan du også følge med i hvilke serier, med homorelevant indhold, der vises på tv.
Udover dag, tid og kanal serien vises, er det også værd at lægge mærke til de små grønne og orange firkanter yderst til venstre. En grøn indikere at serien er programsat denne uge, mens en orange netop ikke er programsat denne uge.
Ind imellem vender en serie tilbage igen næste uge, andre gange er den helt pillet af. En serie, der ikke er programsat, vises på HomoTv en uge frem med en orange firkant. Er serien på 2. uge, fortsat ikke programsat, pilles serien helt af Seriesektionen.
Husk også at tjekke tom.-datoen, som du finder øverst til højre af Seriesektionen, den indikerer hvor langt frem opdateringen løber (til og med).
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[18. maj 2007, 02:54]
Ellen måske gennem censurcirkus
|
Ellen DeGeneres fik ellers øje på noget i går, da hendes gæst Cameron Diaz, ved et uheld, kom til at vise brysterne frem. Diaz’s top gled ned, og det ene bryst kom til syne. Kameraerne skyndte sig at vise Diaz fra den side, hvor "uheldet" netop ikke var synligt.
Med tanke på Janet Jacksons uheld under Super Bowl i 2004, så er spørgsmålet nu om dette uheld giver Ellen & Co. en større hovedpine, hvor særligt Diaz og Ellen, bliver hængt ud i medierne.
- ch kilde: HomoTv.dk, webavisen
|
[17. maj 2007, 16:00]
DQ og Marija var i Aftenshowet
|
Se interview af Marija i DRs Aftenshowet, der kan ses på nettet, hvis du ikke nåede at se med i går. Hun slutter af med at synge vindermelodien igen, og her altså ikke tale om playback andet end altså musikken. DQ synger sin sang umiddelbart efter.
Tryk på "Se seneste program" på Aftenshowets hjemmeside, derefter Aftenshowet 2. del, 16. maj. Indslaget ses ved ca. 00:14:40.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[14. maj 2007, 11:35]
Lesbisk kys i Ugly Betty
|
Stort slået op i USA; Et lesbisk kys i Ugly Betty i et af de sidste afsnit! Men amerikanerne er ved at være trætte af kanalerne reklamekrudt på noget så simpelt. Måske kan der ikke længere koges choksuppe på homoseksualitet!?!
Uagtet forlyder det, at kysset skal havne mellem Rebecca Romijn og Rebecca Gayheart.
- ch kilde: HomoTv.dk, aceshowbiz
|
[13. maj 2007, 14:12]
Marija vandt Melodi Grand Prix
|
Med 268 point vandt lesbiske Marija Šerifovic fra Serbien i går aftes det europæiske Melodi Grand Prix 2007 med sangen Molitva. Men det skulle være et tæt opgør mod den ukrainske diskokugle, drag queen Verka Serduchka, der blev en stærk nummer to med 235 point.
Læs meget mere om årets Grand Prix.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[10. maj 2007, 15:52]
Hvem vinder semi?
|
Hvem vinder semi-finalen og hvorfor? Læs om folks favoritter, der spænder vidt, fra de skandinaviske over til de baltiske lande.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[9. maj 2007, 14:32]
Serbien synger lesbisk
|
Også i år er der lidt regnbue-drys blandt grandprixets deltagere. Udover Drama Queen aka Peter Andersen, synger Serbiens Marija Serifovic om længsel og accept for sin kærlighed til en kvinde, der ifølge nordiske grandprix-eksperter helt sikkert går videre med sin enkle og ærlige fremførte sang. Lyt og se hendes "Molitva".
Danmark synger nr. 12 og Serbien er nr. 15 på listen af i alt 28 semifinalister – kun 10 går videre til finalen 12. maj.
Se semifinalen i morgen på DR1 21:00.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[8. maj 2007, 21:25]
Ugly Betty, betydningsfuld!
|
Ugly Betty, America Ferrera, er af tidsskriftet Time Magazine, just kåret som en blandt de mest betydningsfulde mennesker i underholdnings-branchen. TV2 har også valgt at slå Ugly Betty stort op og har lavet et subsite om serien.
