Tilbage til forside
HOMOFILM & WEBSERIER     NYHEDSARKIV     HOMOTVSTATS     KONTAKT    

ARKIVÅR | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |

Nyhedsarkiv 2009   Fritekstsøgning: CTRL+F


23.12 - DR nu uden undertekster
23.12 - Skandinavia går ren net
17.12 - Kan Lomborg synge?
17.12 - Venstre kræver frit kanal-valg
15.12 - 'Broderskab' henter endnu en pris
14.12 - Nyt om webserier
14.12 - Avatar - måske årets film
11.12 - Kærligheden får fem stjerner
10.12 - B Elliot flyttet
08.12 - Keaton-mor hopper ud
08.12 - Stem på børnekanal eller kultur
04.12 - 'Prayers for Bobby' genudsendes
03.12 - 6x Almodóvar på DR K
03.12 - Webserie-guide, en ny sektion!

29.11 - Premdato sat for Lost 6
29.11 - Serieopdateringer
27.11 - Bollybøssekys hitter
25.11 - Hells kitchen på dansk, søg nu!
25.11 - 'Lisbeth' på de skrå
25.11 - Moltke og bonde i årets kys
20.11 - Videoprojekt takler homofobi
19.11 - True Blood opdatering
16.11 - Interview med Dani efter TilaTwit
16.11 - Charlie Angles bliver en tv-serie
11.11 - Tip HomoTv om tv-indslag
10.11 - Blandet modtagelse af Wanda-show
10.11 - Kæmpesucceser slås om årets pris
06.11 - Onyszko besøger 'Aloha!
04.11 - Ny pose filmtrailers
03.11 - Lesbisk bid i True Blood
02.11 - Lesbiskt og Far Out gratis!
01.11 - Mysterious Skin pillet af

28.10 - Dagens bøsser sætter rekord
28.10 - To priser til dansk homofilm
23.10 - Pelle: Bøsser er ikke maskuline
20.10 - Endnu en "Lærkevej"
20.10 - Vi ser mere tv
14.10 - Skæg oversættelse: Dexters bøssesøster
11.10 - Send et tv-tip!
08.10 - Skidt for dansk tv-sprog
07.10 - Anmeldelse: Patrik 1,5
04.10 - En lille pose lesbiske nyheder
02.10 - Norske kvinder kræver sex på tv
02.10 - Trailer til Luftkastellet ude

30.09 - Ny pose filmlinks
15.09 - Hannah Free 9,3 og med Cagney
14.09 - CGLFF klar med program
14.09 - 700 filmplakater forsvundet
13.09 - Ellen som dommer i Idol
13.09 - Anmeldelse: Out at the Wedding
11.09 - Norsk og svensk tv udgår
10.09 - TV3 boycottes
08.09 - 'Pigen der legede' får god kritik
08.09 - Penn & Teller piller ved Vatikanet
05.09 - En lille spand nyheder
04.09 - Dvd-anmeldelse: A Love to Hide
02.09 - Mere tegnefilm til kabelfolket

24.08 - Officer John Cooper til tjeneste!
20.08 - Elmo's Fire bliver en tv-serie
18.08 - True blood på svenskt
06.08 - Cowboydrenge og gangsterpiger på DR2
05.08 - Efterårsprogram påbegyndes
04.08 - Send et tv-tip!

00.07 - Serie-kurven er knækket
24.07 - 'True Blood' indkøbt af TV2
23.07 - Masser af udendørsbif
21.07 - GLAAD bekymret for Brüno
09.07 - Hallmark stopper
08.07 - Rent homohold på 'fortet'
07.07 - Anmeldt: Breakfast with Scot
05.07 - Seriestart: Being Human
05.07 - En pose homonyheder...

27.06 - DR lancerer PiratTv
22.06 - Vidste du...
22.06 - Munch dropper ud af DR2 Premiere
22.06 - Unge sættes i fængsel i ny realityserie
14.06 - Anmeldt: The World Unseen
09.06 - Erik McCormack besøger HK
08.06 - Lesbiske reklamer i topkvalitet
08.06 - Weaver er megahelt

28.05 - Hella Joof dommer i Talent 2009
25.05 - Send et tv-tip!
20.05 - Lost sæson 6 en realitet
20.05 - Jim Carrey i ny homofilm
19.05 - Filmarkivet opdateret: Milk
18.05 - Cowboy-Brinck blev nr. 13
16.05 - HomoTv skal tælle flag
14.05 - Absurd flagforbud under MGP
14.05 - Danske journalister er sguda mærkelige
14.05 - Adam Lambert fortsat i American Idol
13.05 - DR2 uvist om køb af L Word 5
13.05 - Sykes får sit eget talkshow
12.05 - Smugkig næste Salander-film
12.05 - Norsk tv-licens fjernes
06.05 - Regnbuefamilier søges
04.05 - Storm mod homoer har givet bagslag
04.05 - Lola-film vinder over Facebook

28.04 - HomoTv samler op på skældsordene
23.04 - Lisbeth vender tilbage september
21.04 - Hells kitchen 5 og 2 homokokke
18.04 - Ny pose friske filmtrailers
17.04 - Sugar Rush går svenskt igen
17.04 - Regningsafdelingen byder dig velkommen...
03.04 - Hørt, set, læst... kort

30.03 - To sidste afsnit af Sugar Rush på torsdag
27.03 - Verdenen går i sort i morgen, sådan da...
27.03 - Affinity anmeldt
24.03 - Søs og Omar i klassens time på fredag
23.03 - Lipstick jungle fumble på TV3 Puls
22.03 - Send et tip!
20.03 - Alle tre Stieg Larsson-bøger bliver til biofilm
20.03 - Ellen som moder natur
20.03 - Tre nye DR-kanaler
20.03 - Emiliana Torrini til Koncerthuset
18.03 - TDC mister sit monopol
18.03 - Dansk kassesucces
17.03 - En festens dag: et forbehold er fjernet
13.03 - Zulu Award til Thure Lindhardt
11.03 - Isis-verdensmester er homo og dansker
11.03 - Jihad-instruktør modtager dødstrusler
09.03 - Desperate Housewives er tilbage
09.03 - Ny serie med Stephen Fry

28.02 - Dansk tv har haft sit første homotv-bryllup
27.02 - Send et tip!
25.02 - Når ældre lever livet for fuld skrue!
24.02 - Ny dokuserie: Mission Baby
24.02 - To statuetter til Milk
22.02 - OSCAR: 8 nominering til Milk
20.02 - Lesbisk bryllup indskrives historien
19.02 - Lotte Kiærskou er ny stemme
19.02 - Senest nyt om Salander-filmen
13.02 - Årets homotvstatistik er lagt på nettet
10.02 - To Salander-plakater kan nu beskues
09.02 - HomoTv-statistikken for 2008 udkommer..
09.02 - Send et tip!
06.02 - Husk Den store klassefest i aften!
03.02 - Ny kanal: TV3 puls

29.01 - Anmeldelse: XXY
27.01 - Stor dag for L Word-fans
27.01 - Send et tip!
22.01 - Salander-foto udgivet
22.01 - Sugar Rush, afsnit 10
21.01 - Sugar Rush og L Word torsdag og fredag
20.01 - "Mænd der hader kvinder"-interview
19.01 - Nyt om serier
13.01 - Golden Globe til Vicky
13.01 - Brugerbetaling benyttes til fiktion
10.01 - Anmeldelse: Was am Ende zählt og 14..
09.01 - L Word og Sugar Rush vender tilbage
06.01 - Kjær og Smith værter ved Dansk Melodun..
06.01 - Ingen Norton til Moskva
04.01 - L Word pillet af
02.01 - Året der gik 2008

[23. december 2009, 11:24]
DR nu uden undertekster
Flere tusinde danskere kan stå uden undertekster, når DR skifter teknikken ud. Før blev underteksterne brændt ind i billedet, der gør det umuligt at slå dem fra, men efter 19. januar overgår man til den længe ventede isolerede datastrøm, der gør det nemt at slå teksterne både til og fra. De berørte DR-tv-seere vil blive de, som har DVB-T-bokse.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[23. december 2009, 10:45]
Skandinavia går ren net
Tv-kanalen Skandinavia har ikke haft den succes hos antenneforeningerne, som de håbede på, og overgår derfor nu til kun at drive forretningerne på nettet. På movieurope.com lejer man filmpakker til en fast pris hver måned, og kan selv bestemme hvor mange pakker man vil leje. Priserne er overkommelig og udbuddet stort.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. december 2009, 18:12]
Kan Lomborg synge?
...I duet med Connie giver Lomborg i hvert fald et bud med sangen 'Op på beatet' mikset af Chapper og Pharfar. Mikset kan ses og høres på PiratTV.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. december 2009, 08:45]
Venstre kræver frit kanal-valg
Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, kræver frit valg af tv-kanaler og udbyder, samt mere gennemsigtighed i branchen. De mediepolitiske forhandlinger påbegyndes i det nye år og støttes af De Konservative og Dansk Folkeparti.

Ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at ni ud af ti forbrugere abonnerer på langt flere kanaler, end de vil have og at hele 25% har mere end 16 overflødige kanaler. YouSee har ingen planer om at ændre deres politik til fordel for forbrugeren - det er en dårlig forretning for tv-kanalerne, udtaler vicedirektør Ulf Lund til EB.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[15. december 2009, 06:15]
'Broderskab' henter endnu en pris
Homofilmen 'Broderskab', der har premiere i danske biografer om fire måneder, har modtaget endnu en pris. Denne gang gælder det svenske David Dencik (En Soap) med prisen for 'Bedste mandlige skuespiller' ved Tallinn Black Night Film Festival i Estland.

Se også nyhed af 28. oktober under nyhedsarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[14. december 2009, 19:33]
Nyt om webserier
Fem friske webserier for bøsser kan nu følges under Filmarkivet. Findes der flere gode serier derude, vil HomoTv meget gerne bringe dem på siden, så send gerne dine tips ind!

'Venice' havde en vældig god premierestart med over 90.000 youtube-viewings og 700 efterfølgende kommentarer.

Anden sæson af den lesbiske ungdomswebserie 'Anyone But Me' har premiere i morgen aften 15. december.

'We have to stop now', for lesbiske på 30 og der omkring, er indsat.

Læs også nyhed af 3. december.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[14. december 2009, 15:38]
Avatar - måske årets film
'Avatar' kan meget vel gå hen og blive årets film, der med sit budget på 2,5 mia. kr, har taget James Cameron 6 år at producere. Faktisk begyndte han allerede før 'Titanic' havde premiere 12 år siden. Undervejs opfandt han 3d-digikameraer for at give en helt ny visuel oplevelse og Pandora-folket har fået sit eget sprog, som det har taget 2 år at udvikle.

'Titanic' gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til megastjerner, og hvis alt går godt, så vil Sam Worthington og Zoe Salana i hovedrollerne også blive de helt store stjerner, for ej at glemme biseksuelle Michelle Rodriguez (Girlfight, SWAT, Lost) og Sigourney Weaver, sidste nævnte dog i forvejen superstjerne efter et af James Camerons tidligere succeser, nemlig 'Aliens'.

