Svenske kollegaer sår tvivl om Stieg Larssons forfatterskab og antyder, at samlever Eva Gabrielsson har ført pennen. Han kunne helt enkelt ikke skrive, lyder anklagerne.

Så kan det nok være, at der er fut over spekulationer i Skandinavien. Stieg Larssons tidligere arbejdskollega, Kurdo Baksi, sætter spørgsmålstegn ved om det overhovedet er Stieg, der har skrevet Lisbeth Salander-bøgerne. For den gang de arbejdede sammen som journalister i 70´erne, kunne Stieg dårligt bøje en sætning korrekt. Til gengæld var han fantastisk til research.

Man kan naturligvis lære meget på 35 år, men mere sandsynligt mener Kurdo Baksi, det er, at hans samlever Eva Gabrielsson, har skrevet bøgerne. Kurdo Baksi tegner netop et portræt af 'Min ven Stieg Larsson' i nyudgivet bog – og det er i denne bog, man finder kimen til de nylig kontroversielle spekulationer.

- Mens han levede, blev han aldrig rigtigt en stemme i debatten. Hans artikler blev afvist af de store aviser, og han blev aldrig lukket ind i de fine saloner, sagde Kurdo Baksi til Dagens Nyheter.

Baksi har spurgt Eva Gabrielsson, om der kunne være noget om snakken, men hun har overfor Baksi og til medierne blankt afvist, og at hun kun har redigeret dele af bøgerne.

Om Stiegs skriftlige kunnen, som i disse dage sættes under lup, peger Eva på bagvaskelse og en tidligere kollega, Kenneth Ahlborn fra Dagens Nyheter, bakker op. Men der er også de som har undret sig, nu har Anders Hellberg meldt sig banen og fortæller hvordan Stieg bare ikke kunne skrive

- Stieg Larsson var en imponerende researcher med meget store evner og fantasi, men selve skrivningen var ikke hans stærke side, siger tidligere kollega Anders Hellberg i sin artikel i Dagens Nyheter. Og videre - Og jeg kunne konstatere - og jeg skriver ikke dette for på nogen måde at nedvurdere denne begavede mand - at skrive kunne han helt enkelt ikke.

HomoTvs teori – ville ikke sættes i bås med femikrimi
Det giver også god mening, at det netop er Stieg, der er researcheren og Eva, der er motoren bag den skriftlige formulering. At Stieg og Eva er blevet enige om, at bøgerne ville få de bedst sælgende vilkår, hvis en mands navn står på. For kvindelige forfattere og krimi er alle dage set ned på, som et fænomen, en boble af noget som mandlige forfattere elsker at hade. Man kalder det oven i købet for: Femikrimi! Og den korte version er den, at femikrimi er skrevet af kvinder om kvinder, og så har de følt at kimen til mindre salg måske allerede var lagt. Eva + Lisbeth = temmelig obvious!

Man må knagmer tage hatten af for Eva, som åbenbart har en fantastik tålmodighed, når det gælder arven, dvs. pengene og hele dette slagsmål med efterladte familiemedlemmer, der suverænt er blevet arvtager. Har hun i virkeligheden haft for øje, at kradse pengene hjem på et senere tidspunkt, venter på det rette øjeblik, er det der vi er på vej hen nu?
Hvis hun står bag bøgerne, og det kan vel sagtens, med det hun i forvejen selv har skrevet, ret hurtigt sammenlignes af litterære eksperter, så er hendes penge, hendes penge, og sådan set ingens andre. Derfor må arvtagerne jo hoste op med alle pengene igen, ikk? Det kunne være skægt!

Og interessant, for i og med, at den fjerde bog ud af i alt syv, er skrevet halvt færdigt, så kunne det jo netop være, at vi fik chancen for at få lukket nogle af de mange huller, som forekommer i tredje bog, og som netop ikke blev lukket. Mon ikke Eva allerede har skrevet bog 4 færdig og er påbegyndt 5´eren? Selvfølgelig er der tale om ønsketænkning. Men det kunne jo netop være sådan, at det er skruet sammen?!

Afslutningsvis: Baksi til Dagens Nyheter
- Det er fortsat en gåde for mig, hvordan han kunne skrive disse bøger.