Der er, som nævnt forrige måned, premiere på Ugly Betty i morgen onsdag på TV2 20:35. Se seriens persongalleri knappet sammen af Ane Djørup fra Lambda News, som også har skrevet en anmeldelse af serien.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv2 vip
|
[7. maj 2007, 17:47]
Aftenshowet jagter look-alikes – er det dig?
|
Er du som snydt ud af næsen på Angelina Jolie? Eller ligner du Elton John? Eller tror folk konstant, at du er Jodie Foster? Så send Aftenshowet dit billede og skriv for en sikkerheds skyld, hvem du ligner. Så er du med i deres konkurrence… Læs mere om betingelserne på Aftenshowets site.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[7. maj 2007, 17:30]
Sidste afsnit af Will & Grace
|
Se sidste afsnit af den populære serie, hvor Kanal 4, fredag d. 11. maj, tager afsked med Will, Grace, Karen og Jack, sådan da.. For Kanal 4 viser alle de gamle afsnit en gang til...! Der er tale om et udvidet afsnit af en times varighed.
Sidste afsnit blev i USA, som bekendt, indspillet midt i april forrige år. Læs meget mere om det sidste afsnit under nyhed af 13. feb og 12. apr 2006.
- ch kilde: HomoTv.dk, kanal 4
|
[29. apr 2007, 21:28]
Laura Dern blev arbejdsløs
|
Nu ti år efter at Ellen DeGeneres og Laura Dern kyssede på tv i den amerikanske komedieserie ”Ellen”, mødtes Degeneres og Dern igen for at snakke om konsekvenser kysset fik.
Ellen DeGeneres skrev tv-historie i 1997 da hendes figur stod frem som lesbisk i den bedste sendetid. Til at hjælpe sig med "hop-ud"-afsnittet, var skuespilleren Laura Dern gæsteskuespiller, og de to kyssede eftertrykkeligt hinanden i det efterhånden legendariske afsnit.
I mandags mødtes de igen i DeGeneres talkshow for at snakke om efterspillet. Og for Dern fik det alvorlige konsekvenser.
- Der var definitivt eftervirkninger. Jeg fik ikke en eneste rolle det påfølgende år, fortalte hun DeGeneres. Noget som DeGeneres overhovedet ikke vidste af.
Men selv om Dern blev chokeret over den pludselig mangel på jobtilbud, var hun alligevel glad og taknemlig for den ekstraordinære erfaring det var at spille i det banebrydende afsnit.
- ch kilde: HomoTv.dk, db
|
[26. apr 2007, 17:50]
Ugly Betty – på din skærm snart
|
9. maj er der premiere på Ugly Betty på TV2, kl. 20:35. Og er det dig umuligt den dag, kan du glæde dig over at TV2 også genudsender samme afsnit om søndagen kl. 17:10.
Ugly Betty er, ifølge en større horde af århusianske lesbiske, en dramaserie der spiller på homoseksuelle undertoner, også selvom serien ved første øjekast ser ud som endnu én af en endeløs række af heteroserier. HomoTv blev tvunget til at tage stilling – og det må siges, at der er et og andet om det. Om ikke andet er serien, i al fald interessant for bøsser, ikke på grund af modefænomenet, men bøssekaraktererne selv.
Ane Djørup, der leder Lambda News med hård hånd, har skrevet en anmeldelse af serien og guider dig igennem seriens homo-undertoner. Læs artikel!
- ch kilde: HomoTv.dk, lambda news
|
[11. apr 2007, 15:52]
Tv kunstigt dyrt
|
Prisen for at se tv er steget markant med op mod 32% på blot tre år. En prisstigning, der er større end på almindelige varer, skriver morgenavisen 24timer.
TDC og Stofa kan selv sætte prisen som de vil – og det gør de, mener medieforsker Frands Mortensen, Aarhus Universitet.
Konkurrencestyrelsen finder det problematisk med pakkeløsningerne. Forbrugerne efterspørger billigere tv, som desværre ikke findes. Pakkeløsninger alene, skruerne priserne i vejret, ifølge styrelsen.