Filmen er dyr og lang. To en halv time til 150 kr, og vises blandt andet i Imperial i København og 20 andre biografer. Der vil også blive vist en 2d-version 30 kr. billigere i ca. 100 biografer landet over. Filmen har premiere i hele verdenen 18. december.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[11. december 2009, 05:27]
Kærligheden får fem stjerner
Berlingske Tidende giver den svensk-danske bioaktuelle film ”Kærlighedens krigere” 5 ud af 6 mulige stjerner. Filmen, der i sin fortællergenre udfolder historien superminimalistisk, favner det lesbiske kærestepar, Ida og karin, der beslutter at slå Idas far ihjel, fordi han misbrugte hende seksuelt, da hun var barn, for herefter at begå selvmord.

Læs Berlingskes anmeldelse...

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. december 2009, 15:58]
B Elliot flyttet
Den vidunderlige BAFTA-film 'Billy Elliot', der skulle have været vist 12. december på DR1, er på baggrund af COP15, flyttet til et senere tidspunkt i december.

Tak til en opmærksom seer!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. december 2009, 16:33]
Keaton-mor hopper ud
Mor til 'Blomsterbørns børn', Elyse Keaton aka Meredith Baxter, hopper ud af det mørke skab 62 år gammel. Om livet i skabet, siger hun:
"Some people would say, well, you're living a lie and, you know, the truth is – not at all. This has only been for the past seven years.
I never fought it because it was like, oh, I understand why I had the issues I had early in life. I had a great deal of difficulty connecting with men in relationships."

- ch
kilde: HomoTv.dk, pinknews

[8. december 2009, 13:14]
Stem på børnekanal eller kultur
Man kan let blive overrasket, når man præsenteres for hele syv "nye" kanaler at vælge mellem til afstemning om "Årets nye kanal", eg. er der virkelig så mange nye(?!). Men tænker man over at 6´eren, tv3 puls og canal9 blot er mere af det seriesamme, at DR HD og tv2film HD blot er, ja, kopivarer og de egentlig nye kanaler så må være DR Ramasjang og DR K, ja, så kan man ikke rigtig lade være at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor, der er en egentlig afstemning. Børn stemmer på Ramasjang, voksne på K... Hvem sagde farvet? Nå, tv2 om det, de har jo også tidligere haft en afstemning om dårlige studieværter og glemt at indsætte egne - på den måde kunne man, mere eller mindre, kun vælge mellem DRs værter.

Se og/eller deltag i TV2s nye obskure idé.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. december 2009, 13:14]
Blekinge set af 1,2 mio
TV2’s søndagssats, Blekingegade, med bl.a. Thure Lindhardt i birolle, havde ved første afsnit ca. 1,2 mio. seere. Et seertal TV2 er godt tilfredse med, mens JP gav første afsnit 2/6, Berlingerne 3/6, Pol 4/6 og EB 4/6.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. december 2009, 14:31]
'Prayers for Bobby' genudsendes
TV3 vælger at genudsende 'Prayers for Bobby', som har premiere 6. december. Genudsendelsen finder sted 30. december og i bedste sendetid, nemlig 21:00. Filmen genudsendes tillige dagen efter 31. dec. 15:40. Begge datoer vil blive inkluderet Programmet, når vi når så langt.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[3. december 2009, 15:30]
6x Almodóvar på DR K
På DR Kultur vises seks træfsikre Pedro Almodóvar-film, herunder den nye 'Volver', i december og januar måned.
Almodóvar-program
Bind mig, elsk mig! -9.12, 21:45
Kødet skælver -16.12 21:45
Alt om min mor -23.12 21:45
Tal til hende -30.12 21:50
Dårlig dannelse -6.01 22:05
Volver -13.01 22:05

- ch
kilde: HomoTv.dk

[3. december 2009, 07:09]
Webserie-guide, en ny sektion!
Ny sektion under Filmarkivet giver et overblik over de mange lesbiske webserier, der vises rundt om på nettet. Der er naturligvis føjet direkte links til de enkelte serier.

En stor del af serierne er helt gratis af følge med i, enkelte koster en mønt eller to, nogle er på spansk andre med undertekster, mens størstedelen er på engelsk.

Naturligvis vil der også blive lavet en lignende guide for bøsser. Derfor, brænder du inde med et link til en webserie, så send endelig ind til HomoTv.dk, så alle kan få mulighed for at se med.

God fornøjelse!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. november 2009, 18:51]
Premdato sat for Lost 6
... og så en bette nyhed for de mange Lost-fans. Den sidste sæson af Lost 6 har premiere i USA 2. februar 2010.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv.com

[29. november 2009, 18:43]
Serieopdateringer
Greys hvide verden holder juleferie, og vender tilbage i det nye år. Hvem vil være millionær er tilbage med facebookvenner. True Blood på Zulu er flyttet en time fra 21:50 til 20:55. Glee på svensk TV4 er flyttet til torsdag i stedet for onsdag og har i øvrigt premiere på norsk TV2 9. december.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. november 2009, 16:46]
Bollybøssekys hitter
Den romantiske komedie 'Dostana' er den første Bollywood-film, hvor to mænd kysser. Siden premieren tilbage i 2008 er filmen røget til tops på de indiske filmhitlister.

2. juli i år ophævede indisk højesteret loven om 'kødeligt samleje, der går i mod naturens orden' og kaldte den forfatningsstridig. Afgørelsen afkriminaliserer samtykket sex mellem personer af samme køn over 18 år i deres private hjem.

Læs Politikens artikel om Dostana og den indiske homorevolution.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[25. november 2009, 16:12]
Hells kitchen på dansk, søg nu!
TV2 søger kokke-talenter til "Hell's Kitchen", som nu kommer i en dansk version og med den 29-årige chefkok fra Århus, Wassim Hallal, som Danmarks svar på Gordon Ramsay.
Så er du et kulinarisk geni, arbejder til daglig som kok og er imellem 22 og 45, er det nu du skal slibe knivene og tilmelde dig programmet. Hent tilmelding på TV2.

Der er blot 12 mulige pladser, og mindst to af pladserne bør da klart besiddes af homotalenter.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[25. november 2009, 15:40]
'Lisbeth' på de skrå
'Mænd der hader kvinder', som herhjemme er solgt i over 450.000 eksemplarer, skal nu til de skrå brædder på Nørrebro Teatret, og Stieg Larssons samlever, Eva Gabrielsson, skal være konsulent på projektet. Signe Egholm Olsen (Nordkraft) og Jens Jørn Spottag (Livvagterne, Lærkevej) skal spille henholdsvis Lisbeth Salander og Mikael Blomqvist. Læs mere på Politiken.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[25. november 2009, 15:28]
Moltke og bonde i årets kys
Årets homokys skal måske findes herhjemme, for i aller sidste afsnit af 'Vild med dans' – Fællesdansen for de udstemte, tog Mie Moltke og Katrine Bonde teten under tonerne til 'Free your mind' og kyssede sig til, hvad de selv betegnede som for blot, en joke.

- ch
kilde: HomoTv.dk, msn starlounge

[20. november 2009, 16:27]
Videoprojekt takler homofobi
Franske Daft Punk og venner går sammen om et antihomofobisk musikvideoprojekt Oscar Meteor, og første musikvideo 'Water under the bridge' er allerede på YouTube inkl. et bonus-remix. Det svenske QX har haft fat i instruktøren, som fortæller, at homofober er som rindende vand, der med tiden siver væk under broer. Hver 90. dag vil Oscar Meteor smide en ny video på YouTube.

Se oscarmeteor.com - tryk på et af ikonerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk, qx


[19. november 2009, 15:50]
True Blood opdatering
Anden sæson af True Blood på svensk tv vises i foråret 2010. Canal+ skal til at sende anden sæson og Zulu samt NRK1 er ved at vise sæson 1.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[16. november 2009, 01:32]
Interview med Dani efter TilaTwit
Som nogle sikkert allerede ved, så har Tila Tequila fra MTVs realityshow eftersøgt Dani på sin Twitter, proklameret at hun er hoppet ud af det lesbiske skab, er dødelig forelsket i Dani og at MTV tvang Tila til at vælge Bobby over Dani. Mystisk, mener mange, da hun jo efterfølgende deltog i en sæson to. Uanset, OURsceneTV har fanget intetanende Dani på en lesbisk cruise – se interviewet før alle andre.

- ch
kilde: HomoTv.dk, lesbiskonscreen.com

[16. november 2009, 01:32]
Charlie Angles bliver en tv-serie
Charlie Angles var en gang en tv-serie, så blev det med Barrymore, Cameron Diaz og Lucy Liu til et filmformat (af svingende kvalitet), og nu ser det ud til at blive en tv-serie igen. Drew Barrymore arbejder i hvert fald i hærdigt sammen med den oprindelige producer Leonard Goldberg på en modernet udgave af tv-serien. ABC står bag med en pose penge.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2

[11. november 2009, 14:07]
Tip HomoTv om tv-indslag
Er du bekendt med fremtidige indslag i danske nyheds- og kulturudsendelser eller anden form for underholdning, som kan have homoseksuelles interesse, må du meget gerne sende HomoTv.dk et tip.
Også radioudsendelser har interesse!

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. november 2009, 16:02]
Blandet modtagelse af Wanda-show
'The Wanda Sykes Show', der i USA havde premiere i lørdags, fik en blandet modtagelse og en middelkarakter med på vejen. Wanda Sykes speciale er stand-up komik med et politisk twist.

Vi ser hende ikke rigtig herhjemme, mens hun i USA er hyperpopulær. Udover hendes nye talkshow, som ligger i god forlængelse af hendes karriere, er hun med i tv-serien 'Christines nye liv' (tidligere vist på Kanal4), hun er favoritgæst ved stort set samtlige talkshows, giver sin stemme til en ko på børnekanalen Nickelodeon og har for nylig modtaget brilliante anmeldelser på nyt stand-up-show.

Wanda Sykes er lesbisk, gift og har to børn.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. november 2009, 12:54]
Kæmpesucceser slås om årets pris
Det Europæiske Filmakademi har nomineret Noomi Rapace for sit skuespil i Mænd der hader kvinder. I samme kategori finder man Penélope Cruz i Pedro Almodóvars Los Abrazos Rotos og Charlotte Gainsbourg fra Antichrist. Også Lars von Trier er nomineret for sin Antichrist sammen med Almodóvar for Los Abrazos Rotos og Danny Boyle med Slumdog Millionaire. Afgørelsen falder 12. december.

Se alle nomineringer på Det danske Filminstitut.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. november 2009, 01:13]
Onyszko besøger 'Aloha!'
Homofoben Arek Onyszko er gæst i Casper Christensens talkshow Aloha!, der vises sen fredag aften.
'Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt,' skal Arek Onyszko have skrevet i sin nye bog "Fucking Polak". Det kostede ham jobbet som professionel målmand.

Casper lover, at mens den tidligere målmanden er i studiet, vil der blive spillet på alle bøsse-tangenter, - gad vist om han "står mål" med bøsseriet?! Også hustruvold og hans forkærlighed for HAer kommer på bordet.

