Tilbage til forside
Årets Teddy til lesbisk film
[CH, 26. februar 2010, 16:03]

Det homoseksuelle sidestykke til Berlinalen 'The Teddy Award' er veloverstået, og ud af de i alt 50 nominerede homofilm, var blot tre af dem lesbiske og en af netop dem, vandt årets Teddy som Best Feature Film.



Der er tale om 'The Kids Are All Right' med Julianne Moore og Annette Benning, og prisen er sendt den vej, da juryen fandt filmen humoristisk veltænkt. En film der tager stilling til moderne lesbiske forældres komplekse forhold, familie og seksualitet.

Bedste dokumentar blev givet til 'La bocca del lupo' (The Mouth of the Wolf) fra Italien. Kortfilmkategorien blev vundet af den amerikanske 'The Feast of Stephen' og Special Teddy Award gik til instruktør og manusforfatter, Werner Schroeter. Schroeter, der er ven med Fassbinder og Herzog, sætter dagsorden for det tyske filmlærred, mener juryen om hans homokulturelle personlighed.

Går vi lidt længere tilbage i 2010 var der jo også den amerikanske Sundance filmfestival med 34 nomineringer i 29 kategorier. Og her vandt instruktør og manusforfatter Javier Fuentes-León fra Peru en World Cinema Audience Award med sin spøgelsesfilm 'Contracorriente' (Undertow). Dertil skal siges, at det er et sjældent syn at se, at en film kan opnå så mange stjerner på IMDb, nemlig hele 9,6 ud af 10. En film man selvfølgelig MÅ se!

Nu skal vi frem i tiden igen, for der har også lige været den store britiske BAFTA-uddeling, og her er vi igen heldige, at scorer en pris for bedste hovedrolleskuespil, som langt om længe går til Colin Firth. Han får prisen for sin ekstraordinære indsats i filmen 'A Single Man'. Filmen har for resten snart premiere herhjemme i biograferne. Se dato og trailer under Filmarkivet.