Tilbage til forside

Copenhagen International Filmfestival 2005 – 18.-28. august


Copenhagen International Filmfestival 2005: 200 film på 10 dage
Så er det atter tid til Copenhagen International Film Festival, ej at forveksle med Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival, der lader tæpperne stryge til siderne ved over 200 film i 10 dage fra den 18. til og med 28. august. Er du rå eller bare ubeslutsom, kan du i år købe filmpas til 500 betonkroner og dermed se alle de film du orker!

I år vises hovedsageligt film fra Europa, med det formål at øge kendskabet til europæiske film. Forrige år var der et flot tag-selv-bord af spændende bøssefilm, hvorom lesbiske film helt udeblev. Tager vi også denne gang de homoseksuelle briller på, skal vi nok indstille os på en kraftig bygningsfejl, der er nemlig ikke så fandens mange film at øje´ i år.

Vi kan indtil næste år håbe på, at festival- og biobranchefolket indser, at det ikke fremmer forståelse og mangfoldighed i samfundet, hvis man smider homoseksuelle ind i en særlig indhegning og kræver at homofilm kun må ses af indhegnede og i egen fold. Temmelig arbitrært at man ikke er til videreudvikling!

Men hvorom al ting er,… skulle vi kun gå efter homofilm, der vises i den danske bif´, ja, så ville vi være et filmløst folkefærd, og derfor har jeg også valgt at medtage enkelte andre film, som ikke umiddelbart er homorelevante, men måske alligevel tiltaler nogle. De film, jeg har gravet frem og givet lys, er opdelt i to kategorier.

-ch

Relevante/interessante links:
Copenhagen International Film Festival- http://www.copenhagenfilmfestival.com
Internet Movie Database- http://www.imdb.com
Barometer: En anden virkelighed- http://www.panbladet.dk/artikel/348
HomoTv: CIFF 2004- http://www.homotv.dk/cphfest.htm


Homorelevante film:

Unveiled - Fremde Haut
Den unge iranske kvinde Fariba flygter til Tyskland og søger asyl – hun tør ikke sige, at hun er på flugt fra en dødsdom på grund af sin seksualitet. Netop som myndighederne opdager hendes løgn, bliver en anden tragedie hendes billet ind i landet – forklædt som mand. Selvom Fariba finder bolig og job, tør hun ikke afsløre sin identitet, før kærligheden i skikkelse af tyske Anna tvinger hende til det.
26/8 Gloria - 19:00
28/8 Palads - 19:00

George Michael: A Different Story
Selvudleverende portræt af en blufærdig mand, som har måttet håndtere sit privatliv i offentlighedens søgelys. I denne yderst personlige dokumentar fortæller stjernen både selvkritisk, humoristisk og fascinerende ærligt om sit liv og sin mere end 20 år lange karriere.

26/8 Palads - 21:00
27/8 Gloria - 19:00

My Summer of Love
Middelklassepigen Mona er som fortryllet af denne smukke sofi-stikeret Tamsin, der citerer Niet-zsche, spiller cello og som blev suspenderet fra kostskole for dårlig opførsel. Deres forhold udvikler sig hurtigt fra et alment varmt venskab over til et liden-skabeligt seksuelt kærligheds-forhold, alt sammen udspillet over en varm sommer, hvor de har alt for meget tid til at lave absolut ingenting.
22/8 Gloria - 21:30
27/8 Empire - 15:00


Not so homorelevant:

Amen
Costa-Gavras er i topform i denne stort anlagte politiske thriller, der stiller spørgsmål, som stadig er tabu her 60 år efter krigen – nemlig om, hvorfor de Allierede og den Katolske Kirke ikke gjorde mere for at forhindre Holocaust.

23/8 CinemaxX - 21:00
25/8 Gloria - 21:30

Asylum
Lægens smukke hustru keder sig på sindssygehospitalet, hvor hendes tørvetrillende mand praktiserer. Det forventes, at hun bager og broderer som de øvrige koner, men i stedet indleder Stella (Natasha Richardson) et forhold til den karismatiske Edgar. Sir Ian McKellen er tronraneren, der svæver over vandene og manipulerer med længsler og drømme.
19/8 Grand - 16:40
20/8 Dagmar - 19:00

Nynne
Læsere af Nynnes Dagbog ved godt, at hun ikke har det så nemt. Livet som trendy single i København er ikke meget mere glamourøst, end det er for hendes engelske medsøster Bridget Jones – især ikke når man allerhelst vil giftes, og den kæreste, man tror vil fri til én, faktisk er faldet for en anden.

24/8 Dagmar - 21:00

Thirtyfive-Something - Tout Pour Plaire
Tre veninder i trediverne mødes, taler om gamle dage, sukker over børnene og fniser over de fjollede mænd. Deres problemer ligner danske veninders: Én er alene, én er ved at drukne i familie, én ville bare ønske, hun kendte den følelse. Man kan både grine, længes og fælde en tåre, for denne film har alle farverne med.
20/8 Grand - 19:00
22/8 CinemaxX - 21:00