Se tid og kanal i Programmet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[4. november 2009, 22:57]
Ny pose filmtrailers
Filmarkivet er opdateret med en ny pose filmtrailers. Se bl.a. Eloise, El nino pez, Sunshine Cleaning, Die Boxerin, Were the world mine, Oy Vey! My Son Is Gay!!, Bangkok Love Story og The Blossoming of Maximo Oliveros.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[3. november 2009, 02:11]
Lesbisk bid i True Blood
Ifølge forfatterne bag 'True Blood' er vampyrer lig med sex, derfor bruges der også meget tid på sexscenerne. Vampyrer er, ifølge majoriteten af amerikanske tb-debattører, biseksuelle, og så synes man ikke, at der bør skelnes mellem køn, alligevel ser man i denne homometaforiske serie, skægt nok, kun heteroscener.
Det forlyder dog, at vampyrerne "tør mere" i sæson to, hvor en lesbisk vampyrdronning svæver ind på banen og lige nu venter amerikanerne på en tredje sæson med mere lesbisk vampyrbid i. Det er de i hvert fald lovet!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[2. november 2009, 11:04]
Lesbiskt og Far Out gratis!
Ny britisk dramaserie ”Far Out” for lesbiske ser skæret af vinteraftenens stearinlys. Far Out kan, uden alverdens forhindringer, følges på nettet. Den er gratis, og du skal ikke hente altmuligtfis ned for at kunne se med.

Godt skuespil, mindre pæn lyd- og lyssætning, men hva' ka' man forlange af noget, der er gratis?

Se pilotafsnittene 1, 2 og 3 på Far Out tv.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[1. november 2009, 23:08]
Mysterious Skin pillet af
DR viser alligevel ikke Mysterious Skin 2. november. I stedet vælger man at vise den amerikanske musical ’Romance and Cigarettes’. Eneste side man kan se det på, er pt DRs egen programoversigt. Mysterious Skin vises en anden gang.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[28. oktober 2009, 21:14]
Dagens bøsser sætter rekord
Specialudgaven af 'Dagens mand' med deltagelse af bøsser, blev forrige uge et af højdespringerne for TV2 med programmets hidtil højeste seertal. Hele 753.000 danskere så med. Samlet ligger 'Dagens mand' på en 11. plads blandt de mest sete programmer på dansk tv. Med den megen presseomtale i forrige uge, mon ikke at der så er endnu flere i aften, som vil se med?

'Dagens mand - speciel' med et nyt hold bøsser vises i aften på TV2 21:25.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[28. oktober 2009, 00:55]
To priser til dansk homofilm
Nicolo Donatos danske spillefilms-debut 'Broderskab', der handler om en homoseksuel kærlighedsaffære i en nynazistisk gruppe, hentede både hovedprisen og Den Gyldne Sommerfugl ved Roms Internationale Filmfestival i fredags.

'Broderskabet' spilles af Thure Lindhardt, David Dencik og Nicolas Bro, og bare roligt, du er ikke gået glip af filmen, da den først har premiere herhjemme 8. april 2010.
DR har været med til at finansiere filmen, så mon ikke den også engang laaaangt ude i fremtiden, kommer på tv?!

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[23. oktober 2009, 13:21]
Pelle: Bøsser er ikke maskuline
Værten Pelle Hvenegaard træder i spinaten, efter at falsk homorapper på 'Dagens mand' i dag står frem som hetero. Pelle var mistænkelig før optagelserne, har han fortalte Ekstra Bladet; Han mente at deltageren Martin Jakobsen er alt for maskulin til at være bøsse!

- Der er ikke noget bøsset over ham. Han er umiddelbart meget maskulin. Der findes jo ikke noget bøsse-gen, vi kan teste for, og det vil samtidig også være mærkeligt, hvis deltagerne skulle medbringe en skriftlig erklæring fra deres mandlige seksuelle partnere.

Læs mere på Politiken, TV2 Go'Morn, TV2 og Ekstra Bladet, der alle har haft travlt med, både i går og i dag, at gengive historien om den famøse rapper, som er eller ikke er, noget så fuldstændig ligegyldigt som, bøsse.

'Dagens mand - special' vises 28. okt. Se programmet!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. oktober 2009, 15:46]
Endnu en "Lærkevej"
47% af de 21-40-årige, der har haft fjernsynet tændt torsdag klokken 20, valgte at se "Lærkevej" og det er ganske godt, mener TV2, der netop har bestilt endnu en sæson af dramakomedieserien Lærkevej fra Cosmo Film.

I Danmark findes der 214 Lærkevej'e - nu 215 - og 216 skal man tælle sæson 2 med.

OBS: Venligst fortæl homotv forefindes, der noget HOMOnelt i denne serie!

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[20. oktober 2009, 15:31]
Vi ser mere tv
Danskernes tv-forbrug er vokset med 15% fra 2008 til 2009, og nu bruger vi over tre timer på at se fjernsyn om dagen, viser friske tal fra DR Medieforskning. Fladskærme og flere kanaler er nogle årsagerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr

[14. oktober 2009, 15:46]
Skæg oversættelse: Dexters bøssesøster
Nu har TV3 aldrig stået for kvalitets-oversættelser (langt fra), men derfor er det alligevel skægt, når søsteren i tv-serien 'Dexter' på 3+ sammenlignes med bøsser.

En teenagedreng siger til Dexters søster; "You don't look gay to me", hvorefter underteksten byder ind med; "Du ligner ikke en bøsse!"

Dexter-oversætteren må have glemt at kigge op på skærmen, når vedkommende blot oversætter ordet "gay" til "bøsse", uden også at notere sig kønnet.

Godt gået!
Vi kipper med homoflaget!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[11. oktober 2009, 23:31]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. oktober 2009, 20:12]
Skidt for dansk tv-sprog
Dansk Sprognævn har efter opfodring fra DR, foretaget stikprøveundersøgelser bl.a. på 'TV Avisen’, ’X Factor’, dab-radiokanalen P5000, og det lyder ikke for smart!
I 'TV Avisen' blev der begået en sproglig fejl hvert 3. minut og i forårets udgave af 'X Factor', var der 1,5 engelske ord hvert minut – og groft eller tarveligt sprog hvert 2,5. minut.

"DR skal kunne noget mere - især i nyhedsformidlingen. Der er det ikke godt nok, at DR ligger på et gennemsnitligt sprogligt niveau," mener DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tvnyt.com


[7. oktober 2009, 12:58]
Anmeldelse: Patrik 1,5
Lykken tilsmiler Göran og Sven, som lige er flyttet ind i et hyggeligt villakvarter og snart bliver adoptivforældre. Men noget går helt galt i den bureaukratiske proces og adoptivbarnet Patrik 1,5 viser sig at være et andet barn end ventet...
Læs anmeldelse under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. oktober 2009, 22:12]
En lille pose lesbiske nyheder
Den lesbiske Ellen-show-forfatter, Carol Leifer, er af CBS blevet bedt om at skrive en lesbisk komedieserie. "You and me and he" vil omhandle en fraskilt kvinde, som indgår et lesbisk forhold, da hun finder ud af, at hun er gravid med sin ex. Glaad har ambivalent talt sig til en fremgang på 3%, mens der kun findes en lesbisk rolle. Katy Perry, der synger "I kissed a girl", skal hoste MTV Europe Music Awards i Berlin.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[2. oktober 2009, 12:30]
Norske kvinder kræver sex på tv
De norske kvinder kræver sex på tv. Lesbisk journalist udfritter NRK om den manglende lesbiske sex i bedste sendetid i et indslag fra 'Kulturnytt' på NRK1.
Se indslaget.

- ch
kilde: HomoTv.dk, lesbiskonscreen

[2. oktober 2009, 11:47]
Trailer til Luftkastellet ude
Traileren til 'Luftkastellet der bliver sprængt', hvis film har premiere 27. november 2009, er lagt på nettet. Fang traileren under Filmarkivet.

Desuden kan nævnes, at QX i deres oktober-udgave har et interview med Lisbeths "legekammerat" Miriam Wu, spillet af Yasmine Garbi.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. september 2009, 14:16]
Ny pose filmlinks
En ny pose spændende trailere er indsat under Filmarkivet (menu øverst). Se blandt andet iMurder, Ghosted, A Single Man og mange flere...

- ch
kilde: HomoTv.dk

[15. september 2009, 22:42]
Hannah Free 9,3 og med Cagney
Lesbisk storfilm vises på DR2 om fire år, tre er vi heldige! HomoTv tipper ny lesbisk drama 'Hannah Free', med Sharon Gless fra 'Cagney & Lacey' i hovedrollen, et superhit.

Hannah og Rachel opvokser i lille kønsrollebefængt by, der gør det svært at være lesbisk. Hannah vandrer ud i verdenen, mens Rachel forbliver en trofast husmor. Filmen springer frem og tilbage i et livslangt forløb og viser hvordan kærlighed overvinder et ægteskab, en verdenskrig og alskens familiestridigheder. Hannah Free berør også nogle af de samme strenge som 'If these walls could talk 2', hvor partner ikke må se kone, fordi de ikke lovformeligt er i familie med hinanden.

Med 9,3 på IMDb, løber 'Hannah Free' pt. samtlige homofilmfestivaler igennem og alle steder får den toppris. Norge og Finland har hentet den hjem til deres festival, mens den ikke er i CGLFFs program. Det er ikke lykkedes HomoTv at få en kommentar fra CGLFF.
Ripe Fruit Film, som kun er til lesbiske, har skudt den i HD-kvali, 88 mins og distribueres med glæde til alle biografer verden over. Festivalsvisninger slutter maj 2010 og dvd udsendes midt 2010.

Diverse Hannah-links:
Trailer på tuben Omtale på IMDb Officiel site Off. facebook-nyt

- ch
kilde: HomoTv.dk


[14. september 2009, 14:45]
CGLFF klar med program
Nu kan du hente det nye program for dette års filmfestival på Copenhagen Gay & Lesbian Film Festivals hjemmeside. Desuden er det også muligt at fange programmet på diverse barer og biografer i København.

Festivalen kører i år fra 16.–25. okt 2009 og forsalget begynder ude i biograferne allerede tirsdag 15. sep., så skynd dig!

- ch
kilde: HomoTv.dk, cglff


[14. september 2009, 14:37]
700 filmplakater forsvundet
En sydafrikansk filmfestival havde med stor iver opsat 700 filmplakater rundt om i byen, som reklame for den forestående homoseksuelle filmfestival, blot for at finde ud af, at plakaterne, der viser to af samme køn kysse hinanden, systematisk er pillet ned igen.

Det kan nok være at programchef Nodi Murphy er harmdirrende tosset, og da det er ulovligt i Sydafrika at diskriminere på baggrund af seksuel observans, har hun selvfølgelig straks anmeldt sagen til politiet.

Murphy er overbevist om, at der er tale om en religiøs højrefløjsgruppe, og håber at politiet finder staklerne, så de ved rettens ord kan straffes til samfundstjeneste til gavn for landets homoseksuelle.

- ch
kilde: HomoTv.dk, iol


[13. september 2009, 17:05]
Ellen som dommer i Idol
Ellen DeGeneres vil, som dommer sammen med Simon Cowell, Randy Jackson og Kara DioGuardi, deltage i den niende sæson af American Idol, der vises på amerikansk tv i januar 2010.

Amerikanske fans er delte i deres holdning til valget af den nye dommer. På den ene side har Ellen ingen musisk erfaring, på den anden side er hun fredsommelig, sjov og har hjertet på rette sted.

Uanset, skal Ellen, der netop har underskrevet kontrakt, deltage i Idol som dommer de næste fem år.

- ch
kilde: HomoTv.dk, americanidol.com


[13. september 2009, 16:27]
Anmeldelse: Out at the Wedding
Homotv.dk har anmeldt den amerikanske romantiske dramafilm 'Out of the Wedding'. Læs denne og andre filmanmeldelser under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[11. september 2009, 18:23]
Norsk og svensk tv udgår
YouSee står overfor en gennemgribende kanalomlægning, der træder i kraft 1. nov.