- ch kilde: HomoTv.dk, epn.dk
|
[03. apr 2007, 17:08]
Homoseksuelle i terapi
|
Homoseksualitet er ikke bare en synd, uden også at være en sygdom, mener en hel del kristne amerikanere. Derfor tror man også at homoseksualitet, ved hjælp af terapi, kan kureres. Terapi-kurser, der både er 'big business' og ganske kontroversielle, idet terapiformen flere gange har vist at folk, der føler de har fejlet, begår selvmord.
På fredag viser CNN "Homoseksuelle i terapi" som led i en længere dokumentarserie World’s Untold Stories. Og der er flere muligheder for at se med de efterfølgende dage – læs mere i Programmet. Se også tilhørende trailer på CNN.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[02. apr 2007, 13:45]
Fogh er bøsse!
|
Kan folk se forskel på fantasi og virkelighed, spørger en debattør i forbindelse med filmen 'AFR', der har premiere i biograferne 20. april.
"Ja, han var endda bøsse. Det var kendt for enhver," siger en venligt smilende Pia Kjærsgaard i filmen. 'AFR' er baseret på gamle virkelige tv-klip blandet med fiktion på en måde, som ikke er set før. Fogh ses i hovedrollen i en film, hvor handlingen er, at han er bøsse og ender med at blive myrdet af sin elsker.
Find linket til den pågældende debat på /HomoDebat.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. mar 2007, 12:06]
René Fris på amerikansk tv
|
Stylisten René Fris kendt fra 'De fantastiske fem' har fået en fantastisk tv-chance i USA.
11. april kan amerikanerne på tv-kanalen Bravo følge René, når han i et nyt reality-show, hjælper 12 frisører til toppen i 'Shear Genius'.
- Jeg skal være mentor for deltagerne, der alle skal kæmpe om at blive den bedste frisør, fortæller René Fris.
René, der i 1999 flyttede til New York, har blandet andet arbejdet på Elizabeth Arden’s Red Door Salon i New York, har sit eget hårproduktmærke og forfattet to bøger om skønhedspleje for mænd.
Bliver det en tv-succes i USA, er der nok meget stor sandsynlighed for, at reality-serien kommer til Danmark på én af de kommercielle kanaler.
- ch kilde: HomoTv.dk, bt
|
[29. mar 2007, 12:18]
Dig & mig og Jimmi & Jesper
|
Skal man altid fortælle sin partner sandheden? Mød Jimmi og Jesper, der lige har købt hus sammen. De har helt styr på "reglerne" for deres forhold - siger de! Se hvad der sker, når skjult kamera udsætter parret for nogle af de dilemmaer, vi alle kender fra vores hverdag.
I Dig & Mig bliver otte forelskede par udfordret på deres kærlighed og på hvor godt de egentlig kender hinanden. Og på tirsdag er turen så kommet til Jimmi og Jesper, se med på DR1 3. april kl. 20:30. Læs meget mere om programmet og parret på DRs hjemmeside.
Se mere i Programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr
|
[24. mar 2007, 11:51]
Oraklerne - nyt DR-talkshow
|
Hvordan siger man nej, hvis familien presser på med ivrige friere? Er det i orden, at en muslimsk kvinde, der bærer tørklæde, også går med lårkort nederdel? Og kan man være lesbisk og samtidig muslim?
Det er bare et lille udpluk af de dilemmaer, der får bølgerne til at gå højt, når syv diskussionslystne orakler tager fat på et nyt talkshow der har premiere 29. marts og sendes seks torsdage frem altid kl. 22:00.
Se seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr
|
[19. mar 2007, 19:18]
Link-siden opdateret
|
HomoTv har langt om længe opdateret link-siden med lidt ny grafik. Desuden skulle samtlige links dd virke.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[15. mar 2007, 18:40]
Sidste afsnit - Specialerweize i morgen
|
I morgen fredag sendes absolut sidste afsnit af den nye sæson af Normalerweize. Specialerweize, som afsnittet kaldes, er dog ikke noget helt almindeligt afsnit, men et slags 'seernes afrunding'.
Det sidste afsnit viser det allerbedste, delvist udvalgt af seerne, og samlet til et afsluttende highlight-program.
