Tilbage til homotv

Filmarkivet
Salmonberries
DVD-ANMELDELSE

Karakter:
- af Christine Hansen

Dvd udlånt af Proud!.

Jamen, er det ikke en gammel film? Hvad er meningen, hvorfor ligger den pludselig i min postkasse? "Den er først lige blevet udgivet på Region 2 - derfor sendte jeg den," svarede indehaveren af Proudshop. Hmm.. og her troede man lige, at man kunne komme rundt om kd lang, den anti-fan, man nu er. Aldrig set filmen - altid fået at vide at den er dårlig - at man kun ser Salmonberries fordi den famøse, ifølge nogle, sangfugl, er med.

Nåja, så skidt, i med skiven, og efter ualmindelig lang hentetid, bliver jeg mødt af en gammel eskimo, der snakker… tysk!? Midt i min grådkvalte latter, kan jeg dog godt se, at den gamle trods alt har nogle meget korte sætninger i forhold til hans mundbevægelser, og efter at have bakset lidt med menuen, får jeg nu en gammel eskimo, der taler engelsk. Suk :-).

En kvinde, der som spæd blev leveret i en lille papkasse til en afsidesliggende by i Alaska, går på biblioteket for at finde ud af, hvem hendes forældre er. Efter gentagende besøg på biblioteket bliver hun ven med bibliotekaren, en tysk ældre kvinde og immigrant, der mistede sin mand da Berlin-muren endnu stod. Sammen hjælper de hinanden til at finde svar på deres fortid.

Tilbage i 1990 blev Salmonberries skrevet til kd lang, det skulle være hendes debutfilm og endnu et Percy Adlon-hit i lighed med Bagdad Café. Men sådan skulle det ikke gå. Kd langs filmkarriere blev ret kort. Dunderanmeldelser fra alle de store amerikanske aviser og blade, gav kd lang en meget lang finger. Jeg må indrømme, at den megen negative omtale af hendes skuespillerpræstationer er udpræget overdramatiseret. Om det skyldes filmens prætentiøse og noget anmassende forsøg på at formidle budskabet, om at kvinder ikke altid nødvendigvis er feministiske i deres udtryksform, er ikke til at vide. Nok er filmen ikke en funklende stjerne, men så megen elendig skuespil, er der trods alt heller ikke at finde, snarer tvært imod. Kd lang, der aldrig før har spillet skuespil, gør det faktisk rimeligt godt, specielt taget i betragtning af Percy Adlon, der forkludrer og sænker, en ellers god historie, helt til bunds i Bering Strædet.

Og så lige en sidste, hvor kan man lægge sangen Barefoot hen - den forfølger mig - og det er da voldsomt uudholdeligt!

Filmen kan købes i den danske butik Proud!