Grundpakken "udvides" med tre nye DR-kanaler (analog/digi), dk4 (analog) og franske TV5 Monde (digi). For at få plads til DRs nye kanaler, udgår norsk TV2, SAT1 og svensk TV4 – sidstnævnte vil dog overgå til digital. TV3 Puls udgår og indsættes som 'Ekstrakanal' og får fast plads i Fuldpakken.

Mellempakkens analoge 6´eren udgår og kan fremover kun ses vi satellit.

Fuldpakkens digitale kanaler Viasat Explorer, Viasat History og Blue Hustler udgår, til gengæld får digitale kunder TV2 Film HD.

- ch
kilde: HomoTv.dk, yousee


[10. september 2009, 22:15]
TV3 boycottes
På baggrund af TV3s underholdnings-program 'Robinson', der fraholder deltagerne deres basale menneske-rettigheder, frihedsberøver og beder dem holde kæft ellers får de et million-søgesmål på halsen, har Homotv valgt at fjerne alle programmer fra Homotv.dk, der har at gøre med TV3. Det er simpelthen FOR usmageligt og bryder med basale rettigheder! Homotv.dk betrager 'Robinson' som en skændsel for menneskerettighederne.

HomoTv.dks boycot opretholdes så længe Robinson kører og indeholder ikke TV3+ og TV3 Puls.

TV3 har fået besked herom.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. september 2009, 15:47]
'Pigen der legede' får god kritik
Det første publikum har set 'Pigen der legede med ilden' ti dage før den officielle premdato og reaktionerne er enslydende. God film, måske endog lidt bedre end 1´eren 'Mænd der hader kvinder'. Du kan stadig nå at få en af de eftertragtede førpremiere-billetter - men skynd dig - se mere på pol.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pol

[8. september 2009, 06:00]
Penn & Teller piller ved Vatikanet
I deres nyeste sæson vil ”Penn & Teller: Bullsh!t” pille lidt ved Vatikanet. Korstogsridderne, inkvisitionen, godkendelse af slaveri, benægtelse af Holocaust og deres forfølgelse af muslimer, jøder, homoseksuelle, kvinder, afrikaner, børn, de fattige og dem der ikke tror, er med på menuen.

Omkring homoseksualitet, får Vatikanet en på hatten for deres idiotiske argument, at det er ok at være homoseksuel, og at homoseksuelle skal behandles med respekt, men at det ikke er i orden at være praktiserende homoseksuel. Som parallel forslår Penn og Teller, at det svarer til, at man gerne må være en fugl, men at man satmer ikke må flyve!

Det vides endnu ikke hvornår afsnittet sendes på dansk tv, men homotv.dk holder øjeæblerne åbne.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterelton


[5. september 2009, 19:00]
En lille spand nyheder
Den nye version af Melrose Place, denne gang også med en lesbisk i hovedrolle, har i USA premiere allerede 8. september. Og med hensyn til serier, så har T.R. Knight, der blev kendt i Greys hvide verden, valgt at stoppe og kigge efter noget andet spændende, også selvom han tjener 14 mio. dollar pr sæson. HD-version af Gia er på trapperne - filmen indeholder, udover den krystalgode kvalitet, scener, som ellers tidligere har været klippet fra. Ellen DeGeneres har vundet fire Emmys for hendes talkshow. Stieg Larssons tre Lisbeth-film udkommer snart som box-sæt. Mysteriet om Herman Bangs død er nu løst, der var tale om en hjerneblødning, skriver DR.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. september 2009, 17:04]
Dvd-anmeldelse: A Love to Hide
HomoTv.dk har anmeldt den storslåede franske dramafilm 'A Love to Hide' til 4 diamanter, og som du kan læse under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[2. september 2009, 14:29]
Mere tegnefilm til kabelfolket
Hallmark har stoppet sine aktiviteter i Skandinavien, og YouSee har besluttet at indsætte endnu en tegnefilmkanal til ungerne.
For de som har Hallmark som Favoritkanal, kan de i stedet få TCM, og har man i forvejen TCM, kan man få BBC Entertainment, og har man også den kan man få Showtime. Folk med kabel-tv får bare et langt paprør at trutte i, yousee?!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[24. august 2009, 16:56]
Officer John Cooper til tjeneste!
Blandt alle de politi-serie, der findes på skærmen, kunne man godt ønske sig noget, der var liiidt anderledes. Hvad med en serie om bagere, jordmødre eller tryllekunstnere? Selv min far, som er en vaskeægte en af slagsen, orker ikke at se dem. Da jeg i sin tid spurgte ind til Anna Pihl, rullede han med øjnene... "Det har intet med virkeligheden at gøre!" Men nu er der altså endnu en politiserie på vej til Danmark, og den skulle af kritikerne være så nær virkeligheden, man kan komme på tv. Et europæisk filmisk islæt, ikke en actionserie, men en dramaserie.. Hmm... serien hedder 'Southland' og har premiere på 3+ 2. sep. Bøsserne i USA jubler, og det gør de ikke kun for den realistiske vinkel, men for Officer John Cooper (Michael Cudlitz), der er bøsse og i første sæson på vej ud af skabet. I anden sæson, som, hvis det går godt for 3+, sikkert fortsætter, vil Cooper spille en endnu større rolle.

Se Seriesektionen for mere.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. august 2009, 00:58]
Elmo's Fire bliver en tv-serie
Joel Schumacher, som i sin tid stod bag 80ernes brat-pack film St Elmo's Fire, har fået den særlige opgave at forvandle filmen til en ungdomsserie. Af gode grunde kan hverken den forelskede Emilio Estevez, saxofonisten Rob Lowe, republikaneren Judd Nelson, den formodede bøsse Andrew McCarthy, den snobbede Demi Moore, den generte Mare Winningham eller lægen Andie MacDowell spille med, men hvem der overtager deres pladser og om Schumacher rammer gnisten og hvad der bliver af St. Elmo's Bar & Restaurant, som i serien vil komme til at hedde St. Elmo's Bar & Grill(!), må vi vente på til den når Danmark et sted i 2012, 13 stykker.

- ch
kilde: HomoTv.dk, ny entert.

[18. august 2009, 21:00]
True blood på svenskt
Sommerens slatne serieprogram skiftes i øjeblikket ud med efterårets nye sæsoner og spritnye serier.
Men du skal bruge hovedet, for du har kun en uge til at finde ud af om du vil se True Blood med svenske eller danske undertekster – er det sidste tilfældet, så må du vente mindst en måned endnu, før TV2 er klar med sin version. Til gengæld kan du nyde den amerikanske version af Little Britain som ligesom True Blood starter næste uge. Tjek seriesektionen!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[6. august 2009, 14:00]
Cowboydrenge og gangsterpiger på DR2
De tavse cowboy-drenge Ennis del Mar og Jack Twist melder sig på banen, når DR2 sidst i august blænder op for den længe ventede Brokeback Mountain. Men Violet og Corky blander sig også med den amerikanske gansterfilm Bound, der minsandten også vises på DR2 om en små 14 dage.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[5. august 2009, 19:13]
Efterårsprogram påbegyndes
Så småt påbegyndes årets efterårspro-gram.. I 'Stjernerne på slottet' på TV2 portrætteres Søs Egelind og Peter Frödin på rekreation i Toscana sammen med tre andre kendte. Dagens "hovedperson" bestemmer, hvad de andre skal spise, hvad de skal have på, og ikke mindst hvilke aktiviteter, de skal igennem. Traktorstafet er fx et af Søs Egelinds påfund. På TV3s deltagerliste finder man et rent homohold i 'Fangerne på fortet', der består af Bill Holmberg, Jesper Gadegård, Tor Andersen og Morten Skærved. Og sidst i august, sender DR1 'Talent09', der i år, som noget nyt, har givet adgang til digtere...

Hold øje med 'Det ser vi også!', som løbende opdateres.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[4. august 2009, 13:00]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. juli 2009, 15:50]
Serie-kurven er knækket
De seneste to år har været en ørkenvandring, kigger man på antal homoplots i amerikanske tv-serier. Godt nyt fra Glaad, kan fortælle at serie-kurven langt om længe er knækket, dobbelt så mange homokarakterer. Lige nøjagtig 2,6% har man fundet i tv-serier sidste halvår 2008 frem til og med sommeren 2009. Udregningen er kun baseret på nationalt tv og altså ikke betalingskanaler som homokanalen LOGO mv. FOX-kanalen er årets højdespringer mens CBS skraber bunden.

Det betyder jo så selvfølgelig, at mange nye amerikanske sæsoner og spritnye serier med homokarakterer, endelig er på vej til de danske homostuer.

- ch
kilde: HomoTv.dk, glaad


[24. juli 2009, 17:28]
'True Blood' indkøbt af TV2
Den amerikanske dramaserie 'True Blood' er langt om længe indkøbt af TV2.
Takket være Japanske videnskabsfolk er det lykkedes dem at fremstille syntetisk blod, som gør det muligt for vampyrer at leve en normal tilværelse. Men selvom menneskene er fjernet fra menuen, er der fortsat mange vampyrer, der lever i kisten...
Læs HomoTvs omtale af 'True Blood'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[23. juli 2009, 14:42]
Masser af udendørsbif
I forbindelse med Outgames viser Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival flere film under åben himmel. Da gæsterne er fra udlandet, bliver det med engelske undertekster. Se bla 'The Man Who Loved Yngve' 24. Juli, 'Fire' 26. og 'Milk' 27. Se tiderne på CGLFF.

Er du der imod ikke til at stressteste din læsefærdigheder på andet sprog, byder Zulu Sommerprogram på 'Milk' 5. august og 'Mænd der hader kvinder' 7. august i Fælledparken og i Søndermarken kan du igen se 'Mænd der hader kvinder' 27. August. Se tiderne på Zulu Sommerbio.

Skal det være uden forstyrrende hvepse og myg, så tilbyder CGLFF i Dagmar at se en stribe skandinaviske film, som 'Fucking Åmål', 'En Soap', 'Awakening', 'Bikini', 'Wrestling' og 'Family Reunion'. Se mere på CGLFF.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. juli 2009, 12:17]
GLAAD bekymret for Brüno
Den amerikanske organisation GLAAD er ikke særlig begejstrede for Sacha Baron Cohens nye film Brüno.

"Filmen bygger hele scener op omkring stereotyper situationer, der får homoseksuelle til at fremstå latterlige," siger talsmanden for organisationen Jarret Barrios til The Guardian, der af Universal Picture blev inviteret til fremvisning af en ikke færdiggjort version af filmen.

Allerede den gang udtrykte GLAAD bekymring over visse dele af filmen. Desværre endte de scener, som GLAAD var mest bekymrede over, alle i filmen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pol


[9. juli 2009, 14:55]
Hallmark stopper
Den amerikanske kanal Hallmark stopper deres aktiviteter i Skandinavien fra 1. august. Hallmark sender typisk amerikanske tv-film, meget ofte med et fordækt religiøst budskab, men har også glimret ved, i mange år, at genudsende Sarah Waters Fingersmith i to afsnit.

