Debs er amerikansk slang for debutantes: i de finere amerikanske kredse, især dem med »old money«, afholder man årlige Debutante Balls – meget fornemme baller, hvor unge kvinder bliver dresset op i stor stil og gør deres første formelle debut into society. Hvilket især handler om at gøre sig til over for de diverse eligible young men af det bedre borgerskab, der naturligvis også er at finde ved ballerne – således at the debutante kan blive godt gift.
For det er jo enhver kvindes vigtigste opgave her i livet – at blive ordentligt gift med en ordentlig mand.
Men D.E.B.S står også for Discipline · Energy · Beauty · Strength – og er et superhemmeligt spionakademi for unge kvinder, som den amerikanske stat rekrutterer via listigt formulerede spørgsmål i de college adgangsprøver, som enhver amerikansk highschool-graduate udfylder for at komme videre i uddannelsessystemet.
Disse elegant skjulte spørgsmål måler unge kvinders evner til at lyve, snyde og slås. Og Amy, Max, Janet og Dominique scorer point nok til at få et tilbud, de ikke kan afslå – nemlig muligheden for at uddanne sig til hemmelige agenter i korte skotskternede nederdele, der skal redde verden fra Lucy Diamond. Den ondeste, dygtigste og mest magtfulde forbryder, verden endnu har set.
Aldrig har D.E.B.S.-programmet haft en bedre kandidat end Amy. Hun havde the perfect score på den hemmelige test, og hun er den bedste agent, man kan ønske sig. Men så falder hun og Lucy Diamond for hinanden …
Sjov og velproduceret tongue in cheek-film, instrueret af en out lesbian. Charlies Engle på lesbisk, med en Demi Moore look-alike i rollen som Lucy Diamond. Se den og mor dig!
Ane Djørup, Lambda News
D.E.B.S., USA, 2005
Spilletid: 91 min.
Instruktør: Angela Robinson
Medvirkende: Sara Foster, Jordana Brewster, Holland Taylor