Tilbage til forside
HOMOFILM & WEBSERIER     NYHEDSARKIV     HOMOTVSTATS     KONTAKT    

ARKIVÅR | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |

Nyhedsarkiv 2010   Fritekstsøgning: CTRL+F


Læs friske nyheder på forsiden...

24.12 - HomoTv ønsker alle en glædelig jul
19.12 - Tillykke til Norge og respekt til Sverige
19.12 - Søndagsopdatering af filmsiden
18.12 - Årets juleshow med Anne Linnet
18.12 - Jim Lyngvild i eu-praktik
17.12 - Ny X-Factor-dommer: George Michael
07.12 - GLAAD har 25 års jubi
07.12 - Desp. Housewiv: Sidste afsnit af s6 vises
05.12 - McMillens kamp for retfærdighed bliver..
05.12 - CGFLGFC har fået nyt navn
03.12 - Danske tv-overskrifter
03.12 - Forsinket 'The Night Watch' på vej
02.12 - Rødt, hvidt og skråt på DR2
02.12 - Nissepolitikere i julehumør

29.11 - SVT2 forsvinder
28.11 - Ny serie fra L-producent
28.11 - Ny fransk Oscar-video
28.11 - Svenske darlings kan ses i december
25.11 - Send et tv-tip!
24.11 - Buffy som fuldblodsfilm
23.11 - Goddag til lesbisk homopris
22.11 - Cher og Aguilera i julebiffen
20.11 - Eventuel Oscar til 'Kids are all right'
20.11 - Ny bøssekarakter i Glee gør det rigtig godt
20.11 - DR skal bruge 100 mio. på episk serie
20.11 - Nye filmtrailere
16.11 - Send et tv-tip!
05.11 - Opråb til unge: DR og homomiljøet har..
05.11 - Broderskab: Ukrainsk pris, David Dencik..

29.10 - Psssst!
29.10 - Brokeback Mountain udgives på dansk
29.10 - TV2 søger tvillinger
25.10 - Noomi Rapace i lesbisk Alien-efterfølger
25.10 - Heftig flirting i Hvaler, tirsdag
24.10 - Serie-junkie savnes!
24.10 - Obama med i 'It Gets Better'
16.10 - Homotv.dk er desværre ustabil
16.10 - Dansk melodunse i Ballerup
14.10 - Uffe Elbæk langer med rette ud efter..
13.10 - Nu forskes der i hemmelige homofor..
11.10 - Universal Pictures klar med ny trailer..
11.10 - Titus Andronicus på vrangen i Bøsseh..
09.10 - Danske hetero-seere sidder med sky..
08.10 - Glaad har samlet en bunke nye anti-vids
07.10 - Filmfestivalen på trapperne
07.10 - DeGeneres er 10. mest magtfulde kvinde
07.10 - Glee vil dække selvmord
01.10 - Homotvsynlighed til afstemning på JP
01.10 - Dansk film flopper fælt

24.09 - Dommere på plads
24.09 - The Daily Show i en dansk udgave
23.09 - ...til gengæld er Rachel Maddow vampyr!
22.09 - Nej, Julia Roberts er (desværre) ikke..
14.09 - 'The kids are alright' kan også ses i Vejle!
12.09 - Friske webserier
10.09 - Send et tv-tip!
10.09 - Ta' med på Anne Linnets slægtsforskning
09.09 - 'Kyss mig' ny svensk homofilm på vej
07.09 - Bjørn Lomborgs 'Cool it' har verdensprem..
06.09 - Køb billetter til teaterforestillingen "Mæ..
05.09 - Nye svedige trailers
04.09 - Lisbeth i skarp træning i Stockholm
02.09 - Opfølgning på "Don't ask, don't tell"
01.09 - Modern Family-maraton på Zulu

26.08 - Brokeback på TV2 film
19.08 - Over 70% af homofladen er for bøsser
18.08 - Dobbeltafsnit af 'Pretty Little Liars' i..
17.08 - Ukendt skal spille Lisbeth Salander
17.08 - Det ser vi også!... og ler!
17.08 - Neil Patrick Harris venter børn
13.08 - Ole Henriksen har ikke tid til dans
11.08 - Kærlighed og kogekunst i stuen
08.08 - Friske trailere og biopremierer
07.08 - Pretty Little Liars og masser af hem..
06.08 - Rosie O'Donnell og Oprah går sammen
06.08 - TV2 med nye efterårssæsoner
04.08 - Endnu en glad sejr
03.08 - Lidt amerikanske overskrifter
02.08 - Årets Stonewall-rapport også udkommet
01.08 - DeGeneres ikke med i næste Idol

31.07 - 'Deadline' med DF i aften
29.07 - GLAAD presser CBS til mere homotv
29.07 - Daniel Craig sikret Blomkvist-rolle
29.07 - Elton John takker nej til Idol
23.07 - Open air i Ørstedsparken
21.07 - DF udsender stærkt homofobisk mail
20.07 - Fuck og shit igen lovligt
19.07 - En mindre sommerblooper...
09.07 - Glee nomineret 19 gange
09.07 - Lisa Nilsson udgiver jubi-cd
04.07 - Send et tv-tip!
03.07 - Nyhedsarkivet er shinet op
02.07 - Jim Lyngvild som fange på fortet

30.06 - Lesbisk inkluderes i dansk tv-underholdning
26.06 - Seere raser over TV3
17.06 - Homoforældre i ny serie
13.06 - Nye trailere tilføjet
13.06 - HomoTv anmelder Kvægræs
11.06 - Spændende debatformat på DR2
02.06 - Svenskerne producerer lesbisk webserie
02.06 - DeGeneres starter pladeselskab
02.06 - Tv-forbruget steg 20%
02.06 - Bubber og Lund Madsen i bøssekrig

24.05 - Pilgaard trist over tv-niveauet
23.05 - Serieblodet flyder i USA
21.05 - SBS streamer hetero-tv
19.05 - Go' morgen-indslag med Ole Henriksen
17.05 - Lesbisk portræt på bryllupssite
05.05 - Unge gider ikke DR

29.04 - 'Dagens mand' snydt
28.04 - TV2 i spidsen med skældsord
27.04 - Kabelkunder kan se frem til valgfrihed
21.04 - Følger du en serie?
13.04 - Phillip Morris har problemer i USA
13.04 - Pulje-festen slutter for TV3 og SBS
11.04 - Lesbisk kyssevideo hitter
10.04 - Filmarkivet opdateret
06.04 - Sæsonstart: Høvdingebold med homohold
02.04 - True Blood-hovedperson bi

31.03 - Årsstatistik udgivet
31.03 - Chloe vises på CPH PIX
30.03 - Stieg Larssons 4. bog udgives
30.03 - Olsen Banden i 3D-anim
30.03 - Kort nyt...
23.03 - Nyt om webserier
21.03 - USA vilde med Salander
16.03 - Premiere på Helvedes køkken
12.03 - Live-vielse rusker op i præster
12.03 - Mænd der hader på DR1
12.03 - DR2 med ny seerrekord
03.03 - En Oscar-nat med Hans Pilgaard

27.02 - Zulu bliver 10, aha! og gab!
27.02 - Tv-hyldest til Gately
27.02 - Niel Patrick Harris i Glee
26.02 - Årets Teddy til lesbisk film
20.02 - Flashforward i 5,5 timer
14.02 - Send et tv-tip!
13.02 - Grethe Sønck er død
10.02 - Elever må ikke se homofilm
09.02 - Årets højdepunkter 2009
07.02 - 2 nye webserier...
06.02 - Tre bøssefilm i biffen
06.02 - Husk Glee i morgen

29.01 - Lesbisk kortfilm for unge på nettet
28.01 - Ugly Betty slutter
28.01 - Eva i aktiv forfatterrolle
25.01 - Glee på dansk tv i februar
23.01 - Tvivl om forfatterskab bag Lisbeth-bøgerne
22.01 - Svensk homokampagne boykottes
21.01 - Høvdingebold med bøssehold
20.01 - Årets kys måske allerede fundet
19.01 - Seriesektionen opdateret
14.01 - Ti grandprix-sange fundet
13.01 - Nye trailers: Broderskab, Chloe
12.01 - Mænd gider ikke børn
06.01 - Kevin Alejandro bidt af True Blood
02.01 - Vis en film og videre!
01.01 - Godt nytår

[24. december 2010, 14:24]
HomoTv ønsker alle en glædelig jul


- ch
kilde: HomoTv.dk

[19. december 2010, 18:58]
Tillykke til Norge og respekt til Sverige
Lesbiske Gro six-pack Hammerseng og resten af Norges landshold vandt EM-finalen over jætterne fra Sverige (og helt ærlig; hvor høj er den højeste svenske spiller? 2 meter og 40? 3 meter?) For ca. fem år siden skrev HomoTv noget grimt om Sveriges holdforsøg ud i håndbold,... HomoTv trækker ordene 100% tilbage og ønsker Sverige al mulig lykke med de mange nye udenlandske spillere, der stensikkert hamstres til landet i den nærmeste fremtid!

Og så tilbage til Norge, som jo bekendt overraskede de små danske, dog seje piger – Tillykke med jeres velfortjente EM og superhold. Det var akrobatik på allerhøjeste plan, hele vejen igennem turneringen!

Men for danskerne er EM jo… host... egentlig blot en venskabsturnering før OL. Om to år har de danske jernkvinder, naturligvis fået fingrene i nogle knaldhårde resultatorienterede skytter, der langt overgår hvad Anja Andersen nogensinde præsterede. Der er bare tilbage at sige - Vi ses Sverige og Norge!

Grrrrrr!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. december 2010, 11:14]
Søndagsopdatering af filmsiden
Homofilm og webserie-siden er opdateret med en anmeldelse af 'The Secret Diaries of Miss Anne Lister'.

Derudover finder du link til den svenske webserie 'STHLM Darling', som ser lovende ud med tre afsnit allerede publiceret. Sidst og ej mindst er der fire nye trailere bl.a. 'Villa Amalia' og 'Loose Cannons'.

- ch
kilde: HomoTv.dk, filmsiden


[18. december 2010, 01:02]
'Vesterbro' - ny reportageserie på Kanal 4
I den nye reportageserie 'Vesterbro' følges fem unge og moderne børnefamiliers liv, lige fra børnefødselsdag og bryllupsfest, til parforholdskriser og skilsmisse.
Det lesbiske par: Anne og Tine har to børn, Laslo og Siemen, med anonym donor. De er et meget travlt par, der ejer en af Vesterbro mest hippe butikker samt sælger raw food, som de også kompromisløst selv lever af. Derudover har de en masse andre kontroversielle principper.
Seriens børnefamilierne har det til fælles, at de alle bor på Vesterbro, en berygtet bydel med pornobutikker, stoffer og hjemløse, alligevel har de alle valgt at slå sig ned i bydelen.

Serien er indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, kanal4


[18. december 2010, 00:36]
Årets juleshow med Anne Linnet
Traditionen tro står DR for årets Store Juleshow med tonsvis af musikalske indslag. Men det er ikke kun Danmark, der nyder godt af ’DRs Store Juleshow’, men også Reykjavik, Bergen, Qaanaaq (Thule) og Växjö. ’DRs store Juleshow’ er blevet en fællesnordisk begivenhed, og tv-stationerne i Norge, Sverige, Island og Grønland har sagt ja tak til at vise den musikalske julefest.

Blandt de optrædende vil vi komme til at opleve Anne Linnet helt sikkert med numre fra hendes nye jule-cd, Sissel Kyrkjebø i duet med Poul Krebs, Medina, Alphabeat, Sylvia Vrethammar, Erik Hassle og opera-ikonet Mario Frangoulis samt mange mange andre.

Se med 18. december 20:00 på DR1. Genudsendes 23. december.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[18. december 2010, 00:11]
Jim Lyngvild i eu-praktik
Jim Lyngvild, der var praktikant i EU, fandt det europæiske system kønsløs kompliceret. Han måtte tage nye værktøjer i brug for at forstå de forskellige partiers indbyrdes forhold.

