Teenageren Annebelle er smidt ud af utallige skoler. Nu har hun, ifølge hendes senator-mor, én chance tilbage og endskønt familien ikke er katolsk funderet, så er en katolsk kostskole kun for piger sidste mulighed inden en fuldblods kadetskole, med rang, orden og hård disciplin.
Allerede på første skoledag indkasserer Annebelle en reprimande. Midt i en time, ser hun sit snit til, mens hele klassen lytter på, at overanalysere et digt til at være noget alt for seksuelt betonet for de små katolske ører at hører. I virkelighed er det Annebelles første forsøg på at flirte med engelsklæren. En flirt, der ret hurtig tager fart mod forbudt kærlighed med en, hvad der synes som alt for uligevægtig, ældre lærerinde, Simone, på godt 45. Simone har i et ”tidligere liv” haft et forhold til en kvinde. Og som efter at have mistet, fuldstændig lukket af for den del af sit liv og til gengæld nu, roder rundt i heteroseksuelle forhold, der ikke rigtig lykkes. Annebelle lirker det plomberede skab op og formår med hendes utallige flirts at nå ind til Simone.
En letbenet blød lesbisk film, som, havde det været et forhold mellem en pige og en mandlig lærer, ikke havde været vedkommende nok. Selvom scenariet mest ligner et sommerophold ved et kurbad og ikke en skole, formår Loving Annabelle dog imidlertid at skildre hvad, der futter hormonelt rundt bag øjeæblerne på en ung og samtidig ulærd, om hvilke konsekvenser der kan forekomme, stereotyp turbulent teenagepige. Havde man dvælet lidt mere ved netop den manglende konsekvenstænkning, havde filmen helt klart stået skarpere.
|