Tilbage til forside
Året der gik 2006
[06. januar 2007]


HomoTv har samlet årets tv-højdepunkter fra 2006. Vi kigger på de små øjeblikke af stor betydning fra nær og fjern.

Den danske actionserie med den kvindelig betjent Anna Pihl fra Bellahøj var en tv-succes. Gennem ti flamboyante afsnit fulgte vi den moderne asfaltheltinde i blåt gennem livets strabadser, på jobbet og i privatlivet. Og bøssebofællen Jan, med hvem vi fulgte homolivets navlebeskuelser, ønskede sig et barn, og mon ikke det i næste sæson bliver Annas lesbiske kollega som får rollen?
Også en anden dansk serie fik succes. Trods endnu en genudsendelse, formåede Danmarks nationalskat Matador endnu en gang at begejstre såvel unge som ældre. Havde der været en sæson to af Matador, måtte Mads Skjern nok bide i den sure citron og erkende Daniels seksualitet og lade sig genforene, hvis ikke af egen fri vilje, så i al fald gennem pres fra Ingeborg. Efterfølgende ville Skjern og søn åbne en haute couture systue med stor succes. Og mon ikke Iben og Jenny endelig ville få hinanden på Rådhuset i 89, efterfølgende til hest og gennem gaderne?

Dramaserien Commander in Chief med Geena Davis i hovedrollen, blev for detaljeret for det amerikanske folk, og mens den blev vist på TV2, sakset på amerikansk tv. Præsidentens assistent hoppede ellers ud af skabet, og mens man troede at det skulle blive den helt store gyser, tog serien en helt uventet drejning, hvor homoseksualitet gled i med tapetet, og hvor hiv blev det væsentlige.
Rome fik en kanonstart i august, en serie fiks på detaljer med et eksplosionslignende persongalleri. Men Rome savnede karakterdybde og havde desværre et noget krampagtigt forhold til homoseksualitet, hvor to kvinder, der gik i seng sammen, dyrkede sex med tøj på.
Will & Grace sang på sidste vers, for i dette år blev seriens sidste afsnit vist på amerikansk tv 18. maj. Man kan synes meget om Will & Grace, men det er den eneste serie med en homohovedrolle, der formåede at holde oven vande i hele otte sæsoner. 18 millioner amerikanere valgt at se sidste afsnit og sige farvel.

Det chokerer nok en del, men i Danmark spiller man ikke kun håndbold! Tennis er også en sportsgren, som for mange lesbiske er det eneste, der dur. Uden at nævne navne, havde vi i tidernes morgen et par gode lesbiske spillere, som meget desværre aldrig nåede til tops. Til gengæld kunne tennisfans i sommers fortære 28-årige crème caramel Amelie Mauresmo, som fik os videre til Wimbledon-finalen sendt på TV2, hvor hun besejrede belgieren Justine Henin-Hardenne 2-6, 6-3, 6-4. Mauresmo tog initiativ, gik til nettet og det gav altså bonus. Mauresmo fik endelig sat kronen på værket og vandt Wimbledon 2006.

De fleste af os måtte desværre sige farvel til NRK1, der veg pladsen for digitale kanaludgaver. Den norske kanal udmærkede sig ellers sidst på året med BBCs bøsseserie The Line of the Beauty efter Alan Hollinghursts roman. Til gengæld fik vi Bøsselobbyen (Böglobbyn) på Sverige 2, der af titlen, glemte den lesbiske seksualitet, men trods alt havde mange temaer på kryds af homokøn.
Og i Danmark lod vi os forarge over den manglende menneskelige rettighed på Færøerne. På DR2 fortalte de sidste bøsser om forholdene i Torshavn, og med et spinkelt flertal blev ligestillingsloven også efterfølgende en realitet. Hvorfor? Fordi Færøerne tidligere på året havde søgte om fuldt medlemskab af Nordisk Råd, men fik den besked, at nationen ikke kunne regne med den slags så længe de ikke opfyldte de fundamentale menneskerettigheder, der på Færøerne altså diskriminerede homoseksuelle, som var det i deres gode ret.

Man kan ikke i år klappe af Danmarks Radios "mangfoldighed", der sammenlagt bød på to lesbiske dokumentar; Tavshed er ikke guld og Du ska nog se att det går över og en pose blandet bøssedokumentar; Rufus Wainwright, Himlen over Danmark, De sidste bøsser i Torshavn, et musisk bøssetema med George Michael, Mercury og R.E.M, der i år blev genudsendt hele tre gange. Lidt filmdrys blev det også til, som Monster, Hour, lidt skæv britisk underholdning som Doctor Who og Under Kitlen, lidt Ozon og noget Almódovar. Sammenlagt snakker vi om 12-14 timers tv, der muligvis kunne have homoseksuelles interesse, heraf hoveddelen af timerne dekorativt placeret sidst på året. Sidste øjebliks statistiklapperi? Muligvis! Uagtet, hele molevitten blev udelukkende sendt på DR2! Pebrede timer skal man regne efter, og specielt hvis man er en af de få uheldige, der fortsat ikke kan nå DR2. Lad os atter igen håbe, at det bliver bedre i år.

Skal man til gengæld pege på en tv-station, som virkelig har gjort sig positivt bemærket, må det være Canal+, herunder Film1, 2 og 3. Vi har med en station at gøre, som ikke skelner mellem homo- og heterofilm eller endsige homokøn, og det på den positive måde. En toptunet indkøbsafdelingen har gennem årets løb leveret topfilm, som Dårlig Dannelse, Familien Gregersen, Elektra, My Summer of Love, Beautiful Boxer, Rome, Cowboy & Angels, Kicking and Screaming, Tarnation, US Queer as Folk og mange flere udsendelser for homoseksuelle. Læs interview i næste uge med Canal+, som HomoTv.dk har haft fat i for at høre hvad det er de gør, som ingen andre tilsyneladende kan finde ud af.

Der er ingen tvivl om, at årets tv-udsendelse må komme fra TV2, der ellers aldrig har gjort sig noget væsen indenfor homotv, men i år tog en fræk armbøjning. Brunchen blev, kort tid før årets Pride, afspærret en hel uge til fordel for homoseksuelle. Blandt skarpe temaer så vi levende homofolk i studiet, der gjorde en, undskyld sproget, allerhelvedes god figur. Vi fik også smagsprøver på nyt homomusik og fik lov at gnaske i så kontroversielle emner som kristne homoer, hiv-smittede, folks spring ud-faser og en masse andre proaktive lækkerier. Det var et flot, gennemført, stort stykke arbejde, der velfortjener får et bundt flotte røde struttende pølser i mos.. nå ja ;-)

Godt nytår

Christine