- Jeg har forsøgt at gå meget lavpraktisk til værks. Blandt andet med Ringenes herre-figurer - hvem hører til hvor. Skal han beskrive EU som helhed i Ringenes Herre-termer, når han frem til denne tolkning:

- Jeg vil sammenligne det med de ni mørke ryttere. Du ser dem aldrig. Du ved ikke, hvad de har gjort for dig. Pludselig er der bare 10 milliarder kroner til et eller andet. Ting sker, uden man ser det.

Se genudsendelsen i nat 01:55 på DR2.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tvtid


[17. december 2010, 23:58]
Ny X-Factor-dommer: George Michael
Superstjernen George Michael har underskrevet kontrakten som dommer ved den kommende sæson af den amerikanske X-Factor. Ifølge det britiske tabloid-blad The Sun, skulle han eftersigende få en mio. pund for at udfylde dommertaburetten, men så skal man jo også tænke på, at han er langt væk hjemmefra.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tvtid

[7. december 2010, 17:06]
GLAAD har 25 års jubi
GLAAD har siden 1985 holdt et vågent øje med de amerikanske medier og glæder sig over deres 25 års jubilæum i år. De agter ikke at stoppe her, men fortsætte det gode arbejde mod ligestilling i aviser, på tv og nu også de sociale medier.

- ch
kilde: HomoTv.dk, glaad.org

[7. december 2010, 17:00]
Desp. Housewiv: Sidste afsnit af
sæson 6 vises år
Sidste afsnit af sæson 6 af Desperate Housewives sendes 15. december, men bare rolig, der er både en sæson 7 og 8 i vente.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[5. december 2010, 11:31]
McMillens kamp for retfærdighed bliver til film
Den amerikanske tv-station ABC vil lave film om den lesbiske skoleelev, Constance McMillen, der ikke fik lov til at medbringe sin kæreste til skolens seniorfest. McMillen kontaktede American Civil Liberties Union og så rullede sagen for fuld udblæsning gennem verdensmedierne. Skolen droppede festen, hvorefter nogle forældre gik sammen om at lave en ny fest, dog kun for speciel inviterede, dvs. alle elever undtaget McMillen. Men den unge pige vandt dog alligevel over det amerikanske skolesystem og fik en velfortjent erstatning på 35.000 dollar.

Filmen, som bliver vist på tv-kanalen ABC Family, er kun på forberedelsesstadiet, men det er sikkert og vist, at filmen bliver til noget.

Se Constance McMillen på besøg hos Ellen på tuben.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pinkpaper


[5. december 2010, 11:20]
CGFLGFC har fået nyt navn
'Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival' har fået nyt navn – 'MIX Copenhagen' - hvilket I og for sig er rammende nok.
Men hvis foreningen konstant henviser til 'MIX Copenhagen | LesbianGayBiTrans Film Festival', som de gør det i deres nyhedsbreve, er det nye navn faktisk blevet længere og væsentligt svære at huske. Med andre ord, på en rigtig god dag, hvem kan så huske den remse?

Den nye version:
'MIX Copenhagen | LesbianGayBiTrans Film Festival' = 3+10+1+17+4+8 = 43 karakter.

Den gamle version:
'Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival' = 10+3+1+7+4+8 = 33 karakter.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[3. december 2010, 16:44]
Danske tv-overskrifter
BørneBoogie skiftes ud med vedkommende ungdoms-tv. Sidste afsnit med hr. Voldum (og nej, jeg er ikke uartig, det hedder han sgu!) sendes i april 2011. TV3 og andre stationer med udenlandsk HQ fortsætter med at overtræde EU-lovgivning om hvor mange minutter af en time, der må benyttes til reklame. 39-årige Anja Al-Erhayem tiltræder værtsrolle på TV2 News, hende kender vi bag dokuserien 'Med slør og høje hæle'. Hans Pilgaard fyres... teknisk set. Der er blot tale om, at alle TV2s medarbejdere overgår til nye mere freelancelignende kontrakter. Og for de mange skeptikere er der dejlig nyt i godteposen - 'Åndernes Magt' vender tilbage på TV3 – endeløse herlige debunk-timer i sigte! Huuu-aar!

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2, dr

[3. december 2010, 16:44]
Forsinket 'The Night Watch' på vej
BBC2-filmatiseringen af Sarah Waters roman 'The Night Watch', annonceret allerede tilbage i 2009, har haft lidt begyndervanskeligheder, men nu ser det ud til, at holdet bag er i gang igen. Rollebesætningen er på plads og Sarah waters roman skydes i denne og de mange næste uger.

- ch
kilde: HomoTv.dk, bbc presse

[2. december 2010, 07:28]
Rødt, hvidt og skråt på DR2
Norske seere blev i starten af året begavet med den spændende dokumentarserie ’Rødt, hvidt og skråt’, der nu har fundet vej gennem snemasserne til DR2. Serien, der starter 7. december kl. 16, fire eftermiddage i træk, viser homoseksuelle i alle aldre. Homoseksuelle der fortæller hver sin historie om det at vokse op, om deres kærlighedsliv, om det at skulle flytte på baggrund af seksualitet og om den mangfoldighed, der også findes blandt homoseksuelle.

Serien er indsat under Program, da der "kun" er fire afsnit.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. december 2010, 05:26]
Nissepolitikere i julehumør
Følg med når Go'aften Danmarks helt særlig juleføljeton ”Nisser på Borgen” vises i otte afsnit.

Med 8 meget små afsnit, blev julelegene skudt i gang i går aftes. Her fastlagde man hvem, der skulle drille hvem. Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) skal drille Naser Khader (C), som igen skal drille Kristen Touborg (SF). Kristen skal drille Bertel Haarder (V), som har fået tjansen overfor Marianne Jelved (R), der grinte lumsk, da hun trak Simon Emil Ammitzbøl (LA). Simon fik Mogens Jensen (S), der skal drille Kristian Thulesen Dahl (DF).

Målet er at nissepolitikerne, hver især skal gætte hvem de bliver drillet af. Se hvordan det går hver aften på TV2 18:25.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. november 2010, 16:49]
SVT2 forsvinder
For YouSee-kunder bliver SVT2 en digital-kanal og kan fra i morgen ikke længere ses, har man ikke digital-tv. Men bare rolig, de fleste homo-relevante udsendelser bliver også genudsendt på SVT1.

Også BBC World, TCM og ARD1 forsvinder ind i den digitale verdenen. Kanal4 og 5, samt ZDF flytter kanalplads.

- ch
kilde: HomoTv.dk, yousee


[28. november 2010, 10:51]
Ny serie fra L-producent
Ilene Chaiken (L Word) er producer på ny amerikansk CBS-serie. "Rhodes to Recovery" er en timelang dramaserie om en lesbisk kirurg i den ene af to hovedroller. Den anden rolle indtages af en mandlig kollega. Specielt problematisk bliver det, når én af dem dater den andens ex-kone.

Bliver serien en kæmpesucces, vil den selvfølgelig lande hjemme i vores stuer.

- ch
kilde: HomoTv.dk, shewired.com


[28. november 2010, 10:51]
Ny fransk Oscar-video
Den franske Oscar Meteor, der vil ændre verdenssynet, har udsendt en tredje video - denne gang 'Throw it all away', som kan ses på tuben.

- ch
kilde: HomoTv.dk, qx

[28. november 2010, 10:51]
Svenske darlings kan ses i december
Stockholm Darling (Sthlm Darling), som er en sjov lesbisk webserie, får premiere på qx.se 10. december i år.

- ch
kilde: HomoTv.dk, qx

[25. november 2010, 17:20]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. november 2010, 17:39]
Buffy som fuldblodsfilm
Den originale 'Buffy the vampire slayer'-film, som tv-serien i 1992 af samme navn tog udgangspunkt i, bliver støvet af og reproduceret på ny af Warner Bros. Filmen vil have premiere i 2012. Planerne er endnu så nye, at ingen roller på nuværende tidspunkt er besat.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv.com

[23. november 2010, 20:07]
Goddag til lesbisk homopris
Minna Grooss’ og Iben Haahr Andersens dokumentarfilm ’Goddag mit navn er lesbisk’, som DR2 sendte den 26. oktober, har netop fået publikumsprisen ved Montreal International Queer Film Festival - Image+Nation.

Og det er vel første gang i historien, at en dansk homoproduktion modtager en udenlandsk pris.

Den 52 minutter lange dokumentar viser, at lesbisk liv i Danmark er lige så varieret, som livet i det øvrige samfund. Og filmen ’Goddag mit navn er lesbisk’ viser det hele – også hvordan det har været siden 1950’erne.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[22. november 2010, 15:31]
Cher og Aguilera i julebiffen
Drama, musical, Cher og Christina Aguilera er klar i biffen til den der vil beriges 1. juledag. Der er tale om en amerikansk fuldblodsfilm ved navn 'Burlesque' af 154 minutters vedvarende underhold og handler om Tess (Cher), der ejer The Burlesque Lounge og kæmper for at beholde stedet. Servitricen Ali (Christina Aguilera) ser sit snit til at aflægge prøve, men bliver straks disset af Tess og sendt ned fra scenekanten. Som en sidste kraftanstrengelse synger Ali sig ind i alles hjerter,... også Tess’.

Der er da dømt kæmpe julehit :-)

Se Burlesque-trailer og det officielle Burlesque-site.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. november 2010, 07:45]
Eventuel Oscar til 'Kids are all right'
Der er snak om en Oscar i kategorien bedste skuespillerinde til Anette Benning for hendes rolle i filmen 'The kids are all right'. Om hvorvidt det bliver en realitet, må vente at se, når Oscar-showet vises på tv i det nye år.

Filmen, der har indtjent 20 mio dollar i billetsalg og blot kostet 4 mio at producerer, udkommer i næste uge på dvd i USA. Så langt, så godt :-)

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. november 2010, 07:27]
Ny bøssekarakter i Glee gør det rigtig godt
Ny homoseksuel Glee-karakter forbliver på serien mere end et år frem i tiden. Bøssen Blaine indtog rollen, spillet af 23-årige Darren Criss (birolle i Eastwick), forrige uge. Hans performance med Katy Perry's 'Teenage Dream' blev et megahit på nettet og solgte mere end 55.000 eksemplarer på blot en dag – det er en rekord på serien.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[20. november 2010, 07:04]
DR skal bruge 100 mio. på episk serie
Som en del af et medieforlig skal DR bruge 100 mio kr på en episk dramaproduktion, der skal inddrage en markant begivenhed eller periode i Danmarkshistorien.
15 bud ligger allerede klar i skuffen, f.eks. overvejer man at gå ind i allerede eksisterende projekt om ”Slaget ved Dybbøl i 1864”, men DR efterlyser også ideer til emnet før 1. verdenskrig.

Med 100 mio. på lommen må der vel være grobund for en succesafløser af Matador.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. november 2010, 06:41]
Nye filmtrailere
Filmarkivet er opdateret med ny trailers for bøsser. En enkelt dokumentar for lesbiske har også sneget sig ind.

Send gerne tip om nye trailers, der bør være på filmarkivets liste.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. november 2010, 19:38]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. november 2010, 20:37]
Opråb til unge:
DR og homomiljøet har brug for dig!
DR Partisan er navnet på DRs nye idekonkurrence, hvor alle unge har mulighed for at komme med forslag til, hvad DR skal tilbyde de unge.

46.000 unge imellem 18-25 år modtager et brev fra DR, som inviterer dem til at deltage i projektet DR Partisan på Facebook eller dr.dk/partisan, hvor de kan søge jobbet som "rebelsk community manager" og deltage i en idékonkurrence.

For at følge projektet skal man gå ind på Facebook.com/DRpartisan og trykke på "Synes godt om". Derefter er det muligt at gå direkte til idekonkurrencen og skrive, hvilket indhold man mener, DR bør tilbyde unge. Og det er brugerne selv, der bestemmer, hvilke ideer der skal vinde.

Se mere om hele DR Partisan på www.facebook.com/DRpartisan.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. november 2010, 20:09]
Broderskab: Ukrainsk pris, David Dencik og anmeldelse
DR har været med til at finansiere ’Broderskab’ og så er det jo oplagt, at opreklamere endnu en pris til filmen fra… Kiev i Ukraine!?
Selvom jeg har en supergod veninde fra Ukraine, tænk sig, så vidste jeg ikke, at de også havde en filmfestival...?! ;-)

Hvad er langt mere interessant, er, at David Dencik, der glimre som Jimmy i Broderskab, muligvis har fået en rolle i den amerikanske version af ’The Girl with the Dragon Tattoo’! Jeps, den glæder vi os til.