YouSee kan ikke oplyse hvilken kanal, der så kommer i stedet for, men fortæller, at kabel-kunder får besked gennem deres infokanal.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. juli 2009, 16:03]
Rent homohold på 'fortet'
Der venter 48 mere eller ualmindelig meget mindre kendte danskere grænseoverskridende udfordringer på Fort Boyard i en ny omgang ’Fanger på Fortet’. På deltagerlisten finder man et rent homohold, der består af Bill Holmberg, Jesper Gadegård, Tor Andersen og Morten Skærved.

Peter Schmeichel og Camilla Ottesen guider deltagerne igennem TV3s nyeste satsning som vises til efteråret.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv3


[7. juli 2009, 21:56]
Anmeldt: Breakfast with Scot
Homoscenens første familiefilm 'Breakfast with Scot' er anmeldt samt den lidt ældre dramafilm 'Loving Annabelle'.
I samme ombæring er der indsat 14 nyere og ældre trailers – se blandt andet den spritny lesbiske film 'Running on Empty' og nu kan man igen se 'I Love You Philip Morris', som for en stund ikke var at se på tuben.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[5. juli 2009, 02:19]
Seriestart: Being Human
Svenskerne viser spritny serie fra 2009 i seks afsnit, 'Being Human', om George der er varulv, spøgelset Annie og en vampyr ved navn Mitchell.
Umiddelbart lyder det liiidt nørdet, men den har, af folk fra nær og fjern, fået voldsom god kritik. Og bøsserne synes sjovt nok vældig godt om de ualmindelig mange transformationer uden tøj på.
Varulven George spilles i øvrigt af bøssen Russell Tovey. De andre roller besættes af Aidan Turner, Lenora Crichlow (veninden fra Sugar Rush), m.fl.

Se med på SVT1 21:00 hver søndag. Genudsendes sent dagen efter. Indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. juli 2009, 02:10]
En pose homonyheder...
Graham Norton mistede i weekenden 1 mio seere til sit nyeste talkshow Totally Saturday (vises endnu ikke herhjemme). Neil Patrick Harris aka Doogie Howser, skal stå på de skrå som vært for årets Emmy prisuddeling 20. september. Hero-serien vil inkludere et lesbisk forhold mellem Clair og Annie i ny sæson. Facebook har slettet endnu en profil, denne gang homopornoselskabet Raging Stallions side, som slet ikke har vist nøgenbilleder frem.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. juni 2009, 13:25]
DR lancerer PiratTv
DRs PiratTv ligner ved første øjekast en gang drengerøvshumor med Kenneds Likørstue, Angoradrengene, Mandrilaftaler og vil pigerne også gerne være med, er de henstillet til kvalmende Hjerteflimmer. Udbuddet er en kort fornøjelse af en masse gammelt støv og søger man slet og ret på Homoseksuelle, så kan man endnu en gang se OBLS – Oplysninger om Bøsser og Lesbiske i Samfundet. Tags er til at trykke på, kan man se dem, og hos bøsserne præsenteres man for Kenned, mens de lesbiske kan fornøje sig med en 15-20 år gammel udsendelse om en 13-årig mikrofonspyttende pige, der sikkert i dag vil skynde sig at beslaglægge et par Ray-ban-solbriller eller alternativt flytte til Indokina. Hele hurlumhejet er sikkert skægt en halv times tid...

- ch
kilde: HomoTv.dk, DR PiratTv

[22. juni 2009, 16:09]
Vidste du...
... at produktionsfol-ket bag 'Merlin', som sendes på DR hver lørdag 20.00, er de samme som står bag 'Sugar Rush'. De har siden april arbejdet på en ny sæson af 'Merlin', så der skulle være masser af afsnit at se langt ude i fremtiden.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[22. juni 2009, 16:09]
Munch dropper ud af DR2 Premiere
Værten bag DRs filmmagasin 'DR2 Premiere', Mikkel Munch-Fals, forlader med øjeblikkelig virkning programmet. Nu vil han skabe filmene selv frem for at anmelde dem. Hvem der skal være den nye filmvært på DR2, vides endnu ikke. Men DR arbejder allerede nu med andre mulige værtsemner.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr

[22. juni 2009, 16:09]
Unge sættes i fængsel i ny realityserie
Det svensk TV4 går til makronerne, når de til efteråret sender unge bøller i fængsel og laver realityshow ud af det. Bag trammerne møder de unge hærdede fanger, som er dømt for grov kriminalitet, og som nu skal hjælpe dem til at komme på bedre tanker. Serien, som hverken har vindere eller tabere, sendes til efteråret i 10 afsnit.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv4

[14. juni 2009, 20:39]
Anmeldt: The World Unseen
HomoTv har anmeldt den fantastiske lesbiske film The world Unseen og så er Filmarkivet opdateret med over 20 trailere lige til at tjekke ud.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[9. juni 2009, 11:59]
Erik McCormack besøger HK
Will & Graces hovedrolleindehaver Erik McCormack kommer forbi som spisende gæst i onsdagens afsnit af Hell's Kitchen på TV3, 21:00.

Den lesbiske LA er fortsat med i drømmen om det store restauranteventyr, mens bøssen Wil allerede røg ud ved første afsnit. Måske får vi ham igen at se i sidste afsnit, hvor tidligere deltagere hjælper to finalister til sejr.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[8. juni 2009, 12:53]
Lesbiske reklamer i topkvalitet
Det amerikanske mediesite AfterEllen, har samlet en ganske interessant liste af lesbiske tv-reklamer, lige til at se. Se del 1 og del 2.

Nok er kvaliteten i top, men hvor langt er vi kommet, når stort set alle reklamer er bundet op af det her overraskelsesmoment; "Uha-jamen-dog-hun/de-er-jo-lesbiske!" og altså ikke heteroseksuelle?

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen


[8. juni 2009, 12:43]
Weaver er megahelt
Sigourney Weaver er kåret som science fiction-genrens hårdeste heltinde med sine roller i Alien-filmene. Sarah Michelle Gellar indtager 2. pladsen med rollen i 'Buffy the Vampire Slayer'. Og Kate Sackhoff fra 'Battlestar Galactica', som har mange amerikanske lesbiske fans, indtager 3.pladsen. Længere nede på Totalscifionline.com-listen finder vi også Sarah Conner fra Terminator, Leeloo aka. Milla Jovovich fra 'The Fifth Element' og Halle Berrys rolle Storm i 'X-men'-triologien indtager 12. pladsen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[28. maj 2009, 11:59]
Hella Joof dommer i Talent 2009
Hella Joof, Jesper Dahl alias Jokeren og musikchef i Tivoli, Nikolaj Koppel, er de nye dommere i Talent 2009.
Denne gang forsøger man, med nye meget forskellige dommere, at gå væk fra den klassiske konfliktmodel med en sød kvinde mellem henholdsvis en hård og blød mand.
Felix Smith bliver vært og programmet sendes på DR1 efter sommerferien.

- ch
kilde: HomoTv.dk, mediawatch

[25. maj 2009, 23:48]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. maj 2009, 21:03]
Lost sæson 6 en realitet
For de mange Lost-fans ude i Danmarks stuer, kan HomoTv fortælle, at sæson 5 ikke er den sidste. Det var ellers meningen - Men nu er Lost sæson 6 en realitet. Sidste to afsnit af sæson 5 blev, for et par dage siden, vist på amerikansk tv, og flere medier er allerede begyndt at mumle i krogende, om hvordan sæson 6 bliver. Lost kan blandt andet ses på 6´eren herhjemme.

Advarsel: Google ej sæson 6, er du ikke interesseret i spoilers fra sæson 5!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. maj 2009, 20:43]
Jim Carrey i ny homofilm
Ny homofilm vækker opsigt på Cannes. I filmen 'I Love You Philip Morris', som er baseret på virkelige hændelser, spiller superstjernen Jim Carrey bøsse og politibetjent, der lever med sin kone og datter.
Tidligt i filmen bekender han, at han er bøsse og lever på en løgn, og efter et biluheld flytter han til Florida og påbegynder et liv i sus og dus. Der skal penge til, rigtig mange penge og overforbruget af seksuelle eskapader finansieres gennem kriminelle aktiviteter. Fælden klapper, han havner i fængsel, men også her møder han fristelsen.

Filmen er modtaget positivt og har endog indkasseret 8.6/10 på IMDb. Se filmens trailer under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[19. maj 2009, 13:33]
Filmarkivet opdateret: Milk
Milk er ude på dvd og anmeldt, og så er der til Filmarkivet tilføjet en lille håndfuld trailere, blandt andet 'Eating out', som af IMDb har fået en ganske pæn karakter og den spritnye lesbiske film 'And then came Lola'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[18. maj 2009, 10:31]
Cowboy-Brinck blev nr. 13
Norge vandt melodunsen med 387 point, hele Danmarks gamle tavse cowboy-Brinck, gik bare hjem med 74 point og blev en nr 13, med lige absolut 0 ord pro homo. Der var præcis 0 homoflag, ikke en gang et bette et var at skue i horisonten. Holland deltog da vist slet ikke, og så må vi håbe at det russiske flag bliver forbudt at flage i Norge, når Grand Prixet skal stå sin gang i Oslo næste år, det ville være lige så absurd i orden. Til lykke til Norge!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[16. maj 2009, 17:27]
HomoTv skal tælle flag
Det er på først parket, altså foran tv-kassen, at jeg skal se Grand Prix i aften. Jeg skal se om Holland nu også forlader scenen midt under deres fremførelse, om Hr. Brinck tør bruge producernes veltilrettelagte tid på et par ord for homoseksuelle, eller om han fortsat står fast ved sit, jeg har aldrig sagt, at jeg vil sige noget-mærkelige forklaring og hvor mange, uagtet seksualitet, der tør vifte med homoflaget. Når grandprixet allerede er inficeret af seers mordtrusler via nettet mellem lande og hinanden, og vi elsker at give point til dem der ligner os mest, så er melodunsen allerede fortabt, så hvorfor ikke udvide repertoiret lidt med noget mere alvorligt: menneskefrihed?! Hele herligheden starter kl. 21:00 på DR1.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[14. maj 2009, 14:11]
Absurd flagforbud under MGP
Det vil under melodunsen være ulovligt at vifte med regnbueflag, har Rusland nu besluttet. Skulle man alligevel snige et flag med ind og endog vifte med det, så vil det straks blive dem det frataget. Simon Emil (BC) opfordrer til civil ulydighed, skriver Avisen.dk.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[14. maj 2009, 13:15]
Danske journalister er sguda mærkelige
Den danske presse er nærmest ved at snuble over hinanden for at fortælle historien om BØSSEPARADEN eller BØSSEMARCHEN som foregår i Moskva samtidig med melodunsen. Eneste problem er bare, at optoget ikke kun er for mænd men også kvinder. Men den del får den danske presse bare aldrig med.

Skrev jeg eneste problem? Det er forkert! På TV2vip opdager man så, at de har en afstemning igang og her kan man vælge mellem, om man mener melodunsen er godt at blande sammen med homopolitik, eller ikke er godt at blande sammen med homopolitik. Problemet her er bare, at linket allerede eksisterer, idet borgmesteren netop ikke vil have Priden kørende mens melodunsen står på.

Der kommer desværre hele tiden nye journalister til, så det føles som en "dead end", at forsøge at ændre deres tankegang.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[14. maj 2009, 12:54]
Adam Lambert fortsat i American Idol
Adam Lambert, der muligvis er bøsse, han har i hvert fald overfor pressens fotobevis ikke afkræftet at han kysser mænd, er fortsat med os i American Idol. Se med hver lørdag på TV3 kl. 20:00 og 21:00.