Se med i morgen 21:30, og når du det ikke, genudsendes afsnittet dagen derop den 17. kl. 23:20.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[15. mar 2007, 14:48]
Folk gider ikke klassisk og sport
|
Hvis DR skal komme nogle af deres uforudsete udgifter til livs, og det ikke bør gå ud over DR-medarbejdere, peger ny undersøgelse på at klassisk musik og sport skal skrottes.
Analyseinstituttet Megafon har i en rundspørge blandt 1.500 seere, fundet at 39% peger på den klassiske musik. Samme %-tal peger på, at sport burde skrottes. Og hele 24% synes DRs bud på underholdning, bør fjernes.
Gad vist om denne undersøgelse, har nogen som helst indflydelse på TV2s sportsplaner og TDC Kabel-TVs samarbejdsvillighed, - man kan kun håbe.
- ch kilde: HomoTv.dk, pol
|
[8. mar 2007, 18:20]
Clara Sheller til Skandinavien!
|
Lad mig citere en af HomoTvs seere, Henrik; "Sverige 2 overgår sig selv i weekenden med sæsonstart på hele to fantastiske serier!"
Og den er god nok, den franske dramakomedieserie 'Clara Sheller' kommer endelig til skandinavisk tv, og er, i forhold til de tips og mails HomoTv modtager, ekstrem populær blandt mænd. Det skyldes nu nok også Claras bofælle, som er bøsse. Begge søger de den eviggyldige kæreste, og deler derpå sorger og glæder sammen! Se med på lørdag kl. 19:00 på SVT2
Den anden serie, er Six Feet Under, søndag aften i primetime! Dvs. du skal ikke sætte noget til at optage, eller sidde oppe til langt ude på natten, som f.eks. TV2 regner med at deres seere gør. Følg med i sidste sæson hver søndag 21:20. Tjek iøvrigt Seriesektionen!
Tak til Henrik!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[5. mar 2007, 10:00]
Store navne gæster 'Scenen er din'
|
TV2s nyigangsatte sæson 'Scenen er din', byder på store navne inden for kunsten som gæstedommer.
Skuespilleren Susse Wold, mamma Sanne Salomonsen, Mette Lisbye, nissen Flemming Jensen, Etta "Jeg giver 5!" Camaron og folkekære Birthe Kjær skal alle være gæstedommere i den nye sæson.
'Scenen er din' sendes i 10 afsnit. Andet afsnit vises på fredag!
- ch kilde: HomoTv.dk, tvnyt.com
|
[2. mar 2007, 11:29]
Grønt lys til TV2 Sport
|
TV2 Sport har fået grønt lys af Konkurrence-styrelsen. Forhandlingerne med TDC Kabel Tv går nu i gang. Politiken har regnet sig frem til, at det vil koste kr. 225,- ekstra om året. Om det lander på de cifre, ved ingen endnu.
Og nu er der også tale om, at MTG vil udvide sin kanal-portofølge med TV Sport Xtra.
Ifølge eksperter, der har analyseret seerstatistikker, er der slet ikke plads til så meget sport.
HomoTv.dk kan kun opfordre folk til at klage til TDC Kabel Tv.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[1. mar 2007, 00:08]
Alexander, 5. marts!
|
Fik du ikke set Alexander, den gang filmen var på sit højeste i biffen og i medierne, er der nu mulighed for at se den på Kanal 5, 5. marts.
Oliver Stone fik af medierne en hård medfart og massiv kritik, for at portrættere Alexander den Store som biseksuel, som det, ifølge historien, med meget stor sandsynlig, var tilfældet.
Desværre er de originale kærlighedsscener i filmen fjernet, og man aner kun en skrabet version af et forhold mellem to mænd. Trods faktum, er det fortsat en storfilm, man på ingen måder bør snyde sig selv for.
Se med i Programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[28. feb 2007, 22:16]
TV3 lancerer 'sæbe' til efteråret
|
Nordisk Film og TV3 har til efteråret premiere på vel nok Danmarks første dagsserie. '2900 Happiness' betegnes som et moderne melodrama, en slags daytime soap opera, som man kender genren fra USA.
Kvalitet og fornyelse, vil være kendetegnet for serien, der udspilles i Hellerup.
