Det er nytårsaften ombord på det 20 etager store krydstogtsskibet Poseidon, da en gigantisk tsunami pludselig rejser sig styrbord, og vender op og ned på festen, dets deltagere og hele skibet i øvrigt. Med bunden i vejret, er den eneste umiddelbare udgang, gennem skibets propelhuller. Trods kaptajn Bradfords advarsler, sætter en lille håndfuld passagerer alligevel ud, fast besluttet på at redde dem selv fra druknedød. De forcerer sønderknuste etager, druknede og forkullede lig, havner i indtil flere blindgyder og må svømme alt hvad de har lært gennem snirklede labyrinter, og det uden at vide om det fører dem tættere på friheden.
Blot en time forinden, sad Richard Nelson (spillet af Richard Dreyfuss) i festlig lag med venner, dog nedtrykt over mistet kæreste. Efter bestilling af dyr rødvin, beslutter han sig for at gå en aftentur på dækket alene. Til vennerne lover han at returnere, og så skal der drikkes igennem, bedyrer han… men virkeligheden er en anden. Richard kravler over gelænderet, og med et ben på hver side får han øje på kæmpebølgens mur.
Poseidon rammer bredt med single-mor og søn, det unge kærestepar, farmand Kurt Russell, den homoseksuelle Richard Nelson, latinokokken Valentin (Freddy Rodriguez kendt fra Six Feet Under), en blind passager, smart-ass-tumpen, der siger alt det forkerte og superhelten, der siger alt det rigtige. Mens rollerne er overkarikeret, gør nogle af dialogerne det heller ikke bedre.
Under forcering af en 20 etagers høj elevatorskakt, hvor det flere gange er lige ved at gå galt, har homoseksuelle Richard Nelson så meget fornuft og overskud, at han kan føre samtaler i en helt anden vindretning:
Richard: Thank you, gorgeous!
Valentin: My name is Valentin.
Richard: I love that name!
Som homoseksuel, kan man ikke andet end at knalde kildevandsflasken i panden, og tænke hvor blød i bolden manusforfatter Mark Protosevich sammen med instruktør Wolfgang Petersen må være.
Trods de enkelte akavede dialoger, har Poseidon kostet den nette sum af 160 millioner dollar at lave, og det er ikke svært at gætte, hvad de penge er brugt på. Meget af filmen er nemlig superflot computer-renderet. På nær altså enkelte smuttere!
Poseidon opnår det den skal - man bider negle alle 90 minutter - også selvom relationsdramaet er overfladisk, og på ingen måder scorer den store medalje.
Skal man være ekstrabidsk, så slår Ronald Neames originale katastrofeklassiker ”The Poseidon Adventure” fra 1972 denne re-make med flere færgelængder, det trods kvindernes møgirriterende høje hæle og alenlange, utålelige selskabskjoler. ;-)
ANMELDELSE
