PREMIERE PÅ TV2 ONSDAG D. 9. MAJ 20:35 - Sendes hver onsdag med genudsendelse søndag

Hovedpersonen er godt nok straight, men budskabet er
bare så queer!
- af Ane Djørup, Lambda News

Et must-see tv-show om New York, mode, journalistik – jep, Carrie Bradshaw og Sex in the City … Nårh nej, den serie er jo lissom slut. Men Betty Suarez, hovedpersonen i det amerikanske tv-network ABC’s nye og på alle måder anbefalsesværdige og pragtfulde dramedy Ugly Betty, har helt sikkert set Sex in the City, for hun har i den grad ladet sig inspirere af Carries signature necklace. Betty bærer nemlig også stolt og altid en halskæde, som refererer til hendes navn – blot er hun vist ikke helt klar over, hvem der oprindeligt bar det perlevedhængte B.

Det var såmænd den engelske kong Henry VIII’s kone nr. to, Anne Boleyn, og hun fik som bekendt hovedet hugget af på husbondens foranledning … Så lige netop dét B er da vist ikke just den smarteste og mest elegante måde at udtrykke sin stil og personlighed på – snarere er det da ret kikset … Og kikset er lige præcis, hvad Betty er, big time!

Begyndelsen
Betty er just graduated fra Queens College i New York, hendes største ønske er at gøre karriere inden for magasinbranchen, og vi møder hende første gang, da hun skal til en ansættelsessamtale på det enorme bladkonsortium Meade Publications på Manhattan. Men Bettys knap så klædelige briller, frisure og tandbøjle samt hendes mildt sagt manglende fashion sense gør, at hun straks bliver fortalt, at de opslåede job allerede er besat til anden side. Hun lader sig dog ikke sådan slå ud, og taler heftigt og hektisk for sin syge moster – men lige meget hjælper det.

Og dog. Bladkonsortiets absolutte leder, Bradford Meade, har i det skjulte overværet scenen, og om aftenen hjemme i Queens, hvor Betty bor med sin enkemandsfar, Ignacio, søster Hilda og den yderst modeinteresserede 10-årige nevø, Justin, modtager hun et telefonopkald…

Mode Magazine kalder
Den følgende morgen tager Betty ind til Manhattan til sit nye job som personlig assistent for Daniel Meade, kvindeglad playboy med ganske lidt forstand på hverken mode eller bladdrift – men han er Bradfords søn. Og derfor er Daniel nu – efter at Fey Sommers, den meget magtfulde redaktør af det superindflydelsesrige modemagasin »Mode«, er død i en bilulykke – nyslået redaktør af Meade Publications’ flagskib. Og dét til stor ærgrelse og vrede for Mode’s mangeårige creative director, Wilhelmina Slater, der mener, at hun er den eneste rigtige til jobbet. Aner vi monstro en intrige eller to der ...?

Salma Hayek, til højre i billedet, er som, executive producer, kvinden bag serien!

Meget mere end Prada
I modsætning til alle andre, der arbejder på bladet, er Betty hverken tynd, lækkert klædt/stylet eller ser godt ud – og det giver hende jo naturligvis allerede fra starten en hel del problemer på hendes nye hippere end hip arbejdsplads.

Men hun er ej heller hverken overfladisk, intrigant, eller sygeligt selvoptaget – tværtimod er hun arbejdsom og har et hjerte af guld, en sund fornuft og benene på jorden, og et i det store hele rigtigt velfungerende selvværd.

Diverse intriger og sarkastiske slet skjulte ondskabsfuldheder rettet mod hendes person preller af på hende, og stille og roligt bliver hun naturligvis aldeles uundværlig og et eksempel til efterfølgelse for alle på Mode.

Fortællingen om den kiksede college graduate, der får arbejde for chefredaktøren på et indflydelsesrigt modemagasin i New York og må gå så grueligt meget igennem, men overlever på sin personlige integritet og bla bla. – Hørte vi nogen sige The Devil Wears Prada med Meryl Streep og Anne Hathaway?! Men – aldrig er den historie og det plot skildret så fængende og underholdende, tongue-in-cheek intrigefyldt, højt grinende og lårklaskende morsomt – og samtidig på mange måder så dybt rørende og loyalt over for alle sine figurer som i Ugly Betty.

Almodóvar’sk tempo og melodrama
Serien er en remake af Betty La Fea, (spansk for Grimme Betty), en colombiansk tv-soap med nogenlunde samme grundlæggende storyline som Ugly Betty. Og den mexicanske Hollywood-skuespillerinde Salma Hayek er som executive producer kvinden bag, at den latinamerikanske soap nu findes i denne helt fantastiske amerikanske udgave. (At seriens afdøde, men stadig stærkt indflydelsesrige, tidligere Mode-redaktør hedder Fey Sommers kan ses som et lille nik til originalen).