"Vi laver en serie, der aldrig er set før. Et moderne melodrama. Et Dallas møder Matador, og de metoder, vi bruger, er lige så revolutionerende, som da man gik fra stumfilm til lyd," fortæller en optimistisk Peter Hansen, kreativ direktør i Nordisk Film.
Nordisk Film og TV3 vil endnu ikke afsløre, hvilke skuespillere, der er med i serien.
- ch kilde: HomoTv.dk, tv3, tvnyt.com
|
[28. feb 2007, 20:49]
Nephew er 'Årets Danske Gruppe'
|
Det er Nephew, der løb med statuetten og titlen som 'Årets Danske Gruppe', som blev overrakt i Aftenshowet på DR1 kl. 19, denne onsdag aften. Dermed har gruppen allerede én statuette med i baglommen, når det går løs til DMA07 lørdag aften kl. 20. Se mere under "Det ser vi også".
Nephew er i alt nomineret i syv kategorier ved årets Danish Music Awards. Og har udgivet Tunes (EP), 1997, Swimming Time, 2000 (genudgivet 2005), USADSB, 2004, 10 x Så Live, 2004 og senest Interkom Kom Ind, 2006.
- ch kilde: HomoTv.dk, dr presse
|
[27. feb 2007, 15:17]
Fik du ikke set Oscar-showet?
|
Fik du slet ikke set noget fra årets Oscar? Så er der fin mulighed for at se højdepunkterne på www.oscar.com inklusiv overrækkelse af Oscar for Bedste Sang til Melissa Etheridge for hendes "I need to wake up".
Her finder du også Ellens underholdende Oscar Video Diary.
Listen over uddelte priser finder du på Oscars.org.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[26. feb 2007, 12:15]
Foredrag i Studenterhuset for filmelskere
|
I morgen tirsdag 27.02, holder Søren Bygbjerg (tidligere redaktør på Barometer) foredrag om danske homofilm for bøsser. Der vil være en masse sjove og obskure filmklip og ikke særlig mange akademiske udredninger, lover Bygbjerg, der åbner dørene til Studenterhuset i København kl. 20.30.
Der er fri éntre, så kom som du er.
Se mere på BLUS.
- ch kilde: HomoTv.dk, Blus
|
[25. feb 2007, 17:26]
Nyt Homosite – HomoDebat!
|
HomoTv udvider grenen til HomoDebat. Her har du mulighed for at følge med i og deltage i de debatter, der pågår ude i samfundet.
Når debatten falder på homoseksualitet, det være sig insemination, regnbuefamilier, sygdom og sundhed, menneskerettigheder, homofobi, mobning, hatecrime mv., vil HomoDebat annoncere de steder på internettet, en given debat pågår. Det vil tydeligt fremgå af annonceringen på HomoDebat, hvad debatten handler om.
Se mere på HomoDebat!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[22. feb 2007, 17:04]
Hans Pilgaard styrer fortsat showet!
|
"Aftenshowet" kan ikke følge med Hans Pilgaards "Go' aften Danmark". Nye tal viser at DRs nye satsning, der ellers skulle hive seere tilbage til kanalen, ikke har medført den ønskede stigning. Det er fortsat TV2s "Go' aften Danmark" og Nyhederne, der styrer det show!
DR tager dog det hele med ro, da der er tale om at vænne de voksne til at se tv på et tidspunkt, der ellers hidtil har været for børn.
- ch kilde: HomoTv.dk, eb
|
[21. feb 2007, 10:02]
Ellen, årets Oscar-vært
|
Årets Oscar-uddelingen 2007, vises på søndag 25. feb. direkte på TV2film. I år bliver Oscar-uddelingen ekstra spændende for den almene dansker, da Susanne Biers "Efter brylluppet" med Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen er nomineret i kategorien "Bedste udenlandske film". Men vi skal ej glemme højdepunktet, hvor den amerikanske vært i The Kodak Theatre i Hollywood er i år skuespilleren og talkshowværten Ellen DeGeneres.