HomoTv har i øvrigt helt tilfældigvis lige anmeldt Broderskab. Aaarmen, det er altså rigtigt!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. oktober 2010, 16:26]
Psssst!
Dexter får, for første gang i serien nogensinde, chancen for at slagte en bøssemassemorder spillet af bøssen Chad Allen. Sådan der! James Cameron er i gang med Avatar 2 og 3 – Cleopatra må vente til efter efter. Der er en efterfølger af Top Gun på vej – så vidt vides skal hverken Cruise eller lesbiske Kelly McGillis spille med. "If you're not for gay marriage, don't marry a gay person!" fortæller Whoopie Goldberg i en ny fight-back promo. Bert og Ernie fra det amerikanske børneprogram Sesame Street er bøsser – argument: de sover i samme seng – et rygte, der i sjov, er sat i gang på nettet. Producerne bag har pludselig meget travlt med at afkræfte nyheden.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterelton

[29. oktober 2010, 15:25]
Brokeback Mountain udgives på dansk
Bogudgaven af Brokeback Mountain oversættes og udkommer på dansk. Det er forlaget Klim, der står bag forårets danske udgave af Annie Proulxs bog 'Close Range – Wyoming Stories'. Der er tale om en række fortællinger, hvoraf Brokeback Mountain er den ene, og fylder 40 sider af de i alt 300 sider.

- ch
kilde: HomoTv.dk, pol

[29. oktober 2010, 15:17]
TV2 søger tvillinger
Flere og flere danske par bliver forældre til tvillinger - tallet er næsten fordoblet siden midten af 80'erne, og Kronprinsesse Mary venter tvillinger til foråret. Derfor vil TV2 i en dokumentarserie gerne give et indblik i, hvilken glæde og lykke det at få to på en gang, men også vise alle udfordringerne, der er forbundet med at få tvillinger.

Venter I tvillinger eller har I allerede udvidet familien med to ekstra medlemmer på en gang i 2010, så er denne efterlysningen måske noget for jer. – Læs mere om deltagelse på TV2s hjemmeside.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[25. oktober 2010, 14:27]
Noomi Rapace i lesbisk Alien-efterfølger
Hårdkogt lesbisk militærgruppe er blevet afsløret som del af plottet til den længe ventede Alien-efterfølger instrueret af Ridley Scott, der er vild efter at få fingrene i Noomi Rapace til rollen som Ripley. De har allerede haft flere møder sammen. Om Noomi så skal spille den legendariske Ripley eller om hun får en anden rolle, fordi Sigourney Weaver alligevel lader sig overtale til at hoppe ned i militærstøvlerne, vides endnu ikke med sikkerhed. Ridley har også talt med Carey Mulligan, Gemma Arterton, Zoe Saldana og Abbie Cornish om roller i filmen.
Og Ridley Scott har spurgt Twentieth Century Fox om 250 mio. dollar, da han gerne ser filmen i 3D.

- ch
kilde: HomoTv.dk, imdb

[25. oktober 2010, 13:44]
Heftig flirting i Hvaler, tirsdag
For fans af den norske dramaserie Hvaler, der vises hver tirsdag på norsk TV2, skal man specielt hoppe med på kommende afsnit, da der igen vil være optræk til et lesbisk forhold.

- ch
kilde: HomoTv.dk, lesbisk onscreen

[24. oktober 2010, 13:30]
Serie-junkie savnes!
Homotv.dk er konstant bagud med Seriesektionen, hvorfor en serie-junkie, der ved det meste om de fedeste serier, hvem der er med og om tilbagevendende homorelevant indhold, savnes. Et par lækre serienyheder i ny og næ er også et must. Interesseret? – så send en mail til ch/AT/622.dk i en vældig fart :-). Al arbejde med homotv.dk er non-profit/ulønnet.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[24. oktober 2010, 12:51]
Obama med i 'It Gets Better'
Den amerikanske præsident Barack Obama har meldt sig under fanen 'It Gets Better' med sin videohilsen til homoseksuelle unge. Se Obamas video i kampen mod homomobning på tuben.

Se også de mange andre Gets-Better-videoer, som GLAAD har samlet sammen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. oktober 2010, 18:29]
Homotv.dk er desværre ustabil
Pga. nyt net-udstyr, kører HomoTv.dk desværre ustabilt de nærmeste dage. Der arbejdes på sagen.

NY STATUS 17.10.10: Det kører da vist meget godt nu :-)

- ch
kilde: HomoTv.dk


[16. oktober 2010, 16:12]
Dansk melodunse i Ballerup
Ballerup bliver dansk Grand Prix-by lørdag 26. februar 2011 og med deres hal er der plads til 9.200 personer. Men da scenen, brandveje mv. vil trække en del kvadratmeter, vil der ”kun” være plads til 6500 grandprix-fans.

Billetter kan købes fra onsdag 20. oktober kl. 10 via billetnet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[14. oktober 2010, 18:00]
Uffe Elbæk langer med rette ud efter Joachim
Folketingskandidat Uffe Elbæk fra De Radikale har fået øjnene op for en af Joachim B. Olsens (Liberal Alliance) homofobiske udtalelser, som han får leveret henover sofabordet i reality-serien Zulu Kvægræs. Læs hele sagen.

HomoTv har tidligere været ude med riven i forbindelse med det pågældende program. Se klagesiden for tidligere og nykommende klager over tv-homofobi.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. oktober 2010, 15:01]
Nu forskes der i hemmelige
homoforhold i dansk film
Filmforsker Niels Henrik Hartvigson fra Københavns Universitet har fået 1,6 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation til at undersøge homo- og biseksualitet i danske spillefilm fra 1930-1965.

Bevillingen skal ses i lyset af et større projekt, som går ud på at give danskerne en filmisk kulturarv. Og selve projektet vil undersøge, hvordan homo- og biseksuel drift og identitet gestaltes i danske spillefilm. Afhandlingens teoretiske tilgang ligger i et spændingsfelt mellem filmæstetisk analyse, genreanalyse og queer theory.

Læs interview med Niels Henrik Hartvigson på Videnskab.dk.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[11. oktober 2010, 18:14]
Universal Pictures klar
med ny trailer uden homofobi
I forrige uge besluttede Universal Pictures i samarbejde med GLAAD at trække en traileren til Vince Vaughns nye komedie 'The Dilemma' tilbage. Det fordi Vaugn i første scene siger; "Ladies and Gentlemen, electric cars are so gay," og fortsætter ud af den samme trættende tangent. En ny trailer udsendes i dag. Er du hurtigt kan du nok fange den gamle trailer på tuben.

- ch
kilde: HomoTv.dk, glaad, shewired

[11. oktober 2010, 17:15]
Titus Andronicus på vrangen i Bøssehuset
Bøssehuset på Christianias Mælkevejen opfører i oktober måned 'Titus Christianius – I seng med fjenden' efter Shakespeares Titus Andronicus.
Den forkrøblede og brutaliserede general Titus og hans rå soldater vender hjem fra krigen mod Goterne. Et tema med scenen sat i det gamle Romerrige, men stadig evig aktuel... Bag stykket står Instruktørerne Maja Muhlack og Anne Brodin, som har arbejdet med Shakespeare i mange år.

Billetter kan erhverves for blot 80 kr. stykket og bestilles via infoATboessehuset.dk – se mere om datoer på boessehuset.dk.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. oktober 2010, 16:37]
Danske hetero-seere
sidder med skyklapper på
For syv dage siden var der i JP en afstemning om homoseksuelles synlighed på dansk tv. Selvom deltagerne selv har klikket sig ind på artiklen, må man alligevel sige, at 3648 personer, som har deltaget i afstemning, måske ikke er repræsentativt, men så i hvert fald et væsentligt tal. Også selvom 33% af stemmerne, sådan som stillingen står nu, er ligeglade med homoseksuelles synlighed på tv!

Derudover mener 27% at den mængde homotv, som der er i dag, er fint. 13% synes, at der bør arbejdes for en større synlighed og hele 27% mener, at homoseksuelle er alt for synlige.

At 27% af deltagerne mener, at der er for meget homotv, kommer sådan set ikke bag på mig, med tanke på Danmarks homopolitiske udvikling og set i lyset af andre lande, er vi bare bagud på alt for mange værdiknapper! Men at så mange, som at 87% sidder med skyklapper på og ikke interesserer sig for stort set andet end dem selv, det kommer godt nok bag på mig. Man burde sende en måned med homotv på alle kanaler og så ca. 0,01% heterotv, så kan det nok være at de 87% fik øjnene op for andet end dem selv.

- ch
kilde: HomoTv.dk, jp


[8. oktober 2010, 00:16]
Glaad har samlet en bunke nye anti-vids
På baggrund af de tragiske selvmordshændelser i USA har medieorganisationen Glaad samlet en bunke antihomofobiske videokampagner, bl.a. fra 'It gets better'-projektet på YouTube. Se f.eks. Neil Patrick Harris, Wanda Sykes, Chris Colfer og Ellen DeGeneres taler for ofrene.

- ch
kilde: HomoTv.dk, glaad

[7. oktober 2010, 18:43]
Filmfestivalen på trapperne
HUSK! Copenhagen gay & lesbian film festival, der starter 22. oktober og løber frem til og med 31. oktober. Programmet er publiceret og bugner af kvalitetsfilm.

Og så en anden interessant ting, CGLFF (sig navnet hurtigt ti gange, nej vel!), skifter endelig navn – men til hvad, det bud må du gerne komme med!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. oktember 2010, 17:52]
DeGeneres er 10. mest magtfulde kvinde
Forbes 10 mest magtfulde kvinder tæller bl.a. Ellen DeGeneres på en 10. plads, Lady Gaga på en 7. plads, Hillary Clinton på en 5. plads. Oprah indtager 3. pladsen, administrerende direktør Irene Rosenfeld for Kraft Foods på 2. pladsen og Michelle Obama på 1.

- ch
kilde: HomoTv.dk, berlingske

[7. oktember 2010, 17:30]
Glee vil dække selvmord
Efter de seneste tragedier i USA hvor unge bøsser er drevet til selvmord på grund af heftig mobning, vil Glee-producenterne nu hellige to afsnit til emnet. Man håber at de unge homoseksuelle, der udsættes for mobning på grund af deres seksualitet, vil stå stærkere. Men man vil også søge at dreje emnet hen på, at alle har krav på at være elsket, og at alle har et ansvar.

Det seneste selvmord, 18-årige Tyler Clementi, var anledning til voldsomme reaktioner i USA, efter det kom frem, at hans college-værelseskammerat med skjult videokamera havde optaget Clementi, mens han havde sex med en anden ung mand. Derpå havde hans værelseskammerat både Tweetet om Clementi og lagt filmene ud på nettet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, jam!


[1. oktember 2010, 16:17]
Homotvsynlighed til afstemning på JP
Den efterhånden gamle nyhed om den britiske homotvundersøgelse har fundet vej til Jyllands Posten. Men som man siger, hellere sent end aldrig, ikk? Interessant er til gengæld, at JP har tilført en afstemning om homoseksuelles synlighed på dansk tv.

Spørgsmålet lyder: Hvad mener du om bøsser og lesbiskes synlighed på dansk tv?
Og svarmulighederne er; 'Der bør arbejdes på større synlighed', 'Det er fint, som det er nu', 'Homoseksuelle er for synlige på dansk tv' og 'Jeg er ligeglad'.

I skrivende stund mener 35%, at der skal arbejdes for større synlighed, 28% er ligeglade, 20% synes, at vi er for synlige og 17%, at det er fint, som det er nu.

Vil du have mere homotv på dine kanaler, er det måske interessant at slå en smut forbi og afgive din stemme.

