Tv-serier er "in" - også i morgen
[14. april 2006, 14:20]
Amerikanske tv-serier slår den amerikansk biograffilm med flere meter, og trenden dikterer, at vi, trods vanskelighederne ved at forestiller os det, bliver oversvømmet af endnu flere amerikanske tv-serier.
Den amerikanske nationale tv-station ABC smider næste måned, deres fire hotteste serier Lost, Alias, Commander in Cheif og Desperate Housewives ud på deres website. Så kan seerne, med reklamer, se de pågældende afsnit allerede dagen efter og helt gratis.
Tilbudet er indtil videre kun tilgængelige for amerikanerne selv – Det skulle jo nødig kokse for de udenlandske stationer, der har brugt knaster på netop, at sikre sig de eftertragtede sendelicenser. Og her snakker vi altså om virkelig mange penge.
For fem år siden havde amerikanerne virkelig svært at afsætte en serie i Europa, i dag er det et nyt oplagt marked, som amerikanerne med stor indsats rager til sig.
Jennifer Garner i action-serien Alias, der i øjeblikket kører på TV2-kanalerne, tjener intet mindre end 50.000 dollar per afsnit. Og det er der naturligvis en årsag til, de amerikanske dramaserier banker pt. den sædvanlige bif-film af banen. Ifølge Variety tjener de største serier Desperate Housewives og CSI mere end 6,7 millioner kr. pr. afsnit udelukkende på aftaler med udenlandske tv-stationer. Salget af tv-serier trykt på dvd er også i vejret, mens dvd-film er faldet. Amerikanerne håber på, at få solgt endnu flere serier til udlandet ved dette års Cannes-festival.
Blandt de mest populære amerikanske tv-serier finder vi Alias, CSI, Desperate Housewives, Rome, Commander in Cheif, Prison Break, Greys hvide verden, 24 timer, Lost og skal vi tro trenden, så bliver vi oversvømmet af endnu flere serier den nærmeste fremtid. Men når det gælder amerikanske serier, eller for den sags skyld udenlandske serier, må vi nok indstille os på, at vi langt ude i fremtiden er tvunget til, at se serierne på specifikke dage og tidspunkter.
Sådan forholder det sig naturligvis ikke, når det gælder danske serier og programmer, der i fin stil vises på både DRs site og TV2s Sputnik, når vi selv gider, at se dem.
- ch
Kilde: HomoTv.dk
|