Ellen har længe drømt om at blive vært for Oscar, og lover at give showet kant, men det skal også være sjovt, noget for alle, fortalte Ellen i et interview i fredags. Ellen er den anden kvinde overhovedet, der har fået værtinderollen for Oscars. Før hende, var det Whoopi Goldberg, der hele fire gange gav den fuld skrue, fulgt op med skarpe replikker.
Se TV2films side om Oscar 2007.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[8. feb 2007, 20:47]
Sæson to af Anna Pihl på mandag!
|
Asfaltheltinde i blåt, Anna Pihl, er igen på banen, denne gang som elev under uddannelse som forhandler. En narkoman går amok i en kiosk, og med et lyn får Pihlen pludselig brug for sin bue. Som noget helt "nyt" indenfor københavnsk kultur, eller det skulle man næsten tro, har man læst med i samtlige aviser, så starter en politielev med anden etnisk baggrund, uha uha! Straks bliver det mere spændende at finde ud af hvilke store nyheder Jan tromler frem med. Og hvad med Martin, der stiller Pihlen et personligt spørgsmål. Ifølge TV2 et meget meget personligt spørgsmål, og det med streg under! Kan det være... "Er du lesbisk?".. Vi ved det ikke!! Men vi kan finde ud af det, når nu vi ser med på mandag kl. 20.00 på TV2.
Anna Pihl er indsat i Seriesek-tionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[2. feb 2007, 21:51]
Mere sport – og det koster!
|
TV2 vil gerne have presset endnu en kanal ind i din kabelpakke – denne gang TV2 Sport. Ifølge Politiken kommer netop det til at koste dig kr. 225,- ekstra om året. Ganske mange penge og specielt hvis man slet ikke er til sport!
"Konkurrencestyrelsen er ved at undersøge, om TV2 Sport er i strid med konkurrenceloven," svarede TDC Kabel Tv, da HomoTv spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt. Når og hvis TDC får en godkendelse fra styrelsen, vil de straks gå i gang med forhandlingerne med TV2 og Viasat om 225 kroners kanalen i én eller flere pakke. Så har du en lille- eller mellempakke, er du ikke nødvendigvis fritaget! TDC kommenterede ikke på hvorvidt, det kommer til koste ekstra.
HomoTv.dk kan kun opfordre folk til at klage til TDC Kabel Tv.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[30. jan 2007, 19:56]
HomoTv er på!
|
Så er mailen op at køre igen. Har du tips til udsendelser, som endnu ikke ses i 'Programmet', 'Seriesektionen' eller nederst på siden 'Det ser vi også', så må du endelig sende dine tips ind. Gerne flere!
Det handler jo netop om, at vi ikke går glip af det homoindhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[26. jan 2007, 19:08]
HomoTv modtager fortsat ikke mails
|
Mailserverens router er som tidligere nævnt afgået ved døden, det viser sig dog være mere end det, hvor vi pt venter på en tdc-teknikker. Mailproblemet forventes først løst midt i næste uge.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[24. jan 2007, 16:00]
DMGP07 i 3 dele
|
På fredag går det Danske Melodi Grand Prix 2007 løs. Og for første gang nogen sinde i dansk historie (det her er stort!)... I tre dele!
Der er ingen indledende runder. Første semifinale foregår derude, hvor de siger "Maren o æ woun", Holstebro for at være helt nøjagtig og vises på DR1 20:00. Med en afdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole og landets bedste musikskole, Odin Teatret, må det siges at være en allertiders god start på den suveræn mest langtrukket sangkonkurrence nogen sinde.
Anden semifinalen slår sine folder i Ålborg, og ja, jeg skriver det med bolle-å, for hvad er mere relevant end at nævne Danmarks absolut største scorested for natteravne og festaber, uden sammenligning med nogen eller noget, bare er Jomfru Ane Gade! Se med på DR1 2. feb. 20:00.
Finalen i Horsens, du ved, derude hvor Madonna holder til, vil 4000 publikummer få mulighed for at opleve det festlige finaleshow live, mens vi andre hjemme i stuerne, på Vela og 'havnens mange andre caféer kigger med 10. feb., samme tid og samme kanal.