- ch
kilde: HomoTv.dk, jp


[1. oktember 2010, 15:29]
Dansk film flopper fælt
Fem ud af syv danskfinansierede filmprojekter flopper! Så grelt står det til med dansk filmproduktion. De seneste to år har Det Danske Filminstitut brugt mere end 80 millioner skattekroner på danske film, som man forventede ville sælge flere end 175.000 billetter. Susanne Biers 'Hævnen' og 'Far til fire på japansk' fra i år har været skatteydernes penge værd. 'Bob Bob Bølle Bob', 'Parterapi', 'Frihed på prøve' og 'Karla og Jonas' er flopperne, mens 'Karla og Katrine' solgte 174.000, altså en tusse under succesgrænsen. Per Fly peger på en udynamisk ordning, der bør laves om.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr

[24. september 2010, 17:54]
Dommere på plads
X-Factor har premiere lige efter nytår og har vinderen Pernille Rosendahl, den excentriske Thomas Blachman ("X-Factor er fordummende!") og den noget ukendte Mich 'Cutfarther' Hedin til bords.

De nye American Idol-dommere er popstjernen Jennifer Lopez og Aerosmith-forsangeren Steven Tyler og får selvfølgelig selskab af den rutinerede dommer Randy Jackson, der har været med siden første sæson af American Idol i 2001.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[24. september 2010, 17:31]
The Daily Show i en dansk udgave
TV2 vil også prøve kræfter med satiriske nyheder og har i lighed med 'The Daily Show', fundet Anders Breinholt frem til 'Natholdet'.

Breinholdt får hver aften selskab af en medvært, og sammen sætter de verdens forunderligheder under lup til et unikt danskproduceret program.
Lad os nu se... mine bange anelser dikterer, at der går for meget Bremen i det og alt for lidt seriøs indhold med en skæv/skæg vinkel, men lad os nu se!

'The Daily Show' sendes på DR2 23:00+ og har over årene haft utallige pro-homoseksuelle indslag.

'Natholdet' har premiere mandag 27. september 23:05 på TV2.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. september 2010, 15:38]
...til gengæld er Rachel Maddow vampyr!
Det ifølge Billy Bob Neck, der med sin Youtube-kanal beviser, at Rachel Maddow rent faktisk er en lesbisk vampyr!

MSNBCs 'Rachel Maddow Show' fandt videoen så underholdende, at de lod den afspille sidst i programmet, hvortil Maddow afslørede sit sande jeg, ikke for sarte sjæle!

Se BillyBobs beviser og Rachel Maddows chokafsløringer.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterellen (og ja, BB er spillet af komikeren Paul Day).


[22. september 2010, 16:12]
Nej, Julia Roberts er (desværre) ikke lesbisk!
Ifølge diverse lesbiske sites er Julia Roberts pludselig blevet lesbisk, men der er alene tale om dårlig reportagearbejde – Julia Roberts er (desværre) ikke lesbisk!

Lesbiske Emmy-vinder Jane Lynch var 15. september i DeGeneres studie. De snakkede frem og tilbage, om det at hoppe ud og hvor svært det kan være, hvortil Lynch henviser til, at det f.eks. ville være svært for Julia Roberts.

"Så du siger, at Julia Roberts er homoseksuel?" spørger Ellen og griner. Lynch hopper med på joken, "Hun vil ikke indrømme det. Jeg er her for at fortælle, at hun er homoseksuel." DeGeneres synes, det er fedt, at Lynch hjælper Roberts med hendes seksualitet og grinende afslutter joken med, at hun håber, at det ikke ødelægger Roberts karriere.

- ch
kilde: HomoTv.dk, zap2it


[14. september 2010, 15:46]
'The kids are alright' kan også ses i Vejle!
Den lesbiske film 'The kids are alright', der har premiere 16. september, kan ses i 13 biografer i Kolding, Svendborg, Ålborg, Århus, Vejle, Gentofte, Odense, Lyngby og København.

Se anmeldelse af filmen i 'DR2 Premiere' 14. og 16. september.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. september 2010, 14:17]
Friske webserier
Webserie-sektionen under Homofilm & webserier er opdateret med ti ikke tidligere henviste serier på HomoTv. Fire lesbiske og seks for bøsser.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[10. september 2010, 17:33]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. september 2010, 15:00]
Ta' med på Anne Linnets slægtsforskning
DR1 har taget en lidt ældre sag frem af hatten og børstet af, nemlig kendte danskers slægtsforskning med ny indpakning, indhold og titel Ved du hvem du er? I denne serie af seks afsnit møder vi Peter Mygind, Anne-Marie Helger, Alberte, Nicolai Coster Waldau og Anne Linnet og får lov at kigge nærmere på deres rødder. Via slægtsforskning findes både dramatiske personhistorier og gamle familiehemmeligheder frem.

I første omgang gælder det Peter Mygind, der jo som bekendt spillede bøssen Jan i 'Anna Pihl'. Se med første gang 15. september på DR1 20:00. Anne Linnets slægtsforskning vil naturligvis blive slået op under Program, så snart HomoTv har kendskab til, hvornår hendes afsnit sendes.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[9. september 2010, 17:04]
'Kyss mig' ny svensk homofilm på vej
'Kyss mig' er en lesbisk kærlighedsfilm blandt andet filmet på Sydfyn. 30-årige Mia (Malin Crépin) bliver smaskforelsket i Frida (Liv Mjönäs) og det passer på ingen måder ind i de planer Mia har for resten af livet. Frida er tillige Mias papsøster og Mia er forlovet med Tim (David Dencik). Filmen giver et billede af, hvad der sker, når man helt uventet bliver forelsket i en helt uventet person. Mia må vælge om hun vil følge sine perfekte planer – eller følge sit hjerte.

Og det har ikke været helt uden problemer, at få plottet igennem maskineriet...
– Att skildra två vuxna tjejer i trettioårsåldern som blir förälskade har varit vårt mål och nu blir det så. Men jag vet inte hur många gånger vi fått förslag på att de borde vara yngre, typ i sextonårsåldern, eller att den ena ska vara veganflata och den andra överklassbrud. Men vi gav oss inte och nu är vi på rätt väg. Det känns fantastiskt!, fortæller producent Josefine Tengblad til QX og lover, at der ikke bliver nogle kunstige sex- og kærlighedsscener. Lesbisk kærlighed bliver skildret helt udramatisk.

Filmen har premiere i 2011 og bliver vist i alle svenske biografer og sandsynligt også i Danmark.

- ch
kilde: HomoTv.dk, qx, tv2 fyn


[7. september 2010, 14:33]
Bjørn Lomborgs 'Cool it' har verdenspremiere
Bjørn Lomborg har verdenspremiere på sin allerførste dokumentarfilm 'Cool it', som er et modsvar til Al Gores 'An Inconvenient Truth' og dækker over Lomborgs bog af samme navn.
Med filmen, søger Lomborg at smide praktiske løsningsforslag på bordet, der både er billigere og mere effektive, noget Al Gores film manglede ifølge Lomborg, der peger på, at hans film mere omhandlede skrækscenarier end egentlige løsninger.

'Cool it' har premiere ved Toronto International Film Festival 9. september. Og ifølge interview i Aftenshowet på DR1 i går, dukker han selvfølgelig op i en nystrøget sort t-shirt af god kvalitet, fuldstændig som vi kender ham, helt nede på vores jord.

HomoTv glæder sig til at se filmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk, tiff, aftenshowet


[6. september 2010, 16:57]
Køb billetter til teaterforestillingen "Mænd der hader kvinder"
Opsætningen af Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder" i samarbejde med enken Eva Gabrielsson har allerede premiere på Nørrebro Teater 4. december i år.

Forestillingen spilles frem til 29. januar 2011. Mandag-fredag 20:00 og lørdag 17:00. Billetterne koster mellem 275-420 kr. og der pt. masser af muligheder for at score sig den store samling billetter!

Bestil på Nørrebro Teaters egen hjemmeside.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[5. september 2010, 12:30]
Nye svedige trailers
Se nye svedige trailers under "Homofilm & webserier" bl.a. 'The Owls', 'The Sea Purple' og 'Eloise’s Lover' for lesbiske eller 'Le Fil', 'From Beginning To End' og 'Undertow' for bøsser.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. september 2010, 20:47]
Lisbeth i skarp træning i Stockholm
Lisbeth Salander, eller rettere skuespilleren Rooney Mara, har været i Stockholm i nogle uger og kan endnu gå ubemærket rundt på gader og stræder. Hun både styrketræner, lærer kampsport og fræser rundt på motorcykel inden optagelserne påbegyndes.

Læs meget mere på Expressen.se og se Salander på motorcykel.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. september 2010, 15:03]
Opfølgning på "Don't ask, don't tell"
Lesbiske Rachel Maddow, der har sit helt eget politiske talkshow på den amerikanske tv-station MSNBC i bedste sendetid, havde fornyeligt dedikeret en hel time til opfølgning af den forhadte lov "Don't ask, don't tell". Loven, som Barack Obama i sine mange valgtaler, lovede at afskaffe.

Der er nu gået to år, og Maddow graver dybt i "Don't ask, don't tell" gennem interessante interviews. Se hele showet på AfterElton.com opdelt i kommenteret bider.

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterelton.com


[1. september 2010, 12:05]
Modern Family-maraton på Zulu
Den Emmy-roste amerikanske tv-serie 'Modern Family' blev uden varsel revet væk fra TV2s sendeflade. Serien har åbenbart ikke kunne tiltrække nok seere. Men der er godt nyt til alle 'Modern Family'-fans, for søndag d. 19. september sender Zulu alle sæsonens 24 afsnit på én dag!

Og så en anden god nyhed på falderebet, ny sæson af 'Nurse Jackie' vises på Zulu til oktober.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[26. august 2010, 18:03]
Brokeback på TV2 film
TV2film byder i september på filmen Brokeback Mountain og en uge oktober med Tom Cruise hvor Top Gun, Days of Thunder, Firmaets mand, Vanilla Sky, Collateral, Mision Impossible 3 og Lions for Lambs bliver vist. I november vises Flammen og citronen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[19. august 2010, 15:57]
Over 70% af homofladen er for bøsser
I dag er dagen hvor der ifølge homotvstatistikken er vist intet mindre end tre gange så mange programmer for bøsser end som for lesbiske. Siden januar 2010 har homoseksuelle kunne se 30 udsendelser, 21 var alene for bøsser, 7 for lesbiske og 2 udsendelser havde fælles interesse.

Der er blevet vist 18 forskellige homofilm siden januar, blot 4 film er lesbiske, resten tilfalder bøsser. Det er næsten fem gange så mange film for bøsser end som for lesbiske. Meget mystisk i betragtning af, at der produceres masser af lesbiske kvalitetsfilm, ja, se blot trailerlisten under 'Homofilm og webserier'. DR, som er en public service station, har vist tre bøssefilm og ingen lesbiske film i år. Sidste år sendte DR fire bøssefilm og en støvet stereotyp lesbisk film tilbage fra 1996.

Accepten af homoseksuelle i samfundet går nogenlunde den rigtige vej, men så snart man åbner for tv-kassen, så er vi bombet helt tilbage i tiden.

- ch
kilde: HomoTv.dk - kontakt HomoTv for mere info


[18. august 2010, 17:24]
Dobbeltafsnit af 'Pretty Little Liars' i morgen
Når Kanal 4 har premiere på 'Pretty Little Liars' i morgen aften kl. 21, så sker det med et dobbeltafsnit inkluderet et længere reklamebreak mellem de to, så zap endelig ikke videre, skal du have det hele med. Sidste afsnit er først færdig 22:50.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. august 2010, 18:25]
Ukendt skal spille Lisbeth Salander
Den ukendte skuespiller, 25-årig Rooney Mara, er valgt til rollen som Lisbeth Salander. Skuespillere til rollen som Erika Berger og Martin Vanger er også fundet. Og som tidligere nævnt skal Daniel Craig spille Mikael Blomkvist. Se nuværende skuespillerliste på imdb.

Optagelserne til 'The Girl with the Dragon Tattoo' går i gang næste måned i Sverige og har først world-wide premiere december 2011.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[17. august 2010, 15:42]
Det ser vi også!... og ler!
Nu er det da vores tur til at le, når TV2 i aften blænder op for reality-serien 'Hva bruden ikke ved' og giver et billede af heteroseksuelle mænds vådeste drømme og en reel chance til fuldstændig at massakrere heterokvindernes pigebarnsdrømme om prinsen på den hvide hest, stort bryllup og hvid kjole.