(Hvem klipper snart hans hår? ... Hmm.. hvem klipper snart mit?)

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. maj 2009, 12:53]
DR2 uvist om køb af L Word 5
Er du fan af The L Word? Vil du gerne se sæson 5 rulle over skærmen? Så er det måske nu, du skal give DR2 besked, for de står lige nu i den situation, at de ikke ”har taget stilling til yderligere køb af sæsoner”, som DR2 har forklaret det overfor HomoTv.dk.

I fredags blev det sidste afsnit, afsnit 50, af sæson 4 vist, og nu på fredag starter DR2 forfra med afsnit 27. Dvs. alle afsnit bliver genudsendt.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. maj 2009, 12:53]
Sykes får sit eget talkshow
Wanda Sykes får, fra næste år, sit eget Saturday Night Talk Show på det amerikanske FOX tv. Sykes eneste forklaring var; "I’m married, so this was a great excuse to get out of the house on a Saturday night."

Wanda Sykes øvede sig ellers ved Obamas fest, hvor alle "slemme" politikere fik så hatten passede og lidt mere til.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen


[12. maj 2009, 13:15]
Smugkig næste Salander-film
Ekstra Bladet har fået fat i filmtraileren til Stieg Larssons anden bog 'Pigen der legede med ild' og det ser ganske lovende ud, lige efter bogen. Se traileren på eb.

'Pigen der legede med ilden' har premiere i biffen d. 18. sep., mens 'Luftkastellet der blev sprængt' får premiere 27. nov.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[12. maj 2009, 13:12]
Norsk tv-licens fjernes
Norsk konservativt flertal har i weekenden vedtaget afskaffelse af tv-licens og vil følge den nederlandske model, hvor licensen er finanseret gennem finansbudgettet. I Danmark, hvor den nye medielicens koster 2220 kr årligt, er der ikke udsigt til den slags afgiftslettelser.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tvnyt.com

[06. maj 2009, 13:22]
Regnbuefamilier søges
Nina Koch, der er specialestuderende indenfor medievidenskab, skal producere en dokumentarfilm omhandlende familier med anderledes struktur som afsluttende projekt og i den forbindelse søges regnbuefamilier.

Interesseret? Læs mere om Ninas projekt!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[04. maj 2009, 14:47]
Storm mod homoer har givet bagslag
En anti-homo-reklame fra amerikanske 'National Organization for Marriage' (NOM), der fortæller hvordan homoseksuelle snart vil udrydde hele verdenen, har givet astronomisk bagslag på YouTube. Amerikanerne er ved at forstå mangfoldigheds-begrebet og heri indgår altså ikke ekstremistiske religiøse organisationer, der åbenbart synes det er helt i orden at diskriminere en hel befolkningsgruppe. NOM har bedt YouTube om at fjerne latterliggørelserne af deres kampagnefilm, dog uden held.

Se NOMs film på Tuben, og i højre side af tuben, de mange lettere 'anfald'!

- ch
kilde: HomoTv.dk, blikk


[04. maj 2009, 14:32]
Lola-film vinder over Facebook
Plakaten fra filmen 'And then Came Lola', der viser tre piger i en sandwich, stående og med tøj på, blev i første omgang 'disket' af Facebook for at være 'inappropriate' - på dansk 'upassende'. Kvinderne bag filmen, Ellen Seidler og Megan Siler, har siden kæmpet en hård mangfoldighedskamp med Facebook, og det har endelig givet pote. Nu må plakaten gerne vises på Facebook.

Se deres lange kamp på deres blog andthencamelolablog.com.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[28. april 2009, 13:04]
HomoTv samler op på skældsordene
Har du oplevet skældsord eller andre homofobiske vendinger på dansk tv, som du finder, er ved eller over grænsen for det tilladte, vil HomoTv meget gerne høre fra dig. Har du allerede sendt en klage til en tv-kanal, og fik du medhold eller ikke medhold, er interessant at få med.
Listen af klager, som opdateres løbende, udarbejdes i et forsøg på at klarlægge, hvor omfattende bl.a. skældsord med homoseksuel islæt er på tv.

Du kan se listen af skældsord og klager under Homotvstats. Herunder finder du også vejledning til hvordan du kan klage til stationerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. april 2009, 13:02]
Lisbeth vender tilbage september
Premieredatoen for anden del af Stig Larssons serie, "Pigen der legede med ilden", kommer til efteråret, 18. september 2009.
Det er blandt andet i anden del, at vi høre om Lisbeth Salanders fortid.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[21. april 2009, 22:49]
Hells kitchen 5 og 2 homokokke
I morgen onsdag er Hell’ Kitchen tilbage med femte sæson, og Gordon Ramsay er igen på jagt efter et nyt amerikansk kokketalent. 16 håbefulde kokke - og som noget nyt i for vejen er indehavere eller kokke/køkkenchef - deles op i to hold: et kvindehold og et mandehold, og på hvert af holdene er der henholdsvis en lesbisk og en bøsse at følge til gryden.

Se med fra første afsnit i morgen onsdag på TV3 21:00, når samtlige 16 kokke skal levere deres helt egen 'signatur dish'. Genudsendelse 25. apr kl. 15:05.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. april 2009, 23:58]
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[18. april 2009, 16:49]
Ny pose friske filmtrailers
Filmarkivet er opdateret med 14 nye filmtrailers. Se blandt andet 'Vier Minuten', 'The Bubble' (fra instruktøren bag Yossi & Jagger), 'Shortbus Boy Culture' og et hav af 'Mænd der hader kvinder'-trailers, som tidligere er vist her på forsiden.

Se dem alle under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[17. april 2009, 13:30]
Sugar Rush går svenskt igen
Læg mærke til at Sugar Rush starter fra afsnit 1 på SVT2 20. april. Læs mere i Seriesektionen!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. april 2009, 13:30]
Regningsafdelingen byder dig velkommen tilbage
Hvad kan man sige? TDC slukkede for tlf, net og dermed server midt i artikellæsning på Pol.dk i starten af april. Man kan sige, at TDC ikke har de hurtigste knallertkørende medarbejdere på havnen – supportere/tekniker mente at fejlen lå på min side! Da jeg ringede til regningsafd. for at opsige et ikke funktionsdygtigt abonnement, kom der, sjovt nok, andre boller på suppen. Nu kunne de straks se deres egen grove fejl og lovede forbindelse inden for timen. Spøjst!
Hermed et gratis tip til dig, der lider af TDC=Tektonisk Dilettantisk Cnallertkørere – ring til regningsafdelingen 8080 8018, sig at du ønsker kompensation og gerne vil opsige dit abonnement, så skal du se, så sker der pludselig noget!

Dermed er HomoTv ENDELIG tilbage!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[3. april 2009, 01:16]
Hørt, set, læst... kort
Film om Judy Garland er sat i produktion, Anne Hathaway får hovedrollen. 'Lipstick Jungle' med bl.a. Brooke Shields lukker og slukker i USA - alt for få gider at glo med. Pedro Almodóvars 'Alt om min mor' spiller i øjeblikket på Folketeatret.dk. Holdet bag 'Blå mænd' får offentligt støtte til 'Julefrokosten', hvor også Thure Lindhardt spiller med. Gordon Ramsay har underskrevet kontrakt om en ny omgang 'Hell's Kitchen'. Og i går blev det allersidste afsnit af 'Skadestuen' (ER) vist på amerikansk tv.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[30. marts 2009, 21:34]
To sidste afsnit af Sugar Rush på torsdag
Læg mærke til, at der på torsdag vises de to sidste afsnit af Sugar Rush. Afsnit 19 vises kl. 23.30 og allersidste afsnit nr. 20 vises kl. 23.55.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. marts 2009, 17:02]
Verdenen går i sort i morgen, sådan da...
I morgen 20:30 går verdenen i sort. ”Op mod én milliard mennesker ventes at slukke lyset, når eventen Earth Hour det kommende døgn løber over kloden,” skriver Jyllands Posten. Men sjovt nok må tv´et altså godt være tændt?!
Læs mere på jp.

Husk for resten, at der er dømt sommertid på søndag!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. marts 2009, 01:34]
Affinity anmeldt
Margaret, som har mistet sin far, er på brinken af et arrangeret ægteskab, som hun som lesbisk på ingen måder ønsker. Hun har valgt at slå sine folder som besøgsven i et kvindefængsel og bliver fascineret af en særlig ung fange, nemlig Selina Dawes.. læs mere under Filmarkivet.

I samme ombæring er også trailer-links under Filmarkivet opdateret.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. marts 2009, 12:52]
Søs og Omar i klassens time på fredag
Der er dømt stor humor og ballade, når Søs Egelind og Omar Mazouk besøger 'Den store klassefest' på fredag og dermed sikrer latterbrøl, også på allerbagerste række i klassen. Turen tilbage til barndommen i Silkeborg og på Amager byder på flippede fester, en bagdel som gave og hesten Karl Åge. I kampen om aftenens klassefest skal de gennemskue hinanden, falde ind i et utal af roller og betragte Jorden som et stort komisk fællesskab.

Søs Egelind har sammen med sin makker, Kirsten Lehfeldt, flere gange spillet det lesbiske par Connie og Bonnie, som er blevet vist på tv. Og Omar Mazouk har leveret sketchs til tv-serien "Oplysning om Bøsser og Lesbiske til Samfundet, OBLS", som for nogle år tilbage kørte på DR2.

Grin med på TV2, fredag kl. 20.00. - Udsendelsen er indsat under Program.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. marts 2009, 21:34]
To sidste afsnit af Sugar Rush på torsdag
Læg mærke til, at der på torsdag vises de to sidste afsnit af Sugar Rush. Afsnit 19 vises kl. 23.30 og allersidste afsnit nr. 20 vises kl. 23.55.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. marts 2009, 17:02]
Verdenen går i sort i morgen, sådan da...
I morgen 20:30 går verdenen i sort. ”Op mod én milliard mennesker ventes at slukke lyset, når eventen Earth Hour det kommende døgn løber over kloden,” skriver Jyllands Posten. Men sjovt nok må tv´et altså godt være tændt?!
Læs mere på jp.

Husk for resten, at der er dømt sommertid på søndag!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. marts 2009, 01:34]
Affinity anmeldt
Margaret, som har mistet sin far, er på brinken af et arrangeret ægteskab, som hun som lesbisk på ingen måder ønsker. Hun har valgt at slå sine folder som besøgsven i et kvindefængsel og bliver fascineret af en særlig ung fange, nemlig Selina Dawes.. læs mere under Filmarkivet.

I samme ombæring er også trailer-links under Filmarkivet opdateret.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. marts 2009, 12:52]
Søs og Omar i klassens time på fredag
Der er dømt stor humor og ballade, når Søs Egelind og Omar Mazouk besøger 'Den store klassefest' på fredag og dermed sikrer latterbrøl, også på allerbagerste række i klassen. Turen tilbage til barndommen i Silkeborg og på Amager byder på flippede fester, en bagdel som gave og hesten Karl Åge. I kampen om aftenens klassefest skal de gennemskue hinanden, falde ind i et utal af roller og betragte Jorden som et stort komisk fællesskab.