Læs meget mere om reglerne og sanglærkerne på DRs DMGP-side.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[24. jan 2007, 10:00]
HomoTv modtager ikke mails
|
Mailserverens router er afgået ved døden, hvorfor HomoTv hverken kan modtage eller afsende mails. Det forventes at serveren kommer op at stå igen sidst på ugen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[21. jan 2007, 13:36]
Ellen vinder folkets opbakning, igen!
|
Man kan ikke andet end at udlede, at det går ganske godt for Ellen DeGeneres, der ud fra Forbes nyeste opgjorte liste over de 20 rigeste kvinder indenfor underholdning, med Oprah som vinder, forfatteren J.K. Rowlings på en anden plads, har placeret Ellen DeGeneres på en 17. plads med hele 65 mio. dollar klar i pengetanken.
Ellen startede sin karriere i egen serie "These Friends of Mine", med senere navnforandring til "Ellen", hoppede ud af skabet i selv samme serie, scorede Anne Heche og siden hen Portia de Rossi, spillede med i den meget omtalte "If These Walls Could Talk 2", for ej at glemme "Finding Nemo" og i dag indehaver af det mest vindende og sete talkshow, der for nylig også vandt People's Choice Awards! For ej at glemme, at vi da også snart ser Ellen på tv-skærmen, når hun som vært præsenterer os for årets Oscar Show.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[19. jan 2007, 12:02]
Angelina Jolie og Clive Owen i storfilm
|
Angelina Jolie og Clive Owen spiller hovedrollerne i det gribende drama Beyond Borders, der afspejler Jolies personlige engagement som goodwill-ambassadør for FN. Mens vi alle kender Angelina som biseksuel, er det måske de færreste, der kender britiske Clive Owen, der ud over at være bøsse, er lidt af en superstjerne i Hollywood. Han debuterede i Vroom og så er det ellers gået slag i slag med roller i storfilm som The Bourne Identity, King Arthur, Closer og specielt denne film.
Beyond Borders handler om Sarah, der en dag møder lægen Nick, der har viet sit liv til humanitære gøremål over hele verden. Sarah synes Nick er spændende på den farlige og kloge måde, så hun forlader den europæiske stenrige tryghed og tager afsted med Nick for at gøre verden til et bedre sted.
Se mere under 'Det ser vi også!'. Og sidst men ikke mindst, så indleder denne film en lille Jolie-kavalkade på DR1, men altså først til februar.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[16. jan 2007, 08:42]
Ny serie: Brothers & Sisters
|
Ny dramaserie om den californiske Walker-familie, som består af et forældrepar og fem meget forskellige voksne børn, herunder advokat Kevin, der er bøsse, har premiere på Kanal 4, mandag d. 22. januar.
Der er altså tale om en kvalitetsserie med en hel del spændende homoseksuelle temaer i den bedste sendetid. Mange mener, at Kevins rolle er velskrevet og i værdig harmoni med seriens omgivelser.
Serien hittede i USA og slog den ellers så populære Desperate Housewives efter blot få uger på skærmen.
Kevin spilles af Matthew Rhys.
Se mere i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[11. jan 2007, 00:25]
LW-afsnit blev rykket!
|
Gik du glip af mandagens L Word afsnit nr. 26? 3+ ændrede i sidste øjeblik på tiden, og i stedet for at sende afsnittet, som annonceret 01:20, blev det i stedet sendt kl. 00:30, oplyser TV3 overfor HomoTv.
Sidste afsnit af sæson 2 kommer på mandag 01:35. Men husk at tjekke TV3s hjemmeside på selve dagen (ikke at det altid kører efter hensigten!).
Fik du ikke set afsnit 26, kan det opleves 15. februar på TV3.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[10. jan 2007, 09:20]
Gus Van Sants "Elephant" på DR1
|
Gus Van Sants "Elephant" bliver sendt på søndag på DR1.
Elephant tager udgangspunkt i Columbine-massakren tilbage i 1999, hvor to unge skød og dræbte 12 elever og en lærer, før de tog deres eget liv. På skolen skiller de sig ikke ud, men i fritiden udvikler de interesse for nazieffekter, voldelig videospil og våben. I al hemmelighed planlægger de et angreb på skolen. Selvom Van Sant ikke tror, at drengene var bøsser, lod han dem alligevel i sin film kysse hinanden under bruseren lige før udåden begås.