Hvis Pedro Almodóvar anno Kvinder på Randen af et Nervøst Sammenbrud havde instrueret en amerikansk dramaserie, kunne resultatet meget vel have været Ugly Betty. Tempoet, melodramaerne, den komediske timing, de fantastiske one-liners, scenografien og farveholdningerne, evnen til at røre og bevæge – samt the queer sensibility, (det vender jeg tilbage til) – er alle karakteristika, som Ugly Betty deler med Almodóvars film.

Bettys baggrund
Betty Suarez er vokset op i Queens i en mexicansk traditionel arbejderklasseimmigrantfamilie, med en nyligt afdød mor som familiens omsorgsfulde omdrejningspunkt, en far, der arbejder som kok, og en søster, der sælger skønhedsproduktet Herbalux dør-til-dør og er enlig mor til den 10-årige Justin. Forældrenes dybe forelskelse i hinanden og deres grundlæggende realitetssans har sat sit præg på familien, og Suarez-værdierne består af ubetinget kærlighed, stor loyalitet og accept, åbenhed, gæstfrihed, ordentlig opførsel og pligtopfyldelse. Hvis man vokser op i sådant et nurturing miljø, risikerer man jo at komme til tro på, at man kan faktisk kan aspirere til noget andet end det, man kom fra …

Og ganske rigtigt: mens far og søster trives med på at jorden at blive, så er Bettys trang til selvudfoldelse en hel del anderledes – hun får sig en college degree og forfølger en karriere på happening Manhattan.

Straight Betty er Queer!
Betty lever på ingen vis op til, hvad hip og happening Manhattan forventer. Men hun er tro mod sig selv – også på trods af, at hun i den grad oplever at blive diskrimineret og sat spørgsmålstegn ved af sin umiddelbare omverden, hvor både hendes familie, hendes arbejdsplads og hendes kæreste Walter ikke synes, hun passer ind i de forhåndenværende rammer og forventninger.

Betty er på alle måder en outsider, og i afsnit efter afsnit oplever vi, hvordan hun prøver at tilpasse sig dét, som hun tror, omverdenen vil have, hun skal være. Hun lader sig involvere i intrige på intrige, blot for gang på gang at erkende, at det at være tro mod sig selv altid er den bedste vej at gå. Med andre ord: heteroseksuelle Betty er QUEER! Og hun er ærlig, intelligent og ægte – og stærk nok til ikke at lade sig hverken kue, kyse eller rette ind.

På sine første par dage på jobbet bliver Betty – og hendes tøjkanin(!) – mildt sagt groft mobbet og chikaneret af både chef og nærmeste kolleger: Men Bettys integritet, tæft og gåpåmod sejrer, og hun leverer således følgende udgangsreplik efter endt arbejdsdag: – And though my bunny and I are a little worse for wear, we’re here. And we’re staying. And it’s gonna take a hell of a lot more to get rid of either of us. Med andre ord: WE’RE HERE, WE’RE QUEER, GET USED TO IT!

The Queer Sensibility
Marc, Wilhelminas assistent, er umiddelbart den eneste rigtige queer i serien – et herligt konglomerat at alle de funktioner, som the token gay traditionelt plejer at stå for i amerikansk underholdning. Han er den servile assistentbøsse og den perfide op-i-røven-med-andres-følelser-men-hold-kæft-hvor-jeg-er-sjov-bøsse – men også den stakkels omsorgssvigtede og kærlighedshungrende jeg-tør-ikke-springe-ud-over-for-min-mor-bøsse. Ja, han er faktisk helt menneskelig …

Og i det store og hele lever alle i Ugly Betty op til the queer sensibility – ikke fordi de er LGBT i traditionel forstand – men fordi de alle er præget af den (lomme)psykologiske sandhed om, at vi alle ønsker at høre til, at blive set og anerkendt som dem vi er af vores omverden – især af de allernærmeste.

Det løber som en understrøm i hele serien, at alle er såre menneskelige i alle de dumme ting, de gør, når de ikke tør være og stå inde for sig selv. At det ikke gavner nogen, hverken én selv eller andre, når dén forstillelse og arrogance, som mange af os tyer til for at leve op til det, vi tror, omverdenen forventer af os, faktisk ender med at blive et fængsel.

Både Bradford og Ignacio vil for alt i verden ikke opleve at miste deres børns tillid og respekt, og har derfor deres hemmeligheder; diverse sønner og døtre angler efter deres forældres kærlighed og anerkendelse, Wilhelminas nok så mange priser og awards kan ikke stille hendes far, the senator, tilfreds … Og jeg kunne blive ved.

Seriens budskab er opfør dig ordentligt og vær tro mod dig selv – Be Real, Be Smart, Be Kind, Be Honest, BE TRUE TO YOURSELF. Og lad os så more og røre kosteligt, mens det står på!

Tjek seriens persongalleri