I aftens afsnit vil Kim lave et actionbryllup stik imod Helenes drømme. Han kaster sig ud i Lalandia, faldskærmsudspring og vilde ideer, men da Helene får nys om planerne, bryder hun sammen.

HomoTv tipper 5 diamanter på humorbarometeret!

Tjek "Det ser vi også!" nederst på siden for tid og andre programmer.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[17. august 2010, 15:15]
Neil Patrick Harris venter børn
Neil Patrick Harris, der pt. er i gang med at indspille en smølfefilm og er kendt fra serien 'How I met your mother', offentliggjorde forleden dag, at han og hans mand, David Burtka, venter tvillinger til efteråret.

"Hør her: David og jeg venter tvillinger til efteråret," skrev Neil Patrick på sin twitterprofil i lørdags.

Det lykkelige kommende forældrepar, der får hjælp af en rugemor, er både spændte, nervøse og begejstrede.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[13. august 2010, 00:39]
Ole Henriksen har ikke tid til dans
Ole Henriksen har desværre måttet takke nej til TV2s 'Vild med dans'..

- Jeg ville så gerne, da jeg blev kontaktet, men det kræver simpelthen for meget tidsmæssigt, min forretning kommer først, fortæller Ole til Se & Hør. Jeg danser jo hele tiden og hører altid vild musik, forleden dansede Lawrence og jeg, heele natten!

- ch
kilde: HomoTv.dk, seoghør


[11. august 2010, 15:09]
Kærlighed og kogekunst i stuen
Mange drømmer om at starte egen restaurant. Men ved de overhovedet, hvad det kræver? Det bliver testet i TV2s nye serie 'Restaurant i stuen', der har premiere 24. aug 20:50. Seks tirsdage i træk, dyster to par og et lesbisk par er minsandten også tilmeldt, hver uge om at åbne den bedste restaurant i deres stue.

Parrene har hverken prøvet at drive restaurant eller arbejdet som kok før. De får 30 timer og en pose penge til at skabe den bedste restaurant. På én aften skal de indrette restaurant, tilberede mad og servere den for gæster. Gæsterne er de hårde dommere, de betaler ikke for maden, men opfordres til at lægge dét beløb, de mener, maden og restaurantbesøget var værd.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[8. august 2010, 12:52]
Friske trailere og biopremierer
Ti friske trailere er at finde under Homofilm og webserier. Se blandt andet 'Bloomington' og 'Leading Ladies' for lesbiske og bøssetrailerne 'The Sensei' og 'The Cost of Love'.

Desuden er indsat biografpremieredato for 'The Kids are Alright' og 'Chloe'.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[7. august 2010, 18:12]
Pretty Little Liars og masser af hemmeligheder
Alison, Aria, Hanna, Emily og Spencer er bedste venner; en populær klikke fra Rosewood High School. Ved en tøseaften forsvinder Alison på mystisk vis og dukker først op et helt år efter,.. død. Pigerne fik mystiske sms'er fra en person, der kaldte sig A. Hver besked indeholdt hemmeligheder om hver af dem, som kun kliken kendte til og alle var ellers så sikker på, at beskederne kom fra Alison selv. Men hvis A ikke længere kan være Alison, hvem er A så?

Ungdomsserien 'Pretty Little Liars' har premiere 19. august på kanal4. Serien er spritny fra juni 2010 og har masser af mystik, uhygge, drama, hemmeligheder og lesbiske temaer.

Hold øje med Seriesektionen for tidspunkt.

- ch
kilde: HomoTv.dk, kanal4


[6. august 2010, 22:20]
Rosie O'Donnell og Oprah går sammen
Oprah Winfrey Network går sammen med Rosie O'Donnell som vært for talkshow af en time hver dag. Premieren bliver dog først i 2011.

Oprah skrev i pressemeddelelse; "Rosie har et ualmindeligt talent, der har fanget publikum i næsten 20 år - hun er original, autentisk, dynamisk og er passioneret omkring det, hun giver sig til."

- ch
kilde: HomoTv.dk, ew


[6. august 2010, 21:27]
TV2 med nye efterårssæsoner
TV2s efterår byder igen på spritnye seriesæsoner.
'Spørg Charlie' vender tilbage med Ulla og Co. som svarer på underholdende spørgsmål og dilemmaer, som seerne indsender, f.eks. om hvorvidt kindkysseriet har taget overhånd. Se med allerede 11. aug 20:00 på Charlie. Genudsendes også begge dage i weekenden.
'Dagens mand' vender tilbage som "Dagens kvinde" samt en seniorudgave - om der også bliver plads til et homoseksuelt indslag, vides endnu ikke. 'Desperate Housewives' og 'Vild med dans' vender naturligvis tilbage, desuden er Hans Pilgaard vært på både 'Hvem vil være millionær' og 'Stjernerne på slottet' med blandt andre Anja Andersen som deltager.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[4. august 2010, 01:44]
Endnu en glad sejr
Nu kan også homoseksuelle par deltage i NBCs 'Today Show's bryllupskonkurrence 'Modern Day Weddings'. Showet var originalt lukket for homoseksuelle med det argument, at par skulle kunne blive gift lovformeligt i New York, hvor arrangementet tager afsæt. Partnerskab er ikke lovligt i NY, men staten anerkender partnerskabslicenser fra andre stater. GLAAD har hele tiden argumenteret, at homopar sagtens kan få licens andre steder fra og så fejre det via showet i NY. GLAADs nylige tv-rapport har sat yderligere skub i sagerne – Og derfor kan nu også homopar deltage i konkurrencen. Så mangler deltagende homopar bare at blive stemt ind af seerne!

- ch
kilde: HomoTv.dk, the wrap

[3. august 2010, 00:25]
Lidt amerikanske overskrifter
'Brothers og Sisters' og 'Desperate Housewives' vender tilbage med ny sæson og mere homoguf. 'Vampire Diaries' og 'Cougar Town' får hver en homokarakter, bøsse eller lesbisk, vides endnu ikke. Der vil være en bøssekarakter i 'The Good Wife'. Der er meget mere 'Project Runway' på vej med masser af bøssekjoleri.
Og så en skæv: Vild diskussion om manglende homokys i 'Modern Family', har ført seriens fader Steve Levitan ud i en stormfuld forklaring, der siger, at kritikken altså slet ikke holder vand og at serien ingen problemer har med vise intimitet mellem to mænd. Ok så?! Men hvor er møssene, så?

- ch
kilde: HomoTv.dk, afterelton

[2. august 2010, 00:14]
Årets Stonewall-rapport også udkommet
Årets tv-rapport fra Stonewall i England er kommet frem til at unge homoseksuelle fremstilles som stereotype, løse på tråden og humoristiske. Desuden har de talt sig frem til at homoseksuelle blev set i 5 timer og 43 minutter, svarende til 4,5% af sendetiden på et helt år. 77% tv var for bøsser og 21% for lesbiske (primært fra serien Hollyoaks).

Stonewall tæller hvert minut en homoseksuel optræder på tv, mens GLAAD tæller hele programmet (f.eks. hele Oscar-showet). Stonewall optager alt tv indenfor en afgrænset periode, mens GLAADs rapport går fra juli til juli, altså et helt år. HomoTv kører ligeledes med et år fra januar til januar og tæller hele homo-udsendelser med.

- ch
kilde: HomoTv.dk, stonewall


[1. august 2010, 19:54]
DeGeneres ikke med i næste Idol
Ellen DeGeneres har lige meldt ud, at hun ikke vil deltage i næste års American Idol, så nu er der tre ledige dommertaburetter (Kara blev fyret). Ellen har forklaret at hun ikke brød sig om at gøre de håbefulde kede af det.

- ch
kilde: HomoTv.dk, foxnews

[31. juli 2010, 13:46]
'Deadline' med DF i aften
Husk, at se Deadline i aften, der kigger nærmere på DF og deres holdning til homoseksuelle.

I forrige uge fik DF, ved en fejltagelse, sendt en stærkt homofobisk intern mail ud til alle medier. Heri stod blandt andet at homoseksuelle skulle have tæsk.

Se DR2s Deadline i aften 22:30. For de uheldige, der ikke når at se udsendelsen, kan den også fanges efterfølgende på nettet på DR2 Deadline.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[29. juli 2010, 17:31]
GLAAD presser CBS til mere homotv
På baggrund af GLAADs årlige tv-rapport, der udkom for et par dage siden, vælger, bundskraberen på andet år, CBS at tilfører kanalen tre nye homo-serie-karakterer.

De tre nye homokarakterer vil indgå i en spritny serie '$#*! My Dad Says', som endnu ikke har haft premiere i USA, 'Rules of Engagement' og 'The Good Wife'.

Herhjemme skraber tv-stationen SBS, med kanalerne 4, 5 og 6´eren, bunden og det har de gjort to år i træk. Se HomoTvs statistik i menuen.

- ch
kilde: HomoTv.dk, thr


[29. juli 2010, 17:30]
Daniel Craig sikret Blomkvist-rolle
Britiske Daniel Craig skal med sikkerhed spille Mikael Blomkvist i Hollywood-udgaven af de tre Stieg Larsson film. Dette bekræftet via IMDb. Det har længe været kendt, at Carey Mulligan skal spille Lisbeth, men det er endnu ikke sikkert. Der er endnu kun tilføjet en sikker skuespiller på filmprojektet. Se mere på IMDb.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb

[29. juli 2010, 17:29]
Elton John takker nej til Idol
Elton John har takket nej til en dommerstol i Idol (i stedet for Simon Cowell). Også Justin Timberlake har takket nej. Jessica Simpson holder pt. møder med Idol samt andre potentielle. Endelig svar lander 2. august.

- ch
kilde: HomoTv.dk, jam

[23. juli 2010, 13:16]
Open air i Ørstedsparken
Fredag, lørdag og søndag er der gratis homofilm i Ørstedsparken - det sker i forbindelse med Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, der fejrer 25 års jubilæum.

Program:

Fre - På himlens kant

Lør - A Single Man

Søn - I Love You Phillip Morris


- ch
kilde: HomoTv.dk, cglff.dk

[21. juli 2010, 16:17]
DF udsender stærkt homofobisk mail
Dagens tv-nyheder indeholder indslag om DFs homofobiske mail, der ved en fejltagelse er røget ud til alle danske medier.
I mailen skriver Helene MacCormack om 'ekstremistiske homoseksuelle fraktionsgrupper, der skal have nogen tærsk' og i parantes 'Jeg håber ikke de kan lide den slags'.

Helene MacCormack er blot sluppet med en advarsel.

- ch
kilde: HomoTv.dk, bt.dk


[20. juli 2010, 19:44]
Fuck og shit igen lovligt
Så er det endelig slut med biip, biip og biiiiiiiip i amerikanske tv-udsendelser, der har været igennem det noget hysteriske kontrolapparat etableret tilbage i 2004. Den amerikanske appelret har afgjort, at medierne må gengive lyden af skældsord som 'fuck', 'shit' og 'motherfucker'. Loven om ytringsfrihed er udslagsgivende for tv-stationernes storsejr.

Ordet 'fuck' blev officielt indført i Oxford English Dictionary i 1973.

- ch
kilde: HomoTv.dk, business.dk


[19. juli 2010, 23:22]
En mindre sommerblooper...
En sommerblooper bankede Homotv.dk i knæ, men med lidt tryllemagi kører Homotv.dk atter igen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[9. juli 2010, 14:41]
Glee nomineret 19 gange
Ved årets Emmy-show, der løber af stablen 29. august, er ungdomsserien 'Glee' nomineret til 19 Emmy-statuetter. Men tv-serier som 'Mad Men' og Steven Spielbergs miniserie 'The Pacific', kan, med henholdsvis 17 og 24 nomineringer, også nuppe nogle af de eftertragtede tv-priser.

- ch
kilde: HomoTv.dk, metroxpress

[9. juli 2010, 14:41]
Lisa Nilsson udgiver jubi-cd
Lisa Nilsson samler sine hits fra sange som 'En Kort En Lång', 'Varje Gång Jag Ser Dig' og 'Himlen Runt Hörnet' til en jubilæumsopsamling, der udkommer 12. juli.