Elephant vandt Guldpalmen i Cannes i 2003 og Gus Van Sant vandt prisen for bedste instruktion. Gus Van Sant, der er bøsse, står blandt andet også bag film som My Own Private Idaho, Even Cowgirls Get the Blues, Good Will Hunting og Psycho.
Se mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[10. jan 2007, 08:44]
Dårligt nyt til OC-fans
|
Sæson fire, som amerikanerne ser i øjeblikket, bliver den sidste sæson! Årsagen er klar – Orange County har mistet seere – det efter at en af hovedpersonerne blev skrevet ud.
Fox Networks, som er producenten bag, lover at sidste afsnit, som sendes på amerikansk tv 22. februar i år, bliver et ordentligt afsluttende afsnit.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[08. jan 2007, 18:08]
Sæsonpremiere på Six Feet i aften
|
I nat kl. 00:05 er der på TV2 sæson-premiere på Six Feet Under og den lille familie i bedemands-forretningen.
Det er sidste sæson for David og Keith, der ikke har opgivet at blive forældre.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[07. jan 2007, 09:36]
Line of Beauty på svensk tv
|
Så er det frem med popcorn, for nu kan du også komme til at se BBCs "The Line of Beauty"!
Miniserien, i tre dele, vises på Sverige 1 på tirsdag og efterfølgende afsnit onsdag og torsdag. Læs mere i programmet.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[07. jan 2007, 09:36]
Hells Kitchen programsat!
|
Gense den sadistiske inhumane chefkok Gordon-"That's why it's called fucking non-STIIIIIICK!!"-Ramsay i de sidste afsnit af Hells Kitchen, der igen er programsat på TV3!
Der er tre finalister tilbage og Heather, som er lesbisk, er en af dem, der kan blive en chefstilling rigere på en hip restaurant i Las Vegas. Heather er fra Long Island, NY, med kæreste, om end meget tyder på, at der var et og andet mellem Rachel og Heather i et tidligere afsnit.
På torsdag skal deltagerne genskabe en af Gordons specialiteter, kun ud fra at have set og smagt på retten.
Tune ind på TV3, torsdag og se opgøret kl. 23:00. Allersidste afsnit sendes 18. januar, samme dag, samme tid.
Der er for øvrigt en tredje sæson af Hells Kitchen under produktion, og som bliver vist i USA dette år, og mon ikke at Viasat også køber denne sæson?!
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[06. jan 2007, 00:14]
Året der gik - 2006
|
HomoTv har samlet årets tv-højdepunkter fra 2006. Vi kigger på de små øjeblikke af stor betydning fra nær og fjern. Læs blandt andet om Anna Pihl, Will & Grace, verdensstjernen Amelie Mauresmo, DRs manglende mangfoldighed, årets udsendelse og årets tv-station. Læs om året der gik.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[03. jan 2007, 23:45]
Følg med i homotv-statistikken!
|
Ny feature på HomoTv.dk følger med i hvilke kanaler, der viser flest udsendelser for homoseksuelle. Nu kan du følge med i hvor meget tv, der reelt henvender sig til homoseksuelle seere.
Læs meget mere om, hvordan data samles og forvaltes under Tv-stats, som du finder sidst på siden. Tryk på "Se flere detaljer".
- ch kilde: HomoTv.dk
|
[02. jan 2007, 16:35]
LW, Hell's og Under Kitlen
|
Afsnit 26 af L Word 2. sæson vises 8. januar kl. 01:10 og allersidste afsnit 15. januar 00:35. Læg også mærke til, at L Word sæson 1 genudsendes på TV3 hver nat vel og mærke på meget forskellige tidspunkter mellem 03:00 og 05:30 fra 8. januar.
OBS! Hell's Kitchens, er blevet pillet af programmet og vises således ikke på torsdag. TV3 kan ikke oplyse hvornår de sidste afsnit vises.
Og Under Kitlen vises umiddelbart før Normalerweize hver fredag.
Se mere i Seriesektionen.
- ch kilde: HomoTv.dk
|
|
|