Tilbage til forside

Vores unge må fortsat gætte sig til det meste
[1. november 2005, 11:00]


Vi har ikke nogen dansk tradition for at producere ungdomsserier som i USA, der til gengæld har masseproduceret alskens serier siden 70´erne og ungdomsserier er ingen undtagelse.

Men i USA er det dog noget forholdsvist nyt med et fast indholdsrepertoire hvor religion, politik, race, køn, relation og seksualitet konstant opdateres i henhold til samfundet og presses ind på ”skoleskemaet”. Det hvis serien, der i høj grad må favne bredere og bredere, skal have pondus blandt unge og give et realistisk bud på deres verden. Dykker vi længere ned i indholdshierarkiet er kærlighed vigtigt og sex langt vigtigere!

Ifølge en amerikansk undersøgelse bruger 61 procent af de unge, deres serier som springbræt til en forståelse af kærlighed og sex, og derfor er det heller ikke overraskende, at ungdomsserier eksplicit handler om emnet. Man er blevet vovet, tør mere, men når det gælder homoseksualitet må vores unge desværre fortsat gætte sig til det meste, for her er vi først lige påbegyndt kyssemøsse-stadiet og med kreativ klip fornemmer vi måske, at to af samme køn dyrker sex.

Der er ingen tvivl om at tidligere tiders 'Ellen DeGeneres', 'Will & Grace', og senere 'Melrose Place', samt 'Ally McBeal' har cementeret en sikker homovej for unge på tv. Vi skal måske heller ikke vente så længe, for med successerien 'Desperate Housewives' befinder vi os lige nu et sted, hvor alt kan lade sig gøre, det helt uden at tabe tv-seere eller sponsorer. Et sådan stadie giver naturligvis, for en gangs skyld, en længe ønsket chance for at vise kvalitets-tv, som unge homoseksuelle kan spejle sig i.

Med 'Deperate Housewives', 'The O.C.', 'One Tree Hill', 'Buffy', 'As If', '’Dawson's Creek', 'Rescue Me' er der efterhånden i Danmark en lang række ungdomsvenlige serier for og om homoseksuelle, og heldigvis kommer der flere og flere til. Blandt andet er det værd at kigge efter 'Degrassi: The Next Generation' eller 'South of Nowhere', som jeg meget håber på kommer til Danmark snart.

Tjek HomoTv.dk under Seriesektionen omkring sendetider for de forskellige tv-serier.

Se også opslag af hver enkelte serie.

- ch

Kilde: HomoTv.dk