Der er skægt nok "kun" 18 numre på jubi-cd'en der bærer navnet '20 – en jubileumssamling'. Tallet 20 refererer til de 20 år hun har været i musikbranchen. Flere af sangene er remastered, også 'En Kort En Lång'.

- ch
kilde: HomoTv.dk, gaffa


[4. juli 2010, 10:30]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[3. juli 2010, 15:06]
Nyhedsarkivet er shinet op!
Masser af dejlig sol, hjemmelavet ice-tea og en laptop, hvad mere kan man forlange? På den led fik HomoTv lige shinet nyhedsarkivet op, så det ikke føles så gumpetungt, når man søger efter en gammel nyhed eller blot er nysgerrig efter hvad, der har forgået i de forgangne år.

Husk, at du i arkivet kan trykke CTRL+F i stort set alle browsertyper og på den led fremtrylle en boks hvori du kan søge på alverdens ord eller sætninger.

God fornøjelse

- ch
kilde: HomoTv.dk


[2. juli 2010, 16:14]
Jim Lyngvild som fange på fortet
Jim Lyngvild var i sidste uge en tur forbi Fort Boyard i Frankrig for at optage TV3s ’Fangerne på fortet’, som skal vises til efteråret. Det var han sammen med Pia Kjærsgaard, Bryan Rice og Anna Thygensen, som bliver hans holdmakkere.

Der er 12 hold med tilsammen 48 kendte personligheder i produktionen – måske vil underholdningsprogrammet byde på flere homoseksuelle kendte, måske ligefrem et par lesbiske?! Forrige år deltog Bill Holmberg, Jesper Gadegaard, Tor Andersen og Morten Skærved.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv3


[30. juni 2010, 17:42]
Lesbisk inkluderes i dansk tv-underholdning
Når TV2 til efteråret igen blænder op for 'Stjernerne på slottet', har man for en gangs skyld valgt at inkludere en kendt lesbisk, nemlig Anja Andersen! Bønner er åbenbart blevet hørt. Også Hans Pilgaard, Kim Bodnia, Christiane Schaumburg-Müller og Remee deltager.
I portrætserien kommer seerne til at se de fem kendte fra helt nye vinkler og høre historier om dem, som de ikke tidligere har været fortalt på tv. Samtidig har de hver især - inspireret af deres eget liv - fundet på fysiske udfordringer til hinanden, som rykker ved nogle personlige grænser.
Serien af fem afsnit vil blive vist på TV2 til efteråret.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2

[28. juni 2010, 19:22]
Seere raser over TV3
- Det er dybt beklageligt og meget pinligt, lyder det fra TV3, efter at kanalen lørdag aften snød seerne for afslutningen af American Idol.

TV3 har hasterettet deres program og sender derfor American Idol-finalen tirsdag 29. juni 23:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv3


[17. juni 2010, 01:00]
Homoforældre i ny serie
De der ikke er så meget til sport, kan glæde sig til den amerikanske hysterisk morsomme serie 'Modern Family', der vises på TV2 allerede 1. juli. Komedieserien skildrer to heteropar og homoparret Mitchell og Cameron, der adopterer et barn fra Vietnam. Serien, der fortsat kører i USA, startede i 2009.

Desuden kan TV2 fortælle at tredje sæson af Anna Pihl, genudsendes henover sommeren. Og så er det helt sikkert, at TV2 Zulu køber sæson 3 af True Blood hjem, men den vises først en gang i efteråret/vinter, da den først lige har haft premiere i USA i søndags.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. juni 2010, 19:27]
Nye trailere tilføjet
En lille pose trailere er adderet filmsiden samt link til en ny webserie for unge.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[13. juni 2010, 11:29]
HomoTv anmelder Kvægræs
Generelt, taget realityserien i betragtning, var det fra start til slut sjov underholdning, der mellem konkurrencerne, blev båret af gakkede kommentarer fra deltagerne. Havde det ikke været for striben af komikere, der leverede varen, havde Zulu Kvægræs været et kedeligt praktikophold på en røvsyg rideskole. Men samtidig var det også de selv samme kommentarer, der gav programmet et homofobisk islæt... Læs hele anmeldelsen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[11. juni 2010, 16:03]
Spændende debatformat på DR2
Er det i virkeligheden godt at være grådig? Hvad er en dansk værdi? Vil du sige ja tak til et evigt liv? ER man uden en Facebook-profil?

På kunstmuseet Aros i Århus, har professor i filosofi og logik Vincent F. Hendricks samlet en perlerække af debattører til en 'Kontrovers' helt uden politiske toner.

'Kontrovers' gik i luften d. 10. juni kl. 20:00 på DR2 og vises altså 7 torsdage frem. Et af emnerne er også "Kirke eller Stat".

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr2


[2. juni 2010, 17:54]
Svenskerne producerer lesbisk webserie
Til juli starter indspilningerne til en svensk lesbisk webserie "Sthlm Darling", som vises på QX.se til efteråret. Serien er en realistisk, dog humoristisk skildring af tre unge lesbiske i Stockholm.

Instruktion står Adèle Edling for og manus er skrevet af Annika Ivarsson, der begge synes det er på tide at lesbiske i Stockholm sættes på homolandkortet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, qx


[2. juni 2010, 17:40]
DeGeneres starter pladeselskab
Og den første kunde hos eleveneleven Records er 12-årrige Greyson Chance, som med rekordfart er blevet populær på Tuben med sin version af Lady Gagas "Paparazzi" og over 30 mio. views.

Ellen fortæller, at navnet er en del af hendes pin-kode, men ændrer hurtig forklaring til at klokken altid er 11:11, når hun kigger på uret.

Se indslaget på Ellen DeGeneres hjemmeside.

- ch
kilde: HomoTv.dk, ellen.warnerbros.com


[2. juni 2010, 17:31]
Tv-forbruget steg 20%
Under ugen med melodunse forrige uge steg danskernes tv-forbug med 20%. Men det var også kombinationen af dårlig vejr og andre tv-godbidder, der fik forbruget til at stige på højde med juletidens tv-kiggeri.

- ch
kilde: HomoTv.dk, mediawatch

[2. juni 2010, 17:26]
Bubber og Lund Madsen i bøssekrig
Mediekrigen mellem tv-kendiserne Bubber og Lund Madsen, har nået børnestadiet, hvor brugen af bøssekortet er hevet frem. Bubber brokker sig over at Lund Madsen har gjort grin med ham gennem årene, og har eksempelvis udstillet ham som bøsse i satireprogrammet De Sorte Spejdere, hvor det i et radioklip lyder som om at Bubber har sex med B.S. Christiansen. Til det svarer Lund i EB, at "det hverken nogen skam at være bøsse eller at have samleje med B.S. Christiansen. Det første er en fest, og det sidste er en ære."

Krigen opstod, da Bubber som en del af sin programserie 'Danmark ifølge Bubber, var ansat som journalist på Se og Hør, og skulle ringe Lund Madsen op og spørge ind til hans nye kæreste. Det satte for alvor gang i den trehjulede cykel.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[24. maj 2010, 00:39]
Pilgaard trist over tv-niveauet
Hans Pilgaard er trist over TV2s forherligelse af kriminelle og homohadere, der helt uanfægtet forgylder dem på åben skærm. Caspers 'Aloha!' (Uloha!) og Cecilies 'Den Nøgne Sandhed' står for tur, når Ekstra Bladet snakker med Pilgaard.

– Casper får besøg af den tidligere superliga-målmand Arek Onyszko og instruerer endda sit publikum i, at de ikke må buhe ad ham. Come on? Arek har tævet sin kone og erklæret, at han hader homoer.

Læs også årets homotv 2009 om Caspers billige Uloha-talkshow.

- ch
kilde: HomoTv.dk, eb


[23. maj 2010, 23:46]
Serieblodet flyder i USA
Og lad os blot gøre det ekstrakort… Ghost Whispere (Ka4), Numb3rs (Ka5), Cold Case (3+), Heroes (Ka4), Lost (6), Ugly Betty (Zulu), FlashForward (Ka5) slagtes i USA. At vi så herhjemme skal trækkes i flere år med serier med meget store løse ender, vi aldrig får svar på, er så en helt anden dybtfølt vanvittig realitet, som seriefolket desværre må leve med.

God serie-uge! ;-)

- ch
kilde: HomoTv.dk, tvtid


[21. maj 2010, 17:08]
SBS streamer hetero-tv
SBS, inkluderet kanal 4, 5 og 6´eren, kan nu vise streaming i hd-kvalitet på nutv.dk. Men da homoseksuelle hverken er unge mødre, der "ups!" kom til, at lave en unge, særligt kriminelle eller singel-heteroer, burde jeg faktisk slet ikke skrive denne artikel.

SBS har gentagende år vist hvordan de helligere sig tv for unge... hvori indgår ingenlunde 10% af Danmarks befolkning – se den årlige homotvstatistik i menuen, der må overraske selv den bedste tv-medarbejdere!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. maj 2010, 17:11]
Go' morgen-indslag med Ole Henriksen
Ole Henriksen holder foredrag til fordel for bog om Axel Axgil. Se indslag om Axel, bogen og Ole i Go' morgen Danmark, TV2.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[17. maj 2010, 19:22]
Lesbisk portræt på bryllupssite
Bryllupskanalen går nye veje og viser portræt af lesbisk bryllup. Se Lea og Kates romantiske og næsten helt traditionelle bryllup på bryllupskanalen.tv – Danmarks bryllupssite med masser af inspiration, video og artikler.

- ch
kilde: HomoTv.dk, bryllupskanalen.dk

[5. maj 2010, 17:01]
Unge gider ikke DR
Mere end hver fjerde af de 12 til 25-årige fravælger DR i løbet af en uge, men Kenneth Plummer er ikke bekymret. De unge bruger nettet og hører radio, siger han. Medieforsker ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, mener i modsætning til Plummer, at DR svigter sine public service-forpligtelser ved ikke at nå ud til hele befolkningen.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[29. april 2010, 01:02]
'Dagens mand' snydt
Rune, der forrige gang deltog i 'Dagens Mand', er utilfreds med TV2s klipperi. Ikke en eneste slukkede for Rune, da han hoppede ned ad trapperne, men da et indslag fortalte om hans passion for dametøj, kom der for alvor gang i knapperne.

"Mine veninder taler om en enkelt gang, hvor jeg for sjov klædte mig i dametøj til en discofest. Men i programmet virker det jo som om, at det nærmest er min hobby," fortæller Rune til TVTID. Rune meldte sig til 'Dagens mand', da han gerne ville gøre op med stereotyperne.

TV2-redaktør Karen Boel Thomsen mener ikke, at noget er manipuleret. "Vi har ikke manipuleret med klippet, så det viser noget andet end det, som Runes veninder faktisk sagde. Det kunne vi aldrig finde på."

- ch
kilde: HomoTv.dk, TVTID


[28. april 2010, 12:22]
TV2 i spidsen med skældsord
Listen over klager der indeholder noget så skrækkeligt som skældsord rettet mod homoseksuelle på tv, er opdateret. Og TV2 lægger sig hårdt i spidsen med hele 12 klager.

Der er ikke en gang tale om en trend, men hvad der synes som et bevidst valg, når TV2 skal klippe deres programmer sammen. Har en deltager ytret sig negativt om homoseksuelle, bliver det helt sikkert medtaget i det færdige produkt.

