Næsten to år efter Brokeback Mountain gaflede 178 mio dollar på verdensplan, er der ingen store filmselskaber, der har givet grønt lys til nye homofilm. Brokeback Mountain har dermed ikke flyttet et eneste bjerg!

Brokeback Mountain var ikke blot en film, men også et fænomen som nærmest lovfæstede stor diskussion i flere måneder op til og efter premieren. Alligevel er der ikke kommet en eneste ny kommerciel homofilm med en homohovedrollen ud af det. I virkeligheden, og hvor skuffende det end lyder, har Brokeback Mountain ikke flyttet nogen som helst bjerge overhovedet.

I de seneste ti år er Amerikas holdning til homoseksualitet, specielt blandt unge, skiftet. En ny undersøgelse af amerikanske førsteårs universitetsstuderende viser, at 61% går ind for homoægteskab. Unge, som er flasket op med Will & Grace og ikke kan huske at Ellen DeGeneres nogensinde har været andet end homoseksuel, og med Logo og Bravo som homo-tv-kanaler, har der været en del homovenlige inputs over de seneste år. Ikke at sige, at tv har været perfekt. Langt fra. En undersøgelse fra GLAAD viser en nedadgående kurve, der lander på blot 1,1% af det samlede udbud af faste roller i tv-serier.

Mens tv har vist en mere positiv vej mod accepten af homoseksuelle, så har filmbranchen været en stendød filmflue i ufattelig mange år. Næsten to år efter Brokeback, har Hollywood kun kunnet diske op med bundfilm som "I'm Not Gay!" og "I Now Pronounce you Chuck & Larry" med Adam Sandler og Kevin James, der forresten var ved at skide grønne grise over at skulle kysse hinanden på film.

Men hvad er så årsagen til, at tv er længere fremme i skoene, og Hollywood er gået helt i stå? Nogle mener, at årsagen skal findes i alderen. Filmfolket er gråhåret og har nogle alt for gråhårede ideer. De har oftest været i branchen i længere tid, end tv-folket har været i tv-branchen. Greg Berlanti, som er chefproducer på Brothers & Sisters, peger på at tv-producenter er yngre og væsentlig mere liberal funderende. Også Alan Ball (Six Feet Under) mener, at tv-serier, som jo har væsentlig mere spilletid, kan dvæle længere ved hver enkelt karakter, hvorfor også homokarakterer på tv får mere rum. Film har kun to timer at gøre det i, og her bliver nuancer udeladt, er tiden knap.

"Hollywood har det bedre med film, der viser homoseksualitet som en lidelse", fortæller manusforfatter og instruktør Alek Keshishian (Madonna: Truth or Dare). "Vi er stadig der hvor det skal være en stor dramatisk begivenhed med en politisk vinkel. Det skal handle om det at være homoseksuel. Man skal være en aids-patient (Philadelphia) eller et offer for hatecrime (Boys Don't Cry), skabsbøsse (Far from Heaven) eller en massemorder (Monster).

Birdcage indspillede 124 mio. i 1996. Og den ellers ildesete In & Out blev i 1997 septembers anden største blockbuster. I flere år har homofilm vist, at de er bæredygtige, at der er et publikum, der vil se dem, mens Hollywood fortsat anser homofilm som en enkeltstående undtagelse.

Det er også slut med prædikatet 'homo=død' i Hollywood. Spiller man en homokarakter, er det ikke ens betydende med, at ens karriere er død. Heath Ledger og Jake Gyllenhaal scorede begge en Oscar-nominering, og begge får de forsat tilbudt roller. Faktisk fortæller Gyllenhaal gerne, at hans karriere har fået et ekstra pift efter Brokeback-filmen.

Ifølge ew.com, som har spurgt en håndfuld filmfolk om de manglende homofilm, peger flere på det manglende manus i cirkulation. "Var der nogle gode, så ville de med sikkerhed blive lavet," siger producer Craig Zadan og Neil Meron, som har kæmpet i 16 år for at få The Mayor of Castro Street (om Harvey Milk) på plakaten. "Det bider sig selv i halen: filmselskaberne giver ikke noget grønt lys til homofilm, hvorfor de gode forfatter ikke gider, at skrive dem, og dermed findes der heller noget manus for selskaberne at producere."

Måske bliver filmen om Harvey Milk produceret, blot ikke af Zadan og Meron, men af instruktør Gus Van Sant til januar i det nye år - det med Sean Penn i 'Milk', finansieret af produceren Michael London (Sideways).

Uanset hvordan man ser på det, er en Milk-film i hvert fald i den rigtige retning. "Hvis homofilm ikke har substans nok, så ville vi naturligvis ikke lave en film som Milk," fortæller London, som tror på, at opnår Milk-filmen, ligesom Brokeback Mountain, succes, så vil der måske for alvor gå nogle grønne lys op for Hollywood, og som endelig vil se homofilm som en ny spændende guldmine.