Søs Egelind har sammen med sin makker, Kirsten Lehfeldt, flere gange spillet det lesbiske par Connie og Bonnie, som er blevet vist på tv. Og Omar Mazouk har leveret sketchs til tv-serien "Oplysning om Bøsser og Lesbiske til Samfundet, OBLS", som for nogle år tilbage kørte på DR2.

Grin med på TV2, fredag kl. 20.00. - Udsendelsen er indsat under Program.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. marts 2009, 14:14]
Lipstick jungle fumble på TV3 Puls
'Lipstick Jungle' starter på den nye kanal TV3 Puls - en serie om en hel masse ingenting, et par lesbiske, der ind imellem blander sig i nogle lige så fantasiløse heteroseksuelle storylines. En meget stor pose dårlige amerikanske ratings og tilsvarende dårlig anmeldelser tilfalder Lipstick Jungle. De der gider se med, kan fange serien i Seriesektionen.

Ekstrakanalen i YouSees grundpakke ryger ud til fordel for TV3 Puls nye tiltag, som jo altså har premiere i dag.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[22. marts 2009, 23:58]
Send et tip!
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. marts 2009, 17:32]
Alle tre Stieg Larsson-bøger bliver til biofilm
Sveriges Television (SVT) har skiftet stilling; Efter et tyndt biografår, vil SVT nu kæmpe for at 2´eren og 3´eren af Stieg Larssons bøger også bliver til biograffilm. Det var ellers mening, at de udelukkende skulle produceres til tv.

De sidste to film kommer i biffen september og november 2009. Og 'Mænd der hader kvinder' bliver vist på tv februar 2010.

- ch
kilde: HomoTv.dk, bt


[20. marts 2009, 15:41]
Ellen som moder natur
Ellen DeGeneres interviewer sin egen kone Portia de Rossi på sit talkshow. Et, ifølge AfterEllen, lidt mystisk men ganske charmerende interview.
Ellen DeGeneres har for øvrigt just nyligt sagt ja til at spille 'Mother Nature', der kort fortalt handler om moder naturs returnering til jorden for første gang efter at hun lavede den.

- Jeg har altid godt kunne tænke mig at styre vejret, har Ellen nævnt i forbindelse med filmen – intet, ikke en gang regn, sne eller slud ville kunne forhindre mig i det. Hun glæder sig til rollen!

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen


[20. marts 2009, 15:08]
Tre nye DR-kanaler
Tre nye digitale DR-kanaler kan seere med MPEG4-tuner mæske sig i fra 1. november i år.

DR-Ramasjang en børnekanal for de 3 til 10-årige og kører fra kl. 6 morgen til 20 aften.

DR-K giver plads til opera, billedkunst, litteratur, historie, design, mode og arkitektur. Kanalen vil sende kl. 16 til 24:00.

DR-HD sender i ægte HD, alt lige fra fakta over til fiktion. Med andre ord det bedste af det bedste kvalitetsmæssigt fra DR1 og DR2 (læs: Genudsendelser).

OBS! MPEG4-tuneren er en digitalmodtager, som du kan købe separat. Der er altså ikke tale om, at du skal ud og investere en frygtelig masse penge, når Danmark går digital.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr-presse


[20. marts 2009, 14:26]
Emiliana Torrini til Koncerthuset
Lørdag 23. maj kl. 20 går islandske Emiliana Torrini, der står bag 'Nothing brings me down' fra filmen 'My summer of love' på scenen i Studie 2.
Billetter kan købes fra mandag d. 23. marts via www.dr.dk/koncerthuset eller i DR-butikken 35 20 62 62.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[18. marts 2009, 23:09]
TDC mister sit monopol
TDC/YouSee mister højst sandsynligt monopol på kabel-bredbånd, og det kan i sidste ende betyde færre kanaler til den enkelte forbruger.

Læs mere om sagen på Politikens Tjek.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[18. marts 2009, 14:10]
Dansk kassesucces
'Mænd der hader kvinder' er nu set af mere end en halv million dansker og sammenlagt 1,2 mio skandinaviske filmgænger. På blot 17 dage er der solgt 562.569 billetter - billetter som fortsat går som varmt brød. Sverige har netop rundet 600.000 billetter og i Norge, hvor filmen først havde premiere i fredags, var der 95.000 mennesker inde at se den over weekenden.

På mange måder er filmen også en dansk film. For udover Niels Arden Oplev som instruktør, er filmens fotograf, scenograf, klipper og komponist, samt en række andre tekniske funktioner, danske. Danskeren Søren Stærmose fra Yellow Bird producerer filmen i samarbejde med Nordisk Film som co-producent og det er Nordisk Film, der står for filmens distribution i Skandinavien.

Sidste nyt: Tv-versionen af 'Mænd der hader kvinder' bliver væsentlig længere end bio-versionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[17. marts 2009, 15:12]
En festens dag: et forbehold er fjernet
Nu er det endelig tilladt for homoseksuelle at adoptere!

HomoTv har samlet et par klikbare overskrifter, som kan ses under rubrikken "Andre nyheder" længere nede på forsiden.

Se også aftenens tv-aviser, som vises i programmet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. marts 2009, 14:47]
Zulu Award til Thure Lindhardt
Ved årets 'Zulu Awards' var der lidt homodrys at hente. Årets danske mandlige hovedrolle Zulu Award gik til Thure Lindhardt i 'Flammen & Citronen', som i øvrigt også fik en Award som årets danske film.

Der blev uddelt i alt 15 Zulu Award-priser i syv kategorier.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[11. marts 2009, 01:45]
Isis-verdensmester er homo og dansker
I aftenens 'Zulu Late Night, Live' fortalte modeeksperten Jim Lyngvild, at han er verdensmester i den hårdeste gåde nogensinde 'ISIS Adventure Puzzle Ball' (i daglig tale blot Isis) og har løst kuglens mysterium på blot 21 timer. Den næsthurtigste i verdenen er på 24 timer. Bølge til Jim!

I handlen koster kuglen den nette sum af kr. 1200.

Der er 24 dage til en ny gåde lanceres, nemlig 'Platinum Pyramid', hvor det er muligt at vinde 10.000 pund. For at kunne deltage, skal man både have Isis- og Ramisis-puzzle. Med andre ord, en ikke bare hård sport for hovedet, men også hævekortet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[11. marts 2009, 01:43]
Jihad-instruktør modtager dødstrusler
Instruktøren bag A Jihad for Love, Parvez Sharma, har modtaget dødstrusler før dokumentarens premieredag på britiske Channel 4. (Så er der ikke lang vej til DR).

Men det er ikke unormalt, ifølge instruktøren, der via sin blog modtager samme trusler. Enkelte andre fortæller ham, at han kan nå det endnu,... altså at bede om syndsforladelse.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pinkpaper


[9. marts 2009, 12:42]
Desperate Housewives er tilbage
Femte sæson af den populære dramaserie 'Desperate Housewives' skydes snart i gang på TV2. Et nyt, saftigt kapitel i sagaen om kvinderne på Wisteria Lane starter onsdag 11. marts kl. 20.35 på TV2.

Indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. marts 2009, 12:32]
Ny serie med Stephen Fry
5. marts tog TV2 Charlie hul på en ny britisk dramaserie Kingdom med Stephen Fry i hovedrollen.
Peter Kingdom arbejder som advokat i en lille besynderlig landsby i Norfolk, hvor han tager hånd om sine medborgeres både sjove og sørgelige sager. Selv er hans private liv overskygget af sin brors mystiske forsvinden. En forsvinden som kaster en mørk skygge over hans ellers tilforladelige liv i det lille samfund.

I seriens første afsnit fandt politiet broderens tøj på en strand - men alligevel var de på fuldkommen bar bund - broderen var som sunket i jorden. Andet afsnit sendes 12. marts. Se mere under 'Det ser vi også'.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[28. feb 2009, 16:52]
Dansk tv har haft sit første homotv-bryllup
I forrige uge skrev HomoTv om det første lesbiske bryllup nogensinde på amerikansk tv, men hvor blev vores homotv-bryllup i dansk dramaproduktion af? En kvik læser kan overfor HomoTv afsløre, at der har fundet et dansk dramatv-bryllup sted... og faktisk ganske for nylig!

Læs meget mere.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. feb 2009, 15:15]
Send et tip!
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[25. feb 2009, 20:40]
Når ældre lever livet for fuld skrue!
73-årige Alan, 58-årige Clive og Roger på 64 ved alle, hvad det vil sige at være tvunget til at leve på en løgn. Alans mor sagde, at det var okay at være bøsse, når bare han var forelsket og ikke kyssede på munden. Clive giftede sig i et forsøg på at undertrykke sine lyster, mens Roger giftede sig, selv om han var 100 procent homo. I dag lever de alle tre livet for fuld skrue - og i overensstemmelse med deres seksualitet.
Og selv om de er oppe i årene, er der intet, der tyder på, at de har tænkt sig at gå i stå inden for en overskuelig fremtid. Alan har været sammen med Jimmy i 40 år, Clive er stadig gift og har masser af sex med mænd, og Roger nåede at være gift i 30 år og få to børn, før han som 58-årig mødte den 18-årige mandestripper Ian.

Dokumentaren, som er anmeldt af AfterElton, er indsat i programmet og vises 4. marts 23:35.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2 presse


[24. feb 2009, 14:17]
Ny dokuserie: Mission Baby
DR blænder op for en ny halvspøjs serie 'Mission: Baby', der følger 100 par, som drømmer om at blive gravide.
Ifølge DR Markedsføring, som HomoTv har talt med, er der i programserien 99 heteropar og et homopar. Lidt flere homopar kunne man godt have ønsket sig, skal serien følge samfundsnormerne...

Uanset, undervejs bliver parrene testet for alle de faktorer, der påvirker deres frugtbarhed. Hvor mange det vil lykkedes at få ønskebarnet, er netop hovedtemaet i serien.
Og med diverse eksperter kigger DR på livsstil, kost, motionsvaner, stress, psykologi og parforhold. Samtidig tages hul på ammestuehistorier og myter.

Se med første gang 3. marts på DR1 20:00. Andet afsnit og frem sendes 20:30. Tjek Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. feb 2009, 11:17]
To statuetter til Milk
'Milk' nappede to statuetter fra årets Oscar-show. Sean Penn tog den ene for sin hovedrolle og den anden Milk-statuette tilfaldt homoaktivisten Dustin Lance Black for bedste originale manus. 'Slumdog Millionaire' hev otte statuetter hjem og var dermed aftenens storvinder.
Men også Penelope Cruz fik en pris for sin kvindelige birolle i 'Vicky Cristina Barcelona' og Heath Ledger (Brokeback Mountains) vandt statuetten for bedste mandlige birolle i Batman-filmen 'The Dark Knight'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[22. feb 2009, 14:52]
OSCAR: 8 nominering til Milk
Spørgsmålet er ikke om Milk vinder, men om hvor mange Oscars Milk får med hjem ud af i alt otte nomineringer.
Se Oscar-showet i nat på TV2film 02:30-06:00, samt i morgen i et sammendrag på DR2 21:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[20. feb 2009, 17:06]
Lesbisk bryllup indskrives historien
Forrige mandag blev der, for første gang nogen sinde på amerikansk tv, vist et lesbisk bryllup i en soapserie. En stor sejr, siger den amerikanske organisation GLAAD. Og en stor nyhed, mente CNN, der bragte historien.
Læs meget mere!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[19. feb 2009, 12:52]
Lotte Kiærskou er ny stemme
Langt de fleste sportskommenta-torer på dansk tv er mænd. Men nu er det tæt på slut. TV2|SPORTEN har indsat Lotte Kiærskou som ny håndboldstemme. Også Maria Thuesen har haft sin debut som kommentator på TV2.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2

[19. feb 2009, 12:44]
Senest nyt om Salander-filmen
Filmen 'Mænd der hader kvinder' er solgt til mere end ti lande. Specielt Frankrig, Italien og Benelux-landene har stor interesse. I Sverige er der solgt 13.000 billetter til premieren. For en uge siden var tallet på 4000 i Danmark, de nyeste tal er endnu ikke opgjort, men ifølge Nordisk Film går salget forrygende.