Se listen af klager, der opdateres løbende. Og møder du selv skældsord eller udsendelser negativt rettet mod homoseksuelle, vil HomoTv frygtelig gerne modtage dine observationer.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. april 2010, 12:35]
Kabelkunder kan se frem til valgfrihed
YouSee har åbenbart lyttet til seerkritikken og vil nu arbejde på mere ”frit valg på tv-hylderne” for kabelkunderne, der ofte ikke kan fravælge netop kabel-tv. Der bliver tale om supplement-pakker til grundpakken. Friheden til at vælge, vil først falde i hak ved årets udgang, varsler YouSee, og det er ikke sikkert, at det bliver billigere af den grund.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[21. april 2010, 14:51]
Følger du en serie?
Det er praktisk taget umuligt at holde øje med alle serier på alle kanaler, der har eller sporadisk kan have homoindhold, hvornår serier starter, midlertidigt er taget af, flyttet eller er afsluttet. Derfor følger du en serie med homoindhold, hvis information er ukorrekt på HomoTv, må du gerne fremsende dine oplysninger, så det gavner andre. Og mangler der en serie, er du mere end velkommen til at fremsende oplysninger herom. Husk alle relevante oplysninger, også hvad den ultrakort homoseksuelt omhandler.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[13. april 2010, 17:51]
Phillip Morris har problemer i USA
Som det nok kommer bag på de fleste herhjemme i Danmark, har 'I Love You Philip Morris' endnu ikke haft biopremiere i USA, modsat den længe kendte danske premieredato. Den amerikanske dato er rykket flere gange, for til sidst at ende med et "flyttet til ubestemt tid". Nu er der dog langt om længe fremsat en (åben) dato, nemlig 30. juli.
Der er ingen officielle udmeldinger om årsagen bag, derfor har der været mange spekulationer, og nogle af dem går på, at USA er alt for konservative og bange for at vise den familievenlige Jim Carrey i en homorolle. Og det menes, at årsagen til, at Consolidated Pictures Group, som står for distribution af film til bif, alligevel har skyndt sig at sætte filmen på plakaten, da de er bange for at blive stemplet som homofobiske. Filmen vises i øvrigt i begrænset omfang.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[13. april 2010, 14:21]
Pulje-festen slutter for TV3 og SBS
I en nær fremtid bliver TV3- og SBS-stationerne muligvis udelukket fra Public Service-puljen. Det gør de, fordi de ikke lever op til dansk reklamelovgivning, der forbyder at afbryde udsendelser med reklameblokke. TV3 og SBS kan komme af sted med afbrydelserne, da de er placeret uden for Danmark.

TV2 har også for nyligt spurgt Kulturministeriet om de må indføre fire minutter lange reklamepauser i en række underholdningsprogrammer. Det ønske bliver højst sandsynligt ikke indfriet.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr, tv2


[11. april 2010, 09:39]
Lesbisk kyssevideo hitter
Mens der er langt mellem en fynbo, der kan grine ad Mols-Linens fantastisk sjove reklame om 200 møgirriterende km, så har en fynbo netop lige releaset en lesbisk kyssevideo fynboerne kan være stolte af. Fynske Frederik Valentin fra 'Complicated Universal Cum' står nemlig bag en af de mest populære videoer i disse dage, og som på rekordtid er set mere end 400.000 gange.

Videoen hedder 'I Can Hardly Wait' og viser to afklædte piger, der kysser. Se den på tuben (flagged) eller på Vimeo.

Tobias Stretch, som blandt andet har arbejdet sammen med Radiohead, kalder den ligefrem for "årets video".

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. april 2010, 16:01]
Filmarkivet opdateret
En lille pose film-trailere er indsat under Filmarkivet – se bl.a. The Kids are Alright, The Runaways, Highly Strung, The Art of Being Straight, Whirlwind eller Watercolors.

Indsat er også to friske filmanmeldelser.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[6. april 2010, 13:20]
Sæsonstart: Høvdingebold med homohold
På lørdag starter årets høvdingebold med økonomi-direktør Henrik Decker aka Papa på 45 (billede) ved roret for Homoerne. Holdet stiller desuden talstærkt op med anlægsgartner Sigurd Kjær (30), judokæmpen Henrik Sørensen (21), den hårde arkitekt John Mikkelsen (45), motorbøllen Christian Dorow (39), pr-direktør og svensker Paul Dobson (39) og vores store håb Peter Kristensen (23) en knaldhård skytte (83 km/t) og tidligere håndboldspiller.

Hep med hver lørdag på DR1 19:05 med genudsendelse samme dag kl. 14:00.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[2. april 2010, 11:28]
True Blood-hovedperson bi
Anna Paquin, der spiller hovedperson i True Blood, har fortalt MTV i forbindelse med en kampagne, der skal skabe mere forståelse for homo- og biseksualitet, at hun er biseksuel.

Anna danner par med Stephen Moyer, der lige præcis også spiller Annas forelskelse i serien.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[31. marts 2010, 17:28]
Årsstatistik udgivet
Årsstatistik for 2009 er lagt på nettet. Desuden er også siden med datagrundlag opdateret. Tjek Homotvstats og enjoy!

- ch
kilde: HomoTv.dk

[31. marts 2010, 00:09]
Chloe vises på CPH PIX
Chloe med Julianne Moore vises på den forstående filmfestival CPH PIX 2010, der løber fra 15. til 25. april. Chloe vises 20. og 25. april i Dagmar og koster 75. Se trailer under filmarkivet samt en opdateret homobif-liste.

Der kan allerede nu købes film-pas på CPH PIX.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[30. marts 2010, 02:08]
Stieg Larssons 4. bog udgives
En fjerde bog var halvt færdig da Stieg Larsson døde og læserne var efterladt med en abnorm cliffhanger fra den tredje bog. Men nu kan den svenske avis Expressen afslører, at bogen er på vej! I forrige uge og trods den bitre arvestrid, mødtes Eva og Stiegs far/bror og blev enige om, at den fjerde bog kan udgives. Stieg nåede begyndelsen og slutningen, hvorfor midterdelen mangler. Hvem der skal skrive bogen færdig, vil ingen af dem oplyse på nuværende tidspunkt, men mon ikke det bliver Stiegs samlever, Eva Gabrielsson?!

Læs også HomoTvs teorier om bøgerne og Eva Gabrielsson...

- ch
kilde: HomoTv.dk, expr.


[30. marts 2010, 02:08]
Olsen Banden i 3D-anim
Animationsfilmen 'Olsen Banden – på de bonede gulve' af Nordisk Film og A.Film, fortæller en vanvittig historie om trioen, der skal stjæle selveste H.C. Andersens fjerpen fra det Danske Export Museum. Og som ventet har Egon en plan! Filmen kan ses i biffen 14. oktober.

- ch
kilde: HomoTv.dk, nordisk film

[30. marts 2010, 02:08]
Kort nyt...
Uffe Buchard skal være dommer i den danske udgave af 'Topmodel', der har premiere på Kanal4 til efteråret. Ifølge Ew.com er Ricky Martin officielt hoppet ud af skabet. Forrige måned var det Sean Hayes (Will & Grace). Mads Mikkelsen, der spillede bøsse i den efterhånden støvede komedie 'En kort, en lang', var i weekenden til verdensprem i USA med den episke film 'Clash of the Titans'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[23. marts 2010, 01:38]
Nyt om webserier
'We Have to Stop Now', har skiftet web-adresse og linket til serien under Filmarkivet er opdateret. Anden sæson af serien er i øvrigt lige på trapperne. Se trailer på tuben.

Ungdomsserien 'Anyone But Me' skulle meget gerne smide afsnit 6 af sæson 2 ud på nettet i dag.

'The lovers and friends show' har fået ny adresse og linket under Filmarkivet er nu opdateret. (Du kommer ind, ved at trykke på det store billede).

Se alle webserier under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[21. marts 2010, 00:39]
USA vilde med Salander
Amerikanerne tager begejstret mod Stieg Larsson-filmen 'Mænd, der hader kvinder'. Men det er især skuespillerinden Noomi Rapace (Lisbeth Salander), der begejstrer de amerikanske anmeldere.

Storanmelder Roger Ebert kan ikke komme i tanke om nogen amerikansk skuespillerinde, der vil kunne spille Salander lige så godt som Noomi Rapace i den kommende version af filmen. Roger Ebert foreslår ganske enkelt, at Rapace hyres til også at spille Lisbeth Salander i den amerikanske udgave.

- ch
kilde: HomoTv.dk, ritzau


[16. marts 2010, 14:54]
Premiere på Helvedes køkken
Chefkok Wassim Hallal og vært Poul Cullura åbner portene til "Helvedes Køkken" i aften kl. 20 på TV2.
Hvem af de 12 kulinariske kokketalenter kan klare varmen, og hvem bukker under for helvedes flammer?

Helvedes køkken er indsat i Seriesektionen.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. marts 2010, 15:51]
Live-vielse rusker op i præster
DR2s live-vielse af et lesbisk par i udsendelsen 'Debatten', som blev vist første gang i går, udløste en voldsom debat i studiet, skriver Kristeligt Dagblad.
- Bibelen har ingen velsignelse at give til dem, der lever i det, som Bibelen kalder synd, lød det fra Hakon Christensen.

Fik du ikke set Debatten i går, er der forsat mange muligheder, se mere i Programmet eller se udsendelsen på nettet.

Der er pt. 11 indlæg i Kristelig Dagblads egen debat om udsendelsen. Du kan finde debatten i Kristeligt Dagblads artikel.

- ch
kilde: HomoTv.dk, kd


[12. marts 2010, 15:38]
Mænd der hader på DR1
Stieg Larsson og Eva Gabrielssons megahit, 'Mænd der hader kvinder', vises på DR1 og DR HD synkront 1. april.

Og kan du ikke vente, vises filmen også på SVT1 20. marts i to dele. Se Program.

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[12. marts 2010, 15:12]
DR2 med ny seerrekord
Forrige lørdag var der "Temaudsendelse om kussen", og det trak altså en seerrekord hjem for DR2 med 304.000 seere i snit mellem 20:00 og 22:30. Tidligere rekord er en melodunsedoku med 280.000 seere.

Måske er det i overkanten at skrive; Tillykke DR2 og mere af det samme...!? ;-)

- ch
kilde: HomoTv.dk, dr


[03. marts 2010, 01:50]
En Oscar-nat med Hans Pilgaard
Husk Oscar-nat d. 7. marts, der på TV2film starter ud med 'The Constant Gardener' 21:00 og fortsætter med den dansk-amerikanske kortfilm 'The New Tenants' umiddelbart efter.

Herefter begynder Oscar 2010 med den røde løber og den egentlige prisuddeling kl. 02:30 - Alt sammen på TV2film med Hans Pilgaard i studiet og med besøg af filmkendere, modeeksperter og tidligere Oscar-vindere.

Se Program for hele baduljen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. februar 2010, 12:29]
Zulu bliver 10, aha! og gab!
Med 10 år på bagen, mener Zulu selv, at de med deres jubilæumsprogram flytter ud over studievæggene med de samme mandlige hetero-stand-upper en masse,.. Geo, Klan, Green, Jøden og Wichmann i ny indpakning og endnu en sæson af 'Slemme, slemme piger'.

- Zulus nye motto er: Taking it to the street, og det handler om, at vi gerne vil mere i øjenhøjde med vores seere og lade os inspirere af og dække den hverdag, som vores seere lever i, siger Maiken Wexø fra Zulu.

Aha! Fantastisk mærkeligt, at Zulu henvender sig til unge, men med deres indspiste mande-stand-up-klub og konservative heteroprogram, gør de sig aldrig rigtig som utraditionel eller vågede.

Det er så mainstream, det er så Gab!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[27. februar 2010, 01:27]
Tv-hyldest til Gately
Boyzone arbejder på en tv-hyldest til Stephen Gately i samarbejde med det britiske ITV. Ud over optræden og gæsteindslag, fortælles Gatelys livshistorie fra barndommen i Dublin til berømmelsen med Boyzone.

Gately døde på Mallorca i oktober sidste år, blot 33 år gammel. Han blev fundet af sin partner Andy Cowles.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[27. februar 2010, 01:23]
Niel Patrick Harris i Glee
Ifølge E! Online har Neil Patrick Harris skrevet kontrakt om gæsteoptræden i et afsnit af 'Glee'. Harris ses pt. i tv-serien 'How I Met Your Mother'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[26. februar 2010, 16:03]
Årets Teddy til lesbisk film
Årets Teddy Award gik denne gang til den lesbiske film "The Kids are All Right". HomoTv kigger på årets tidlige filmfestivaler, herunder The Teddy Award, Sundance og BAFTA og ser på hvilke homopriser, vi allerede har fået høstet hjem.

