Den første tredjedel
Jeg mødte min bror efter hans hjemkomst fra staterne, og fik lagt 'Death Proof' i hænderne. "Den skal du altså se – den er wack – er man til Tarantino, så er det her guld", nå tak, tænkte jeg, og satte skiven i drevet en meget sen søndag. Efter godt en halv time på sofaen, den hvor man glider længere og længere ned, for til sidst at "sidde" i liggeposition, så kunne jeg ikke rigtig se guldet for bare tekniske fejl og kedelige tøsers omgang med alkohol på en bar. Jeg blev meget hurtig enig med mig selv om, at der da måtte være noget galt, enten med filmen eller min bror. Der skete jo ingenting! Det mindede mest af alt om Big Brothers kamera, der følger fire-fem uinteressante tøsers kvarte samtaler på meget lang afstand. Der er ingen rød tråd, ingenting at binde noget som helst op på og efter en halv times krise, bliver man dog fortrøstningsfuld, da man møder Stuntman Mike, der for øvrigt lige så godt kunne hedde Bent Betjent eller Bob The Builder. En ualmindelig dødkedelig person, der dog trods alt kan sige noget rigtigt ind imellem. Stuntman Mike drikker ikke, kun cola. Og straks tænker man, alright, nu ruller filmen for alvor, den hopper i tiderne og handler altså om Mike, og hvorfor han er ædru! Fint nok… Men omforladelse, man får ikke svar, ingenting sker, man er efterladt med en provokerende tomhed. Kameraet vender tilbage til dullerne, der stadig bare drikker... suk!

Den anden tredjedel
Tøserne beslutter sig så endelig for at kører videre. De skal til en privatfest. Musikken ruller og der synges med på melodien. I det hele taget hænges der bare ud blandt veninder. To på bagsædet og en ved siden af føreren, med en skanke ud gennem det nedrullede vindue. Varmt, tænker man, men det ser da ikke helt smart ud. Tænk hvis der skete noget, man kan jo aldrig vide…

En modkørende bil hamre ind i dem. I slowmotion ser man forreste hjul skære sig gennem biltaget og skøjte ind i kraniet på kvinden, der sidder på bagsædet. Ansigtet forsvinder langsomt ind i hjulets fart. Skanken, der hang ud af vinduet, rives af og slynges ud foran bilen og lander dump på asfalten. Et sammenstød, der er Stuntman Mike bevidst. Han har bygget verdens mest sikre bil - en såkaldt 'Death Proof' bil. Hans metier er at forfølge unge sensuelle kvinder og slå dem ihjel med sin bil! Jeps, latterligt plot, men nu er det også en b-film, husk det!

Den tredje og sidste del
14 månederne senere, kører et nyt hold helt ukendte veninder af sted på fire hjul. Lee, Abernathy og Kim møder Stuntman Mike ved en lille forretning ude i ingenting. En underlig fyr, de dog ikke gider eller har tid til, at bekymre sig om. Trioen samler deres veninde, Stuntwoman Zoë op ved lufthavnen, som fortæller veninderne, at hun vil testkører en lækker 1970´er Dodge Challenger, som står til salg på en gård ude på landet. De finder gården, bilen og testkører, så vinden blæser i stiv kuling. Men Stuntman Mike ødelægger naturligvis idyllen, og er som en anden kat efter musen, lige i hælene på dem…

Spørgsmålet er så bare om Mike er sit helt eget ansvar bevidst?!?

Det er så her, jeg ville elske at fortælle resten, men det dutter jo ikke. Jeg kan blot love dig, at du bliver overrasket, irriteret, provokeret, forfærdet, chokeret og… øh, bizart glad, ligefrem hujende.

Filmens evne til at provokere og overraske mig, er årsagen til, at jeg må give Death Proof en forholdsvis høj karakter. Jeg er imponeret, det sker desværre ikke for tit.