Kan du bare ikke vente til premieren - så har HomoTv fundet en stor æske med hele syv trailers fra filmen - alle sammen nogle man ikke tidligere har set. (dansktekstet)

Få heldige har allerede set filmen – læs hvad nogle af de første Stieg Larsson-entusiaster har skrevet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. feb 2009, 15:13]
Årets homotvstatistik er lagt på nettet
DR1 havde på det nærmeste glemt, at der eksisterede homoseksuelle medielicensbetalere – to homoudsend-elser fandt vej. Og det var først seks måneder inde i året, at DR1 sendte sin første homoudsendelse...

Homotvstatistikken for 2008 er lagt på nettet - læs meget mere om DR1 og alle de andre kanalers formåen i tv for homoseksuelle.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. feb 2009, 01:44]
To Salander-plakater kan nu beskues
Forsalget til 'Mænd der er hader kvinder' er begyndt, så sæt dig på billetlugen, skal du være en af de første, der ser filmen (tjek kino.dk). Filmen varer for øvrigt 2 timer og 39 minutter og er dermed en helaftensfilm.

Filmens plakater, hele to af slagsen, er releaset - se dem her!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[09. feb 2009, 16:55]
HomoTv-statistikken for 2008 udkommer fredag
I 2008 blev der vist 31 homoudsendelser gennem året, hvoraf 52% af udsendelserne var for bøsser, 35% for lesbiske og 13% for begge køn.
DR overgås kvantitativt af en anden station og en ny kanal har overtaget bundplaceringen fra TV3+...

Læs meget mere på fredag.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[09. feb 2009, 16:46]
Send et tip!
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[06. feb 2009, 17:57]
Husk Den store klassefest i aften!
Husk, at Den store klassefest med Hans Pilgaard som vært har premiere i aften.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt og hendes klassekammerater fra Vejlebroskolen i Ishøj er klar til kamp, når de møder NFL-legenden Morten Andersen og hans klassekammerater fra Struer Borgerskole i Struer fredag aften i "Den Store Klassefest".

Med Hans Pilgaard som vært for programmet bydes der op til fest og gode minder fra en svunden ungdomstid. "Den Store Klassefest" er en fest i fjernsynet. I løbet af en munter aften kaster de sig sammen med klassekammeraterne ud i en række skræddersyede fag og udfordringer, der alle tager udgangspunkt i skoletiden.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[03. feb 2009, 14:13]
Ny kanal: TV3 puls
TV3 lancerer 23. marts ny kanal til bl.a. TDCs kabelkunder i grundpakken. Kanalen, der kommer til at koste 6,95, dvs. 7 kr. fra år 2010, hedder TV3 Puls. Forskellen på TV3+ og TV3 Puls, er udover navneforvirringen, på ingen måder stor. En masse amerikanske serier, livsstilsprogrammer og sport er tiltænkt kanalen.

GAB!

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv3


[29. jan 2009, 01:56]
Anmeldelse: XXY
En bunke filmpriser fra Cannes, Edinburgh og andre steder har givet den argentinske instruktør Lucía Puenzo flere tangenter at spille på med et filmtema om interkønnede, et emne, der pirrer vores nysgerrighed og skærper vores engagement...

Læs anmeldelse under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. jan 2009, 21:26]
Stor dag for L Word-fans
DR-Presse kan overfor HomoTv bekræfte, at L Word sæson 4 er købt hjem til visning på DR2.
Dermed kan alle fans ånde lettet op og se frem til endnu mere L Word langt ude i fremtiden.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[27. jan 2009, 14:23]
Send et tip!
Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[22. jan 2009, 21:41]
Salander-foto udgivet
Berlingske Tidende kan løfte sløret for hvordan Stieg Larssons heltinde ser ud i filmen 'Mænd der hedder kvinder', som har premiere 27. februar i landets biografer.

Se Lisbeth Salanders portrætfoto.

- ch
kilde: HomoTv.dk, berlingerne


[22. jan 2009, 21:22]
Sugar Rush, afsnit 10
DR har i løbet af dagen fået opdateret deres program otte dage frem, og kan nu oplyse det bedre seerskab at sidste afsnit af Sugar Rush, sæson 1, selvfølgelig også bliver vist... nemlig den 29. januar.

Seriesektionen er naturligvis opdateret i samme ombæring.

Afsnitbeskrivelse:
Kim har fundet sammen med den søde Beth. Det er næsten lykkedes hende at glemme Sugar. Men Sugar har ikke glemt Kim. Hun er i alvorlig knibe, og hun har brug for hjælp. Nu!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. jan 2009, 15:20]
Sugar Rush og L Word torsdag og fredag
Sugar Rush sendes igen fra torsdag 5. februar på DR1. Serien sendes en halv time senere i forhold til tidligere, nemlig 23:35. Et højst besynderligt tidspunkt for en ungdomsserie... GAK-GAK!
Sugar er røget i ungdomsfængsel, Kim er kommet ud af skabet, og hendes forældre er gået i sexterapi. Men selv om Kim nu er åben omkring sin seksuelle orientering, mangler der stadig en ting i hendes liv: sex. Det skal der gøres noget ved, og det kan ikke gå hurtigt nok.

L Word sendes igen fra 6. februar på DR2. Serien er rykket fra lørdag til fredag nat 00:35.
Dana bliver begravet, og hendes forældre gør deres bedste for at holde hendes venner på afstand. Samtidig beslutter Bette sig for at kæmpe for at få forældremyndigheden over lille Angelica, selv om Angelica er Tinas biologiske datter.

Serierne er indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. jan 2009, 00:04]
"Mænd der hader kvinder"-interview
TV2-Nyhederne mødte filminstruktør Niels Arden Oplev, der har instrueret Stieg Larssons bestseller "Mænd der hader kvinder", der har premiere i Danmark 27. feb.

Se interviewet på TV2-Nyheder om hvordan instruktøren håndterer forventningspresset fra den store læserskare.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[19. jan 2009, 19:37]
Nyt om serier
"Joan of Acardia" er rykket tilbage fra 7 om morgenen til +-03.00. "Andra Avenyn" starter ny sæson i morgen. "Anna Pihl" fortsætter på norskTV2. "Sex med Victor" som blev vist juli sidste år, genudsendes på DR2 fra tirsdag. "De halvt dolda" som genudsendes tirsdag, er rykket frem til 00:30. Se mere under Seriesektionen.

Opfølgning af nyt om serier følger sidst på ugen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. jan 2009, 01:43]
Golden Globe til Vicky
Golden Globe, som plejer at vise hvilken vej vinden blæser ved årets Oscar show, har just uddelt priser. Heath Ledger modtog prisen for bedste mandlige birolle i batmanfilmen 'The Dark Night'. Woody Allens film 'Vicky Christina Barcelona' fik prisen som årets bedste komedie. Colin Farell tog imod prisen for bedste mandlige hovedrolle i komediekategorien i filmen 'In Bruges'. Anna Paquin, som spiller hovedrollen i tv-serien 'True Blood', der indeholder en hel del homoseksuelle temaer og endnu ikke er kommet til Danmark, vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle i tv-serier.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[13. jan 2009, 01:43]
Brugerbetaling benyttes til fiktion
Fra 2012 skal vi betale ca. 25 kr ekstra pr mdr for at se TV2. De ekstra penge er allerede øremærket til dansk fiktion, ifølge TV2s adm. Direktør Merete Eldrup.

Hvordan seerne vil reagere på, at de skal betale for TV, mener Eldrup ikke bliver noget problem.

"De flere penge til tv-kanalen skulle gerne give seerne bedre farvefjernsyn," håber Merete Eldrup, "for det er jo, hvad kanalen er sat i verden," som hun siger.

Og jeg som gik rundt og troede at brugerbetalingen var for at redde TV2 – hvor kan jeg dog få sådan en mystisk idé fra?!

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr nyheder


[10. jan 2009, 15:34]
Anmeldelse: Was am Ende zählt og 14 nye trailere
Carla får job på en ramponeret husbåd, der ombygges til restaurant. Her møder hun gadepigen Lucie, som har fast adresse på et gadeplanscenter med tilhørende pædagoger og soveværelse for en nat, hvor det nu kan lade sig gøre. Carla "flytter ind" og et varmt venskab opstår... læs anmeldelse.

Se også Filmarkivet med 14 nye links til filmtrailere. Skulle du falde over filmtrailere, som simpelthen bare må med på listen, så send gerne en mail.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. jan 2009, 09:58]
L Word og Sugar Rush vender tilbage
DR garanterer, at L Word vender tilbage på DR2 med de manglende 14 afsnit. Det samme gælder for Sugar Rush på DR1.

Lige præcist hvornår serierne fortsætter, ved DR endnu ikke, men serierne bliver sendt inden for den nærmeste fremtid.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[6. jan 2009, 21:46]
Kjær og Smith værter ved Dansk Melodunse 2009
Birthe Kjær og Felix Smith skal stå for at præsentere årets Melodi Grand Prix i Herning.
To generationer binder enderne sammen ved Melodi Grand Prix showet i år. Dansktop-veteranen Birthe Kjær og radiovært på P3 Felix Smith (også kendt som vært i Talent 2008) er klar.

"Professionelt er vi Ying og Yang. Men hun har altid stået for en masse gode værdier. Og efter jeg har mødt hende, kan jeg bare sige, at Birthe er fantastisk, fordi hun er Birthe. Hun er super-cool og sjov," fortæller en beæret Smith til DR Presse.

Dansk Melodi Grand Prix 2009 vises direkte på DR1 31. jan.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. jan 2009, 01:02]
Ingen Norton til Moskva
På flere europæiske homosites fortælles det, at talkshow-værten Graham Norton overtager Sir Terry Wogans britiske speakerplads ved 2009s Melodi Grand Prix i Moskva. Men ifølge interview på Eurovisions egen hjemmeside, udtaler Graham Norton, at ingen har snakket med ham om sådanne flyvske planer.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eurovision.tv

[4. jan 2009, 00:44]
L Word pillet af
Efter et tip fra en homo-tv-seer, er det kommet HomoTv for øje, at 'L Word' fra DR2 ikke bliver sendt her til nat. Faktisk ser det ud til, at L Word helt er pillet af. Ifølge DRs program, bliver der ikke sendt 'L Word' i hele januar måned.

Hvad årsagen er, kendes endnu ikke, men der arbejdes på sagen. Finder du det rimeligt rædselsfuldt, så send en klage til DR. Og husk nu, at vil du have svar, skal du skrive det i mailen. Alle klager vil blive registreret, men kun de som har udbedt om svar, får svar.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. jan 2009, 17:54]
Året der gik 2008
HomoTv.dk ser på de væsentligste tv-begivenheder i 2008.

- ch
kilde: HomoTv.dk