Læs om striben af homofilmpriser.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[20. februar 2010, 19:02]
Flashforward i 5,5 timer
Hver søndag kl. 21.00 viser Kanal5 den forholdsvis nye amerikanske spændingsserie Flash Forward med en lesbisk FBI-agentrolle. Men som noget helt særligt viser Kanal5 i morgen de fem tidligere afsnit i rap, det begynder allerede kl. 16.30.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[14. februar 2010, 09:45]
Send et tv-tip!
Er der film, serier eller dokumentarer, som HomoTv ikke har fået med i programomtalen eller seriesektionen, er du velkommen til at indsende et tip eller to. Også radiotips er velkommen.

Lad ikke andre gå glip af homoseksuelt indhold, der glimtvis toner frem på skærmen!

- ch
kilde: HomoTv.dk


[13. februar 2010, 13:09]
Grethe Sønck er død
Grethe Sønck blev fundet død i går aftes i hendes hjem i Rågeleje, Nordsjælland. Alt tyder på en naturlig død.

Vi kender Grethe fra de mange skægge revyer, sang, teater og film, men vi kender hende også som primos motor i 'Gæt og grimasser' hvor hun i ni ud af ti tilfælde altid måtte ned på gulvet for at mime alverdens lavtgående dyr.
Faktisk var det Grethe Sønck, der overtalte DR til at hente programmet hjem fra Sverige. Og sikken succes!

Grethe Sønck fejrede sin 80 års fødselsdag den 16. juli 2009.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[10. februar 2010, 08:36]
Elever må ikke se homofilm
Poetisk kortfilm for børn 'Le Baiser de la Lune' (Månekysset) om to forelskede fisk skulle forklare homoseksualitet for franske skoleelever. Nu har uddannelsesminister Luc Chatel standset visningen.

- Jeg siger ja til kampen mod homofobi, ja til kampen mod diskriminering og ja til at skabe forståelse hos elever på højskole, men jeg mener, det er for tidligt at tage emnet op i grundskolen, siger Chatel.

Forinden ministerens udtalelse havde de konservative katolikker været på barrikaderne med flere kampagner mod visningen. De mener filmen krænker den neutrale undervisning og børnenes privatliv.

Se trailer på tuben.

- ch
kilde: HomoTv.dk, aftenbladet.no


[09. februar 2010, 18:50]
Årets højdepunkter 2009
HomoTv analyserer året på vrangen og hopper rundt i boogiebørn, pixibøger, partikelfysik, årets mand, et polsk bundhold, flagrende bisser og fanden selv.

Læs årets højdepunkter fra 2009.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[07. februar 2010, 11:55]
2 nye webserier...
Filmarkivet er opdateret med 2 nye webserier, 12 trailere for lesbiske og 4 trailere for bøsser. Se bl.a. trailerne 'Room in Rome' og 'A Single Man'.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[06. februar 2010, 11:00]
Tre bøssefilm i biffen
'A single man' for det voksne publikum, den danske 'Broderskab' og komedien 'I Love You Phillip Morris' – tre bøssefilm, der alle har premiere i danske biografer marts og april måned i år. Læs hvad de handler om til venstre på forsiden.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[6. februar 2010, 11:00]
Husk Glee i morgen
Husk at den amerikanske musicalserie 'Glee', har premiere i morgen 7. februar på TV2 20:00.
Homoseksuelt indeholder serien to homofædre med datter, en skoleelev, der først kommer ud til sin veninde og derefter til sin far. Det lesbiske cheerleader-par Brittany og Santana og den onde lesbiske cheerleader-træner Sue.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[29. januar 2010, 07:28]
Lesbisk kortfilm for unge på nettet
En amerikansk non-profit-organisation ”Scanarious USA” giver unge et talerør om emner, der vedkommer dem. Gennem manuskriptkonkurrencer vinder de muligheden for, at netop deres historie bliver fortalt på film. Således vandt den unge Whitney Peters på blot 17 med "Who I am", der er en 12,5 minutter lesbisk kortfilm om det at finde sig selv i strid modvind med skolelivets gruppepres og fobiske holdninger til minoriteter.

Se "Who I am" på ScenariosUSA.org og andre film for og af unge.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[28. januar 2010, 17:22]
Ugly Betty slutter
Seertallene er nået bunden for komedieserien Ugly Betty, som slutter efter 4. sæson.

'Ugly Betty', der handler om latinopigen Betty Suarez (America Ferrera) og resten af personalet på Mode Magazine, havde premiere af 4. sæson i USA ganske for nylig, men måtte se sig slået ud med katastrofal dårlige seertal. Den amerikanske tv-station ABC trækker stikket ud med et værdigt afskedsafsnit 10. april 2010.

- ch
kilde: HomoTv.dk, tv2


[28. januar 2010, 16:48]
Eva i aktiv forfatterrolle
Seneste nyt i Eva Gabrielsson-sagen er, at hun overfor Politiken i mail har skrevet, at hun er blevet misforstået af de svenske medier, at hun "aktivt gik ind og foreslog ændringer - også i bøgernes indhold". Hun siger endvidere, at hun har "svært ved at se, hvad som udelukkende er Stieg og hvad, som udelukkende er mig i Millenniums sprog, indhold og så videre".

Så mangler vi bare en all-in, Eva. Indtil da, udkommer Eva snart med bog "Året efter Stieg", hvor hun detaljeret fortæller om samarbejdet med Stieg Larsson og deres bøger.

Læs også HomoTvs teori bag bøgerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[25. januar 2010, 17:02]
Glee på dansk tv i februar
Den meget omtalte amerikanske musicalserie 'Glee', der med sit talentløse kor kæmper på vegne af skolen, kommer naturligvis også forbi Danmark! TV2 har indkøbt serien og har premiere 7. februar 20:00.

Homoseksuelt set indeholder serien to homofædre med datter og en skoleelev, der først kommer ud til sin veninde og derefter til sin far. Det lesbiske cheerleader-par Brittany og Santana og den onde lesbiske cheerleader-træner Sue. Serien inkluderer både homo-, bi, trans- og heteroseksuelle og har fået et væld af priser og nomineringer.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[23. januar 2010, 16:50]
Tvivl om forfatterskab bag Lisbeth-bøgerne
Svenske kollegaer sår tvivl om Stieg Larssons forfatterskab og antyder, at samlever Eva Gabrielsson har ført pennen. Han kunne helt enkelt ikke skrive, lyder anklagerne.

HomoTv er overbevist om, at Stieg og Eva blev enige om at sætte Stiegs navn på, alene på baggrund af den væsentlig nedprioriterede femikrimi-genre. Læs om sagens akter og HomoTvs teori bag bøgerne.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[22. januar 2010, 08:02]
Svensk homokampagne boykottes
Svensk lesbisk tv-reklame og papirprint fra RFSL med tre nøgne kvinder, der skal promovere at ”kærligheden har mange ansigter”, har fået tomlen nedad på to svenske aviser. Sydsvenskan og City mener, at lige netop den med de tre kvinder er for klichefyldt. Det forstår RFSL ikke. Svenske TV4 har, til trods herfor, valgt at vise kampagnen.

For sexistisk eller et smukt billede på kærlighed? Døm selv, se filmen på tuben og de andre indslag i serien.

- ch
kilde: HomoTv.dk, rfsl.se


[21. januar 2010, 18:50]
Høvdingebold med bøssehold
I den nye sæson af Høvdingebold dyster otte hold om VM i Las Vegas for at forsvare de rød-hvide farver. Der bydes på fire åbne hold, hvor seere selv kan tilmelde sig. Desuden fire lukkede hold, her i blandt Søofficererne, P3 United, Outdoor Barbies og Homoerne, der af DRs søvndyssende presseomtale beskrives som "et bøssehold, der garanteret gemmer de løse håndled, når der skal tyres bolde..." (ej hvor opfindsomt skrevet zzz). Programmet vises i april.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[20. januar 2010, 01:02]
Årets kys måske allerede fundet
Lidt tidligt taget i betragtningen af at året lige er begyndt, men i hvert fald gælder det Critics Choice uddelingen, hvor Meryl Streep (Julie & Julia) og Sandra Bullock (The Blind Side) måtte deles om prisen for ’Bedste kvindelig skuespiller’ og Sandra Bullock kvitterede ved at kysse Meryl Streep.

Sandra Bullock ses snart herhjemme i storfilmen The Blind Side, som har taget amerikanerne med storm. Meryl Streep vandt også en nylig Golden Globe.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[19. januar 2010, 05:57]
Seriesektionen opdateret
Seriesektionen er opdateret. Men det er praktisk taget umuligt at holde øje med alle serier på alle kanaler, der har eller sporadisk kan have homoindhold, hvornår serier starter, midlertidigt er taget af, flyttet eller er afsluttet. Derfor følger du en serie med homoindhold, hvis information er ukorrekt på HomoTv, må du gerne fremsende dine oplysninger, så det gavner andre. Og mangler der en serie, er du mere end velkommen til at fremsende oplysninger herom. Husk alle relevante oplysninger, også hvad den ultrakort homoseksuelt omhandler.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[14. januar 2010, 16:22]
Ti grandprix-sange fundet
Årets ti sange til det danske melodigrandprix 2010 er udvalgt. Læs om de ti bidrag på www.dr.dk/grandprix.
Melodunsen futter over tv-skærmen lørdag d. 6. februar.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[13. januar 2010, 16:27]
Nye trailers: Broderskab, Chloe
13-14 nye trailers har fundet vej gennem snestormen og ind på HomoTvs filmhylde. Se bl.a. den danske 'Broderskab' med David Dencik (prem. i april) og 'Chloe' med Julianne Moore, samt 'Redwoods', 'Drool', 'Pusinky' og måske en bid af 'End of Love'.

Se alle trailers under Filmarkivet.

- ch
kilde: HomoTv.dk


[12. januar 2010, 17:06]
Mænd gider ikke børn
TV3 har for tvnyt.com "analyseret" seertal. Danske kvinder gider ikke at se Discovery (style din bil, red.), og mænd gider ikke at se Kanal 4 (Unge mødre, red.). Kvinder gider ikke TV2Sport, mænd gider ikke TV3. Og sjovt nok gider mænd heller ikke mandekanalen 6´eren, blot 63% for 2009, 55% for 2008. Fælles fodslag findes på TV2 og DR1.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[06. januar 2010, 15:44]
Kevin Alejandro bidt af True Blood
True Blood får endnu en homoseksuel til vampyrserien. I sæson tre vil Lafayet falde pladask for Jesus, en latino-type spillet af Southland-stjernen Kevin Alejandro. Alejandro vil få en central rolle i serien og ses i næsten alle afsnit.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[02. januar 2010, 01:14]
Vis en film og videre!
DR2 leder fortsat efter en ny vært til deres 'DR2 Premiere'. Ifølge Ekko har en fyr meldt sig, sidenhen sprunget fra. Hvad er problemet egentlig? Hvem siger, at 'Premiere' skal indeholde tolkninger? Hvorfor ikke bare præsentere ugens film og give os nogle holdbare facts... ja, det self i stedet for en bunke opstyltet overkarikerede bla-bla-holdninger ingen alligevel gider at høre?! Vi vil som seere bare gerne vide, hvad der går i biffen - hvor svært kan det være? Sig en titel, hold din kæft, vis en film, videre! Kim Schumacher havde da klappet sig på låret af grin.

- ch
kilde: HomoTv.dk

[01. januar 2010, 22:02]
Godt nytår
Slut med nullerne, goddag til et nyt årTI. HomoTv ønsker alle seere et knaldgodt år naturligvis inkluderet ønsket om en buffet af superlækker tv-underholdning for homoseksuelle.

"Året der gik", som er en slapstickversion af årets tv-begivenheder, bliver publiceret et sted i januar, mens årets statistik må vente lidt og først færdiggøres sidst i feb eller starten af mar. 2009s tv-tracking er afsluttet og kan beskues nederst på siden.

Tak til alle, der har støttet op omkring HomoTv med tips, ideer og hyggelige chitchats. Tak til Martin, Tine, Iben, Jonas, Mette, Per, Maggie, Thomas, Tina, Kathrine, Nana og Nikolaj.

- ch
kilde: HomoTv.dk