 |
|
Filmarkivet |
Goldfish Memory

ANMELDELSE
Ude på dvd Karakter: 
af Christine Hansen
|
Vindtørre menneskers historier på en banegård i polakland i myldretid, må være min dom over Goldfish Memory. Alligevel har jeg med møge og besvær set alle 90 minutter igennem. Det eneste virkelige fængende er billedet af en guldfisk, der synes at gå igennem alle irrelevante scener. På badeforhæng, i vandkar osv. Og hvis guldfisken er det eneste, der holder filmen oven vande, ja, så er der altså ikke meget at komme efter, for denne irlandske film for bøsser, lesbiske, biseksuelle og sågar også heteroseksuelle.
Tjah, hvad handler den om? Puuh, lad os se en gang.. hmm.. handler vist om svig, svigt, lykke og ulykke. Og så handler den om Clara, der ser kæresten Tom kysse Isolde. Om Angie der nupper Clara, eller er det omvendt? Om bøssen Red, der finder sammen med bartenderen David, som dumper kæresten og samtidig hopper ud af det slidte skab. Om gamle flammer, one night stands, kærlighed, parforhold og singleliv, der alt sammen blandes sammen i en grim margretheskål, mens vi i fællesskab bør konkludere, at vi ikke lærer en dyt af vores tidligere så ubærlige forhold. Vi lider af kortidshukommelse – vi lider af Goldfish Memory – som, ifølge professor Tom, kun har tre sekunders hukommelse!
Og hva’ så?
Goldfish Memory er fra 2003.
|
|
|
 |
|
|